GMO-popler booster produktion af bioethanol

Hmm... der bliver godt nok tærsket noget langhalm på stråforkortningsmidler.

Klimaændringerne gør at man kan forvente at rajgræs (Lolium perenne) kan dyrkes længere mod nord, så med lidt tålmodighed er dit problem løst om 10-20 år[b].[/b]

Indtil da, kan rajsvingel måske bruges. Vinteren 2011/12 skal også lige vise tænder, før de lidt mildere versioner følger. Husk lige, at de sidste par vintre fik afprøvet de forskellige sorters vinterfasthed.

Mvh Jan

Her i Norge er der enorme arealer, der bruges/kanbruges til at dyrke hø og ensilage i fjellområder på trægrænsen eller over.
Pga. den lave temperatur og den lange daglængde modnes græsset og afsætter lignin i strået, før det er blevet særligt stort, hvilket jo nedsætter fordøjeligheden væsentligt.

Klimaændringerne gør at man kan forvente at rajgræs (Lolium perenne) kan dyrkes længere mod nord, så med lidt tålmodighed er dit problem løst om 10-20 år

Der er i Sydfrankrig områder hvor der ikke kan dyrkes andet end vin og Lavendel samt Poppel alleer langs vejene, for at give læ og skygge.

Men vinen er kravlet ned fra bjergskråningerne, da håndkraften er bleven for dyr og markbetjeningen er mekaniseret. Da vindyrkning er blevet ubredt til hele verden. De gamle vinskråninger/terasser er ideelle for Poppelskove.

Jeg har altid været en smule skeptisk over for hele bioethanol/biodiesel bølgen, men efterhånden er jeg ved at være med på at biodiesel kan være et godt alternativ til petrodiesel.

Men hvad er egentlig meningen med disse træer? Er det meningen at vi skal beplante et area på størrelse med Spanien eller skal vi blot beplante et "mindre" areal for at dække en lille del af vores behov? Der er sikkert tænkt over det - jeg kender bare ikke svaret.

Hvis vi antager at vores behov for energi fortsætter i det nuværende tempo, med en fordobling ca. hvert tiende år, så skal der immervæk plantes nogle rækker poppel. Især hvis de skal stå i 10-15 år før de kan bruges. Vil det i det hele taget resultere i en gevinst for miljøet?

Hvorfor er træer smarte i forbindelse med bioethanol - og hvorfor er bioethanol overhovet et god ide?

Claus Felby:

Når vi taler om lignin i strå er det ikke reelt noget problem i forhold til konverteringen af selve biomassen. Sammenlignet med træ er ligninindholdet kun det halve i strå, og enzymer og processer er efterhånden blevet udviklet så meget at stort set alt biomasse (nåletræ undtaget) kan omdannes til bioethanol, ifald det er det man ønsker. Selvfølgelig kan man få mere sukker ud ifald der er mere cellulose, men på den anden side tegner der sig et billede af at lignin bliver en vigtig feedstock til bl.a. diesel og så er der ikke så megen grund til at reducere indholdet heraf.

Selv om du nok snævert set har ret, så er det jo altid en fordel, at man har forsøg gående med parallelle teknologier til at nå det samme mål.

Derimod kunne det være interessant, hvis man kunne bruge teknikken til arktiske græsser til foderbrug.

Her i Norge er der enorme arealer, der bruges/kanbruges til at dyrke hø og ensilage i fjellområder på trægrænsen eller over. Pga. den lave temperatur og den lange daglængde modnes græsset og afsætter lignin i strået, før det er blevet særligt stort, hvilket jo nedsætter fordøjeligheden væsentligt. Der er for kort sommer til at kunne høste 2 avlinger - hvilket jo også er dumt pga. den lange transport - mens det på den anden side er ønskeligt at høste sent, af hensyn til kvaliteten på næste års avling. (Indblandet dødt græs giver dårlig ensilage).

Mvh Peder Wirstad

@Jan Sortsamlinger i byg og hvede bliver undersøgt for hvor nemt de kan omdannes til bioenergi. Det skal gerne give nogle DNA markører som kan bruges i forædlingen

Iøvrigt viser mutanter og gmo hvor plastisk planten er til at ændringer i lignin

Når vi taler om lignin i strå er det ikke reelt noget problem i forhold til konverteringen af selve biomassen.

Det er nyt for mig. Er der ikke, om ikke andet, et betydeligt energiforbrug forbundet med at få polysakkariderne fri af ligninen?

Når vi taler om lignin i strå er det ikke reelt noget problem i forhold til konverteringen af selve biomassen. Sammenlignet med træ er ligninindholdet kun det halve i strå, og enzymer og processer er efterhånden blevet udviklet så meget at stort set alt biomasse (nåletræ undtaget) kan omdannes til bioethanol, ifald det er det man ønsker. Selvfølgelig kan man få mere sukker ud ifald der er mere cellulose, men på den anden side tegner der sig et billede af at lignin bliver en vigtig feedstock til bl.a. diesel og så er der ikke så megen grund til at reducere indholdet heraf.

Den ting der nævnes med knækkede strå, kunne måske løses med strå der var kortere og større i diameter.

Det er allerede løst med korte og stråstive sorter. Den store andel af lignin findes i knæet hos kornsorter, hvorfor denne er øget grundet de opnåede avlmål. Er det ikke nok findes der stadig stråforkortere til konventionel dyrkning, Strået bliver samtiddigt tykkere.

Mvh Jan

........at man ikke "bare" kan fortage sig ting uden der kan være uønskede bagdele. Selv om popler vokser hurtigt så er halmvolumet altså noget større. Den ting der nævnes med knækkede strå, kunne måske løses med strå der var kortere og større i diameter.

... hvilke fysiske egenskaber ændres samtiddig? Men det kan være poplerne skal opsamles med en grønthøster og ikke fældes?

@Bjarke Mangler kornet lignin i knæ ender det med aksnedknækning og/eller lejesæd. Men før der spildes tid med højteknologiske metoder, bør de gamle kornsorter og arter undersøges for deres indhold af lignin. Dyrkningsegenskaberne er kendte, udfra langvarige avlsprogrammer.

For poppel har avlsmål hidtil været for form, tilvækst og farver. Altså fænologisk, physiologisk men ikke biologisk.

Mvh Jan

......ville det så ikke være ulige smartere at fjerne dette gen fra kornsorter så halmen derfra var ligninfri?

Som jeg har forstået det så har man prcist det samme problem med methanolfremstillingen på halmbasis.