En god kemi med chefen er den bedste kur mod stress
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

En god kemi med chefen er den bedste kur mod stress

Illustration: Nanna Skytte

Om døren til chefens kontor står på vid gab, eller er lukket, når man som projektleder har behov for en snak, kan aflæses direkte på projektlederens stressniveau. Det fremgår af en undersøgelse blandt medlemmerne af IDAs Projektlederpanel.

Blandt de projektledere, der angiver, at de har nemt ved at komme i kontakt med deres chef, beskriver kun 8 procent sig selv som ‘stressede i hverdagen’ i høj eller meget høj grad. Det gælder for 20 procent af dem, der angiver, at de har svært ved at få chefens opmærksomhed.

Resultatet forbavser ikke Torsten Laursen, eMBA og partner i Qant. Han holder blandt andet kurser hos IDA i at lede opad for uformelle ledere som f.eks. projektledere:

»Hvis man vil have sin leder til at afklare, om man skal gå til højre eller venstre, hænger man altid ud over klippekanten, indtil man får et svar. Det stresser mange.«

Færre møder – mere stress

Undersøgelsen påviser også et sammenfald mellem de projekt­ledere, der føler sig mest stressede, og dem, der oplever, at der bliver holdt for få styregruppemøder.

Torsten Laursen slår til lyd for, at de pågældende projektledere åbner munden, både hvis de oplever chefen som utilgængelig, og hvis de synes, der går for lang tid mellem projektets styregruppemøder:

»Ingen ledelse sidder og beslutter, at nu vil de sørge for, at der er for få styregruppemøder. Har man brug for noget, må man fortælle det.«

Køber styregruppen ikke argumenterne om at mødes oftere, må man løse sit behov for kontakt og tilbagemeldinger på anden vis:

»Der vil altid være nøgleinteressenter i et projekt, og kan man ikke få hele gruppen i tale, kan man udvælge de vigtigste og holde møder med dem en ad gangen eller to og to, når det føles nødvendigt.«

Chefen har det endelige ansvar

Han er helt med på, at chefen altid har det endelige ansvar, men advarer mod, at det bliver en mental stopklods for at lade stå til:

»Som projektleder har man et ansvar for at levere projektet. Det hjælper ikke at sige, at det er chefens ansvar, at vi har en god kommunikation, hvis der så ikke sker noget.«

Er der klumper i kommunikationen, bliver man altså nødt til at bruge tid på at opbygge en bedre relation til chefen og andre interessenter, der træffer de vigtige beslutninger.

»Jo dårligere relationer man har, des mindre dialog og des større risiko for, at ledelsen ikke lytter – selv til rimelige krav,« siger Torsten Laursen.

Afgørende at kunne få hjælp

Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA, er enig i, at projektledere skal kunne skabe gode relationer og lede opad, hvis deres projekter skal have succes. Det skyldes primært, at projektledere agerer i en verden, hvor teamet, den økonomiske ramme og deadlines næsten altid er sat af andre.

»Har man ikke et godt forhold til sin chef, er det meget svært at få opbakning til at komme i mål med projektet. Det er afgørende, at man kan få hjælp til at justere på betingelserne, når verden ændrer sig.«

I alt har 1.280 projektledere deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.