GN-direktør advarer: »Uden de rigtige folk må vi flytte forskning til udlandet«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

GN-direktør advarer: »Uden de rigtige folk må vi flytte forskning til udlandet«

Illustration: GN

Det hedder et høreapparat, men måske var det på tide at tale om en hørecomputer, for i dag er et velfungerende høreapparat i stigende grad baseret på software.

Udviklingen betyder, at der er hårdt brug for it- og softwarefolk til at supplere akustikere, audiologer og hardwareingeniører, ikke mindst inden for forskning og udvikling, forklarer Anders Hedegaard, CEO for GN Store Nord og GN Hearing:

»Vores virksomhed har været igennem en relativt lang periode med en vækst på mere end 6 procent om året. For halvandet år siden besluttede vi som led i vores strategi at satse mere på innovation, og derfor har vi brug for flere medarbejdere til forskning og udvikling.«

I dag bruger virksomheden 8 procent af omsætningen på området.

»Det er pænt højere end konkurrenterne, og jeg tror, det er et realistisk sted at ligge. Det vil være voldsomt at gå helt op på 10 procent. Målet er at følge salgsudviklingen,« siger han.

Af de 5.500 medarbejdere i GN Store Nord-koncernen arbejder cirka 700 med forskning og udvikling. Tanken er, at der skal udvides betragteligt i løbet af 2018 – et sted mellem 50 og 100 nye arbejdspladser i GN Hearing, forventer direktøren.

»Over det næste års tid forventer vi, at der vil komme flere nye tiltag oven i hatten, så det er en markant udvikling på den gode side af 75 ekstra om bord,« siger han.

It giver ny dynamik

Hidtil har GN Hearing i vidt omfang brugt konsulenter til softwareopgaverne. Det bliver der nu droslet ned for:

»Vi har allerede en kompetent medarbejderstab inden for hardware, akustik og software. Med nyansættelserne tager vi bl.a. flere software-kompetencer inhouse, fordi software er kernen i apparaterne og dér, vores værdi ligger.«

Anders Hedegaard, CEO for GN Store Nord og GN Hearing, mener, at det er vores fremtidige velstand, der står på spil, hvis ikke vi bevarer forskerjob herhjemme. Illustration: GN

De mange nye kolleger overflødiggør ikke de nuværende medarbejdere, for selvom høreapparaterne udvikler sig til ørebårne computere, er der stadig brug for hardware-­viden.

»Der er ikke tale om at omskole folk. Mange af de kompetencer, vi har, får vi også brug for i fremtiden. Men it- og softwarefolk vil få mere indflydelse på, hvad vi gør og hvordan,« siger Anders Hedegaard.

Høreapparatets udvikling ændrer også den måde, virksomheden arbejder på.

»Software er langt mere dynamisk end prototyper, som vi arbejdede med før. Når vi i dag sender et høreapparat på markedet, ved vi, at der efter tre måneder komme en opdatering, der gør det bedre. Det er en ny dynamik,« forklarer han.

Må hente folk udenlands

Men det kniber med at finde de rette folk. De seneste fem-ti år har virksomheden nydt godt af, at selskaber som Nokia og Sony Ericsson har lukket eller skruet ned for deres aktiviteter i nærområdet:

På GN Resounds produktionsfaciliteter i Præstø fremstilles komponenter til de meget omtalte Made for iPhone-høreapparater, Resound Linx og Resound Linx2, der repræsenterer fjerde og femte generation af GN Resounds produkter på den trådløse 2,4 GHz-platform. Illustration: GN

»Ad den vej har vi fået mange dygtige folk, som har passet fuldstændig perfekt til os.«

Men nu er den kilde løbet tør, og Anders Hedegaard øjner problemer, når han kigger frem:

»Med de vækstrater vi har, suger vi – og vores kolleger – de her kompetencer til os. Der bliver ikke uddannet nok ingeniører herhjemme, og så er alternativet at tage folk fra udlandet. Det er desværre også et problem, for man har ganske vist forbedret forskerordningen, men vi oplever, at udlændingestramningerne gør det svært at få dygtige, kvalificerede folk.«

Som global virksomhed skal GN Hearing nok skaffe dem, de har brug for til deres forskningsprojekter. Det tvivler Anders Hedegaard ikke på. Men han kan ikke garantere, at de højteknologiske viden­arbejdspladser bliver placeret i Danmark:

»Hvis vi skal bruge fem nye folk til et nyt projekt, er det forskningschefens opgave at få dem med om bord. Jeg spørger ikke, om han ansætter dem i USA eller Danmark. Men kan vi ikke få dem herhjemme, må vi ansætte dem i udlandet, for vi kan ikke sætte tidsrammer og kvalitet over styr.«

Ingeniørmangel truer velstand

Det er med andre ord et problem for GN Hearing, men så sandelig også for Danmark, påpeger han:

»Det er jo de arbejdspladser, der skal bygge vores fremtidige velstand. Jeg truer ikke med at lukke forskning og udvikling i Danmark, men uden kvalificerede folk må vi flytte arbejdspladser til udlandet.«

Han har derfor et opråb til politikerne:

»Sørg for, at flere unge synes, det er attraktivt at blive ingeniør. Øg kapaciteten på ingeniøruddannelserne – uden at slække på kvaliteten – og åbn for udenlandsk arbejdskraft.«

Skønt det særligt er software og it-ingeniører, virksomheden efterspørger, kan den bruge allehånde tekniske kompetencer:

»Som udgangspunkt er elektronik en stærk grundlæggende uddannelse. De har som regel en stærk softwarebaggrund, og her er der også lyd og akustik og audio­logi,« påpeger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har taget et screenshot af dit udfald mod Inger Støjberg, og overvejer at sende det videre til hende (screenshot i fald ing.dk sletter dit indlæg).

Dine udfald mod mig morer jeg mig bare over - og glæder mig over, at du bliver sat til vægs i atomaffaldsdebatten...

  • 3
  • 2

Måske har virksomhederne ikke været forudseende nok for 10-30 år siden, for det kan ikke komme bag på nogen. Bliver der ikke uddannet nogen herhjemme? Der ydes ellers en del ressourcer på uddannelserne, så måske er virksomhederne ikke synlige nok eller tilstrækkeligt involveret med rekrutteringen af kommende ingeniører.
Måske skulle virksomhederne analysere sammensætningen af de ansatte. Hvor mange ledere, sælgere, jurister og administratorer er der i forhold til udvikling hhv. produktion?
Hvilket udviklingstrin befinder virksomheden sig i? Er der for lidt plads til innovation?

  • 3
  • 3

Mig bekendt kan man også ansætte alle de euborgere man kan shanghaje, de har endda ret til dagpenge efter en måneds arbejde.
Men de er nok ikke udenlandske nok.

  • 5
  • 0

Har de ikke selv taget ansvar og sikret at folk blev uddannet til deres behov ?
Måske de synes det er bedst at deres medarbejdere uddannes for andre folks penge?

Måske det bare drejer sig om at de ikke vil betale en ordentlig løn til de danskere der har kompetencen til den slags arbejde?

  • 9
  • 0

Dit racistiske indlæg ser også ud til at være fjernet.

Jeg gentager gerne mine udtagelser om Inger Støjbjerg, gerne til hende personligt.

At du kan more dig over at Danmark bruger energi på at opbevare bygningsaffald som om det er farligt, vise vel bare at du ikke ved noget om emnet.

  • 2
  • 2

At regeringens fremmedfjendske holdning kan påvirke vores erhvervsliv i negativ retning?
Hvem ville have gætte på det?

Men med-debatørene synes åbenbart at det er helt i orden, og de nærmes griner af at firmaer ikke kan få de rette specialister, uanset deres nationalitet.

Det ser ud til at GN, nok bør overveje at finde et mere rummeligt land at arbejde videre i.
Så kan de jo fyre alle de danske arbejder og få nogen dygtigere i udlandet.

Det er tilsyneladende bedre end at vi risikere at der kommer folk fra fremmede kulture og religioner til vores land.

  • 2
  • 5

...energi på at opbevare bygningsaffald...

Så det er DINE definitioner der gælder, og ikke de vedtagne normer?

Du udstiller jo blot dig selv mere og mere - og dine direkte grove nazi/SS sammenligninger mod Støjberg, er stadig injurier...

  • 3
  • 0

Det er vigtigt, at vi giver alle som ønsker en ingeniør eller softwareuddannelse mulighed for at få det. Men, vi kan jo ikke trylle - og desværre, er det ikke alle som er motiveret for det. Og det er måske her det virkelige problem er - vi behøver at motivere flere, til at syntes teknik er spændende. Folkeskolen er ikke dygtigt til dette.

Imidlertid, så har vi her i Danmark mange softwarefolk, der har været motiveret til at tage en uddannelse som ingeniør eller datalog, og har været motiveret for det. Desværre, er virksomhederne ikke dygtige til af finde disse. Og jeg tror personligt, at det er her skoen trykker - virksomhederne kan ikke vurdere de ansøgninger som modtages. Derfor, ønsker de kun dem, der har forudsætningerne for jobbet på forhånd. De kan ikke vurdere, hvem det er nemt at oplære, og som også ønsker en fremtid indenfor området.

En god måde at få dygtige personer, er at gå til uddannelserne, og udbyde projekter. På den måde, så får virksomhederne nyuddannede, der er inde i de ting som laves.

  • 4
  • 1

Jeg kan ikke rigtig se, at der skulle være problemer med udenlandsk arbejdskraft i dette tilfælde. Jeg går ud fra, at lønnen i disse tilfælde ligger langt over grænserne.
Det er nok en generel mangel på arbejdskraft med disse kompetencer både her og andre steder.

  • 0
  • 0

Anders Hedegård kunne godt tænke sig, at politikerne gjorde det mere attraktivt at blive ingeniør, men det er vel Anders Hedegård, der skal sørge for dette.
Ingeniørers status i Danmark er vel ganske beskeden i forhold til f.eks jura og CBS uddannelser, og det skyldes udelukkende løn- og arbejdsvilkår.
Jeg hæfter mig også ved, at en del af den forventede arbejdskraftmangel hos AH skyldes ønsket om at flytte arbejdspladser fra konsulenter ind til egen organisation. Jamen så bliver der frigjort arbejdskraft hos konsulenterne, som AH kan antage.
Handler dette om at AH godt kunne bruge nogle billige ingeniører enten fra Danmark eller udlandet? I så fald er han han ikke i færd med at gøre ingeniøruddannelsen attraktiv.

  • 2
  • 0

Jeg kan ikke rigtig se, at der skulle være problemer med udenlandsk arbejdskraft i dette tilfælde. Jeg går ud fra, at lønnen i disse tilfælde ligger langt over grænserne.
Det er nok en generel mangel på arbejdskraft med disse kompetencer både her og andre steder.


Udenlandsk arbejdskraft vil medføre arbejdsløse danskere - i dag får GN jo deres behov dækket af dansk arbejdskraft, og dem der nu gør arbejdet bliver arbejdsløse, og måske nød til at udføre arbejde, der er under deres niveau.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten