God forretning: København giver træerne renset spildevand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

God forretning: København giver træerne renset spildevand

Københavns Kommune har tusindvis af unge træer og buske, som de første fem år har vandingsposer, hvor vandet siver langsomt ned til rødderne. Hvert træ har to poser med i alt cirka 150 liter vand, der bliver fyldt op mindst en gang om ugen. Det bliver til mange tusinde liter vand. Og derfor kan det være en stor besparelse at bruge genvundet vand. Billedet her er fra staudehaven i Fælledparken i København. Illustration: Hanne Kokkegård

Op imod 600 unge træer og buskbeplantninger i Valbyparken i København har hen over sommeren lagt rødder til et forsøg med renset spildevand.

Københavns Kommune har en regel om, at man i vækstsæsonen fra april til oktober vander alle nyplantede træer og buske i de første fem år ved hjælp af de særlige vandingsposer, der er monteret på træerne, fordi det øger overlevelsen.

Normalt tanker man en gang om ugen almindeligt postevand i træernes hver to vandingssække, der samlet rummer 150 liter vand. Men fra april og til regnen kom i august i år hentede man i stedet renset spildevand ved udløbspumpestationen på det nærliggende Renseanlæg Damshusåen, der er ejet af spildevandsvirksomheden Biofos, der med sine tre anlæg håndterer spildevandet i hovedstadsområdet.

Forsøget har været en succes, fordi det har sparet kommunen penge, tid og gødning, fortæller Morten Hjortgaard Christiansen, enhedschef for Centerdrift Syd Valby i Københavns Kommune.

Tæt på, hurtigt, billigt

»Rent praktisk ligger Renseanlæg Damhusåen tæt på Valbyparken, og det tog halvt så lang tid at fylde tankvognene med 5000 liter vand fra bassinet end at tappe fra kommunens almindelige vandingshaner, og dermed kunne man nå flere tømninger om dagen end normalt,« siger han.

Læs også: Samsø viser vejen for brug af renset spildevand til markvanding

Og i stedet for at give fuld pris for en m3 postevand, gav man en reduceret pris for det rensede spildevand. En m3 (1000 liter) spildevand koster 7,80 kroner, mens en m3 postevand koster 38,65 kroner.

»Endelig gjorde vandet gødning overflødig, fordi vandet indeholdt næringsstoffer som kvælstof og fosfor, som man ellers skulle have tilsat gennem vandingsposen efterfølgende,« siger Morten Hjortgaard Christiansen.

For vandet blev nemlig tappet af i den kvalitet, som man normalt udleder vandet i til recipient, som vandløb, søer og havet. Renseanlægget renser vandet for næringsstofferne ned til en vis grænse for at forhindre opblomstring af alger med risiko for iltsvind til følge.

»Mængden af fosfor og kvælstof var ikke særlig høj, men indholdet var højere, end hvis vi tappede postevand, og vi sparede gødningen,« fortæller Morten Hjortgaard Christiansen.

Desuden gennemgik spildevand endnu et rensetrin ved at blive presset igennem et filter af typen Amiad, der med en filterstørrelse på 200 my, renser vandet yderligere for suspenderet stof (småpartikler).

Gevinsten af det berigede vand ses næste år

Træerne (blandt andre eg, birk, lind, platantræer og hjertetræer) er i snit 6-7 meter høje og 3-4 meter høje, og er plantet inden for de seneste fem år.

Det er for tidligt at se, om træerne har nydt godt af det ’berigede vand’, for sommeren har været meget ekstrem.

»Det bliver interessant at se, hvordan træerne reagerer næste år, for man vil tydeligt kunne se, hvis træerne har næringsmangel,« siger han.

Selve vandingen har selvfølgelig hjulpet til at holde træerne i live. Men den kraftige varme har været så ekstremt for træerne, at de har været nødt til at lukke lidt ned for at begrænse fordampningen, enten ved at krølle bladene lidt sammen eller tabe bladene tidligere end de skulle, men kun få træer er døde i sommervarmen, siger han.

»Jeg har været i Tyskland og Frankrig, hvor de ikke vander. De lande har haft samme temperatur, og der er store områder af træer, der er gået til. Så vi har undgået en kæmpe trædød på grund af vandingen, og at vi kunne vande dem så hurtigt,« siger Morten Hjortgaard Christiansen.

Kan vande trods vandmangel

Vanding med spildevand har i øvrigt den fordel, at hvis forsyningsselskaber udsteder vandingsforbud på grund af tørke, kan kommuner fortsætte med at vande træerne.

Læs også: GRAFIK: Renseanlæg mangler vigtigt trin, før spildevandet kan smides på marken

I sommer udstedte Hovedstadens Forsyningsselskab, Hofor, netop et vandingsforbud, men det gjaldt kun græsplæner og andre anlæg. Hvis tørken havde fortsat, ville forbuddet være blevet udvidet til også at gælde træer og buske. Og i sådan en situation ville spildevandet havde gjort yderligere gavn.

Kommuner bør se på spildevandet

Lige nu har EU-Kommissionen et forslag til en forordning om mindstekrav til renset spildevand til kunstvanding i høring i de 28 EU-lande. De danske interessenthøringssvar peger blandt andre på, at markvanding generelt ikke forventes at blive nødvendigt i Danmark, men derimod kunne vanding i byerne være en oplagt måde at genbruge vand på.

I Københavns Kommune er man ikke i tvivl om, at kommuner bør kigge på muligheden for at vande med renset spildevand.

»Vi er underlagt samfundsmæssige og økonomiske forhold, hvor vi også skal overveje, hvad vi bruger pengene til. Og hvorfor gå ud og tanke vand til en højere pris, i stedet for at bruge noget vand, som alligevel bare bliver ledt bort. Det er jo kun sund fornuft. Og vi taler meget om genbrug og genanvendelse, og det her er i høj grad genanvendelse,« siger Morten Hjortgaard Christiansen.

Illustration: Hanne Kokkegård

Undersøger erfaringer andre steder

Det er Teknik- og Miljøforvaltningen (Byens Drift) i København, der har stået for forsøget. Kommunen vil nu evaluere forsøget og undersøge, hvilke erfaringer andre har med vandingen også sikkerhedsmæssigt i forhold til mennesker og miljø.

Læs også: Dansk reaktion: Uambitiøst EU-forslag om genbrug af spildevand til markvanding

Ved forsøget i sommer har ingen mennesker haft direkte kontakt med det rensede spildevand. Vandet er tappet direkte fra renseanlægget og over i tankvognen, og ude ved træerne placerede man en slange i vandingsposerne, og så kørte påfyldningen næsten automatisk, og vandet blev heller ikke ledt ud på græsset, men direkte ned til rødderne.

»Hvis der ikke er forbehold fra Miljøstyrelsen eller Styrelsen for Patientsikkerhed, så er det helt klart noget, som vi vil gå videre med. Og så afventer vi også de fælles regler for EU i forhold til anvendelsen af spildevand,« siger Morten Hjortgaard Christiansen.

Fakta: Forslag til mindstekrav om genbrug af vand

Klimaforandringer med mere ekstreme tørkeperioder har gennem mere end et årti især ramt de sydeuropæiske lande.

I Syd og Sydøsteuropa bliver omkring 60 procent af det indvundne ferskvand anvendt til kunstvanding. Nogle steder er det op imod 80 procent af ferskvandet. Dermed lægger kunstvanding et massivt pres på drikkevandsressourcerne. Den nye forordning skal sætte fælles regler op for kvaliteten og anvendelsen af renset spildevand.

Forordningen ventes at kunne træde i kraft i 2021. Den er høring i medlemslandene. Derefter bliver den passet til.

Forordningen bygger på tre ben: minimumskrav til genbrug af renset byspildevand, risikostyring med analyser af vandkvalitet og handleplaner, samt større gennemsigtighed for forbrugerne.

Forslaget opererer med fire kvalitetsklasser af vand med forskel på filtrering og desinfektion, koncentrationen af E. coli og flere andre parametre, der beskriver vandkvaliteten. En af vandkvalitetsklasserne må bruges på to forskellige afgrødekategorier, afhængig af om den spiselige del har direkte kontakt med vandet.

Afgrøderne er inddelt i fire kategorier:

A: Fødevareafgrøder, der spises rå eller i uforarbejdet tilstand.

B: Forarbejdede fødevareafgrøder, som er beregnet til konsum i forarbejdet tilstand, f.eks. kartofler, roer til sukkerfabrik, frugt til marmelade.

C: Nonfood-afgrøder, som ikke er beregnet til konsum, såsom afgrøder til foder, grovfoder og ornamental brug.Afgrøder til ornamental brug er f.eks. blomster eller pyntegræskar.

D: Frø og energiplanter, Frøafgrøder er eksempelvis græs, som vokser til det sætter frø. Herefter høstes frøene og bruges til nye græsmarker, græsplæner eller fodboldbaner. Det også være f.eks. spinat eller hvidkløver, hvor frøene høstes og året efter dyrkes til spiselig spinat eller i en græsmark til kvæg. Energi- og industriafgrøder er f.eks. pil eller poppel, som hugges til flis og afbrændes i fjernvarmeanlæg. Det kan også være rapsfrø, hvor olien udvindes til biodiesel. Og det kan være hør og hamp, som bruges til fiber i tøj eller boliger.

Arbejdet med forslaget til forordningen gik i gang i 2012 med EU’s ‘A Blueprint to Safeguard Europe's Water Resources’. I december 2015 byggede EU’s plan om cirkulær økonomi oven på behovet for genanvendelse af vand. Beskyttelse af vandressourcerne er også omfattet af FN’s bæredygtighedsmål nummer 6.

Forslaget til forordningen er baseret på en rapport fra ekspertkomiteen JRC (European Commission Joint Research Centre) i slutningen af 2016, og to kritikgruppers gennemgang af rapporten; den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed Efsa samt den videnskabelige komité for sundhed, miljø og nye risici, Scheer.

Begge kritikgrupper pegede i 2017 på, at rapporten ikke nævnte risikoen for kemikalier i spildevandet og antibiotikaresistens, der spredes gennem spildevandet fra byerne.

Forslaget til forordningen indeholder heller ikke mindstekrav til kemikalier og medicinrester. Men teknologien er også først i sin vorden lige nu.

I forslaget tager EU-Kommissionen dog muligvis højde for det ved at skrive, at ‘Kommissionen bemyndiger sig selv til at kunne revidere forordningens mindstekrav til vandkvalitet og tilsyn, hvis der sker nye tekniske eller videnskabelige fremskridt’.

Kilder: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mindstekrav til genbrug af vand](https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=COM%3A2018%3A337%3AFIN), EU-note 32 27. juni 2018, Fødevarestyrelsen, Efsa, Scheer.

Normalt vil det rensede vand blive ledt til (kommunens?) å - Gratis går jeg ud fra.

Men nu betaler kommunen i stedet renseanlægget 7,80 kr/m3 for vandet, så de kan vande træer.

Hvad ville det koste hvis kommunen hentede vandet direkte i åen (deres egen å) - 10 meter fra udløbet fra renseanlægget?

Det skulle ikke undre mig hvis det er forbudt at hente vandet i åen under tørke, men ikke at hente det før det bliver hældt i åen (nettoresultatet er det samme.)

Men igen - Mig ikke forstå.

  • 5
  • 3

Jeg synes det hænger stadig ikke sammen.

Det er vel rensningsanlægget, som betaler de 7,80 i afgift for at få lov til at lede vandet ud i omgivelserne (til vandmiljø, nedsivning etc.). Den omkostning er allerede dækket af afgifterne for forbrugerne.

Derfor burde kommunen vel ikke betale det samme beløb til rensningsanlægget (med mindre kommunen vil støtte det økonomisk)...

Ud over det, er det jo småpenge vi taler om...

  • 0
  • 1

Er det optimalt med vandposer?
I akvakultur bruges ofte slanger og rør for tilledning af næringsberiget vand.

Forøvrigt: Er pileanlæg så også brug af spildevand? Princippet med poser er bare en dyr måde at etablere pileanlæg uden membran.

  • 0
  • 4

Er det optimalt med vandposer?


Det er jo kun de unge planter og ikke en permanent løsning.

Københavns Kommune har en regel om, at man i vækstsæsonen fra april til oktober vander alle nyplantede træer og buske i de første fem år ved hjælp af de særlige vandingsposer, der er monteret på træerne, fordi det øger overlevelsen.

  • 3
  • 0