Gør det selv-projekt vil bekæmpe plastforurening
‘Life in plastic, it’s fantastic’, synger Danmarks største popsucces nogensinde, Aqua, i deres hit ‘Barbie Girl’ fra 1997. Her 20 år senere er plastic stadig et fantastisk produktionsmateriale og netop derfor også et voksende affaldsproblem.
Men det gør open source-projektet Precious Plastic nu noget ved. For et par år siden begyndte idémanden bag projektet, Dave Hakkens, som en anden Georg Gearløs at bygge en række simple maskiner til genanvendelse af plastik. Formålet var at give folk muligheden for selv at omdanne deres gamle plastlegetøj og tomme shampoodunke til nye plastprodukter.
Anstrengelserne har båret frugt, og Precious Plastic er nu klar med deres V2.0-setup: et komplet program af simple maskiner, der kan nedbryde og omdanne gammelt plastic til nyt brugbart råmateriale.
Stor opbakning i Danmark
Produktionsteknologstuderende på Københavns Erhvervsakademi Dennis Simonsen faldt over et link til Precious Plastic på Facebook og øjnede straks et oplagt projekt til sin virksomhedspraktik.
Artiklen fortsætter efter grafikken
»Jeg så, at danske Material Design Lab lagde op til, at man kunne komme hos dem og bygge de her maskiner. Det, syntes jeg, var en fed mulighed for at lave noget, hvor man samtidig tager debatten op om det voksende problem med plastaffald,« forklarer han.
Dennis Simonsen mødte stor opbakning til projektet – blandt andet da han kontaktede Teknisk Skole i Roskilde i forbindelse med sin virksomhedspraktik.
»Jeg skulle bruge et smedeværksted, og straks de hørte om projektet, var de på,« fortæller han.
Se her, hvordan Precious Plastic præsenterer deres projekt
Dave Hakkens har indtil videre udviklet fire plastmaskiner, der kværner, smelter og former det gamle plastaffald. Da ideen med projektet er, at alle skal bygge deres egen kopi af maskinerne og begynde at genanvende plastaffald fra deres lokalområde, er tegninger og byggeanvisninger til Precious Plastics V2.0-setup lagt ud på projektets hjemmeside til fri download.
Samtidig opfordrer Dave Hakkens alle med en opfinder i maven til at udvikle på projektet og uploade deres ideer og kreationer til Precious Plastics community.
Precious Plastic lover, at alle maskinerne er nemme at samle og er designet til at kunne bygges med almindeligt værktøj og materialer, der kan fås i det lokale byggemarked.
Indtil videre har Dennis Simonsen selv bygget to af de fire maskiner, og han kender flere, der er i gang.
»Jeg ved, at både Space10 i Kødbyen og affaldseksperimentet Guldminen under Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning arbejder med at bygge maskinerne fra Precious Plastic,« fortæller han.
Hollandske Dave Hakkens håber på, at folk verden over vil tage Precious Plastics ‘gør det selv-maskiner’ til sig og være med til at bremse klodens voksende problem med plastaffald. Indtil videre tæller Precious Plastics fællesskab over 37.000 aktive medlemmer fra Indien over USA til Dennis Simonsen i København.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Nej, det er det langt fra. Det skal være såkaldt termoplasthttps://en.wikipedia.org/wiki/ThermoplasticEr det alle plastik-typer der kan omsmeltes og stadig beholde deres styrke / struktur?
Og problemet er faktisk større end som så. Hvis man blander tilfældige termoplast typer sammen ender man med et elendigt produkt. Så det kræver en rimelig god sortering og rengøring et genbruge plast. Selvfølgelig meget afhængig at den ønskede kvalitet i slutproduktet.
Klik dig ind på preciousplastic.com og du finder svaret. Der findes også en mængde spændende videoer på youtube. Brug samme søgeord.
Ja, materiale til 3D print er en mulighed, hvis man har en extruder.
Spændende koncept. Måske lidt at skyde gråspurve med kanoner, men alligevel.
Er der nogen der ved om man kunne bruge dette koncept til at lave materiale til 3D printere?
Det virker ærligt talt lidt søgt at han har en form til at lave snurretoppe. Jeg gætter på at han skal lave ret mange snurretoppe, før det kan forsvares rent ressourcemæssigt i forhold til "prisen" på formen.
Spændende at det hollandske projekt viser at man kan genanvende plastik med så simple metoder.
Er det alle plastik-typer der kan omsmeltes og stadig beholde deres styrke / struktur?
Den gang jeg læste på universitetet, var der en professor med speciale i plast. Han plejede at sige: "Dem der kender til plast, bruger glas, metal eller træ!" Mht projektet her: Jeg kan desværre ikke lide nogen af de fremstillede produkter.
ALT plast nedbrydes 100 % i naturen! Problemet er at det tager meget lang tid. Og bioplast løser ikke problemet. Det gør det kun lidt mindre. Det er en holdning ændring hos forbrugerne der skal til. Det har desværre meget lange udsigter.som kan nedbrydes 100 % i naturen
Mit forslag er meget enkelt: Pant!
Pant på plastaffald på verdensplan – vi kalder det World Plastic Refund - WPR Et tænkt eksempel kan være: 1 kg plast giver 1 USD, overalt i hele verden.
Men hvordan skal vi løse det - jo først skal vi dele det op i mindre opgaver. Disse opgaver skal så indføres som lovgivning i alle lande. Først i EU, så USA, Asien og Afrika. De lovpligtige opgaver skal finansieres med en øget afgift hos producenterne af plast og derved hos forbrugerne.
Opgaver: Indsamlere (Collectors) Modtagere (Receivers) Forarbejdere (Processors)
Collectors: Dette kan være hvem som helst der færdes steder hvor der er affald; den fattige dreng på gaden i Uganda, unge mennesker på strandene, fiskere i små både, store trawlere – som kan nu samle plastaffald op i verdenshavene når ikke de må fiske på grund af begrænset fiskekvoter. Dette bevarer jobs.
Receivers: Her kommer lovgivningen ind: Alle der sælger produkter med plast skal lovpligtigt støtte opstilling af pantmaskiner som tager imod plastaffald i kilo. Et typisk og utroligt nemt eksempel er: Hvert eneste sted i verden hvor der står en Coca-Cola automat, der skal der også stå en automat som tager imod plastaffald og udbetaler pant i gældende valuta. Når Colalastbilen kommer og fylder automaten op med nye sodavand – så tømmer den samtidig automaten ved siden af for plastaffald. Trawlere og fiskere skal selvfølgelig have adgang til store modtagestationer på havnene. Disse modtagerstationer skal nok opstilles af firmaer som kan håndterer større mængder en sodavand. Dette skaber nye forretningsområder: Køb, fragt og salg af plastaffald.
Processors: Her er det også lovgivning der styrer det: Firmaer eller lande med store industrianlæg som kan forarbejde plast skal være forpligtiget til at modtage en vis mængde hvert år. Det forarbejdede plast kan bruges til genbrugsplast eller forbrændes under optimale betingelser. Dette skaber nye arbejdspladser. Store firmaer som Coca-Cola skal forpligtes til at købe en vis mængde genbrugsplast – eller betale sig fra det og derved støtte ordningen.
Genbrug: Der var på et tidspunkt en artikel på Ing.dk, der handlede om et firma i Danmark som kunne opløse nogle plasttyper i en form for olie, og derved separerer plasten. Dette skal da udvikles og skaleres op så man nemmere kan genbruge plasten. Dette kan også foregå på skibene i den tid hvor de sejler ind mod havnene med plastaffaldet.
Robotter: I de store gyro’er (plastøer) kommer der ikke mange skibe forbi, så der skal vi nok se at få udviklet nogle mindre solcelledrevet elektriske gule robotskibe som kan sejle rundt der ude som støvsugerrobotter og samle affald op. Her er der grundlag for nye opstartsfirmaer og eventuelle sponsorater og konkurrencer på de videregående uddannelser. Kæmpe potentiale! Når et robotskib er fyldt, så sejler det automatisk hen til nærmeste store opsamlingsskib og tømmer lasten over. Vi snakker: Wall-E, miljø, robot, solceller, GPS, offshore, smart device, droner, apps, autonomt, Kickstarter og alle de andre hotte ord. Hvad med at lave dem som anparter hvor man køber en anpart, og så kan man se på sin smartphone hvor ’min’ robot er henne og hvor meget ’min’ robot har samlet op. Måske man skal kunne sende 'sin' robot et bestemt sted hen ud fra satelitebilleder – se det er da den ultimative miljø gadget app!
Offshore: Maersk, her kommer et gratis tip: Der bliver brug for masser af store skibe med procesanlæg ombord, samt masser af folk som kan arbejde på havet. Og denne gang er det ikke den kolde Nordsø i stormvejr, men et sted hvor det stort set altid er vindstille og dejligt varmt. Og Maersk, hvis I nu beregner jer frem til at det ikke kan betale sig, så skal der bare noget lobbyarbejde til for at få panten sat op til der hvor det giver overskud, samt få øget afgiften på ny plast som jo fremstilles af olieprodukter. Det er et helt nyt forretningsområde.
Monitorering: Nu har vi en idé til hvordan vi kan fjerne plastaffaldet, men ved vi om det virker? For at politikerne og økonomerne kan justere størrelsen af panten, så har vi har brug for nøjagtige oplysninger for hvad der præcist sker på verdenshavene. Derfor kommer Beha og resten af teamet nok til at sejle en del rundt derude i rigtig mange år fremover og indsamle prøver.
Værdi: Hvad skal vi give for 1 kg plastaffald, 1 USD, eller hvad? Det skal selvfølgelig styres at nogle økonomer og handelsfolk som kan finjusterer dagsprisen. Måske plastaffald skal på Børsen ligesom kul og olie?
Tid: Hvor lang tid tager det at fjerne al plastaffald på denne planet, tja hvis panten er 1.000.000 USD pr. kg. så går det stærkt - jo højere pant des hurtigere opsamling. Her får de ambitiøse politikere mulighed for at skabe en plads i historiebøgerne for at ’Clean this up in one decade’. Faktisk så tror jeg at hvis panten er høj nok, så bliver plastaffaldet samlet op allerede i floderne, længe før det når ud i havet.
Ulemper: Ja, vi ved med sikkerhed at den fattige dreng på gaden i Uganda nok også lægger et par knytnævestore sten ned i plastposen med plastaffald for at få vægten op, og derved få råd til at gå på de fine toiletter som Niels Henrik Johansen kæmper for at få sat op, og det er her ingeniørerne kommer ind i billedet: Pantmaskinerne skal på en smart måde sikre at de kun tager imod plast, og skal samtidig kunne tage imod affald på størrelse med bildæk og ødelagte havemøbler. De skal jo også sikres mod indbrud – men det har Coca-Cola allerede 100% styr på – så spørg dem hvordan man gør.
Konklusion: Nu har vi styr på indsamling af alle de store stykker plastaffald som flyder i naturen, så kan forskerne og ingeniørerne bedre koncentrerer sig om mikroplasten og hvordan vi fjerne den. Med udgangspunkt i Beha’s idé om at få handelsflåden til at indsamle data – så hvorfor ikke udstyrer dem alle med fine net som skimmer overfladen imens de sejler på verdenshavene. Princippet her er mange bække små og masser af sejltid. Hvis alle store skibe kan skimme mens de sejler – så kan vi nå langt med at fjerne mikroplasten.
Lad os få startet en stor fælles kampagne om et ønske om pant på plastaffald på verdensplan, så vores politikere kan træffe de bedste beslutninger for vores planet. Jeg giver gerne lidt ekstra for en WPR Coca-Cola mens jeg sidder på caféen og checker min robotbåd på Stillehavet og poster dagens opsamling på Facebook.
Earth needs a World Plastic Refund!
Kontakt mig gerne for mere info.
Med venlig hilsen
Martin
Sorry - det var ikke 'thumb-up' eller 'thumb-down' jeg mente. Det var egentlig bare dine kommentarer til artiklen som jeg synes er gode og bør være med i diskussionen.
Jeg snakker mere om hvordan vi løse problemet med plastaffald helt generelt. Jeg klipper lige min artikel ind om lidt.
Med venlig hilsen
Martin
kan godt være de mener rumfang
detaljer her (på Engelsk)https://plastic-pollution.org/
You have 11 seconds left to edit this comment.
Adgang nægtet Denne side kræver særlige rettigheder
Det er også muligt, at der er opstået et teknisk problem.
Hvis du tror, vi har lavet en fejl, så skriv til os på websupport@ing.dk, og vi vil forsøge at løse det så hurtigt som muligt.
Ikke sikker på, hvad du skal gøre nu? Brug din browsers Tilbage-knap eller gå til forsiden for at komme tilbage på sporet.
flyt bare mine komentare
Der er over 1 million m2 plast spredt i naturen og havene.
- men hvad er rumfanget?
Helt enig med ovenstående kommentarer. Det er smart med de maskiner, men helt ude af skala i forhold til mængderne af plastaffald i naturen.
Jeg har skrevet om et forslag til et plast pant system under kommentarerne i denne artikel:
https://ing.dk/blog/handelsflaaden-skal-hjaelpe-os-med-at-samle-plastik-data-188422
Skal jeg sætte kommentaren ind under denne artikel også - der er den måske mere passende?
Med venlig hilsen
Martin
Der er over 1 million m2 plast spredt i naturen og havene. alt blandet i en stor pærevælling der er ganske vist en del termoplast i det men det er forurenet med andre materialer og kan ikke bare lige blendes og støbes om. og meste af plast forureningen er slet ikke. termoplast.
så bekæmpe plastforurening med nogle maskiner der upcykler en brøkdel af plasten er utopi. plus der intet er til hinder for de upcyklede produkter ikke havner i naturen som ny forurening.
Vi er nød til stoppe bruge plast. få det indsamlet og destrueret, da det er alt for længe om nedbrydes i naturen, plast kan varmes op og destilleres til brændstof. det er nok eneste der er gøre ved det hvis det ikke skal havne i naturen igen.