Godstog ødelagde 11.000 sveller ved afsporing
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Godstog ødelagde 11.000 sveller ved afsporing

Illustration: Alex Tran

Det godstog, der torsdag aften blev afsporet mellem Vamdrup og Vojens ødelagde mere end seks kilometer spor. Godstoget var på vej fra Sverige til Tyskland.

Havarikommissionen for jernbane er netop nu ved at analysere de data, de har indsamlet og undersøge det ødelagte rullende materiel, som er blevet kørt bort fra stedet. Bo Haaning, chef for Havarikommssionens jernbaneenhed, fortæller til Ingeniøren, at der endnu ikke er nogen konklusion på årsagen til ulykken:

»Vi kan ikke sige noget konkret om årsagen til afsporingen, men når sådan noget sker, undersøger vi naturligvis både det involverende materiel, skinner og sporskifterfejl,« siger han.

Læs også: Afsporede godsvogne løftes på plads

Vognstammen bestod af to el-lokomotiver og 19 fyldte godsvogne med hver to aksler. Ulykken skete kort efter, at godstoget havde passeret et medgående sporskifte. Her blev den ene af to aksler på vogn 14, 16 og 17 afsporet. Toget fortsatte altså derefter godt seks kilometer før lokoføreren opdagede at tre aksler var afsporet.

Allerede lørdag blev lokomotiver og vogne fragtet væk fra den ødelagte strækning, og Banedanmark er gået i gang med udbedringerne. Det medfører blandt andet, at der skal udskiftes 11.000 sveller. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sporet igen er farbart.

Lokomotiverne er tyske og ligner de tog, der også benyttes i Danmark under navnet Litra EG. De er ekstremt kraftfulde, og det kan være en af årsagerne til, at lokoføreren tilsyneladende ikke opdagede, at tre vogne var afsporet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"to godstoge"!!! Hvad er det for dansk? Og så det er vel lokomotiver det drejer sig om. Journalistikkens elendighed er uden grænser!
Nu er det jo ikke bare imellem Vamdrup og Farris, at der kun er et spor. Imellem Tinglev og Padborg er der faktisk også kun enkeltspor. Oprindeligt var der faktisk to spor, nemlig i den tyske kejsertid. Det ene blev dog pillet op efter genforeningen i 1920, for nu var der jo ikke brug for det mere.
Det vil sige, at hele miseren kan gentage sig når som helst. Det sønderjyske område er sørgeligt forsømt af Christiansborg-politikerne. Men det drejer jo også nogle fjerne grænseegne, der fortoner sig ud i den grå dis, kun befolket af pædofile og tabere. Men nu kan det jo være, at de trafikale problemer hernede bliver mere nærværende.

  • 1
  • 2

Det sønderjyske område er sørgeligt forsømt af Christiansborg-politikerne. Men det drejer jo også nogle fjerne grænseegne, der fortoner sig ud i den grå dis, kun befolket af pædofile og tabere. Men nu kan det jo være, at de trafikale problemer hernede bliver mere nærværende.

Nu kommer der jo "snart" en fast Femer-forbindelse, så kan vi hive det sidste spor op også :P

  • 1
  • 0

Jeg føler med dig: Forleden måtte jeg i en udsendelse om Islands økonomi høre på en radiovært, der 6-7 gange omtalte landets indbyggere som 'islændiger'. For blot at nævne et af hans mange angreb på ordentligt dansk.

  • 1
  • 0

"to godstoge"!!! Hvad er det for dansk?

Desværre helt i overensstemmelse med:

Retskrivningsordbogen
godstog sb., -et, -e el. godstog, -ene, i sms. godstogs-, fx godstogstrafik

  • 0
  • 1

Problemet er kendt og det er løsningen også. For en del år siden fjernede et lastbilstog det meste af loftet i Limfjordstunnelen.
Løsningen ligger lige for. Vejecellen er opfundet. Et display i førerkabinen vil kunne afsløre unormal belastning.

  • 0
  • 0

Løsningen ligger lige for. Vejecellen er opfundet. Et display i førerkabinen vil kunne afsløre unormal belastning.

Lokomotiverne har kontinuert måling af strømmen til banemotorerne. Hvis afsporingen har givet anledning til en forøgelse af lokomotivernes belastning, har det kunnet ses på strømmålingen.
Venlig hilsen
Erik Olsen

  • 0
  • 0

Ang. tog/toge, så var det ikke ligefrem det, jeg lærte i min skoletid. Udtrykket "toge" ligger for tæt op til begrebet "tåge" og lyder hæsligt i mine ører, men sproget ændrer sig jo. Boblesproget indfinder sig og forfatterne til elendige undertekster i udenlandske programmer har kronede dage. Stavningen "majonæse" er dog blevet trukket tilbage igen, så alt håb er ikke ude
Ja, Rasmus, det er rigtigt, riv bare det andet spor op også. Det vil bare fuldbyrde den udvikling, der startede i 1920. Nej, Slesvig/Holsten burde gøre sig selvstændig og Helstaten genindføres! Sådan!

  • 0
  • 1

Er det ikke usædvanligt at afspore i et MED-gående sporskifte?

På det første af galleribillederne ser det ud til at toget er standset på vej ind på VENSTRE spor efter overgang til dobbeltsporet strækning. Både I- og VI signal ser ud til at vise stop.

  • 0
  • 0

[quote]Det sønderjyske område er sørgeligt forsømt af Christiansborg-politikerne. Men nu kan det jo være, at de trafikale problemer hernede bliver mere nærværende.

Nu kommer der jo "snart" en fast Femer-forbindelse, så kan vi hive det sidste spor op også :P[/quote]

Det sidste spor fjernes for at gøre det besværligt for jyder at flyve fra Hamborg.
Kastrup/SAS er en taber der skal beskyttes.

  • 1
  • 1

Er det ikke usædvanligt at afspore i et MED-gående sporskifte?

Alle afsporinger er usædvanlige. Artiklen siger at afsporingen skete EFTER det medgående sporskifte.

På det første af galleribillederne ser det ud til at toget er standset på vej ind på VENSTRE spor efter overgang til dobbeltsporet strækning.

Dette er 6km efter afsporingen, så sandsynligvis det næste sporskifte efter der, hvor afsporingen fandt sted. Lokoføreren har nok fundet det naturligt at stoppe der for at undersøge forholdene. Så har han et veldefineret punkt hvortil han kan henvise folkene i fjernstyringscentralen.

Både I- og VI signal ser ud til at vise stop.

Mange timer efter hændelsen, hvor der er folk på banen. På det tidspunkt skulle sporstykket meget gerne være blevet afspærret!

  • 0
  • 0

En ting er at der var to EG lokomotiver i togstammen. En andet ting er om de begge bidrog med trækkraft. Nogen der har en ide om hvad der gælder her?

Vides det hvor stor effekt man kan trække ud af køreledningerne på danske fjerntogs-strækninger?

  • 0
  • 0

En ting er at der var to EG lokomotiver i togstammen. En andet ting er om de begge bidrog med trækkraft. Nogen der har en ide om hvad der gælder her?

Vides det hvor stor effekt man kan trække ud af køreledningerne på danske fjerntogs-strækninger?

Det var ikke litra EG, der er fra Siemens og med 6 aksler, men samme type som BR 185 fra Bombardier med 4 aksler. Med det strømsystem, der bruges på fjernbanerne, skulle det ikke noget problem at trække fuld effekt fra køreledningen fra begge lokomotiver, så det er meget sandsynlig at begge lokomotiver har været i brug.

  • 1
  • 0

Det lyder som et meget tungt togsæt, hvis der skulle to lokomotiver til at trække blot 19 to-akslede vogne. Hvor meget kan det enkelte lokomotiv trække?

Herudover viser dette hvor stort problem vi har når der ikke er redundans.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg kan se, må afsporringen være sket ved:

Koordinater
WGS84:
N 55° 22.986', E 9° 16.232'
WGS 84 - decimal:
55.38309, 9.27053

og fortsat til:

Koordinater
WGS84:
N 55° 19.387', E 9° 17.013'
WGS 84 - decimal:
55.32311, 9.28354

  • 0
  • 0

Ang. tog/toge, så var det ikke ligefrem det, jeg lærte i min skoletid. Udtrykket "toge" ligger for tæt op til begrebet "tåge" og lyder hæsligt i mine ører, men sproget ændrer sig jo.

Du overså (overse vb. ved en fejltagelse el. med vilje undgå at se; ikke den anden betydning: have fuldt overblik over noget med øjnene; kunne se alt hvad der er at se; synonym overskue) måske mit 'desværre'. ;-)

  • 0
  • 0

Uden at vide en brik omhvorvidt vognene var læssede eller ej, så er en ret god tommelfingerregel at læsse vogne vejer 20 tons/aksel.
Hvis alle vogne har været læssede, så vil togvægten ligge omkring 760 tons.
For nogen er det meget, men reelt ikke en disse for en BR185 (på en solskinsdag). Så vidt jeg husker er en BR185 sat til ca. 15-1600 tons over Storebæltsforbindelsen.
Det korte af det lange - der var masser af effekt tilrådighed.
Om maskine nummer 2 har været aktiv - åbent sprøgsmål, men reelt ville det ikke have været nødvendigt. Skidt med de ca. 82 tons oveni - det vælter togets køreplan ikke af og det trækkende lokomotiv overbelastets på ingen måde.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg husker så købte DSB en sådan lige inden de blev til Bane Danmark. Jeg har set den stå i Holte. Hvor meget der stadig er tilbage ved jeg ikke. Derudover er der et jo ret stort arbejde i at få fjernet de ødelagte sveller først, uden at rive køreledningerne ned.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg husker så købte DSB en sådan lige inden de blev til Bane Danmark. Jeg har set den stå i Holte. Hvor meget der stadig er tilbage ved jeg ikke. Derudover er der et jo ret stort arbejde i at få fjernet de ødelagte sveller først, uden at rive køreledningerne ned.

Banedanmark har solgt den. Selvom de få alle udskriftningsopgaver kunne de ikke udnytte den kapacitet den havde. Så det er billigere at leje sådan en fra en udenlandske entreprenør.

  • 0
  • 0

@Claus Lilholdt: Hvis du ellers havde fulgt lidt med vil du vide, at Folketinger HAR vedtaget at udbygge strækningen til dobbeltspor i de kommende år. Det er bare sort uheld at det sker nu og så eftertrykkeligt med 7 km ødelagt spor.

Mht skinnelægningsmaskine - så er jeg sikker på at BaneDK allerede har ringet rundt i Europa for at få fat i den eller de entreprenører der måtte have det rette udstyr for en hurtig reperation.
Jeg har IKKE fantasi til at man laver EU udbud for eksempel sådan som man gjorde med broen over Limfjorden.

  • 0
  • 0

@ Bjørn Rasmussen

Fascinerende så mange der ved så meget om jernbaner og hvad deraf følger. May the drift be with you!

'Næst efter kønsdriften er - af de menneskelige drifter - jernbanedriften, den der sætter flest lidenskaber i bevægelse,' sagde folketingsmedlem J. K. Lauridsen i år 1900. ;-)

  • 0
  • 0

Banedanmark har da lige haft et arbejdstog til at køre heroppe i Vendsyssel ifbm lægning af nye sveller og renovering af skinnerne, men det er sejlet ud igen.

Hvis det stadig stod heroppe, kunne man jo have taget det som gidsel :)

  • 0
  • 0

Det ser ud til i mine øjne, at man på denne del stadig anvender de såkaldte duo-blok sveller (groft sagt en beton-klods under hver skinne, forbundet med et stykke kraftigt stål til at fastholde afstanden), som DSB ellers skiftede ud i stort tal i 1980'erne efter et antal afsporinger hvor stålet var rustet helt eller delvist over, så sporvidden ganske enkelt blev udvidet når der kørte tog forbi.

Jeg hørte i øvrigt en lille fugl synge om, at man havde fået organiseret en omkørsel for godstogene så de stadig kan kører på trods af denne "prop". Hvilken rute kan der her være tale om? Jeg mener ikke at der er nogle jernbane-færger fra Sverige til Jylland, og selv hvis der var ville det ikke hjælpe på forbindelsen i Sønderjylland. Og få dem via Rødby Puttgarden kan næppe heller anses for en brugbar løsning, de nuværende færger er enkeltsporede.

  • 0
  • 0

Jeg hørte i øvrigt en lille fugl synge om, at man havde fået organiseret en omkørsel for godstogene så de stadig kan kører på trods af denne "prop". Hvilken rute kan der her være tale om? Jeg mener ikke at der er nogle jernbane-færger fra Sverige til Jylland, og selv hvis der var ville det ikke hjælpe på forbindelsen i Sønderjylland. Og få dem via Rødby Puttgarden kan næppe heller anses for en brugbar løsning, de nuværende færger er enkeltsporede.

Det sejles godsvogne fra Sverige til Tyskland, noget af godset køre på lastbil til Padborg hvor det omlæsses til jernbanevogne. Endelig lukkes Tønder-banen for persontog og bruges udelukkende til godstog:

http://www.jv.dk/artikel/1488943:Regionalt...

  • 0
  • 0

I Oldnordisk, Old- og Mellemhøjtysk og til dels i Oldengelsk har intetkøns a-stammer ingen endelse i flertal. Eftersom det er upraktisk har moderne tysk importeret flertalsendelsen -e fra hankøn (dog uden omlyd). Svensk holder fast ved ingen endelse i flertal (undtagen hvis de ender på vokal, de får -n). Dansk er lidt midt imellem, -e breder sig (fra hankøn, som tysk), men bare hvis genstanden er konkret. Som fx tog.

Og forøvrigt synes jeg man burde bygge en Fyn - Als bro. Til vej og bane.

  • 0
  • 0

Vi vendelboer har lige fået nye sveller ,og vi glæder os til at se, hvad de dur til...tysk maskine har lagt dem ned...2 km om dagen.Engelsk entrepenørfirma ejer maskinen!

  • 0
  • 0

Det bemærkelsesværdige er at toget var intakt, at ingen vogne væltede, ingen koblinger sprængte og vogne der rev master og ledninger ned . .

Hvis afsporingen havde medført at en kobling var sprængt, så bremserne jo være blevet aktiveret automatisk og toget dermed standset før - med færre beskadigede sveller.

Men de andre ubehageligheder er det godt vi slap for!

  • 0
  • 0

[quote]Så det største arbejde er nok, at fjerne de ødelagte skinner og sveller.

Man bruger en sporombygningsmaskine. Den klare det hele i et hug.
[/quote]

Sporet er for ødelagt til en sporombygningsmaskine - så det klares "manuelt". Der var billeder af arbejdet i TV2 nyheder tirsdag aften.

  • 0
  • 0

[quote]Det bemærkelsesværdige er at toget var intakt, at ingen vogne væltede, ingen koblinger sprængte og vogne der rev master og ledninger ned . .

Hvis afsporingen havde medført at en kobling var sprængt, så bremserne jo være blevet aktiveret automatisk og toget dermed standset før - med færre beskadigede sveller.

Men de andre ubehageligheder er det godt vi slap for![/quote]

Banedanmark hsr lagt nogle meget fine pressebilleder på nettet. På de to første ser det ud som at der er sprunget en kobling på et eller andet tidspunkt. Link til billederne er nederst i indlægget:

http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelI...

  • 0
  • 0

Kan man ikke bare skrive linket som tekst og så lade folk copy/paste det ind i adresselinien, monstro? Jeg prøver lige

bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=17506

Linket i Peter Kyllesbecks indlæg kan jeg godt få til at virke, men kun ved at editere i adresselinien for det sidste anførselstegn er kommet med som en del af linket.

  • 0
  • 0

Det bløder ud under brillerne at se at det ord, man altid fik huskekager for at benytte fejlagtigt i pluralisform som lille, nu bruges i flæng :'(

  • 0
  • 0

Det har du så evigt ret i!
Bare fordi man i skolerne siden 80'erne lagde mere vægt på at komme til orde og udtrykke sin mening ('hvordan synes du?') end at lære hvordan, f eks. ved at stave korrekt og bruge de rette udtryk i deres oprindelige betydning ('bjørnetjeneste'), skal vi nu trækkes med tvivlen. Forstår vi det samme ved ordet/udtrykket?
Eks. lyt til: "der kommer toge i nat".

  • 1
  • 0

Jeg er helt enig. Mine øren bløder når jeg hører en såkaldt dansklærer stille spørgsmålstegn til...
Man sætter et tegn og man stiller et spørgsmål. Ingen kunne vel finde på at stille punktum for denne debat?
Ikke desto mindre hører man dagligt journalister, som burde vide bedre, stille spørgsmålstegn til dette og hint. Ja, hvad skal der dog blive af os arme stakler når således alt synes at være lige gyldigt?

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig. Mine øren bløder når jeg hører en såkaldt dansklærer stille spørgsmålstegn til...
Man sætter et tegn og man stiller et spørgsmål. Ingen kunne vel finde på at stille punktum for denne debat?
Ikke desto mindre hører man dagligt journalister, som burde vide bedre, stille spørgsmålstegn til dette og hint. Ja, hvad skal der dog blive af os arme stakler når således alt synes at være lige gyldigt?

Lær børnene Pidgin engelsk.De får brug for det-

  • 1
  • 1