Godt nyt for dine øjne: Nye OLED-skærme udsender mindre blåt lys

Illustration: LG

For at læse den her artikel skal dine øjne fokusere på en skærm, der udsender blåt lys, også kendt som synligt højenergilys.

Det blå lys, som udsender relativt meget lys ved de korte bølgelængder, har længe været kendt for at drille kroppens døgnrytme og genere vores øjne. Og udfordringerne med blåt lys er kun vokset, i takt med at vi tilbringer flere og flere timer med øjnene rettet mod skærme, når vi ser tv, bladrer gennem sociale medier på mobiltelefonen eller arbejder foran en computerskærm.

Men nu fortæller sydkoreanske LG, at de kan reducere mængden af blåt lys ved at gå fra LED-baserede LCD-skærme (flydende krystaller) til OLED (organisk lysemitterende dioder).

Konkret er der tale om en 65-tommers skærm, som det tyske testorgan TÜV Rheinland har certificeret som den første øjensikre tv-skærm. De har målt, at LG’s OLED-skærme udsender 34 procent blåt lys, hvilket er noget lavere end den fastsatte grænseværdi på 50 procent for at blive certificeret som en øjensikker skærm. Det er den amerikanske virksomhed Eyesafe, der har hjulpet med LG med at reducere mængden af blåt lys i de nye OLED-skærme.

»Vi er så stolte over at være den første producent til at certificere vores tv-skærme som Eyesafe – den anerkendte leder inden for skærmtidssikkerhed, afbødning af blåt lys og optimalt farvesammensætning på tværs af forbrugerelektronik,« siger Soo-Young Yoon, LG Display Chief Technology Officer i en pressemeddelelse.

Til sammenligning udsender en konventionel 65-tommers LCD-skærm omkring 64 procent blåt lys.

Læs også: LED-skærmen gør dig effektiv - men ødelægger din søvn

I 2020 fik Samsung samme certificering til deres mobile OLED-skærme, som udsender 61 procent mindre blåt lys end konventionelle LED-skærme. Samsung har tidligere fortalt, at de vil bruge samme OLED-teknologi til deres mellemstørrelse-skærme.

LG’s OLED-teknologi bruges ikke kun i virksomhedens egne tv-modeller, men også i Sony, Hisense, Panasonic og Philips.

Regulerer vores døgnrytme

Den blå del af lyset, der ligger i lysspektret mellem 380 og 500 nm, har betydning for vores døgnrytme.

»En af de stærkeste biologiske faktorer er vores døgnrytmeregulering, der reguleres af en gruppe celler i hjernen styret af specifikke gener. De justeres til vores 24-timers rytme, især bestemt af blåt lys, hvor lys om morgenen er den stærkeste faktor for sikring af regelmæssig døgnrytme,« siger Poul Jennum, professor og overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet.

»Lys om aftenen, især hvis det er tilsat blåt lys, ved cirka 480 nm, påvirker denne regulering meget kraftigt. Så lidt som 20 minutters udsættelse for cirka 3.000 lux om aftenen, f.eks. ved 20-tiden, forsinker døgnrytmen omkring 1-2 timer, viser forsøg,« forklarer han.

Når du udsættes for blåt lys, så bliver du senere træt i løbet af aftenen, og så forsinkes indsovningstidspunktet. Det betyder, at du har brug for at sove længere. Hvis det ikke kan lade sig gøre på grund af skole eller arbejde, så risikerer du at blive ramt af træthed, irritabilitet og nedsat indlæring, fortæller Poul Jennum.

Netop den kombination en den væsentligste årsag til, at mange mennesker i dag oplever søvnforstyrrelser med forlænget døgnrytme, søvnbesvær og træthed om dagen. Derfor hilser Poul Jennum alle tiltag velkomne, der reducerer mængden af blåt lys, som vi eksponeres for, især om aftenen.

»Derfor er der grund til at udvikle og anvende teknologier, der nedsætter lyseksposition, især eksposition for blåt lys om aftenen, fordi det simulerer udendørslys. Det gælder både indendørslys såvel som lys til mediebrug,« siger Poul Jennum.

Udfordringen med blåt lys på skærme tog fart, da de fleste store skærme overgik til at bruge lysemitterende dioder (LED’er), for de udsender mere blåt lys end de traditionelle billedrør.

De mest populære skærme til tv og computerbrug er i dag baseret på LCD (flydende krystaller) som benytter sig af LED, der ikke udsender lys direkte, men virker selektivt ved at blokere for baggrundslys. Når en LED-lampe lyser hvidt, så sker det ved at kombinere emissionen fra en blå LED-lampe med et gult fosfor-lys, og så ser lyset hvidt ud, når man kigger direkte på det.

OLED derimod består af en tynd film af organisk materiale, som aktiveres til at lyse ved hjælp af en katode og en anode. Det er altså selve de enkelte pixels, der udsender lys fra røde, grønne og blå dioder, og det giver altså mindre blåt lys.

På DTU forsker professor Paul Michael Petersen i LED, og han forventer at nye skærme baseret på microLED også vil reducere mængden af blåt lys.

»Det er meget positivt at producenterne begynder at fokusere på at reducere mængden af blåt lys i skærme. Udover OLED, forventer jeg at nye microLED-skærme i fremtiden også vil udsende markant mindre blåt lys. Generelt ser vi en tendens til mere fokus på de helbredsmæssige effekter af LED-lys, både negative, fx at blåt lys generer døgnrytmen, men også de positive sider, hvor vi blandt andet bruger LED til lysterapi mod depression,« siger Paul Michael Petersen.

De nye øjensikre skærme er certificeret efter en ny ISO-standard, ISO 9241-307, som tager udgangspunkt i både mængden af blåt lys, der udsendes, og omfanget af flimmer og farvesammensætningen på skærmen.

Læs også: Fransk rapport: LED-lys kan være farligt for børn

Tidligere har elektronikproducenter forsøgt at løse udfordringen ved at lave særlige former for aften-/nattelys, hvor mængden af blåt lys reduceres efter solnedgang, eller når baggrundsbelysningen bliver svagere.

Inden du går i panik over, at dine børn lige nu kigger på traditionelle LED-skærme, så er det vigtigt at huske på, at vores øjne udsættes for 30 gange så meget blåt lys, når vi tilbringer en time udendørs på en almindelig overskyet dag, end når vi tilbringer en time indendørs siddende foran en computerskærm.

Og selvom vi skifter skærmteknologi til OLED, så frikender det ikke automatisk mange timer daglig skærmtid som problematisk for vores øjne.

Når vi fokuserer på en skærm mange timer om dagen, så giver det trætte, udmattede øjne, som kan have svært ved hurtigt at skifte fokus mellem forskellige synsafstande. Hos børn ser man blandt andet en voksende tendens til, at de udvikler nærsynethed, når de begynder i skolen.

Læs også: Foldbar elektronik, arvtageren til OLED og hurtigere wifi: Her er højdepunkterne fra årets elektronikfest

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis en skærm gengiver et billede med korrekt farvetemperatur og farvesammensætning, så må andelen af blåt lys blive eksakt den samme uanset hvilken teknologi som er brugt.

Hvis artiklen har ret, så kan LG's OLED skærme åbenbart ikke gengive farver korrekt!

  • 4
  • 7

Hej.

Samsung vil højst sandsynlig ikke sælge QD-OLED-TV. Ihvertfald ikke i starten. Samsungs "fabrik" laver dog QD-OLED-TV, men de sælges til andre producenter, da den del af Samsung, der sælger TV, ikke vil sælge QD-OLED-TV i øjeblikket. Samsungs "fabrik" har ellers investeret mange penge i QD-OLED. MÅske når de nye QD-OLED-TV at komme på markedet her i 2021. Eller måske bliver det først i 2022. Det ved jeg ikke endnu.

LGs fabrikker har cirka 10 års erfaring med OLED. Så vidt som jeg ved kom LG OLED vist på markedet i 2013 eller 2014.

INgen TV idag til almindelige mennske-penge kan lave 100 % korrekte farver.

CES 2021 er startet i dag. Man kan læse om nyhederne på CES på hjemmsiden Flatpanels. www.flatpanels.dk

VH Jan

  • 1
  • 4

Hvis artiklen har ret, så kan LG's OLED skærme åbenbart ikke gengive farver korrekt!

Det er der vist ret beset ingen skærme der kan - de præsterer blot en form for gengivelse af virkeligheden. Ved at blande forskellige bølgelængder, narrer vi hjenen til at tro den ser de farver der ønskes. På meget billige skærme, er der f.eks tendens til at folk kan fremstå meget grønne i hovedet og de røde farver fremstår meget mættede - særligt hvis skærmen betragtes lidt fra siden. Referenceskærme, som oftest anvendes i meget dunkle omgivelser for at få print til fremstår korrekt, kan gengive et meget bredere farvespektrum (gamut) og bliver desuden løbende kalibreret så comuteren kan korrigere for skærmens (manglende) egenskaber.

  • 8
  • 0

Sidst jeg kiggede, var der ikke nogen der egentlig vidste hvad nærsynetheden kom sig af. Der har været en teori fremme om at det faktisk skyldes for lidt lys (manglende frigivelse af hormon der påvirker øjeæblets facon).

I øvrigt er kraftigt lys om morgenen vel netop ønskværdigt med hensyn til døgnrytme? Det irriterer mig i øvrigt at faste skærme typisk stadig ikke kan skrue ned for baggrundsbelysningen, så man kunne justere på den i løbet af dagen med et program.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten