Godt nyt for biavlere: Dræbersvamp redder honningbier fra deres værste fjende

Varroamiden, som her ses på ryggen af bien, kan skabe sygdomme i bistadet, som hurtigt kan føre til at kollaps af hele familien i takt med at miden formere sig. Illustration: Scanpix

Når det kommer til honningbier, så er der én trussel, som er større end alle andre: den invasive varroamide. For os mennesker er det bare en lille rød plet, men for honningbien er det en tallerkenstor mide, der gnaver sig fast på ryggen og suger livet ud af den.

Uden effektive kemiske bekæmpelsesmidler som oxalsyre eller kræmerplader med myresyre, så ville langt de fleste danske bifamilier kollapse på kort tid på grund af miden.

Så i det lys er der godt nyt fra forskere på den anden side af Atlanten.

Entomologer fra Pennsylvania og Washington har nemlig dyrket på en svamp, der findes naturligt i jorden og bliver brugt i jordbrug til at bekæmpe græshopper. Og hvis man synes døden fra tallerkenstore mider på ryggen er slem, så er det intet i forhold til døden fra svampen Metarhizium acridum. Når den lander på en varroamide, så sender den sine små sporer ud i alle retninger og begynder at bore sig ned gennem midens ydre skelet for at vokse videre inde i miden og æde den op indefra.

Læs også: Pesticid på danske rapsmarker tager langsomt livet af bier

På den måde holder den bestanden nede i honningbiers bo, fremgår det af et studie udgivet i Nature.

»Det ser ud til, at den her svamp har et godt potentiale. Den slår en god del af miderne ihjel, og det ser ud til at forskerne har ramt en god dossering. Det er proof of concept, som man siger,« siger Per Kryger, der seniorforskere ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og i biavlerkredse går for at være danmarks førende forsker på området.

Video fra Washington State University, der viser svampen Metarhizium eliminere en varroamide

Danske forskere har forsøgt med svampe uden held

Per Kryger har faktisk selv eksperimenteret med at bruge netop svampe til at bekæmpe varroamider. I Per Kryger og kollegaernes forsøg brugte han svampen Beauveria Bassiana, der er naturligt forekommende i stort set al dansk jord. Men resultatet var ikke helt godt. Faktisk ret skidt.

»Vi havde enorm succes med at slå miderne ihjel. Hele 94 procent bukkede under. Men næsten alle bier, 98 procent, døde af svampen, så det kan ikke betegnes som en succes,« lyder det.

Og netop derfor hæfter Per Kryger sig også ved, at de amerikanske forskere får bifamilierne til at overleve invasionen af svampen i bistadet. Bifamilierne overlever, mens omkring 60 procent af varroamiderne dør af svampene - hvilket svarer nogenlunde til behandling med oxalsyre, ifølge forskerne.

Avlede svampe til at være hårdføre dræbermaskiner

Men vejen til at udvikle effektive svampe har også været lang. Metarhizium acridum kan nemlig i udgangspunktet slet ikke klare de høje temperaturer i en bifamilie, der kan komme op på 35 grader.

Læs også: Superbi skal besejre blodsugende mide

Derfor fandt forskerne frem til en beslægtet svamp kaldet Metarhizium brunneum, som de begyndte at udvikle på. For at stresse svampen og fremme mutationer sultede de svampen og lod den gro i brintoverilte.

Spore fra processen blev overført til en inkubator, hvor temperaturen blev hævet - og de overlevende sporer blev taget ud for at dyrke videre på. På den måde fik forskerne gjort svampen så varmeresistent, at den kunne udvikle sig ved 35 grader.

Læs også: Vi sprøjter bier med gift og stjæler deres forsvarsstoffer

Næste skridt for forskerne var at gøre svampens våben så dødbringende som muligt for varroamiden. Her blev svampe i petriskåle sat ind i bistader. Bierne kom på den måde i berøring med svampene, som langsomt bredte sig i bistadet, og langsomt begyndte det at vælte ned med varroamider.

I bistader har avlerne typisk indsat et hvidt stykke plast i bunden af bistadet for netop at tælle mængden af døde varroamider - og på samme måde kunne forskerne tælle mider og avle videre på svampe fra de døde mider. På den måde skabte de stadig mere dødbringende svampe. Og antallet af døde mider i et svampebehandlet bistade steg fra fire procent til 60 procent.

I alt nåede forskerne at tælle over 27.000 mider under udviklingen af svampemidlet:

»Når jeg lukker mine øjne, ser jeg kun små varroamider for mit indre,« siger en af forskerne bag studiet, entomolog Jennifer Han fra Washington State University til Science.

Mange biavlere vil gerne undgå kemi

De amerikanske forskere er endnu ikke klar med et egentligt produkt, men er godt på vej. Forskerne har nemlig produceret små poser med en blanding af ris og svampesporer, som kan sættes ind i bistadet. Bierne vil forsøge at fjerne posen og vil så blive viklet ind i sporer, som bien tager med sig rundt i boet til varroamiderne.

Et svampemiddel kan ifølge Per Kryger vise sig at blive et eftertragtet alternativ til kemisk bekæmpelse, hvis det ikke er for dyrt og viser sig at være effektivt:

»Det tiltaler mange biavlere at undgå kemi, og der er perioder af året, hvor man ikke kan anvende oxalsyre, fordi man risikerer rester i honningen,« siger Per Kryger, der også bemærker, at det stadig er uvist, hvilke »bivirkninger« brugen af svamp kan have på selve honningen.

Læs også: Honningbier klarer sig dårligt med importerede dronninger

Drømmescenariet for biavlere og forskere er at finde eller udvikle en svamp, der lever i symbiose med bifamilien, og hele tiden holder varroamiden i skak. Men det kræver en hårfin balancering.

»Symbiosen ville være en gamechanger, men typisk går det sådan, at svampe eller andet biologi slår værten ihjel og dør så ud selv. Og så skal hele processen genstartes ved at tilsætte svampe igen,« siger Per Kryger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er rigtigt som angørt, at man med to klik + en indtastning kan nå frem til at skrive til artiklers journalist. DET synes jeg er for meget, og det er der øjensynligt mange andre debat-deltagere som synes - siden de ikke altid benytter muligheden.

NATURLIGVIS burde både dette, og de andre pro-medier, lave en SIMPEL teknisk løsning. Altså, at der under artiklen (hvor der står "svar" og "anmeld") OGSÅ var en "Tip journalist" som direkte åbnede en adresseret e-mail med artiklens emne Xxxxxxx som overskrift (indledt med "Kommentar til: Xxxxxxxxxx").

Og det har jeg foreslået et antal gange uden resultat.

Jeg tror ikke det er lavet, for så er det lidt sværere at fremsætte kommentarer ....... Men det er jo bare min "sorte" mening. Og jeg har også bemærket, at der ofte ikke kommer svar på henvendelser...... Dårlig stil.

  • 5
  • 2

Hvis du trykker på mit navn under overskriften, så får du mailen.

Det er så ikke korrekt. ;-)

Man kommer til en ny side, hvor man kan få e-mailadressen

Finder du dét for kompliceret, Peter?😶

Selv efter du har benyttet disse sider i langt over 10 år!?

Det er endda beskrevet i debatreglerne:

"Henvendelser om stavefejl og lignende, der ikke er kommentarer til artikler, skal sendes direkte til journalisten ved at klikke på vedkommendes navn øverst i artiklen."

  • 4
  • 2

Finder du dét for kompliceret, Peter?😶

Selv efter du har benyttet disse sider i langt over 10 år!?

Det er endda beskrevet i debatreglerne:

"Henvendelser om stavefejl og lignende, der ikke er kommentarer til artikler, skal sendes direkte til journalisten ved at klikke på vedkommendes navn øverst i artiklen."

Hvad var det lige, du ikke forstod med, at det kræver to klik? For at skære det ud i pap: Først et klik på journalistens navn (-> nyside), og så kan man klikke på journalistens e-mailadresse.

Andre steder kan man finde ud af at have journalisten e-mailadresse på samme side som artiklen (et klik).

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten