Godartede bakterier kan gøre pesticider overflødige på marken
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Godartede bakterier kan gøre pesticider overflødige på marken

Forsøg på sukkerrørsmarker i Brasilien viser, at Chr. Hansens bakteriekultur øger udbyttet med mellem 10 og 15 procent i forhold til marker, der ikke bliver behandlet. Foto: Chr. Hansen

Hvor stort udbyttet af sukkerrørsproduktionen i Brasilien bliver hvert år, afhænger mange steder af små orm kaldet nematoder. Ormene er skadedyr i jorden, og de angriber planters rødder.

Omkring halvdelen af Brasiliens sukkerrørsareal på ni millioner hektar er plaget af nematoder, så sukkerrør ikke kan optage næringsstoffer effektivt og i stedet bliver svækket og mere udsat for svampe- og skadedyrsangreb. Resultatet er mindre høstudbytte, og i dag kan landmændene sprøjte med en toksisk pesticid mod ormene. Men de kan også vælge naturlig biobeskyttelse med gode bakterier som aktive ingredienser, udviklet af den danske biotekkoncern Chr. Hansen.

Virksomheden har gennem mange år forsket i bioprotection, der forlænger holdbarheden i føde­varer, primært mælkeprodukter. Men markedet for plantebeskyttelse har også et kæmpe vækstpotentiale.

»Baggrunden er, at der bliver flere og flere mennesker på Jorden, og vi skal lave stadig flere afgrøder pr. hektar jord. Derfor er der behov for nytænkning for at kunne brødføde den voksende menneskemængde,« fortæller Kim Müller Christensen, global salgschef i afdelingen Plant Health i Chr. Hansen.

Biotekvirksomheden har fundet ud af, at man blandt andet kan øge udbyttet ved at bruge godartede bakterier, som altså i visse tilfælde tilmed kan erstatte toksiske pesticider.

»Vi er ikke blåøjede og tror, at vi kan skifte alle pesticider ud i morgen, men gradvist kan vi finde nogle steder, hvor vi erstatte giftige stoffer til gavn for miljøet og landbefolkningens sundhed,« siger han.

Bakterier øger udbyttet

For små tre år siden lancerede Chr. Hansen plantebeskyttelsen til sukkerrør på markedet i Brasilien gennem et partnerskab med den amerikanske kemikaliekoncern FMC.

Forsøg viser, at bakteriekulturen øger udbyttet med mellem 10 og 15 procent i forhold til marker, der ikke bliver behandlet. Dermed klarer bakterierne sig lige så godt som de kemiske produkter.

Allerede i dag har Chr. Hansen ifølge salgschefen en pæn markedsandel – dog uden at ville uddybe det nærmere.

Plantebeskyttelsen består faktisk af to bakterier, der arbejder sammen synergistisk. Det vil sige, at bakterierne skal kombineres for at virke bedst muligt, men de virker også hver for sig.

Bakteriekulturen skal tilsættes sukkerrørene, når marken bliver tilsået. Når man sår sukkerrør, benytter man stænglerne fra en gammel mark. Den gamle mark skæres ned, og de tre-fire meter lange sukkerrør klippes over i stykker af en halv meters længde.

Danner en fysisk barriere

Sukkerrørene minder om bambus og vokser i ‘led’ (samlinger), og det er netop i samlingerne, der vokser nye skud frem. En hektar gamle sukkerrør dækker seks nye hektar.

Ved såningen laver en såmaskine en plovfure og lægger de udstykkede sukkerrør med typisk to-tre samlinger med nye skud vandret ned i furen. Så sprøjter man et ukrudtsmiddel samt Chr. Hansens god­artede bakteriekultur på og dækker furen til med jord.

Foto: Grafik: Kirchgässner.dk

De nye skud vokser lodret op, og de næste fem år høster man sukker­rør én gang om året ved at slå det ned, ligesom når man slår græs, og efterhånden bliver udbyttet mindre og mindre.

Bakteriekulturen er udviklet til at virke, selv om den bliver ­sprøjtet på samtidig med ukrudtsmidlerne. Når den nye plante begynder at gro, gror bakterierne sammen med den. Så de lever af de sukkerstoffer, som planten danner, gror rundt om rødderne og formerer sig sammen med rødderne.

»Vores bakterier laver en fysisk barriere, og når bakterierne lever, producerer de også nogle metabolit- produkter, som kan have beskyttende effekter mod sygdomme og nematoder. Derfor har ormene ikke lyst til at nærme sig rødderne,« forklarer Kim Müller Christensen.

»Så ud over at bakteriekulturen stimulerer planternes vækst, så rødderne bliver større og mere robuste, får du også en plante, der bedre kan klare sig i hårdt vejr,« siger han.

Chr. Hansen er ikke den eneste biotekvirksomhed, der arbejder med biologisk plantebeskyttelse. Der sker store opkøb på markedet, og herhjemme er Novozymes i partner­skab med Monsanto inden for samme felt.

Chr. Hansen har selv udviklingsafdelinger inden for landbrug i Danmark, Tyskland og Brasilien, men er også aktiv i USA og Asien. Selve udviklingsarbejdet er Kim Müller Christensen ikke meget for at udpensle i detaljer af konkurrence­hensyn.

Men kort fortalt har Chr. Hansen fundet ud af, hvordan interaktionen mellem bakterier og rødder foregår. Man har fundet bakterier i marken, som har en beskyttende egenskab mod ormene. Derefter er de blevet screenet på alle mulige måder, bl.a. i drivhus og under markforsøg, for at finde de rette bakterier, der får planten til at leve bedre.

Dernæst har man opformeret bakterierne, så de er helt naturlige ikke-modificerede bakterier. De er blevet fermenteret på et produk­tions­anlæg i Tyskland, så de kan leveres i en form, der fungerer godt for landmanden i Brasilien.

Først sukkerrør – så soja

Chr. Hansen valgte i første omgang Brasilien, fordi landet sidder på en tredjedel af verdensmarkedet for sukkerrør, og for kort tid siden har selskabet i samarbejde med FMC lanceret to helt nye gode bakterie- produkter, der virker på flere andre afgrøder, herunder soja og majs.

»Cirka 50 procent af sukkerrørs­arealet i Brasilien er inficeret med nematoder. Men det er et globalt problem, og det er ikke kun begrænset til sukkerrør, men også soja, majs, kartofler og gulerødder,« fortæller Kim Müller Christensen.

»Lige nu bevæger vi os ind på sojamarkedet i Brasilien, som også er kæmpestort, og som er kritiseret for brug af miljøskadelige og sundhedsskadelige pesticider, der ikke er godkendt i EU. Men vi vil gerne ud globalt, for både Europa, Nordamerika og Asien er vigtige markeder.«