GMO-gær fra gærfabrik havnede i kloakken
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

GMO-gær fra gærfabrik havnede i kloakken

Illustration: Bigstock/beats

En tank med 1000 liter væske, indeholdende gærekstrakt med enzymer til fødevareindustrien, brast i februar og udledte genmodificerede gærceller til kloak og rensningsanlæg i Gladsaxe Kommune.

Tanken var ejet af De Danske Gærfabrikker, som i 2018 udvidede forretningsområdet i det små med specielle gærekstrakter for at udvide repertoiret af ingredienser.

»Uheldet kom som en stor overraskelse for os, men det giver selvfølgelig stof til eftertanke. Nu skal vi til at finde ud af, hvad der egentlig skete,« fortæller direktør Michael Vinge fra De Danske Gærfabrikker, der i dag er ejet af canadiske Lallemand.

Foreløbig er der sket det, at gærfabrikkerne havde haft en produktion kørende i sit pilotanlæg, som udmundede i 1000 liter væske, indeholdende de specielle gærekstrakter med enzymer samt de egentlige producenter, de genmodificerede gærceller Saccharomyces cerevisiae.

Gæren er i sin naturlige form kendt som bagegær, som også kan bruges i vinproduktion, hvilket er et af gærfabrikkens kerneområder. Men senest er koncernen altså også begyndt at arbejde med genmodificeret gær til at producere konkrete ekstrakter til andre typer virksomheder i fødevarebranchen.

Læs også: Biokemisk gennembrud kan føre til nye dufte, smagsstoffer og medicin

CO2-tryk gav sprækker

Den fyldte 1000 liter plastictank med stålskelet var således lige fragtet til en unavngiven samarbejdspartner i Gladsaxe Kommune, hvor den stod i et kølerum og ventede på at gennemgå den sidste proces, da uheldet var ude.

Før tanken blev fragtet til Sjælland fra Grenå, var gæren slået ihjel ifølge deres analyser – troede de.

»Der er formentlig sket det, at der har været en rest levedygtige gær, som over weekenden har opformeret sig, og det har skabt et tryk i tanken, så den revnede og al væsken sivede ud på gulvet og ned i afløbet til kloakken,« siger Michael Vinge.

Alternativt, fortæller han, er der tale om, at nogle ventiler i pilotanlægget måske ikke har sluttet helt tæt, så der er sket en forurening med aktivt gær, efter leddet med at slå gærcellerne ihjel ellers var overstået.

»Eftersom der kun er tale om et pilotanlæg, er der også nogle rør og slanger, der bliver delt, og hvor en brist et sted kan have været uheldigt. Men det mest sandsynlige er nok, at vi alligevel ikke havde fået slået alle gærcellerne ihjel i de 1000 liter, vi sendte afsted,« vurderer Michael Vinge.

Læs også: Lys og boblebad skal gøre bakterier og enzymer til højtydende kemikaliefabrikker

Gær formentlig dræbt i kloakken

Rent sundhedsmæssigt skulle udledningen ikke have de store konsekvenser, fremgår det af den meddelelse, som Miljøstyrelsen har udsendt.

Nationalt Center for Miljø og Energi har sammen med styrelsen vurderet, at gærcellerne ikke vil leve længe nok til at blive et problem, fordi forholdene i både rensningsanlæg og kloak er for ugunstige for GMO-cellerne. Derfor regner de ikke med, at nogen af gærcellerne er havnet i Øresund.

Alligevel vil Miljøstyrelsen nu gennemgå gærfabrikkernes godkendelse og vurdere, om de har forbrudt sig på den.

»Den del handler om, at vi først meldte udslippet til Miljøstyrelsen et par måneder efter, det var sket. Men det handlede om, at vi troede, at det var almindelig gær fra vores store produktion, der havde forurenet tanken. Men efter større analyser i Canada fandt vi ud af at det var den genmodificerede gær, vi havde ledt ud, og så meldte vi det ind,« siger Michael Vinge.

Men hvorom alting er, så kommer der til at gå nogen tid, før gærfabrikkerne kan sætte pilotanlægget i gang igen. Først skal problemet findes, så skal det løses, og så skal der foreligge kraftige beviser af, at rettelserne virker, så det ikke sker igen.

»Vi er sendt tilbage i processen, så det bliver først på den anden side af sommerferien,« understreger Michael Vinge.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"vurderet, at gærcellerne"

Altså ved man det ikke. Måske vil GMO-cellerne boltre sig? Ingen ved det heller, men alligevel "vurderer" man. Dristigt.

GMO-organismer er genmodificerede organismer.
Etisk råd har fornyligt slået på tromme for anvendelse af en gensaks.
Er brugen heraf ikke GMO? Generne bliver jo modificeret. Metoden er vel ligegyldig, når resultatet er det samme?

Jeg synes stadigvæk, at vi er på tynd is med viden. Jeg er ikke på forhånd modstander af GMO, men inden redelige undersøgelser, altså undersøgelser lavet af helt uvildige personer, tænder for den grønne lampe, bør GMO ikke lukkes ud i naturen, med eller uden vilje.

  • 10
  • 17

Man behøver vel heller ikke være modstander af GMO som princip, for at være betænkelig med at slippe den slags løs i naturen.
Vi har da i mange år nok, lystigt spredt skadelige kemikalier, der ikke var testet sikre. Bare spørge borgerne i Ledøje.

Synes lidt at Michael Vinge giver et argument for at vi ikke skal have danske virksomheder til at arbejde med GMO produkter:
»Den del handler om, at vi først meldte udslippet til Miljøstyrelsen et par måneder efter, det var sket. Men det handlede om, at vi troede, at det var almindelig gær fra vores store produktion, der havde forurenet tanken. Men efter større analyser i Canada fandt vi ud af at det var den genmodificerede gær, vi havde ledt ud, og så meldte vi det ind,«

Nådada - Her sender de 1.000 l med genmodificeret gær i til et andet sted. Så er det da underligt, at det er det, der render ud af tanken. Ingen grund til at melde den slags til myndighederne. Måske var det kun postevand... (Ironi i dette afsnit)

  • 14
  • 2

Når producenter leger/tester/what ever med problematiske emner som f.eks. GMO, så burde de selv kunne tænke så langt, at "der nok skal være en smule ekstra sikkerhed omkring emnet"! Det burde være logik for perlehøns.

Hvad er det for et dyr der lever i kloakker, lever godt ovenikøbet? Og som æder alle former for især fedt, altså et ret klæbrigt stof. Rigtigt gættet rotter!
Hvilken betydning har det problematiske stof GMO på rotter?

Vi ved at reststoffer fra tis fra kvinder der tager p-piller ødelægger fertiliteten hos de fisk som svømmer i de åer hvor de meget små mængder af reststoffer løber ud i - så hvorfor er det lige at GMO gær slet ikke er noget problem?

Alt hvad vi gør i naturen har efterhånden vist sig at være starten på dominoeffekter, hvorfor lærer vi ikke af det?

  • 9
  • 10

så den revnede og al væsken sivede ud på gulvet og ned i afløbet til kloakken,

Hvordan er det overhovedet muligt, at en virksomhed der anvender GMO, har et system der leder direkte til kloakken.
Der burde da, som minimum, være et bassin som opsamler evt spild, så det kan undersøges før det aktivt kan ledes/pumpes videre.

  • 13
  • 1

Hvordan er det overhovedet muligt, at en virksomhed der anvender GMO, har et system der leder direkte til kloakken.


Start med at virksomheden først ikke vidste der var tale om GMO-gær. I så fald har de ikke fulgt med udviklingen af gær de sidste 20-30 år.
At en lækage ikke har vakt nogen bekymring, GMO eller ej, kan man kun trække på skuldrene over. Gær der kommer i, et for gær, usundt miljø tænder ingen advarselslamper. Et opsamlingbasin vil gøre det enkelt at sikre at gæren iaktiveres.
Den fysiske opstilling vil nok kunne ændres så uheld kan bremses i at udvikle sig.

  • 4
  • 1

Det er top tunede produktionsorganismer der er tale om, de er designet til at producerer maksimalt i lige præcis det miljø de dyrkes i, på bekostning af en lang række andre evner. De har absolut ingen chance for at overleve i "fri konkurrence". Tænk på dem som gærens version af en malkekoen, der var 50% yver, men hvor benene var røget i processen.

  • 9
  • 1

Der burde da, som minimum, være et bassin som opsamler evt spild

Jeg forstår heller ikke man alt for ofte kan læse, om en lækket gylletank der har dræbt alt liv i et nærliggende vandløb.
Det er umuligt, ingen har forudset mulighederne for udslip, og konsekvenserne heraf.
En simpel vold, som landmanden, efter anvisninger, burde kunne lave selv, må kunne hindrer udslippet i at nå vandløbet.
Og, sparer utallige tab og sorger for alle de mennesker der lever ved, fisker i, eller på anden måde nyder godt af et rent og levende vandløb.
- Eller en sø.

/OT

  • 4
  • 0

ok så, generne kan spredes. Men da det a priori sikkert er gener fra en anden mikroorganisme der er splejset ind i en gærstamme, så er det jo et lidet vægtigt argument. Generne kan sagtens sprede sig uden at vi har brug for en gærstamme som donor.
Jeg noterer mig det er enzymer til FØDEVAREINDUSTRIEN så vi kan med rimelig sikkerhed antage at det er harmløse enzymer, der er splejset ind i en mere effektiv enzymfabrik (gærcellen).

  • 4
  • 5

Op i Carl-Jørn med de gærceller - rotterne i kloarken har vel bare fået tynd mave.

Det er mere den måde den pågældende erhvervsvirksomhed totalt blæser på
omverdenen i milde mammon's tegn - ingen af deres handlinger omkring
opbevaring og øvrig håndtering af dette manipulerede produkt tilsiger at de som
erhvervsvirksomhed har nogen berettigelse over hovedet.

Luk bixen og fyr de ansvarlige.

Pudsigt - De Danske Gærfabrikker ejes af canadiske Lallemand.

  • 3
  • 3

Forsvinde?
Hvorhen?


Dekomponerer i bestandele. Gæren, der producerer enzymer, kræver et meget kontroleret miljø. Afvigelse vil ikke blot standse enzymproduktion, men også opformering. Der er fuldt styr på hvor langt fra optimum, gæren dør.
Er der nogen der har erfaring med surdej, mjød eller vin? Så vil man vide det.

  • 3
  • 1

Langt de fleste GMO'er må antage at være ufarlige og et udslip betyder ikke noget særligt. Der er bare nogle gener der bliver spredt, men naturen er i forvejen fyldt med gener.
Sådan skal det være, for udslip vil altid ske.

Kun hvis det er nogle meget specielle organismer der f.eks. producerer ekstra giftige stoffer, er der grund til at stille nogle rigtigt skrappe krav op.

  • 4
  • 7

Langt de fleste GMO'er må antage at være ufarlige og et udslip betyder ikke noget særligt

Nu er det "vist" din tur til at argumentere, med tilhørende links, Kjeld!
- Antage(s)? Hvor sikkert er dét? Hvad er "noget særligt"?

Der er bare nogle gener der bliver spredt, men naturen er i forvejen fyldt med gener.

Er det et atgument, en holdning, en konstatering, et gæt eller hvad?

Kun hvis det er nogle meget specielle organismer der f.eks. producerer ekstra giftige stoffer, er der grund til at stille nogle rigtigt skrappe krav op.

Hvem bestemmer hvor "specielle" og "ekstra" de skal være, før de "rigtig skrappe krav" er det rigtige?
- Jeg håber fandeme det ikke er dig, Kjeld!

  • 7
  • 2

Der er bare nogle gener der bliver spredt, men naturen er i forvejen fyldt med gener.

Er det et atgument, en holdning, en konstatering, et gæt eller hvad?


Det kan vist kaldes en konstatering, da alt liv på jorden er baseret på DNA (RNA-vira er ikke rigtigt liv).

Ift. til den artikel du linkede til tidligere, er det bestemt spændende læsning, og ny viden for mig. Jeg var kun bekendt med at bakterier kunne udveklse og optage plasmider fra andre, lignende organismer.
Når det så er sagt, så tvivler jeg på at Lallemande fremstiller transgene organismer eller har kapaciteten til at indsætte syntetiske gener i deres gærstammer. Og derfor er der næppe skyllet gener ud i kloakken som ikke også kan findes i kloakkerne i Grenaa (selvom de så vidt jeg husker selv behandler deres spildevand på fabrikken :) )

Hvem bestemmer hvor "specielle" og "ekstra" de skal være, før de "rigtig skrappe krav" er det rigtige?
- Jeg håber fandeme det ikke er dig, Kjeld!


Noget af det man kunne kigge på var, om der er indsat "fremmed" eller syntetisk DNA i en organisme, eller om der bare er slukket for enkelte gener. Man burde måske også udvikle en form for levedygtighedstest, for at undersøge hvor konkurrencedygtige modificerede organismer er, og fastsætte et sikkerhedsniveau derudfra. Under alle omstændigheder bliver vi nødt til at nuancere vores syn på GMO, og forstå at det er en teknologi som er lige så divers som f.eks. halvlederteknologien eller organisk kemi. Vi kan ikke bare regulere den som enten skøn eller skod. Der er simpelthen brug for flere nuancer.

  • 3
  • 0

Langt de fleste GMO'er må antage at være ufarlige og et udslip betyder ikke noget særligt.

Jeg håber da, at man arbejder ud fra et forsigtighedsprincip: At man skal bevise, at noget er ufarligt, før man blot spreder GMO. Det er måske naivt, men det er da mit inderlige håb.

Der er bare nogle gener der bliver spredt, men naturen er i forvejen fyldt med gener.

Nu kan det godt være, at jeg er forkert på den - bevares, jeg er E'er ikke B'er/C'er: men er det ikke sådan, at vira springer imellem arter? Fx. MRSA/Pip-syge. Altså "Bare" nogle gener, som bliver spredt?

Sådan skal det være, for udslip vil altid ske.

Skal denne gælde i alle sammenhæng? Også kemi?

  • 2
  • 1

Langt de fleste GMO'er må antage at være ufarlige og et udslip betyder ikke noget særligt

Nu er det "vist" din tur til at argumentere, med tilhørende links, Kjeld!
- Antage(s)? Hvor sikkert er dét? Hvad er "noget særligt"?


Jeg mangler ligesom det modsatte link, med GMO'ens Tjernobyl.
Nu har GMO været her i 30-40 år, og der er ikke sket noget alorligt.

Generne spreder sig, det er helt sikkert, men det er en naturlig proces. Naturlig udvælgelse regulerer det.

Selvfølgelig kan man lave GMO der er farlige, f.eks. hvis man tager et ufarligt virus og gør det ekstremt smitsomt. Så beder man om en pandemi. Den slags har dog ikke nogle fornuftige formål.

  • 4
  • 2

Jeg mangler ligesom det modsatte link, med GMO'ens Tjernobyl.
Nu har GMO været her i 30-40 år, og der er ikke sket noget alorligt.

Generne spreder sig, det er helt sikkert, men det er en naturlig proces. Naturlig udvælgelse regulerer det.

Selvfølgelig kan man lave GMO der er farlige, f.eks. hvis man tager et ufarligt virus og gør det ekstremt smitsomt. Så beder man om en pandemi. Den slags har dog ikke nogle fornuftige formål.

Den udmelding får det til at lyde legende let at tegne en produkt ansvarsforsikring for et hvilket som helst nyt GMO produkt.
Det må være en lettelse for alle der har bekymret sig for hvad det kan ende med hvis naturens byggesten altereres, kommercialiseres og patenteres, eller bare hvis GMO ved et uheld spredes i naturen.

  • 1
  • 4

eller bare hvis GMO ved et uheld spredes i naturen.


GMO er forlængst spredt i naturen.

kommercialiseres og patenteres,


Det er politiske spørgsmål, ikke et spørgsmål om sikkerhed.

hvis naturens byggesten altereres


Det var da vist hele pointen med GMO.

legende let at tegne en produkt ansvarsforsikring


Hvilke begivenheder skal udløse et sådant ansvar? Der mangler ligesom en definition på ansvar og skade, for at man kan lave sådan en forsikring.

  • 0
  • 0

GMO er forlængst spredt i naturen.

Konklutionen på den udmelding er at denne debat er formålsløs.

Det er politiske spørgsmål, ikke et spørgsmål om sikkerhed.

Og dog viser historien at det er reglen snarere end undtagelsen at sikkerheden forringes når staten fralægger sig sit ansvar.

Der mangler ligesom en definition på ansvar og skade, for at man kan lave sådan en forsikring.

Undertegnede deler desværre ikke den tvivl men er tværtimod overbevist om at den samlede forsikringsbranches topjurister kan beregne risiko og skrive betingelser og definitioner på en hvilken som helst forsikring.

  • 0
  • 2

GMO er forlængst spredt i naturen.

Konklutionen på den udmelding er at denne debat er formålsløs.


Hvis du antager at GMO skal holdes isoleret, og ønsker at have en studentikos debat på det grundlag, så er du ude af trit med virkeligheden.

Undertegnede deler desværre ikke den tvivl men er tværtimod overbevist om at den samlede forsikringsbranches topjurister kan beregne risiko og skrive betingelser og definitioner på en hvilken som helst forsikring.


De er sikkert gode til at skrive hvad de ikke ønsker at dække. F.eks. vil de næppe dække, at et gen i en plante ikke spreder sig til en nabomark. De vil sikkert også sætte et loft på. Sålænge der ikke er en juridisk afklaring af hvor grænsen for ansvar ligger, så skriver de sig blot ud af det med forbehold.

Det er politiske spørgsmål, ikke et spørgsmål om sikkerhed.

Og dog viser historien at det er reglen snarere end undtagelsen at sikkerheden forringes når staten fralægger sig sit ansvar.


Hvad har det med komecialisering og patenter at gøre?

  • 0
  • 3