GMO er ingen revolution - men en del af løsningen

I 2012 vil der højst sandsynligt stå genmodificerede majs på de danske marker. Og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) opfordrer danskerne til at tage imod de nye planter med et åbent sind i forbindelse med, at hun har fået udgivet en ny vidensyntese med overskriften 'GMO - hvad kan vi bruge det til?'

Men vi skal ikke forvente, at GMO er løsningen på alt fra klimaudfordringer til sult og fejlernæring, som det tidligere er blevet udråbt til af industri og optimister. Derimod skal vi vænne os til GMO, fordi det er en del af løsningen, mener eksperter.

»GMO er ligesom f.eks. nanoteknologi blevet blæst vildt meget op. Men GMO er helt sikkert en del af løsningen, for det er et rigtig godt instrument til at løse problemer, hvor vi ellers ikke kan komme videre,« siger Henrik Brinch-Pedersen, seniorforsker ved Institut for Genetik og Bioteknologi på Aarhus Universitet.

Han understreger, at mange GM-afgrøder nu er tæt på virkeligheden.

»Inden for rigtig mange genmodificerede afgrødetyper er den nødvendige viden og teknologi udviklet, så det er kun et spørgsmål om timing og økonomi, før de bliver kommercialiseret og vi f.eks. ser afgrøder med omega-3-fedtsyrer og majs, hvis fosforindhold kan optages af dyrene, så det ikke ender i vandmiljøet.«

Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, er enig.

»De store perspektiver i GMO er noget forsinkede i forhold til det, som de mest optimistiske havde regnet med. Men kigger man på 'pipelinen', så kommer de nu. Og med de store udfordringer, vi står over for med klimaforandringer, der vil betyde ændringer i forhold til skadedyr og plantesygdomme samt risiko for tørke, er vi nødt til at have nye redskaber for at kunne stabilisere udbyttet.«

Peter Sandøe, professor i bioetik ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, mener dog, at GMO er blevet oversolgt:

»Helt banalt er der endnu ikke kommet noget på markedet, der har vist den helt store nytteværdi set med forbrugernes øjne. Når man spørger, hvad forbrugerne konkret får ud af at købe GMO-fødevarer, er der ingen, der har noget fornuftigt at svare. Så det er klart, at forbrugerne ikke ser positivt på den slags produkter.«

Han påpeger dog, at 'de gyldne ris', der er genmodificeret til at indeholde A-vitamin, er udviklet til et punkt, så de kan have en meget stor nytteværdi i den tredje verden, hvor folk i dag dør pga. af mangel på A-vitamin.

Alle teknologier skal i brug

International chef hos Folkekirkens Nødhjælp samt adjungeret professor ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi på KU, Christian Friis Bach, ser også muligheder i GMO:

»GMO er ikke en revolution, men et af de redskaber, der kan bruges til at løse den største udfordring i verden: at op mod en milliard mennesker ikke får nok mad eller fejlernæres. Og vi skal bruge alle teknologier til at løse den udfordring.«

Han påpeger, at store områder i Afrika de næste 10-20 år skønnes at miste 50 pct. af landbrugsudbyttet pga. tørke, og dermed vil yderligere 500 millioner blive ramt af sult.

»Der er brug for en kæmpe teknologisk revolution, og her er GMO en af mulighederne. Der er f.eks. allerede en tørkeresistent majs på markedet, der giver langt bedre udbytte. GMO er dog indtil nu en teknologisk succes, men en institutionel fiasko, for de nye afgrøder lover en masse, men det snævre ejerskab gør det svært at få dem ud til landmændene, og implementeringen går galt på grund af manglende vejledning.«

Fakta:

GMO - fakta:
I 2008 blev 125 millioner hektar brugt til GM-afgrøder. Det svarer til otte procent af det samlede dyrkede areal i verden. Siden 2002 er der sket en fordobling af de arealer, der anvendes til GMO. Det er især udviklingslandene, der i denne periode har øget anvendelsen af GMO. Her er arealanvendelsen gået fra under tyve millioner hektar i 2002 til ca. 50 millioner i 2008.

USA er med 57,7 millioner hektar det land i verden, der har det største areal udlagt til GMO. Nummer to og tre på listen er Argentina og Brasilien med henholdsvis 19,1 millioner og 15 millioner hektar. Spanien er med 100.000 hektar det land i EU, der har det største areal udlagt til GMO.

Genmodificeret soja er den hyppigst dyrkede GMO. Sojaen ender først og fremmest i foder, der anvendes til dyr, og havner også i de danske besætninger. Næstmest dyrket er forskellige former for majs og på tredjepladsen kommer genmodificeret bomuld.

Giftige GMO:
Afgrøder kan også genmodificeres til at indeholde en gift, så skadedyr dør, hvis de angriber planten. På den måde rammes kun skadedyrene og ikke andre, da hele marken ikke sprøjtes.

GM-afgrøder kan f.eks. være 'podet' med en proteinstreng fra Bacillus thuringiensis (Bt), der betyder, at planten producerer gift mod majsborer, der er et stort problem i f.eks. Spanien, hvor GM-majs med giften bruges. Giften ødelægger larvernes tarmkanal, så de dør, hvis de angriber planterne. Monsantos majs 810 med Bt-gift er den eneste GM-afgrøde, der er godkendt til dyrkning i EU.

Metoden har dog været kritiseret, og der er fundet eksempler på larver, der er resistente over for Bt-toxinet. Desuden har der også været en vis bekymring for, at den genmodificerede egenskab kunne overføres til andre planter, der på denne måde ville udvikle en bedre overlevelsesprofil end de lokale konkurrenter. Tyskland har af frygt for de miljømæssige konsekvenser forbudt Monsantos Bt-majs.

Bt er ud over majs blandt andet også anvendt i bomuld og kartofler. Der er ikke eksempler på, at Bt-toxinet er giftigt for hverken mennesker eller dyr ud over de uønskede larver ved normale doser.

GMO til biobrændstof:
Udvikling af biobrændsel kan få et kærkomment tilskud fra GMO. I Danmark forskes der først og fremmest i udnyttelsen af halm til biobrændsel. I hvedestænglen indarbejdes et bestemt enzym, der er hentet fra bakterier i varme kilder, og som nedbryder halmen indefra ved temperaturer over 50 grader, så sukkeret i planten nemmere frigives.

Også planters sukkerindhold er genstand for GMO-optimering for på den måde at øge udbyttet og dermed mængden af biobrændstof. Med de nuværende teknologier er det stadig ikke muligt for bioethanol at konkurrere på prisen i forhold til benzin og diesel, så forskernes arbejde går i vid udstrækning på, at øge energiudnyttelsen af afgrøderne.

Bedre foder for miljøet:
På det seneste er helt nye problemstillinger dukket op i forbindelse med behovet for genmodificering af afgrøder. Klimadebatten har blandt andet sat fokus på køernes udledning af methan, der er en 20 gange så farlig drivhusgas som CO2. Derfor sker der i øjeblikket en del forskning i at udvikle GMO, der har et højt indhold af mellemkædede umættede fedtsyrer.

Det er blandt andet forskere fra Australien og New Zealand, der har udviklet et græs, der får køerne til at prutte og bøvse mindre. Forskerne arbejder med at undertrykke enzymet O-methyl transferase. Derved stiger fordøjeligheden af græs, uden at dens strukturelle egenskaber ødelægges, og gevinsten er mindre methan.

Et andet vigtigt område for forskningen er optagelsen af fosfor. Enmavede dyr som kyllinger og svin kan ikke optage fosfor fra korn, hvorfor fosforen f.eks. ender med at forårsage iltsvind i vandmiljøet. Herudover skal dyrene have fosfor tilsat foderet, men i løbet af få årtier vil opstå en betydelig mangel på mineralsk fosfor. Derfor arbejdes der i øjeblikket med at indarbejde enzymet fytase i korn, så fosforen frigives. Indtil nu er det lykkedes i bl.a. raps, sojabønner og majs. I Danmark har der været succes med at arbejde det ind i byg og hvede. Fosforoptaget, dyrenes sundhed osv. er mindst lige så god med GM-planterne, som ved tilsætning af fytase i foderet, men intet er endnu kommet på markedet. Kina er dog i gang med at kommercialisere en majs, der er genetisk modificeret for produktion af fytase. Ligesom der arbejdes på udvikling af afgrøder, der kan producere fytase, så landmændene kan undgå at tilføre mineralsk fosfor i dyrefoderet.

Der arbejdes også med andre næringsparametre som proteinsammensætning. Også andelen af særlige fedtsyrer arbejdes der på at øge, så methanudledningen fra køer kan sænkes. Danske DLF-Trifolium har arbejdet på genmodificerede græsser, der kunne holde et højt sukkerindhold hele sæsonen, men har sat projektet på pause på grund af problemerne med at få GMO'er godkendt i EU.

Klimatolerance:
Udsigten til ni milliarder mennesker på jorden i 2050 sætter yderligere pres på udviklingen af nytteplanter, der kan vokse på marker, der i dag ikke udnyttes til landbrug - eksempelvis på grund af tørke. Hidtil har der dog været begrænset succes med denne type planter, der har en tendens til at vokse bedre under ugunstige forhold i et drivhus end under ugunstige forhold i den fri natur.

GMO-selskabet Monsanto er dog i gang med udviklingen af både tørketolerante majs og en tørketolerant bomuld. Den tørketolerante majs er længst fremme og forventes, hvis de amerikanske miljømyndigheder (EPA) godkender den, at komme på markedet i perioden 2010 til 2012.

Men det er ikke kun tørke, forskerne prøver at gøre planterne bedre til at modstå. Eksempelvis er der også salttolerante planter på vej, og japanske forskere er gået i den helt anden retning og har udviklet en ris, der vokser ekstremt hurtigt, når den oversvømmes. Ved at vokse ekstremt hurtigt kommer stænglen op i fri luft og kan som en snorkel trække vejret for planten, så den ikke drukner.

Herbicidtolerante GMO:
En af de mest udbredte GMO-varianter er planter, der er modstandsdygtige over for sprøjtegifte. GM-planten kan overleve sprøjtning, mens naboplanterne - ukrudtet - vil bukke under.

Fordelen ved denne type ukrudtsbekæmpelse er, at landmanden kan udskyde sprøjtningen til senere på sæsonen og anvende mindre sprøjtegift, hvilket skulle være bedre for miljøet.

I virkeligheden har det dog vist sig svært at overbevise landmændene om, at de kan udskyde sprøjtningen, og den samlede sprøjtning viser sig ofte at være den samme som med konventionelle plantearter og sprøjtemetoder. Ofte er der tale om et dyrkningssystem, hvor en bestemt GMO passer til en bestemt type sprøjtemiddel, og eksperter advarer da også om, at en ensidig sprøjtning med et bestemt ukrudtsbekæmpelsesmiddel kan medføre resistens hos en række ukrudtsplanter.

Et eksempel er Monsanto, der har udviklet planter, der er modstandsdygtige over for selskabets bekæmpelsesmiddel Roundup. Det er denne GM-afgrøde, der er på vej til danske marker og som fødevareministeren her står med ved det danske markforsøg med planten.

Udviklingen går desuden mod at kombinere egenskaber, så planterne f.eks. ud over at være gifttolerante, også bliver bedre til at optage næring eller i stand til at afvise angreb fra eksempelvis biller og svampe.

Sundhedsfremmende GMO:
Der udvikles også GM-afgrøder, der er særligt sunde. F.eks. er arbejdet med den såkaldt 'gyldne ris', der har et større indhold af A-vitamin, så langt fremme, at den forventes snart at få en større betydning i tredjeverdenslande. De første udgaver indeholdt ikke nok A-vitamin til at gøre en forskel, men inden 2012 forventes der at være bedre versioner på markedet. Også jernindholdet i ris, hvede og majs øges. Ligeledes boostes C- og E-vitamin.

Et andet projekt går på at udvikle planter, der producerer et protein, der er nødvendigt for genudnyttelse af B12-vitaminet. Forskere i Europa har desuden udviklet en lilla tomat, der indeholder et bestemt protein fra brombær, der har vist sig at være hæmmende for udvikling af kræft. Der er desuden forskellige planter med de sunde omega-3-fedtsyrer. Genmodificering kan desuden bruges til f.eks. at fjerne allergener.

I øjeblikket foregår der desuden en ihærdig forskning med udvikling af medicinsk GMO - planter, som man kan få til at udvikle komplicerede proteinstrukturer, der kan anvendes som medicin i eksempelvis behandlingen af kræft og diabetes. Et canadisk firma har for nyligt indledt indledende forsøg med en tidselplante, der er i stand til at fremstille human insulin. Fordelen ved at få planter til at producere medicin er først og fremmest, at de genmodificerede planter er fri for diverse vira eller hiv, der ellers skal oprenses, hvis humant blod anvendes til medicinalfremstilling.

Dokumentation

Spørg GMO-forsker Pernille Sølvhøj Søgaard om fup og fakta indtil tirsdag 13. okt. kl. 15