GMO er ingen revolution - men en del af løsningen

Endnu en gang må man konstatere, at de sikkert meget velmenende miljøorganisationer stiller sig i vejen for alle nye former for miljøforbedringer - alt skal helst foregå som i de gode gamle dage.
Den nye GM-sort bliver forhåbentlig snart brugt i fodringsforsøg, så vi kan få nogle tal for, hvor god den er.</p>
<p>Mvh. Per A. Hansen

Hej Per Lad mig lige rette mig selv. Det var en hvede med forhøjet fytase aktivitet der blev lavet for 10 år siden. Man har siden også arbejdet med byg.

Der er lavet fodringsforsøg med rotter, men resultaterne er endnu ikke publicerede. Jeg tror man har undladt forsøg med svin indtil videre, fordi det ville kræve så meget materiale at man skulle indhente tilladelse til markforsøg og afholde betydeligt større udgifter. Jeg kan dog oplyse at man har målt en fytase aktivtet på 1427 FTU/Kg (in vitro). Man må forvente at denne aktivitet virker bedre end en tilsvarende aktivitet tilsat foderblandingen, fordi der opnåes en bedre kontakt mellem enzym og substrat. Hvor stor en forbedring man kan forvente skal jeg dog ikke kunne sige. Du kan læse mere i "DJF rapport Husdyrbrug nr. 68 • December 2005" kap 2.4. Den kan hentes her:https://pure.agrsci.dk:8080/research/oeget_fytaseindhold_og_reduceret_fytinsyreindhold_i_planter_ved_hjaelp_af_planteforaedling_og_bioteknologi(213382)/

@Jakob,

Jeg kan se at landmændene folder sig ud i tråden :-) Men jeg gad faktisk godt vide om der er nogen af tilhængerne af GMO, som også gik ind for frihandel og afskaffelse af landbrugsstøtten?
For det ville jo for alvor sætte gang i landbruget i ulandene (igen).

Men som jeg ser det så er interessen for GMO foranlediget af at kunne producere mere på det samme areal med mindre indsats. Det sidste forstået således at der ikke skulle sprøjtes mod insekter og sygdomme. Og argumentet er at kunne brødføde en støre og større befolkning.

• så langt tænker brugerne ikke, de er kun interesserede i at kunne producere en vare så billigt som muligt a.h.t. økonomien. Et højt udbytte er ikke nødvendigvis det, der er økonomisk optimalt. Hvis der f.eks. skal sprøjtes mange gange for at holde skadedyrene væk - eller risikere misvækst. Færre marker med misvækst giver flere fødevarer - og nedsætter sultproblemerne - enten direkte eller indirekte - det tænker landbrugeren ikke på. Ofte er GMO-modstandere mere fikseret på Monsanto, end hvad landmanden får ud af det. De så meget gerne at Monsanto (som ikke er et firma!) gik fallit - det vil vække begejstring hos en del svagttænkende personer. At Monsanto ikke finder sig i svindleri med deres kontrakter er forståeligt - at deres metoder har været måske for kontante er der måske nok noget i, men det er kriminelt at snyde med afgrøden, der af flere grunde ikke må anvendes som såsæd. Men Monsanto er kun en enkelt af mange GMO-leverandører. Mvh. Per A. Hansen

Hej Claus, tak for svaret.

Hej Per.
Problemet med fytin er sådan set løst med en GM-byg der blev udviklet her i landet for ca. 10 år siden.
Genet skal bare lige krydses ind i de nyeste højtydende sorter og godkendes, så er den klar.
Desværre har man lagt det projekt i mølpose, fordi man forventer godkendelsen vil blive bremset af MEP'erne der jo har det sidste ord uanset hvad EFSA siger

Mvh. Per A. Hansen

Jeg mener at man skal stoppe med at udkonkurrere landmænd i ulandene, ved at man kunstigt holder priserne nede.

U-landenes problem er ikke landbrugsstøtten som sådan (den er skatteydernes problem), men at import af varer fra u-landene er pålagt told. EU er jo en toldunion.

I nogle tilfælde er toldsatserne 100%, så det er altså markante effekter toldsystemet har på indtægtsforholdene og konkurrenceforholdene imellem landene/toldunionerne indenfor landbrugsområdet. For mange u-lande vil fjernelse af toldmurene have større umiddelbar værdi end den u-landsbistand landene modtager. Dertil kommer alle de afledte positive virkninger af at man kan opbygge en økonomisk sund landbrugssektor mv.

På den anden side set så foregår selve landbrugsproduktionen heller ikke på lige vilkår fra land til land.

I Danmark og de øvrige EU-lande kan man f.eks. ikke tilegne sig gratis jordarealer ved at afbrænde og pløje vilde naturarealer op og så dyrke jorden med landbrugsafgrøder. Det kan man i en række lande i den mindre rige del af verden.

Landmændene får således i mange af de lande der udvider landbrugsarealerne jorden stillet næsten gratis til rådighed og dermed har man en enorm konkurrencemæssig fordel (prisen på jord er en afgørende faktor i økonomien i dansk landbrug).

I mange lande kan man således fremstille landbrugsprodukter meget billigt fordi det er tilladt at ødelægge nogle af verdens mest værdifulde naturområder og omdanne dem til landbrugsarealer. Den vilde natur betaler prisen.

I de sammenhænge skulle man efter min mening enten helt forbyde import af landbrugsprodukter eller pålægge dem en meget høj miljø-toldsats der er sat i relation til den miljøødelæggelser der foregår.

Vil vi i de rigeste lande ikke længere acceptere ødelæggelsen af verdens vigtigste naturarealer kan man altså ikke længere forøge landbrugsproduktionen ved at forøge landbrugsarealet på verdensplan, men må i stedet forøge udbyttet pr hektar.

I den forbindelse kan højproduktive GM-afgrøder bidrage til at beskytte de vilde naturarealer i verden. Kan vi producere mere og mere på det samme areal er der ikke behov for at omdanne f.eks. regnskovsarealer til landbrugsjord.

Med højproduktive GM-afgrøder får vi derfor markante miljøgevinster, og det er jo noget de fleste forbrugere betragter som noget særdeles positivt. Det vil derfor være vigtigt at få kommunikeret den slags forbrugeroplysninger ud til forbrugerne på en overskuelig måde.

Eftersom forbruget af jord (dvs. vild natur) er den mest markante af alle de negative miljøpåvirkninger der er forbundet med landbrugsproduktion kunne man indføre et miljøkaraktersystem, et miljøtal, som simpelthen angiver hvor meget jord der er brugt for at producere et kg af det pågældende produkt.

På den måde ville man kunne anskueliggøre de højproduktive GM-afgrøders store miljøfordele for forbrugerne på simpel vis. Har man f.eks. har en (GM-)produktionsform der giver dobbelt så stort udbytte pr hektar som en anden produktionsform bliver miljøtallet altså dobbelt så godt for den højproduktive (GM-)afgrøde.

Flere GM-afgrøder betyder flere pandabjørne eller bedre betingelser for f.eks. regnskovens truede dyr ...

Hej Per

Jeg er da enig i at landbruget ikke er ansvarlig for overbefolkningen, det er helt klart politikenes gebet.

Men som jeg ser det så er interessen for GMO foranlediget af at kunne producere mere på det samme areal med mindre indsats. Det sidste forstået således at der ikke skulle sprøjtes mod insekter og sygdomme. Og argumentet er at kunne brødføde en støre og større befolkning.

Men hvis befolkningerne vokser som de har gjort det i min levetid, så kommer der et tidspunkt hvor der alligevel ikke er nok til alle, hvor mange flere vil dø af sult.

Skal vi så bare lukke øjnene, og sige vi gjorde hvad vi kunne og lade vore efter kommere tage skraldet.

Men generelt har jeg bare som forbruger meget svært ved at se fordelen ved GMO. Ved godt at det er under kontrol i dk, men jeg syntes verden har set for mange eksempler på invasive plante og dyrearter, som har skadet fremmede økosystemer - selvom tanken bag var god. Det irreterer mig at vi ikke må få valget.

Der er ingen eksempler på at GM-afgrøder er blevet invasive i naturen. Spredes f.eks. et herbicidresistensgen til planter i naturen har det ingen konsekvenser - det forsvinder af sig selv. Herbicidresistens har kun en fordel/funktion i de dyrkede marker, hvor man sprøjter med det pågældende herbicid.

Ingen af de store afgrøder kan etablere sig i naturen. Vilde planter er optimerede til at vokse i naturen og de dyrkede kan kun klare sig hvis man dyrker (!) dem - dvs. bekæmper ukrudt og skadedyr mv., høster frøet og sår det ud på rette tidspunkt.

Når man via planteforædling skaber sorter med store frø og lavere koncentration af sundhedsskadelige stoffer (resistensstoffer) mister disse sorter deres konkurrencekraft og kan ikke længere klare sig i naturen.

Der er således ikke den store risiko for at de store afgrødearter bliver invasive - heller ikke hvis man dyrker GM-udgaver af dem.

I nogle tilfælde kunne man forestille sig at f.eks. et insektresistensgen kan spredes til vilde populationer (som gen). Derved kunne vilde planter blive mere konkurrerncedygtige og måske ligefrem invasive.

Man har imidlertid konstant og vedvarende introduceret nye resistensgener i de dyrkede plantearter og det har aldrig ført til at visse vilde plantearter (som kan bestøves af de dyrkede arter) er blevet invasive - så det gør de selvfølgelig heller ikke hvis man tilfører insekt- og sygdomsresistens ved brug af genteknologiske metoder.

I praksis er de naturlige plantepopulationer fyldt med en meget bred vifte af resistens-gener og det er jo også typisk i de vilde plantepopulationer man henter resistensgenerne (man undgår bare dem der fører til dannelse af giftige stoffer, men den begrænsning ser/har man ikke i naturen) - der er altså rigeligt med resistensgener i de naturlige plantepopulationer så i praksis betyder introduktion/spredning af et helt nyt resistensgen ikke noget.

Problemet med invasive arter opstår når man introducere vilde plantearter i et miljø hvori de ikke har naturlige fjender.

Sådanne plantearter er der introduceret masser af via skov- og havebrug: bjørneklo (kvæler de hjemhørende vilde planter på engarealerne), bjerfyr (ødelægger hedearealerne og udkonkurrerer enebærplanterne), rynket rose (kvæler planterne i klitområderne), ædelgran, rødgran (fortrænger hjemhørende skovtræer), skvalderkål (kvæler anemonerne), ramsløg (kvæler anemonerne) osv. osv.

Nogle af de indførte plantearter man i dag dyrker som stauder og sommerblomster er i fuld gang med at etablere sig i naturen og det er bare et spørgsmål om tid inden de begynder at optræde som problemer. I starten hvor de optræder sporadisk synes vi de er smukke og vi lægger ikke mærke til at der år for år kommer dobbelt så mange af dem, men det gør vi når populationen begynder at fylde noget - og så er det for sent.

I forbindelse med det man i dag kalder økologisk jordbrug har man introduceret nye kvælstoffikserende plantearter (de producerer selv deres kvælstofgødning) og de er nu ved at etablere sig på de næringsfattige jorde, hvor de vil udkonkurere de sarte, sjældne og truede plantearter der vokser de steder - og netop kan klare sig fordi de konkurrerende arter ikke kan vokse ved lavt næringsstofniveau.

Det er altså især de plantearter man indfører/har inført for at bruge dem i økologisk jordbrug man kan frygte vil give store problemer (de skal jo have særlig stærk konkurrencekraft) og som vil føre til store ødelæggelser i naturen.

Indenfor det økologiske jordbrug er det f.eks. også tilladt at udsætte levende mikroorganismer. F.eks. Bacillus thuringiensis, som er den bakterieart, hvorfra genet i de insektresistente GM-afgrøder kommer. I GM-afgrøderne rammes kun de skadelige insekter som angriber afgrøderne - der er altså tale om en særdeles præcis form for resistens der stort set kun påvirker de insekter vi har alt for mange af, mens alt andet ikke berøres. Dertil kommer at der laves udførlige risikovurdering mht. spredning, miljøpåvirkninger og sundhedspåvirkninger når GM-afgrøderne godkendes. Og GM-sorterne må ikke have negative egenskaber i disse sammenhænge.

Når økologerne bruger de levende bakterier angriber bakterierne en meget bred vifte af både skadelige og gavnlige insekter. Og bakterierne breder sig naturligvis til insekterne i naturen. Ingen aner hvilke skader denne anvendelse fører til, men skaden er formodentlig massiv og bakterierne vil altid være i miljøet når de først er introduceret.

Tankevækkende nok er det således via de statsautoriserede økologiske produkter, altså de Ø-mærkede fødevarer, man i dag i Danmark kan blive udsat for det insektgiftstof, BT-toksin og mange andre stoffer, som de pågældende bakterier producerer. Forbrugere der spiser Ø-mærkede har altså måske været udsat for de insektresistensstoffer som er til stede i GM-afgrøderne - længe før GM-afgrøderne kommer på markedet.

Den sikre, kontrollerede og gennemanalyserede anvendelse af denne form for insektresistens i GM-afgrøderne er ikke tilladt i dag i Danmark, mens anvendelsen af de levende bakterier indenfor det økologiske jordbrug kan foregå til trods for at der ikke er lavet nævneværdige undersøgelser af hvilke skader på sundhed og miljø, og natur den anvendelse fører med sig.

Det er således indlysende at det ikke er GM-afgrøderne der er problematiske mht. invasive egenskaber, men derimod vil de store problemer optræde i forbindelse med nogle af de mere specielle plantearter, bakterier og svampearter man anvender i det økologiske jordbrug - måske er der allerede sket store skader.

Desuden har vi jo allerede store problemer med nogle af de 1000vis af arter private haveejeere og urtemedicinere står bag inførsel af.

Det er ikke ligefrem de multinationale og "profithungrende" bioteknologi-firmaer der er skurkene i denne sammenhæng ...

De allerstørste problemer med invasive arter optræder i forbindelse med skadegørere såsom elmesyge og lignende. I den forbindelse kan selv folk der ikke bevæger sig udenfor byerne se de enorme skader på naturen/vej- og parktræerne der er sket - en af de mest betydningsfulde vilde danske træarter er næsten udryddet.

Det er nu også ved at ske med asketræerne (visnesyge) og katastanietræerne (minermøl) og snart vil måske også egetræerne blive udryddet, for vi importerer enorme skibsladninger af egetræmateriale som anvendes som biobrændsel - det kan måske komme fra nogle af de områder hvor egetræerne dør på grund af visnesyge - og i givet fald følger den sygdomsfremkaldende svamp selvfølgelig med.

Kastanietræerne er den smukkeste storblomstrede træart vi har - en af de første planter i naturen børn lærer at bruge og glædes over. Eg og ask er træarter vi nærmest har en mytologisk tilknytning til, men ikke mange interesserer sig for at disse træarter måske snart vil blive udryddet.

Mens centrale dele af den danske natur og de danske skove er ved at blive udryddet sidder f.eks. "grønne" politikere, Danmarks Naturfredningsforening samt GMO-modstandere og diskuterer teoretiske problemstillinger vedrørende pesticider og GM-afgrøder. Man kan vist ikke rigtigt finde nogle syndebukke når det handler om de reelle problemer og så kommer man jo heller ikke i medierne med den slags sager, man er ikke rigtigt "på" og hvorfor så gøre noget ...

I stedet for at kæmpe imod de sikre GM-afgrøder skulle vi måske hellere bekæmpe askens visnesyge, kastanjens minermøl og egens visnesyge og alle de andre invasive arter som er ved at etablere sig i naturen i dag?

GMO er især af interesse i 3. lande. Her i landet er der ikke det store behov, men det kunne være rart at klare problemet med fytin i kornet, så svinene kunne udnytte fosfor og dermed undgå unødigt tab af fosfor.

Hej Per. Problemet med fytin er sådan set løst med en GM-byg der blev udviklet her i landet for ca. 10 år siden. Genet skal bare lige krydses ind i de nyeste højtydende sorter og godkendes, så er den klar. Desværre har man lagt det projekt i mølpose, fordi man forventer godkendelsen vil blive bremset af MEP'erne der jo har det sidste ord uanset hvad EFSA siger. Men rent teknisk kunne svineavlens resourceforbrug og næringsstofudledning sænkes fra om to år eller så. Der arbejdes videre med tilsvarende løsninger, som forventes at vinde bredere accept.

Også af interesse for dansk landbrug er foderbyg med ændret aminosyre sammensætning. Det ville mindske udledningen af kvælstof samt importen af soja. Til glæde for både miljø og betalingsbalancen. Der arbejdes også på dette.

Fair nok, jeg syntes bare at når argumentet med de sultne kommer på banen, så må man også forholde sig til at bl.a. EU og USA ødelægger landmændenes forretning i ulandene ved at underbyde deres råvarer og ved at forhindre salg til vesten. Det er årsag nr. 1 til sult i verden.
Jeg har sympati for de gode intentioner med ekstra zink og jern i korn til dem der trænger - men jeg tror at det ender med at vi bliver tvunget til GMO og de sultne bliver mere sultne.

Hej Jacob. Lige kort om det med frihandel. Jeg er ikke så meget inde i international økonomi, men bliver ofte fremhævet at landbrugsstøtte og handelsbarierrer går ud over landbruget i u-landene. Jeg formoder det passer og går ind for at man også sætter ind på det område. Dog mener jeg at man skal træde varsomt. Vi skulle nødigt skabe en situation hvor transporten af fødevarer eksploderer (pga. energiforbruget til dette) eller hvor der pludselig indrages store naturarealer til landbrug i f.eks. Afrika. Umiddelbart vil tro man bør sætte ind imod skadelig eksport fra os, mad dumping, og fremme import af luksusvarer som kaffe, kakao kryderier osv. der giver gode indtægter pr. transporteret kilo.

Omkring de mineral og vitamin berigede GMO'er skal jeg måske lige fremhæve, at de egentlig ikke primært sigter mod befolkninger der sulter kaloriemæssigt. Deres største potetiale ligger blandt befolkningsgrupper der ikke har råd til at spise varieret selvom de bor i lande der i princippet producerer mad nok. Man kan nævne at mange fattige i Asien spiser alt for meget ris og alt for lidt grønt og kød. Problemet er altså fattigdom nok så meget som fødevareproduktion.

Jeg anerkender at der er andre strategier til at bekæmpe fattigdom og hæve fødevareproduktionen. Disse har været til rådighed længe uden tilfredstillende resultater. Jeg mener derfor at man også, parallet med andre strategier, skal bruge det værktøj der hedder genetisk modificerede afgrøder.

Mht. GMO'er i Danmark mener jeg primært deres potentiale ligger i at mindske landbrugets miljøpåvirkning samt skabe nye muligheder for landbrugsprodukter f.eks. inden for bioenergi, biokemikalier eller biopharmaceutica.

Det er måske i virkeligheden vores problem i denne debat. At fordelene ved GMO, nok så store, ligger for langt fra forbrugeren...

Selvfølgelig skal vi have frihandel og have landbrugsstøtten afviklet.</p>
<p>Det mener Dansk Landbrug mig bekendt også.</p>
<p>Problemet er bare at landbruget er støttet i hele den rigere del af verden - afvikler vi støtten i Danmark fra den ene dag til den anden vil alle de nuværende landbrug gå konkurs - så vil prisen på jord og landbrugsejendomme falde til et niveau der gør det muligt at producere/leve af indtægterne uden tilskud.</p>
<p>Hvad har du af løsninger?

Men generelt har jeg bare som forbruger meget svært ved at se fordelen ved GMO. Ved godt at det er under kontrol i dk, men jeg syntes verden har set for mange eksempler på invasive plante og dyrearter, som har skadet fremmede økosystemer - selvom tanken bag var god. Det irreterer mig at vi ikke må få valget.

Hvis ikke ens argumenter kan imødegåes får man lige en gang mistænkeligørelse og så skiftes der emne.

@Mari

Hvorfor skal patentet gives fri efter 1 år? Fordi GMO-korn mv. er fløjet ind på nabo-marken året efter. Og så skal nabo-bonden også betale for et patent han ikke har bedt om.
"Hej Nabo. Nu skal du også betale for alle de CD'er jeg har hentet på nettet!"
Den går jo ikke!

• Bortset fra rug så er korn selvbestøvende - de "smitter" ikke naboens korn. Og selv om de gjorde, så bruges dette korn til føde eller foder. Afgrøder beregnet til såsæd kan naturligvis placeres på arealer, hvor bestøvning fra naboarealer ikke foregår. @Troels/Bjarke, jeg ser ingen specielle argumenter for at man ikke skal anvende GM-teknikken, Claus og Finn har på udmærket vis givet en masse eksempler. GMO er en del af løsningen på fremtidens fødevareforsyning, det er nemlig ikke landbrugets ansvar at regulere klodens befolkning - vel Bjarke. Jeg er enig i, at der er for mange mennesker på kloden, men det problem må løses politisk - ikke med sult - det er uetisk. Folk finder sig ikke i at sulte - der sker simpelhen det, at man så inddrager tropisk skov, naturarealer m.v. for at få opfyldt det mest basale behov - at få stillet sin sult - alternativet er at søge hen, hvor der er fødeoverskud. At GMO giver nogle muligheder, som traditionel forædling ikke kan klare, gør den til en stigende faktor indenfor forædling og udvikling af fødevarer, nogle steder er problemet salt- vand- eller vitaminmangel, andre steder er det vaccination mod visse sygdomme, som GMO-teknikken kan hjælpe med, men ikke traditionel forædling. GMO er især af interesse i 3. lande. Her i landet er der ikke det store behov, men det kunne være rart at klare problemet med fytin i kornet, så svinene kunne udnytte fosfor og dermed undgå unødigt tab af fosfor. Jeg forstår ikke helt den store modstand mod teknikken - den minder lidt om den modstand mod vindmøller man så i Holland, hvor man bevæbnet med høtyve, leer, skovle etc. rev de første møller ned. Lad os lære af fortiden og være mindre angste for nye teknologier. I forvejen anvender vi alle GMO i dagligdagen uden det giver problemer.

Mvh. Per A. Hansen

Jeg kan se at landmændene folder sig ud i tråden :-) Men jeg gad faktisk godt vide om der er nogen af tilhængerne af GMO, som også gik ind for frihandel og afskaffelse af landbrugsstøtten?
For det ville jo for alvor sætte gang i landbruget i ulandene (igen).

Man forbavses igen og igen og debatniveauet fra GMO-modstanderne.

Hvis ikke ens argumenter kan imødegåes får man lige en gang mistænkeligørelse og så skiftes der emne. Nej. Jeg er ikke landmand. Faktisk har der ikke været landmænd i min slægt siden starten af 60'erne. Jeg har ingen økonomiske interesser i landbruget. Men jeg er offentligt ansat, skatteyderbetalt, forsker på det her område. Derfor føler jeg en vis forpligtigelse til at deltage i debatten på sandhedens side.

Mht. frihandel og landbrugsstøtte diskuterer jeg det gerne i anden tråd, men jeg må sige at økonomi ikke er min spidskompetance. Så hvis du lige starter den nye tråd med et par links til nogle konsekvensanalyser vil det være en hjælp.

Men jeg gad faktisk godt vide om der er nogen af tilhængerne af GMO, som også gik ind for frihandel og afskaffelse af landbrugsstøtten?

Selvfølgelig skal vi have frihandel og have landbrugsstøtten afviklet.

Det mener Dansk Landbrug mig bekendt også.

Problemet er bare at landbruget er støttet i hele den rigere del af verden - afvikler vi støtten i Danmark fra den ene dag til den anden vil alle de nuværende landbrug gå konkurs - så vil prisen på jord og landbrugsejendomme falde til et niveau der gør det muligt at producere/leve af indtægterne uden tilskud.

Værditabene på landbrugsejendommene kommer vi andre så til at betale via tab i kreditforeningerne og bankerne. Og så må staten (vi) støtte bankerne, igen, igen ...

Vore/bankernes udgifter til "forrentning" af værditabene på landbrugsejendommene må nødvednigvis have cirka samme størrelsesorden som de udgifter vi i dag har til landbrugsstøtten - plus lidt ekstra tab som følge af at det bliver et rent blodbad, hvor produktionen formodentlig delvis vil lægge stille i nogle år og maskiner og ejendomme vil gå tabt. Eftersom alle selvstændige landmænd vil stå med en enorm og ubetalelig gæld, vil det også være slut med det selvejende landbrug eller skal ikke-landmandsuddannede personer (evt. udenlandske landmænd uden gæld) skulle købe/eje gårdene. Alt i alt kommer det i en periode til at koste lidt mere at afvikle landbrugsstøtten end at have den.

På den anden side set vil produktionen med tiden blive meget mere sund og effektiv og dermed vil på lang sigt kunne skabes nye værdier og den dermed forbundne velfærd. Her kommer GM-afgrøderne så ind i billedet ...

Men hvad mon der sker med det statsautoriserede økologiske jordbrug som modtager ekstraordinært høje statstilskud (der er ikke tale om økonomisk bæredygtigt jordbrug - folk vil ikke betale det de økologiske varer koster) - og som er bundet af rigide regelsæt som bl.a. bygger på et tankesæt der er over 100 år gammelt og derfor ikke kan udvikle sig?

Statstilskud har Fanden skabt!

Hvad har du af løsninger?

Jeg kan se at landmændene folder sig ud i tråden :-) Men jeg gad faktisk godt vide om der er nogen af tilhængerne af GMO, som også gik ind for frihandel og afskaffelse af landbrugsstøtten? For det ville jo for alvor sætte gang i landbruget i ulandene (igen).

Man kan ikke være uenige i at det er ubehageligt at tænke på at masser af mennesker dør af sult.

Men om det sker nu, eller i fremtiden kan da være ligemeget, når menneskeheden forhindres i, at foretage rationelle humane tekniske løsninger i tide, af religiøst overbeviste personer, der blindt følger deres trosretningers påbud.

Disse trosretninger tøver enhver politiker, at lægge sig ud med. Derfor bliver der det ene tåbelige forslag efter det andet, til lovforslag der slører virkeligheden så meget, at disse trosretninger kan vinde proselytter blandt ikke så opmærksomme, hvis overblik af og til må siges at være ringe.

Den kristne barmhjertigheds opfattelse er rent ud sagt naturmodstridig. Ligeledes har alle andre trosretninger handlingsplaner, der modarbejder vor fremtid her på Jorden. I December måned har vi en kæmpestor religiøs politisk afledningsmanøvre, der går ud på at undgå konflikter med de grønne og Greenpease, der er imod anvendelsen af Akraft.

GMO er ingen revolution - men en del af løsningen.</p>
<p>Hvilket får mig til at spørge på en anden måde.</p>
<p>Løsningen på hvad?

Løsningen på hvordan vi producerer flere landbrugsafgrøder uden at hele verdens vilde naturarealer skal brændes af og pløjes op.

En af foregangsmændene indenfor dette område døde for nylig. Han hed Dr. Norman Borlaug, hvorom man kan læse :

Only five people have received the U.S. Presidential Medal of Freedom, the Congressional Gold Medal and the Nobel Peace Prize. Nelson Mandela. Elie Wiesel. Mother Teresa. Dr. Martin Luther King.

And Norman Borlaug. A giant of agriculture has passed. Norman Borlaug has died.

He saved the lives of more people than any other person who has ever lived. Yet to know him and to talk with him would not lead you to believe this man saved the lives of tens, if not hundreds, of millions of people.

But he did.

He understood the shifting geography of hunger – his parents had experienced it in Norway before emigrating to the United States. He himself had seen it the Dust Bowl of 1930s America and the 20th century villages of Mexico, India and Africa.

And he chose to do something. He wasn’t about meetings, and conferences, and symposia; he was about doing. And hard work. And finding the best minds to help him. And taking risks.

He introduced new wheat varieties and technology practices in Mexico, resulting in self-sufficient wheat production within a decade of his arrival.

His new approach to agriculture increased production four-fold in Pakistan and India. What he started in those two countries spread across the Middle East. Other scientists adopted his methods for other crops, like rice. Astounding things happened and collectively became known as the Green Revolution.

Norman Borlaug did something profound.

He proved that hunger is not an inevitable condition of human existence. People don’t have to go to bed hungry. Children don’t have to starve.

He lifted all of our eyes to the reality that feeding the world – all of the world’s people – is within our grasp.

We can do this. The highest tribute we can give this man is to prove that he will continue to be right, and that hundreds of millions more will benefit from his vision and courage.

Borlaug har udtalt : The Green Revolution and now plant biotechnology are helping meet the growing demand for food production, while preserving our environment for future generations.

En anden af de de mest anerkendte forskere indenfor sult og landbrugsproduktion er danskeren Per Pindstrup-Andersen,der ligesom Borlaug har modtaget World Food Prize. En forbilledlig mand vi kan være stolte af. Per Pindstrup-Andersen ser GM-afgrøderne som en vigtig faktor i forbedring af levestandarden og bekæmpelse af sult i verdens fattigste lande. Her er en artikel om hvordan denne mand ser på anvendelse af GM-afgrøderne og modstanden imod GM-afgrøderne:

"Tænkepausen koster liv

Per Pinstrup-Andersen er en varm fortaler for bioteknologi til at hjælpe verdens fattigste. Han efterlyser en nuanceret debat – og lidt mindre selvtilstrækkelighed fra de europæiske forbrugere og NGO’er.

Som professor i u-landsøkonomi og tidligere generaldirektør for Det internationale forskningsinstitut for Fødevarepolitik, IFPRI, i Washington D.C. må Per Pinstrup-Andersen betegnes som noget af en kompetence, når det gælder fødevaresituationen i udviklingslandene. Og der er heller ingen tøven, når han peger på, hvad der bør gøres, og hvor debatten om genmodificerede afgrøder efter hans mening er kørt af sporet.

Vores skepsis rammer de fattigste Det store problem er ifølge Per Pinstrup-Andersen, at man blander tingene sammen. For gensplejsning i Europa og gensplejsning i u-landene er to fundamentalt forskellige diskussioner, mener han.

Problemet med den europæiske debat er, at den påvirker situationen i Afrika. Dels hører afrikanerne om debatten og konkluderer, at hvis man i Europa mener, at gensplejsning er farligt, så er det nok også farligt for os, og derfor må vi hellere sige nej. Og dels frygter flere afrikanske lande, at det kan få

konsekvenser for deres eksportmuligheder til det europæiske marked, hvis de lukker op for genmodificerede afgrøder.

”Jeg tror ikke, man helt var klar over, hvilke konsekvenser kampagnen kunne få for resten af verden, dengang man begyndte at tage afstand fra gensplejsede afgrøder. Man vurderede, at der ikke var nok viden på området og at der ikke var fordele for forbrugerne, så derfor er det bedre bare at afvise gensplejsede produkter. Og det har nu fået nogle enorme konsekvenser for fattige mennesker. Vi står i dag i en situation, hvor 75 % af verdens fattige lever i u-landenes landdistrikter og er ude af stand til at komme ud af fattigdommen, hvis ikke vi hjælper dem med at øge produktiviteten og mindske risikoen i deres landbrugsproduktion. Bioteknologi er en af de måder, vi kan hjælpe. Og derfor skal vi ikke bare sige nej.”

”Hvis vi har et seriøst ønske om at formindske fattigdom og sult i u-landende, så er der en række ting, der skal gøres. Det drejer sig om jordreformer, primæruddannelse, opbyggelse af et primært sundhedsvæsen og af infrastruktur i landdistrikterne. Men det drejer sig også om produktivitetsstigning og risikoformindskelse for de små landbrug, for det er her, de fleste fattige mennesker er. Og det er her, bioteknologien kan spille en rolle,” siger Per Pinstrup-Andersen.

En blød succes Det bedste eksempel på, at genmodificerede fødevarer kan gøre en forskel for små landmænd i udviklingslandene er den insekt-resistente Bt-bomuld, som nu dyrkes nu af over fem millioner småbønder i Kina, Indien og Sydafrika.

”Bt-bomulden betyder, at bønderne nu tjener flere penge og bruger færre pesticider end tidligere. I Kina bruger de f.eks. 80 % færre pesticider, end de gjorde, før de indførte Bt-bomuld. Bønderne har fordoblet eller tredoblet deres nettoindkomst, og der er færre, der bliver syge som følge af arbejdet med pesticiderne. Så det er en stor succes,” fortæller Per Pinstrup-Andersen.

Der er brug for offentlig forskning Men det er nærmest et tilfælde, at Bt-bomuld er blevet så nyttigt for den tredje verdens bønder. Sorten blev ikke udviklet for at hjælpe kinesiske landmænd, men for at hjælpe de store bomuldsproducenter i USA. At teknologien så også kunne bruges i u-landene, var et rent held. Men den slags situationer vil være undtagelsen snarere end reglen, understreger Per Pinstrup-Andersen.

”Vores forskning her på IFPRI viser, at hvis vi virkelig skal bruge bioteknologi til at løse de fattiges problemer i u-landene, så skal det ske via offentlig finansiering af den bioteknologiske forskning. Der skal nemlig forskes direkte mod de problemer, det handler om – tørke, insektangreb, plantesygdomme og for lavt indhold af næringsstof i planterne. Og teknologien skal stilles til rådighed gratis for de små landmænd.”

”Problemet er, at man har skåret ned på den offentlige finansiering og vurderet, at nu kan den private sektor tage over. Men det kan den private sektor ikke, for den kan ikke tjene penge nok ved at forske i de områder, der er afgørende for u-landene. Den private sektor kan være behjælpelig og indgå i partnerships, men det er offentligt finansieret forskning, der skal drive udviklingen,” siger han.

Med hænderne i skødet Netop behovet for offentlig forskning er årsagen til, at Per Pinstrup-Andersen ser med frustration på det europæiske moratorium.

”Jeg har slet ingen tålmodighed med teoretiske diskussioner om, hvorvidt man skal forlænge moratoriet, med mindre man bruger det moratorium til at udvikle nye oplysninger. Det er i orden, at vi har et moratorium, hvis vi har et formål med det – hvis holdningen er, at nu afsætter vi tre år til at teste en masse ting og til virkelig at få tjek på, hvad det er, der foregår. Det er helt i orden. Men når de tre år er gået, finder vi ud af, at vi ikke har gjort noget som helst. Vi har siddet med hænderne i skødet. De små forsøg, der blev gjort i f.eks. England, blev jo forpurret af de samme organisationer, som sagde, at vi skulle have moratorium for at få bedre oplysninger om gensplejsede afgrøder. De er ikke interesserede i bedre oplysninger, for de har gjort det til en mærkesag at være modstandere.”

”Jeg kan ikke lade være med at blive emotionel, når folk, der sidder lunt i det, siger, at vi hellere må vente 5-10 år, til vi er sikre på, at næste generation ikke kommer til at lide overlast. For i mellemtiden dør mellem 5 og 10 millioner børn hvert år af sult. Hvis dit barn er ved at dø af sult, så er du villig til at løbe nogle risici, som du ellers ikke ville løbe. Man kan mene, at det ikke er etisk, men det er realiteten. Og det mener jeg ikke, man har ret til at forhindre folk i, bare fordi man ikke selv har børn, der er ved at dø af sult,” slutter Per Pinstrup-Andersen.

Per Pinstrup-Andersen er professor i u-landsøkonomi ved både Cornell University i USA og Landbohøjskolen i København. Han har i en årrække været direktør for Det internationale forskningsinstitut for Fødevarepolitik i Washington D.C.

Han modtog i 2001 World Food Prize, som er den fornemste internationale pris inden for landbrug. Sidste år modtog han Danmarks Radios Rosenkærpris for sin indsats med at formidle problematikken omkring genmodificerede afgrøder i den tredje verden." Kilde: https://www.biotekcenter.dk/default.asp?ID=589

Denne patentsag har anti-GMO bevægelsen taget til sig, selvom den ironisk nok tager udgangspunkt i en landmand som ønskede at dyrke GM-afgrøder. Blot ville han ikke betale dem der havde udviklet dem.
Denne helt skal vist tale ved økologisk landsforeningsmøde i morgen...

Opformerer man bevidst sorter som andre har rettighederne til skal man altid betale licens til sortsejeren - det gælder uanset om sorten er fremstillet ved brug af GMO eller ved brug af traditionel forædling.

Der er tale om simpelt tyveri hvis man opformerer sorter andre ejer uden at betale licens.

I praksis sker der så meget snyd og svindel med opformering af traditionelt forædlede sorter at det er vanskeligt for de traditionelle forædlingsfirmaer at tjene penge - de har udgifter, men de har jo ingen indtægter når folk bare stjæler deres sorter.

På den måde bliver udvikling af nye sorter sat i stå. De store firmaer kan fremstille F1-hybrider som ikke kan opformeres/stjæles af andre, mens de små forædlingsfirmaer går til grunde.

Indenfor GMO området er det meget let at afsløre om en afgrøde/sort er stjålet eller ej - nogle landmænd bliver tydeligvis fortørnede over at de ikke længere kan stjæle sorterne og at det sort på hvidt kan påvises at de har snydt. De har simpelthen vænnet sig til at gemme frø/sorter uden at betale licens og når de så skal til at betale tror de ligefrem at de er offeret. Det er lige modsat.

Man skal selvfølgelig ikke betale licens fordi der sker spredning af andre sorter ind i ens afgrøde (det sker altid med afgrøder der har åbne blomster som f.eks. raps og rug - uanset om de er GM-afgrøder eller ej), men begynder man lige pludselig at sprøjte sin afgrøde med Roundup og påstår at man selv har udviklet afgrøden er man jo lige så dum som hvis man vil påstå at man selv har skrevet teksterne og indspillet den U2-CD der ligger på computeren eller hvis man påstår at man selv har lavet det Windows-program man ikke har betalt licens for at bruge.

Som bekendt er der ret stor forskel på om man laver en kopi og om man laver selve CD'en eller programmet eller sorten selv.

Problemet med tyveri af sorter/manglende licensbetaling for brug af sorter betyder at der kun sker nyudvikling af sorter indenfor de meget store afgrøder og dermed at udvikling af de mindre afgrøder ikke finder sted og derfor forsvinder de små afgrøder - i Danmark er det f.eks. ved at være slut med foderroe-afgrøden, som ellers har været en stor og meget vigtig afgrøde i sædskiftet - og som stod grøn når kornmarkerne var tørre og høstede hen på sommeren. Mange vilde dyr kunne overleve i foderroemarkerne og den var god at have i sædskiftet. Formodentlig uddør en række dyr i de områder af landet hvor man ikke længere har roer på markerne

På den måde fører tyveri af sorter og manglende licensbetaling kun til en meget negativ udvikling - ufatteligt at Økologisk Landsforening kan støtte den slags. Det virker ikke særligt klogt af en forening hvis medlemmer får særlig høj afregningspris og særligt høje statstilskud til sine produkter fordi de følger et bestemt regelsæt. De regler tager de måske heller ikke så tungt ...

Eller hvad hvis den DNA-streng adopteres af tarmbakterier? - hvis vore egne tarmbakterier begynder at producere utilsigtede stoffer og forgifter os, skal man først slå hele tarmfloraen ihjel, skylle den ud, og derefter tilføre tarmbakterier fra en ikke-inficeret person, forudsat at man ikke dør af forgiftning inden.

Disse problemstillinger var nogle af de første man undersøgte i forbindelse med udvikling af genteknologien. Man var usikre på om noget sådan kunne ske og lavede i 1975 et genspeljsnings-moratorium, hvor man undersøgte de sikkerhedmæssige forhold ved brug af genteknologiske metoder.

Man identificerede de sammenhænge hvor der var fare på færde og de sammenhænge hvor der ikke var fare på færde i forbindelse med anvendelse af genteknologi. Der gik nogle år med det arbejde, hvorefter man så lempede på reglerne og intensiverede arbejdet på at lave GMO'er.

Altså en forbilledlig og meget ansvarligt fremgangsmåde.

Man har så klassificeret arbejdet med GMOer. Det farlige arbejde vedrører gensplejsede smitsomme virus og mikroorganismer o.lign. Det er den slags arbejde der foregår når man laver vacciner og f.eks. udforsker baggrunden for kræftsygdomme. Den slags må man kun arbejde med i særligt sikre laboratorier og det må kun ske så der ikke kan ske udslip.

I laboratorierne har man indsat alle generne fra mennesket, alle generne fra mange dyre- og plantearter enkeltvis eller flere sammen i coli-bakterier, bakterievirus og gærceller mv., som kan leve i mave-tarm-systemet og i fødevarer. Sådanne bakterier mv. arbejder man rent rutinemæssigt med - der er tale om flere hundrede tusinde mennesker/forskere, der arbejder/har arbejdet med sådanne bakteriestammer mv. og mig bekendt har disse bakterier aldrig etableret sig i mave-tarmkanalen eller har ført til sygdom i forbindelse med at laboratoriepersonale er kommet i kontakt med eller har indtaget bakteriestammerne ved et uheld.

Fremstilling af GM-afgrøder er klassificeret som den sikreste form for gensplejsningsaktiviteter.

Man ved i dag at der foregår masser af naturlige og ukontrollerede gensplejsningsprocesser i naturen og der overføres gener imellem bakterier og planter samt mellem dyr og planter i naturen. Hele det biologiske system er genetisk forbundet, så end ikke overførsel af gener på tværs af artsbarrierer er unaturligt.

Af mange grunde virker et plantegen ikke uden videre i en bakterie. F.eks. er basesammensætningen (DNA-sammensætningen) normalt forskellig, den plante-promotor-sekvens, der skal styre et gens aktivitet virker normalt ikke i en bakterie og desuden er de sekvenser der styrer afslutningen af genaflæsningen samt starter dannelsen af proteiner forskellige i planter og bakterier. Hvis gener uden videre kunne overføres mellem f.eks. bakterier og planter var der jo heller ikke brug for gen-TEKNOLOGI. I forbindelse med genteknologi klipper og klistrer man generne sammen, så de kan komme til at virke i planterne.

Det betyder at rent teoretisk set vil der være meget lille sandsynlighed for at et plantegen virker i en bakterier, hvis det blev overført fra en plante til en bakterie. For en sikkerheds skyld har man lavet kæmpestore undersøgelser af disse ting og selv i de tilfælde hvor man arbejder med antibiotikaresistens har man ikke kunnet påvise funktionel genoverførsel mellem planter og bakterier. Sandsynligheden for at det sker er således ekstrem lille og det er meget meget mere sandsynligt at f.eks. en sygdomsbakterie modtager et resistensgen/sygdomsgen fra en (anden) tarmbakterie end at den modtager det fra plantemateriale.

Hvis der endelig var et "problem" med genoverførsel fra højere organismer til f.eks. tarmbakterier ville man jo se tarmbakterierne indeholde gener fra grise, hvis man spiser grisekød og gener fra gulerødder hvis man spiser gulerødder osv. Det ser man aldrig, men på meget lang sigt (millioner af år) er det dog sandsynligt at alle mulige gener overføres fra den ene organisme til den anden - og endda på tværs af arterne. Det siger dog sig selv at disse processer ikke spiller nogen rolle i dagligdagen, idet man jo ellers ikke ville have arter - alt levende ville flyde sammen til en mærkelig udefinerlig masse uden adskilte arter, hvis det i dagligdagen havde/har betydning at gener kan overføres på tværs af arterne.

Generelt er der ikke nogen fordel for en bakterie ved at modtage et gen for et giftstof fra f.eks. en plante - det ville jo ofte også være et giftstof for bakterien.

Fordi det næsten altid er forbundet med ulemper at modtage gener fra fjernt-stående arter (hvad skal en bakterie f.eks. med et gen der indgår i fotosyntesen?), har arterne udviklet barrierer/mekanismer der hindrer udveksling af gener på tværs af artbarriererne. Selv nærtstående arter har processer der aktivt hindrer krydning af arterne (pollen for fjertstående planter dræbes når det lander på f.eks. majsplantens støvfang) - modtager organismerne rene gener/rent DNA har de også deres forsvarssystemer: bakterier skærer de gener de modtager i stykker og planter og dyr inaktiverer de gener der kommer til udefra.

Hertil kommer at de gener man bruger i GM-afgrøder netop er afprøvet og påvist ikke at være farlige for mennesker. Hvis der endelig var fare for at gener kunne overføres på tværs arterne skulle man vel især frygte at bakterier f.eks. modtager det gen for proteinet ricin som findes i den amerikanske olieplante - ricin er verden giftigste stof - eller det gen der koder for butulin/madforgiftnings-giftstoffet eller stivkrampe-giftstoffet. De gener har man aldrig set sprede sig til eller imellem bakterier - heldigvis ...

I praksis handler de reelle farer om at et par frø fra den amerikanske olieplante ligger tilbage i en lastbil der har afleveret et læs frø på oliemøllen, hvorefter lastbilen fyldes op med korn til menneskeføde, eller at madforgiftningsbakterier vokser i madvarer som spises af mennesker eller at man får stivkrampebakterier i et sår ...

Løsningen på hvad?</p>
<p>Var det ikke bedre at forske i præventon worldwide i stedet?

Det har vi jo været inde på masser af indlæg herover. Læs iøvrigt også den spritnye vidensyntese som jeg linkede til i starten.

Mht. punkt 2. Jo, måske. Men skal vi høre om det alle tråde herinde? Befolkningsbegrænsning er vist ved at blive det nye mantra her på sitet.

Hvorfor skal patentet gives fri efter 1 år? Fordi GMO-korn mv. er fløjet ind på nabo-marken året efter. Og så skal nabo-bonden også betale for et patent han ikke har bedt om.

Monsanto har vundet en sag i Canada mod en landmand som bevidst opformerede frø af GM-planter som han hævder var blevet til ved krydsbestøvning fra naboen. Denne patentsag har anti-GMO bevægelsen taget til sig, selvom den ironisk nok tager udgangspunkt i en landmand som ønskede at dyrke GM-afgrøder. Blot ville han ikke betale dem der havde udviklet dem. Denne helt skal vist tale ved økologisk landsforeningsmøde i morgen...

Jeg er ikke jurist, men jeg stiller mig stærkt tvivlende overfor om man kan vinde en patentsag i DK mod en landmand på bagrund af spredning af GM-planter til hans jord uden hans medvirken/ønske. Kan nogen mon sansynliggøre det modsatte?

I Danmark har vi sameksistensregler som skal beskytte mod spredning af pollen til nabomarker. Disse sigter mod at holde evt. hybridfrø i høsten under grænseværdierne for hvad der skal mærkes GMO. GM-dyrkeren er forpligtigt til at betale kompensation hvis hans nabo lider tab pga. pollenspredning.

I artiklens overskrift står der;

GMO er ingen revolution - men en del af løsningen.

Hvilket får mig til at spørge på en anden måde.

Løsningen på hvad?

Var det ikke bedre at forske i præventon worldwide i stedet?

Hvilken garanti har vi for, at promoter-genet som aktiverer den DNA-streng man indsætter, kun aktiverer dén, og ikke meget andet, som koder for produktion af allergener, toxiner, og/eller kræftfremkaldende stoffer?

Den slags undersøges netop i forbindelse med godkendelse af GM-afgrøder. Det er jo bl.a. derfor det koster hundreder af millioner af kroner at introducere en GM-afgrøde.

Og den slags undersøges ikke i forbindelse med introduktion af sorter fremstillet ved traditionel planteforædling.

En række alm. grøntsagssorters attraktive egenskabet såsom søde ærter og søde majs skyldes faktisk naturlige gensplejsningsprocesser, hvor et hoppende gen har blokeret for et eller flere "stivelse-gener". Når planterne ikke kan danne stivelse ophobes der sukker i frøene - faktisk så meget at man nemt kan smage sukkeret og frøene bliver helt anderledes af udseende. I stedet for at være runde frø bliver de kantede og rynkede når de tørrer ind.. Det er sådanne ikke-godkendte gensplejsede grøntsager vi kan købe i supermarkedernes grøntsagsafdelinger og frysediske. Og produkter/sorter af sådanne ukontrollerede genplejsningsprocesser må gerne bruges indenfor økologisk jordbrug - det er kun de afgrøder der er fremstillet ved brug af kontrollerede gensplejsningsprocesser, der ikke må anvendes indenfor det økologiske jordbrug. Gad nok vide hvordan reaktionen ville være, hvis man (Monsanto?) lavede GM-grøntsagssorter med masser af sukker og sød smag ...

Man har mange eksempler på at man ved brug af traditionel planteforædling har fremstillet sorter som er blevet meget giftige. F.eks. raps med høje koncentrationer af hormonforstyrrende stoffer (de ødelægger skjoldbruskkirtlen og påvirker børns vækst og intellektuelle evner), kartofler med høje koncentrationer af solanin (som er et forbudt pesticid og mistænkes for at føre til alvorlige fosterskader), hvidkløver der er i stand til at producere store mængder cyanid (også kendt som cyankalium eller blåsyre), som er et forbudt pesticid, er ekstremt giftigt, forårsager nervesygdomme og er hormonforstyrrende ...

En helt almindelige plante som hvede er en artshybrid der er sammensat af 3 forskellige arter. Hvedeplanten har 3 gange så meget DNA, som de arter den er sammensat af. I hvedemel er der tilmed ekstra-meget DNA - så meget at følsomme personer kan få urinsyregigt af at spise hvedebaserede fødevarer.

I hveden har man altså helt tilfældigt kombineret ca. 100 000 forskellige gener som ellers ikke er kombineret i naturen. Nogle af disse gener koder for regulatoriske proteiner som påvirker aktiviteten af gener som producerer giftstoffer, allergener og stoffer som er årsag til helt specielle sygdomme som optræder når man spiser hvede.

F.eks. indeholder brødhvedesorter jo en meget stor koncentration af gluten. Når nogle mennesker spiser gluten ødelægges deres tarmceller, de bliver alvorligt syge - og stopper de ikke med at spise hvede vil disse mennesker til sidst dø. Se https://www.coeliaki.dk/dk/information-nyheder/sygdomsbeskrivelse/

Der er ingen eksempler på at GM-afgrøder har skadet mennesker på tilsvarende vis.

Tværtimod er det påvist at nogle af de meget store GM-afgrøder indeholder meget lavere koncentration af mykotoksiner som er særdeles sundhedsssakdelige og bl.a. har hormonforstyrrende virkninger, forårsager infertilitet og kræft.

I EU sætter man grænseværdierne for disse stoffer op, mens man i de lande hvor man har GM-afgrøderne indtager meget mindre af disse stoffer når man spiser fødevarer baseret på GM-afgrøderne.

For os der gerne vil leve sundt virker det derfor mærkeligt at vi ikke har adgang til de samme sunde GM-fødevarer som man har i f.eks. USA eller Indien.

Folk med en bestemt konservativ opfattelse af hvordan landbrugsafgrøder skal fremstilles kan altså hindre andre folk i at få adgang til de nye sunde GM-afgrøder. Etisk set virker det forkvaklet - måske har vi også brug for lidt klarsyn eller nyt blod indenfor de universitetsgrupper der beskæftiger sig med bioetik/etik ?

I nyere tid har man også lavet en krydsning af hvede og rug (Triticale) . Altså en artshydbrid af en arthybrid, som ikke findes i naturen og hvor måske 200 000 gener i blandet sammen på en måde som det aldrig nogensinde er sket før. Triticale indeholder endnu mere DNA end hvedeplanten - hver enkelt celle indeholder alt det DNA der findes i en rug-celle og alt det DNA der findes i en hvede-celle - altså mindst 300% mere DNA end der findes i de arter som hvedeplanten er dannet ud fra. En GM-afgrøde indeholder ca. 0,001% mere DNA end den art/sort den er dannet ud fra.

Triticale er altså en helt syntetisk planteart - sært nok kan man uden restriktioner eller afprøvninger af nogen art dyrke den.

Faktisk dyrkes Triticale især i økologisk jordbrug i Danmark (fordi den har nogle helt særlige egenskaber) ...

Hvorfor skal patentet gives fri efter 1 år? Fordi GMO-korn mv. er fløjet ind på nabo-marken året efter. Og så skal nabo-bonden også betale for et patent han ikke har bedt om.

"Hej Nabo. Nu skal du også betale for alle de CD'er jeg har hentet på nettet!"

Den går jo ikke!

[quote]Det er ikke alle GMO'er som er udviklet af/i samarbejde med private firmaer. I harvest-plus programmet arbejdes med både traditionel avl og GM-strategier til humanitært brug.

Claus, det er jo meget nobelt, men når det kommer til stykket, hvor mange gmo er så lavet som den her, og hvor mange er lavet med profit for øje?[/quote]

"Ulands GMO'erne" er bagude i forhold til f.eks. herbicid resistens mht. blive givet fri til bønderne. Det skyldes flere ting. Først og fremmest er de ofte teknisk mere komplicerede. Dem der laver dem har færre penge i ryggen. Derfor bliver udviklingen relativt langsommere og det strander ofte helt når det kommer til godkendelse.

Men hvis man ser på hvad der bliver arbejdet med rundt omkring synes jeg faktisk godt vi kan være indsatsen bekendt. Min afdeling alene arbejder med 3 koncepter der kan have relevans for ulande. Højere jern og zink indhold i kornarter (disse er rene humanitære projekter) samt højere fytase aktivitet i kornarter (relevant for både ulande og hjemligt landbrug). Af andre danske projekter kan nævnes kassava projektet. Internationalt har vi den gyldne ris som vi har været inde på samt diverse projekter som arbejder med tørke, oversvømmelse eller salt tolerance.

Faktum er at det vi har set hidtil med GMO er bestemt ikke det man kan kalde fornuftig opførsel fra fx Monsantos side.

Firmaet Monsanto er manges yndlingsaversion kan jeg forstå, men det kan da ikke passe at udnyttelsen af en hel gren af teknologien skal stå og falde med et enkelt firmas etik gennem tiden. Forbyd for min skyld gerne Monsanto, men tillad ansvarlig brug af genetisk modifikation.

Så ved slutningen af dagen vil jeg vove den påstand at jeg har 90-95% ret.</p>
<p>Vh Troels

Det må jo så være påstand mod påstand ;) Vh Claus

Hej Jens Jeg skal prøve at svare dig efter bedste evne.

Hvilken garanti har vi for, at promoter-genet som aktiverer den DNA-streng man indsætter, kun aktiverer dén, og ikke meget andet, som koder for produktion af allergener, toxiner, og/eller kræftfremkaldende stoffer?

Der findes ikke "promoter gener". Et gen har en promoter. Promotoren er en DNA sekvens som kommer før den proteinkodende del af genet og som bestemmer hvor og hvornår genet skal være aktivt. Det er muligt at sætte en ny promoter foran den proteinkodende sekvens. Det vælger man ofte og det er helt nødvendigt hvis man flytter et gen mellem riger. F.eks. fra bakterier til planter. Promoteren vil ikke aktivere andre gener end den proteinkodende sekvens den er placeret umiddelbart før. Der er dog andre mekanismer hvorved reguleringen af andre gener kan påvirkes når man laver genetisk modfikation. Det kan overvåges ved de såkaldte microarray forsøg og i sidste ende ved fodringsforsøg i forbindelse med godkendelsen. Det samme problem eksisterer i konventionel avl. Bowen et. al (Crop Sci. 47(s2) S149-S159)undersøgte en konventionelt fremavlet byg mutant med lavt indhold af fytinsyre og fandt i ændret aktivitets niveau af 38 gener. I konventionel avl er det dog ikke standard at undersøge disse ting, ensige vurdere om det betyder noget for sikkerheden.

Eller hvad hvis den DNA-streng adopteres af tarmbakterier??

Et gen med en plante promoter vil ikke fungere i bakterier. Der har ikke været problemer som følge at bakterier har optaget gener fra eksisterende planter (hvoraf der jo ellers findes rigeligt som er giftige osv.) så der er ingen grund til tro det vil blive et problem med GMO'erne. Faktisk har man mig bekendt ikke fundet eksempler på overførsel af gener fra plante eller dyr til mikroorganismer i naturen.

Der har for øvrigt før været forsøgt med en GMO-tomat og ditto sød kartoffel - ingen af dem dyrkes længere noget sted, men det snakkes der jo ikke om.

Oplys os endelig? Det er klart at ikke alle GMO sorter bliver kommersielle sucesser. Det kan vel sådan set være den generelle GMO debat ligegyldigt.

Det er desværre også sådan, at GMO-planter spredes i naturen, og havner i ellers økologiske frugter og grøntsager:
<a href="https://www.gmo-compass.org/eng/regulation/labelling/96.labelling_gm_fo…;
Citat:
?: Genetically modified plants are already being grown in Europe. Sooner or later, GM “contamination” is going to end up in my food. I don’t want genetic engineering in my food at all.</p>
<p>!: This assertion is essentially correct. Although sound and responsible practices can reduce the likelihood or degree of unintentional mixing, with genetically modified plants already being grown in our fields, unintentional mixing is never out of the question. On the farm, during transport, in storage, and during processing, windblown pollen or traces left in containers give many opportunities for mixing.</p>
<p>Nature is an "open system". Therefore, no crops can be grown in complete isolation. This holds true for organic agriculture as well. With the latest and most sensitive testing, traces of GM content have been detected even in organic foods.".

Der er stor forskel på i hvilket omfang plantearter kan risikere at bestøve artsfæller på nabomarker og ende i det endelige produkt fra disse. For kartofler er risikoen f.eks. 0. Argumentet er således ikke universielt gyldigt. For andre arter kan det være et problem som kræver særlige forholdsregler. Disse kan være afstandskrav. Forholdsregler der relaterer til hvordan planten er lavet (sterile pollen, maternal nedarvning af transgenet eller andet) eller at man opgiver at dyrker GM-varianter af den pågældende planteart. Der blev lavet en vidensyntese om emnet i 2003. Den hedder noget med GMO og sameksistens. Kan hentes gratis fra plantedirektoratets hjemmeside.

Forsøgene med Bt-bomuld i Indien viser kun alt for tydeligt, at GMO-forskere absolut ikke har styr på de videre virkninger af de genetiske ændringer, som de foretager:
<a href="https://www.organicconsumers.org/articles/article_17036.cfm">https://ww…;.

Man skal tage den slags historier med et vist gran salt. Anti-GMO bevægelserne holder sig ikke tilbage for at sprede misinformation og ofte er kilde angivelserne så vage at det tager timer at komme til bunds i sagen. Jeg har engang gjort forsøget og skrevet et lille stykke om det her:

https://www.planteforskning.dk/nyheder_og_debat/om_haederlighed_og_kildekritik_i_gmo_debatten

Det sidste jeg har hørt fra Indien er, at nogle husdyr skulle være døde fordi de ved en fejl åd bt-bomuld. Lidt underligt når man tænker på hvor mange bt-afgrøder der bruges til foder.

Fakta er, at bt-bomuld har erstattet brugen af ganske skrappe insekticider (organophophater mm.) som gav alvorlige arbejdsskader i lande som Kina og Indien. I Kina har man påvist større biodiversitet blandt insekter i bt-bomuld's marker. GM-strategien lader jo de fleste insekter gå fri, mens insekticiderne omvendt tager livet af de fleste.

Få lavet nogle tilbundsgående forsøg og <em>offentliggør</em> dem, så skadevirkningerne kommer frem i lyset.
Gå med en diktafon i lommen, så evt. trusler eller forsøg på bestikkelse kan dokumenteres.
Det må være måden at få stoppet det galskab på.

Der er lavet og publiseret masser af forsøg, men modstanderne læser jo kun det de synesr dem op.

Det er ikke alle GMO'er som er udviklet af/i samarbejde med private firmaer. I harvest-plus programmet arbejdes med både traditionel avl og GM-strategier til humanitært brug.

Claus, det er jo meget nobelt, men når det kommer til stykket, hvor mange gmo er så lavet som den her, og hvor mange er lavet med profit for øje?

Faktum er at det vi har set hidtil med GMO er bestemt ikke det man kan kalde fornuftig opførsel fra fx Monsantos side.

Så ved slutningen af dagen vil jeg vove den påstand at jeg har 90-95% ret.

Vh Troels

Hvilken garanti har vi for, at promoter-genet som aktiverer den DNA-streng man indsætter, kun aktiverer dén, og ikke meget andet, som koder for produktion af allergener, toxiner, og/eller kræftfremkaldende stoffer?

Eller hvad hvis den DNA-streng adopteres af tarmbakterier? - hvis vore egne tarmbakterier begynder at producere utilsigtede stoffer og forgifter os, skal man først slå hele tarmfloraen ihjel, skylle den ud, og derefter tilføre tarmbakterier fra en ikke-inficeret person, forudsat at man ikke dør af forgiftning inden.

Dermed ikke garanteret, at det ikke kan ske igen, enten fordi man ikke fik slået 100 % af den gamle flora ihjel, eller fordi den nye tarmflora inficeres af næste måltid..

Der har for øvrigt før været forsøgt med en GMO-tomat og ditto sød kartoffel - ingen af dem dyrkes længere noget sted, men det snakkes der jo ikke om.

Det er heldigvis sådan, at produkter, som kan indeholde GMO-produkter, skal mærkes:https://www.gmo-compass.org/eng/regulation/labelling/93.new_labelling_laws_gm_products_eu.html

Det er desværre også sådan, at GMO-planter spredes i naturen, og havner i ellers økologiske frugter og grøntsager:https://www.gmo-compass.org/eng/regulation/labelling/96.labelling_gm_foods_frequently_asked_questions.htmlCitat: ?: Genetically modified plants are already being grown in Europe. Sooner or later, GM “contamination” is going to end up in my food. I don’t want genetic engineering in my food at all.

!: This assertion is essentially correct. Although sound and responsible practices can reduce the likelihood or degree of unintentional mixing, with genetically modified plants already being grown in our fields, unintentional mixing is never out of the question. On the farm, during transport, in storage, and during processing, windblown pollen or traces left in containers give many opportunities for mixing.

Nature is an "open system". Therefore, no crops can be grown in complete isolation. This holds true for organic agriculture as well. With the latest and most sensitive testing, traces of GM content have been detected even in organic foods."

Forsøgene med Bt-bomuld i Indien viser kun alt for tydeligt, at GMO-forskere absolut ikke har styr på de videre virkninger af de genetiske ændringer, som de foretager:https://www.organicconsumers.org/articles/article_17036.cfm

Få lavet nogle tilbundsgående forsøg og offentliggør dem, så skadevirkningerne kommer frem i lyset. Gå med en diktafon i lommen, så evt. trusler eller forsøg på bestikkelse kan dokumenteres. Det må være måden at få stoppet det galskab på.

Per, den syntes jeg at jeg har hørt før. Men der er jo ikke noget firma som forærer GMO afgrøder til de fattige bønder i den 3. verden.

Her er du vidst ikke helt korrekt opdateret. Det er ellers meget nemt at finde de rigtige oplysninger på Nettet.

GM-afgrøderne er ikke patenterede i de fattigste lande i verden. Netop fordi afgrøderne er patenterede i de rige lande kan de fattige landes planteforædlere og landmænd særligt let bruge teknologierne kvit og frit i de lande hvor man ikke har patenter. Alle materialer og metoder, der er nødvendige for at lave GM-afgrøderne, er udførligt beskrevet i patenterne, som jo skal offentliggøres i forbindelse med patentansøgningen. Alt er altså offentligt tilgængeligt når det drejer sig om patenteret teknologi/patenterede sorter. Sådan er patent-reglerne.

Havde biotek-firmaerne i stedet for beskyttet deres sorter ved f.eks. at fremstille F1-sorter (altså traditionelt forædlede sorter), ville bønderne i de fattige lande ikke kunne bruge sorterne/teknologien. Det kan de nu.

Alternativet til patenter indenfor plantesorter er sortrettigheder. Sortrettigheder kan opretholdes så længe man ønsker. Modsat sortsrettigheder udløber patenter. I praksis har biotekfirmaerne glæde af deres patenter indenfor GM-afgrødeområdet i ca. 10 år. Derefter kan alle kvit og frit bruge teknologierne.

Disse forhold skal sammenlignes med at ophavsret (copyright) gælder i 70 år efter ophavsmandens dødsår. Der er masser af mennesker der får indtægter fra noget deres forfædre har skabt på baggrund af den lovgivning, hvilket jo kun virker passiviserende. I modsætning hertil skaber patenter dynamik og udvikling, nyt - hvilket jo er årsagen til at stort set alle verdens lande har den samme patentlovgivning - det er en lovgivning man f.eks. her i Danmark kan afskaffe fra den ene dag til den anden, hvis man ikke synes der for samfundet (os danskere) er fordele ved at danskere og udlændinge (firmaer) kan have patenter her i landet. Det samme kan man i Den 3. Verden og indtil for nyligt var det da heller ikke muligt at lave patenter i lande som Indien og Kina.

Hertil kommer at de store producenter af GM-afgrøder aktivt giver teknologierne gratis bort til de fattige landes bønder:

"Syngenta is committed to providing our technology, royalty-free, to benefit subsistence farmers in developing countries. Syngenta is committed not to pursue patent protection for any plant biotechnology or seeds invention in the least developed countries. "

Syngenta er en af de største producenter af GM-afgrøde-sorter i verden. Se: https://www.syngenta.com/en/media/positionstatements_full.html#goldenrice

Her er noget om Monsanto:

For example, one of the first of these projects was announced in March, a collaboration with the African Agricultural Technology Foundation (AATF), the International Maize and Wheat Improvement Center (CIMMYT) and Monsanto to develop drought-tolerant maize for Africa that will be made available to farmers royalty-free.https://deltafarmpress.com/news/food-procudtion-0604/

Monsanto is committed to being part of and giving back to the communities where our businesses operate and our people live. Because each community has very particular needs and opportunities, Monsanto Fund works in partnership with local Monsanto people and community representatives to ensure that our contributions meet community needs in the following areas:

Education. Arts education/experiences for disadvantaged children. Human needs/services outside the U.S. (in the U.S., Monsanto supports social welfare primarily through our support for the United Way). Ag safety for young people. Support of local police and fire departments

Kilde : https://www.monsantofund.org/asp/Priorities/communities.asp

Om Monsantos SHARE-program hvor Monsanto støtter fattige landmænd i Den 3. Verden kan man bl.a. læse her:https://www.monsanto.com/monsanto_today/2009/share_improve_farmer_lives.asp

Monsanto er er iøvrigt navnet på grundlæggerens indianske kone og Monsanto gør en aktiv indsats for at bekæmpe diskrimination og skabe arbejdspladser og muligheder for minoriteter og indvanderer.

Syngenta m.fl. stiller kvit og frit "Golden Rice" -sorter og teknologi til rådighed for verdens fattigste befolkninger - dermed kan måske op mod en halv million børn undgå at blive blinde som følge af mangel på A-vitamin. Læse mere på https://www.goldenrice.org/

Hvis undskyldningen for at anvende GMO skulle være at skaffe føde til flere, så er det rent udsagt bare en måde at udskyde problemet på.

Vi arbejder ikke med undskyldninger, men gode grunde. Uover at brødføde flere, bedre, er det på en lang række områder muligt at reducere miljøbelastningen ved landbrugsproduktionen og skabe bedre arbejdsmiljø vha. GMO'er.

Men der er jo ikke noget firma som forærer GMO afgrøder til de fattige bønder i den 3. verden.

Hej Troels. Ja. Det skulle man tro. Firmaer er jo sat i verden for at tjene penge. Der er vist heller nogen ikke der forærer vindmøller væk, eller?

For GMO er det faktisk anderledes. Når den gyldne ris engang er gennem den træge godkendelse vil den kunne opformeres uden vederlag af værdigt trængende bønder i den 3 verden.

"Those who need the product of this new technology most are those who can least afford buying a mixed diet, rich in essential nutrients. This has been taken into consideration by the creators of Golden Rice technology, Professors Peter Beyer and Ingo Portrykus, and the crop protection company Syngenta, who have donated it for humanitarian use in developing countries, free of charge. "

Kilde:https://www.goldenrice.org/index.html

Det er ikke alle GMO'er som er udviklet af/i samarbejde med private firmaer. I harvest-plus programmet arbejdes med både traditionel avl og GM-strategier til humanitært brug.

Hov, tog vist lidt fejl af indlæggene i min iver. Jeg er enig med Troels og Bjarke med hensyn til frihandel før GMO.

Sig mig en gang. Er det ikke bedre at folk dør af sult nu, fremfor at de der er sultne nu føder bør der har endnu større risiko for at dø af sult, fordi vi en dag bliver flere her på jorden end vi kan brødføde.

Jeg kommer aldrig til at sætte tænderne i GMO fødevarer.

skulle læse al det vrøvl, fra mennesker hvis dømmekraft ellers ikke plejer at fejle noget.

Sig mig en gang. Er det ikke bedre at folk dør af sult nu, fremfor at de der er sultne nu føder bør der har endnu større risiko for at dø af sult, fordi vi en dag bliver flere her på jorden end vi kan brødføde.

Hvis undskyldningen for at anvende GMO skulle være at skaffe føde til flere, så er det rent udsagt bare en måde at udskyde problemet på.

Det kan lyde kynisk, men er det ikke ligeså kynisk at promovere økologisk landbrug, da det langt hurtigere vil føre os til den linie i regnskabet, hvor vi må sige til de sultne: " Beklager, vi har intet tilovers".

@ Per jeg er er enig med Troels synsvinkel

I de seneste år er det ikke længere muligt at købe fx Dildfrø eller Gulerodsfrø (og sikkert en hel række frø mere) der leverer frøproducerende planter. Naturen er ved at blive patenteret til fordel for nogle herrers konto... men hvem har ret til det ?

Det er det rene vrøvl. Alle de dildfrø og gulerodsfrø (sorter) du kan købe sætter selvfølgelig frø, hvis blomsterne bliver bestøvet - og det gør de altid, hvis man ellers ikke har udryddet alle de vilde gulerodsplanter (hvilket man har i de fleste byområder) eller hvis der er nogle dyrkede gulerødder man lader stå og blomstre (hvilket man jo ikke gør).

Til gengæld findes der adskillige kartoffelsorter og sorter af jordskokker, der hverken blomstrer eller sætter frø. Mange af de sorter er mere end 100 år gamle ... Det har ingenting med monopol-virksomheder eller patenter at gøre.

Endnu værre er det med mælkebøtterne. De både blomstrer og sætter frø, men de planter, der kommer ud af frøet, er kloner af moderplanten og altså ikke resultatet af en kønnet proces (de har ikke nogen far). Men man siger jo også at mælkebøtterne har Fanden skabt. På den måde kan man selvfølgelig sige at nogle "planteforædlere" måske ikke er så pålidelige ...

Og tænk på gode gamle æblesorter som f.eks. Belle Boskoop, Gråsten og mange andre. De er triploide (har 3 stk af hvert kromosom, hvilket gør kønnet formering næsten umulig), de kan ikke sætte fertilt pollen og skal bestøves af en anden æblesort, som de tilmed ikke deler selvinkompilitetsgener med.

Og uanset hvad du gør vil du aldrig nogensinde kunne så frø fra et æbletræ og få samme sort igen. Totalt monopol!

Ikke nok med det. Æbletræerne er også kloner - og endda kimærer - dvs. levende individer der består af to forskellige arter eller sorter.

Det er fuldstændigt unaturlige ting - nogle vil måske synes at det er på grænsen til det sygelige. Den slags ville man selvfølgelig aldrig kunne tillade, hvis man havde fundet på det i dag. Tænk hvis Monsanto stod bag?

Tænkt hvis modstanden mod "unaturlig" planteforædling og "unaturlig" planteformering (podning) var startet for 200 år siden - så havde vi ikke skullet kæmpe med uhyrligheder som Bintje-kartofler (en af de mest populære kartoffelsorter), Belle Boskoop, Gråsten og Jonagored-æbler samt Lucas- og Conference-pærer, rødvin og hvidvin, osv.

Nu må vi bare leve med den slags ...

Hvad mon professoren i bioetik mener om alle disse uhyrligheder?

tillykke med din luksusholdning, som man træffer ofte i den overmætte del af verden, der ikke har den store interesse i klodens fødevareforsyning.

Per, den syntes jeg at jeg har hørt før. Men der er jo ikke noget firma som forærer GMO afgrøder til de fattige bønder i den 3. verden. Alternativt at vi i vesten med gmo får et højere yield, som vi så kan sælge billigere til de fattige i den 3. verden (med EU tilskud naturligvis) og derved kan de kornfede europæiske og amerikanske bønder blive endnu mere fede af at underbyde fødevareproducenter i den 3. verden. Så de opgiver deres erhverv og flytter ind i shantytowns og kan for fremtiden få gmo korn fra deres tidligere kollegaer i EU og US.

Den ligning går bare ikke op, uanset hvordan du vender og drejer den.

Altså med mindre at man gør som Monsanto i Indien, og gældssætter bønderne, så de kan overtage jorden, når bonden er gået fallit (og har hængt sig selv, fordi det er den eneste måde at familien kan slippe ud af gælden på, da jorden ikke kan betale den).

Måske i Kina har regeringen en interesse i at udbrede GMO'er, så de kan få mere selvforsyning. Men vi har jo set at bly i tandpasta mv. ikke betyder det store for dem, så jeg vil formode at kontrollen med gmo i Kina også kan ligge på et lille sted.

Kort sagt, ved slutningen af dagen er både industri og bønder interesseret i at tjene penge. Og derfor er det usandsynligt at disse teknologier på nogen måde vil hjælpe den 3. verden. Så lad være med at fortælle om det højere sag som disse tjener, for det gør de ikke.

Vh Troels

Naturlige fødevarer dyrket i naturlige omgivelse vil altid være at foretrække uanset hvor meget propaganda der bliver pumpet i nakken af GMO!

Hvor kommer disse naturlige fødevarer fra?? For det er vel ikke vores almindelige forædlede sorter, dyrket i monokultur, der her henvises til?

Det som dog er kernen i det hele er, at det handler KUN om at tjene penge - og de genmodificerede afgrøder ødelægger de små virksomheder, da f.eks. round-up ready soybeans KRÆVER at du sprøjter dem med Monsanto sprøjtemidler - ellers kan de ikke gro.

Det er sådan at landmændene selvfølgelig stadigvæk kan anvende de sprøjtemidler man hidtil har anvendt. Afgrøderne vokser glimrende selvom de ikke bliver sprøjtet. Med GM-afgrøderne har man altså blot en mulighed mere. Man har altså fået større konkurrence og flere valgmuligheder - altså det modsatte af en monopol-situation.

I forbindelse med Roundup/glyphosat-resistente GM-afgrøder markedsføres de af flere firmaer (udover Monsanto). Monsanto har ikke patent på Roundup-resistente afgrøder og Monsanto har heller ikke patent på fremstilling af det aktive stof i Roundup (glyphosat). En af de større producenter af "Roundup"/glyphosat-holdige sprøjtemidler på verdensmarkedet er danske Cheminova, hvor Århus Universitet iøvrigt er hovedaktionær. Indtægterne fra aktierne i Cheminova kan Århus Universitet bruge fuldstændigt frit - faktisk meget mere frit end mange af de forskningsbevillinger der er øremærket til et eller andet bestemt formål fra politikernes side ...

Hvorfor ikke sætte sig lidt ind i det emne man har så markante meninger om?

[quote]Med genteknologi kan planter "designes" så de indeholder gift mod skadedyr. Det betyder, at landmanden slipper for at sprøjte sin markk.

• Langt de fleste GMO-afgrøder er fremstillet som sprøjtemiddelresistente så de kan tåle specifikke sprøjtemidler. Som "modificisterne" forøvrigt selv fremstiller og sælger![/quote]

I 2006 var det sådan at 68,5% af GMO arealerne var med herbicidresistente afgrøder. 18,6% var med insektresistente (Bt) afgrøder og 12,8% var med afgrøder der bar begge træk.

Kilde:https://www.gmo-compass.org/eng/agri_biotechnology/gmo_planting/145.gmo_cultivation_trait_statistics.html

Det er således korrekt at de herbicid resistente afgrøder er kommet bedst fra start. Jeg tror det skyldes flere faktorer. Det er let lave rent teknisk. Det har global interesse (hvor div. insektplager har mere regional karakter) og selvfølglig har producenterne af herbicider en interesse i at fremme deres produkt frem for andres. Til det sidste skal det i parentes bemærkes at patentet på roundup/glyfosat er udløbet og der er i dag flere producenter. Miljøeffekten af herbicidtolerante afgrøder er et varmt emne. De medfører selvsagt at man anvender det herbicid som de er tolerante overfor. Derfor ses en stigning i glyfosatforbruget når disse introduceres. Men det sker på bekostning af andre herbicider, som med den nuværende viden må anses for at være mere problematiske. I Spanien har man konstateret et mindre herbicid forbrug målt på belastingsindex med ht-GM'er.

Som antydet er der også ganske store arealer med insektresistente afgrøder, som entydigt betyder mindre sprøjtning (insekticider kan undlades eller reduceres). I Kina har dette betydet sikrere arbejdsforhold for småbønderne og større biodiversitet blandt insekter i markerne (de dræbes kun hvis de spiser af bomulden og er modtaglige overfor den anvendte Bt-toxin).

Herbicid og insektresistens er bare to træk af mange man kunne forstille sig. Det er f.eks. ca. 10 år siden at danske universitetsforskere udviklede en foderbyg som kunne mindske svineproduktionens udledning af fosfor. Denne og andre nyttige GMO'er er dog aldrig kommercialiseret simpelhen fordi udviklerne ikke magter at tage dansen med det politiske godkendelsesapparat i EU.

Peter,

Jeg kommer aldrig til at sætte tænderne i GMO fødevarer. De er kun fremavlet for at visse producenter af såsædene kan tjene bunker af penge (og så drypper det jo nok lidt på fortalerne ikke eva?).
Naturlige fødevarer dyrket i naturlige omgivelse vil altid være at foretrække uanset hvor meget propaganda der bliver pumpet i nakken af GMO!

Mvh. per A. Hansen

Det er vist flere planter end kun Majs og Soja der er blevet ejendom af et eller andet "dygtig" frøfirma. I de seneste år er det ikke længere muligt at købe fx Dildfrø eller Gulerodsfrø (og sikkert en hel række frø mere) der leverer frøproducerende planter. Naturen er ved at blive patenteret til fordel for nogle herrers konto... men hvem har ret til det ?

Sikke en fin reklame for Monsanto - et multinationalt selskab som tidligere har løjet og svindlet med data fra forsøg med genmodificeret produkter. F.eks. i '89 med Bovine Growth Hormone. De har været yderst effektive til at infiltrere FDA og reglerne mht genmodificeret mad herovre i USA er derfor forkastelige. Meget simple regler - der er ingen, genmodificeret mad betragtes som ækvivalent med ikke-genmodificeret mad.

Senere har vi set smædekampagner mod forskere som har fået negative resultater fra forsøg, forskere som er blevet fyret fra universiter efter pres fra Monsanto.

Det som dog er kernen i det hele er, at det handler KUN om at tjene penge - og de genmodificerede afgrøder ødelægger de små virksomheder, da f.eks. round-up ready soybeans KRÆVER at du sprøjter dem med Monsanto sprøjtemidler - ellers kan de ikke gro. Du må ikke gemme frø til næste år, da der jo er patent på dem (patent på en plante - wtf?!). Hvordan kan man tage patent på liv, så vil jeg da også have patent på evt. fremtidige børn jeg måtte producere.

Det værste er, at det er umuligt at isolere markerne med GMO afgrøder, og du derfor får trans genetic plants. Til trods for at GMO er ulovligt i mexico, har GMO-majs spredt og inficeret lokale majs-sorter dernede og forårsager muterede planter.

Jeg kan kun anbefale at se "The World According to Monsanto" og "Food Inc.".

Med genteknologi kan planter "designes" så de indeholder gift mod skadedyr. Det betyder, at landmanden slipper for at sprøjte sin markk.

• Langt de fleste GMO-afgrøder er fremstillet som sprøjtemiddelresistente så de kan tåle specifikke sprøjtemidler. Som "modificisterne" forøvrigt selv fremstiller og sælger!

Så længe de firmaer der udvikler afgrøderne mister patentet efter 1 år

Skal det så også gælde den sortsbeskyttelse som forbyder landmændene at lave deres egen såsæd af mange konventionelt forædlede afgrøder?

Og hvad med resten af erhverslivet? Skal vi bare give frit slag for kopisterne efter 1 år?

Nej. Det der med patent "problemet" synes jeg blæst op af anti-GMO propagandisterne.

Jeg ser ikke noget fordækt at man beskytter sine investeringer i udvikling med patenter og, hold nu fast, prøver at slå lidt mønt på sin opfindsomhed.

Så længe de firmaer der udvikler afgrøderne mister patentet efter 1 år og betaler billionbøder hvis de nye gener hopper over i "traditioneller" afgrøder og ødelægger/udrydder dem.

Når man kigger lidt rundt i samfundet vil jeg umiddelbart påstå at det største potentiale ligger i at forbedre den menneskelige genpulje(joke), så lad de små peanuts ligee der evt. kan findes ved gmo planter.

og så drypper det jo nok lidt på fortalerne ikke eva

Hvordan får man adgang til den pulje? Jeg må nøjes med den overenskomstmæssige løn for Ph.D studerende og den rækker ikke til de vilde afdrag på studiegælden.

Iøvrigt tak til ing.dk for en sober artikel.

Interesserede kan hente den nye GMO vidensyntese her:

https://pdir.fvm.dk/Publikationer.aspx?ID=10672&Purge=True

Jeg kommer aldrig til at sætte tænderne i GMO fødevarer. De er kun fremavlet for at visse producenter af såsædene kan tjene bunker af penge (og så drypper det jo nok lidt på fortalerne ikke eva?).

Naturlige fødevarer dyrket i naturlige omgivelse vil altid være at foretrække uanset hvor meget propaganda der bliver pumpet i nakken af GMO!

Men held og lykke til alle i andre danskere når i nu skal til at være forsøgsdyr!