Godt nyt for lever-patienter: Nu kan organer fryses ned før transplantation

Nu er lægerne i stand til at opbevare levere på køl op til 27 timer. Illustration: Bigstock/wedmov

I Danmark dør omkring fem procent af leverpatienter, mens de venter på en lever. Dels er der for få donorer, dels kan en donor-lever kun holde sig i 12-15 timer.

Men det har amerikanske læger fra Harvard Medical School brugt de seneste år på at lave om på. Deres seneste gennembrud er, at de har formået at holde tre levere fra mennesker nedkølet til minus 4 grader celsius i 27 timer, uden at leverne tog skade, skriver de i en forskningsartikel i Nature.

Det skal bemærkes, at leverne var i for dårlig stand til at kunne bruges til transplantation, og derfor fik lægerne lov til at bruge dem til deres forsøg.

»Ved at give læger og patienter mere tid håber vi - på sigt - at vores forskning kommer til gavn for de tusindvis af patienter, der i dag venter på en ny lever,« siger Seila Selimovic, der er direktør for det nationale institut for biomedicinsk billeddannelse og bioteknologi (NIBIB) til Nature News World.

Fra rotte- til menneskelever på fem år

De amerikanske forskere har tidligere vist, at de kunne opbevare levere fra rotter på køl med en slags anti-frostvæske og udføre en succesfuld transplantation.

Det skrev vi om på Ingeniøren tilbage i 2014, hvor forskerne fra Massachusetts General Hospital and Harvard Medical School havde udviklet en metode baseret på væskerne 3-OMG (3-O-methyl-D-glukose) og PEG-35kD (polyethylen-glykol) i kombination med en velkendt væske opfundet på University of Wisconsin, der blot går under navnet UW-væske.

Læs også: Antifrost-væsker holder leveren frisk før transplantation

3-OMG bliver optaget af levercellerne, der ikke kan nedbryde den, og væskens frysepunkt er så lavt, at den beskytter cellerne mod kulden ved at forhindre, at de sprænges.

PEG-35kD beskytter cellemembranerne mod kulden, mens UW-væsken sænker metabolismen og leverens nedbrydning.

Forbedret metode mindsker risiko for iskrystaller

Skiftet fra at udføre forsøg på rotter til en lever fra et menneske var - som forventet - fyldt med udfordringer grundet størrelsen. En menneskelever er 200 gange større end en rottes.

Den største udfordring er iskrystaller, der kan ødelægge levercellerne, men i en forskningsartikel i Nature Biotechnology har forskerne vist, hvordan de har introduceret tre nye procedurer for at løse problemet.

Den første procedurer går ud på at undgå, at anti-frostvæsken har kontakt med luft. Kontakt med luft øger nemlig sandsynligheden for, at der opstår iskrystaller i væsken. Derfor bliver væsken nu opbevaret i vakuum-beholdere.

Den næste procedure tilføjer to ekstra ingredienser til anti-frostvæsken.

Den første ingrediens er sukkerstoffet trehalose, som også planter, bakterier og dyr bruger til at klare frostgrader. Den anden er sukkeralkoholen glycerin.

Begge stoffer bliver allerede benyttet i laboratorier til at opbevare celler ved frostgrader.

Maskine sender frostvæske langsomt ind i lever

Endelig anvendte forskerne også en ny metode til at fordele antifrostvæsken i leveren.

I tidligere forsøg på rotter var det tilstrækkeligt at skylle leveren gennem med frostvæsken manuelt, men det gik ikke med menneskeleveren, hvor det er sværere at få væsken fordelt ud til alle celler.

Den nye opløsning er også mere tyktflydende.

I stedet gjorde forskerne brug af en anden metode: en perfusionsmaskine.

Nogle steder kobler man leveren til en maskine, der cirkulerer blod og næringsstoffer gennem leveren, som var den stadig i kroppen. Ved at bruge den kunne forskerne stille og roligt lade mere og mere anti-frostvæske flyde ind i leveren.

Hvornår metoden vil blive brugt på velfungerende levere er uklart, men målet for forskerne er at finde en løsning, der gør det muligt at opbevare levere i måneder eller år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten