GMO - en smutvej til mere bio-energi?

En stor gevinst ligger og venter på de virksomheder og forskere, der verden over arbejder på højtryk med at optimere planter til produktion af biobrændstoffer.

»Der er et kæmpe potentiale i at optimere planterne til bioenergi. Det er absolut realistisk, at det kan øge energiudbyttet med 20 til 40 procent. Sukkerudbyttet kan forsøges, men det kan også betyde rigtig meget for energiforbruget i forarbejdningsprocessen, hvis det bliver nemmere at udvinde sukkeret,« siger professor i biomasseteknologi ved Københavns Universitet Claus Felby.

Biobrændstoffer er en vigtig brik i kampen for at udskifte fossile brændstoffer med bæredygtige. Men produktionen af bioethanol skal være mere effektiv for at kunne tilfredsstille verdens glubende behov for energi til transportsektoren.

ethanol. Især i landbrugsstaterne i det midtvestlige USA skyder ethanol fabrikkerne frem. Brændstoffet udvindes af majs, bl.a. her på Granite Falls Energy i Renville, Minnesota. [fotos: Claus Haagensen/Chili Illustration: Claus Haagensen/Chili

]

Derfor forskes der især i at optimere planterne, så sukkerudbyttet kan øges. Det vil nemlig samtidig give større udbytte af bioethanol, når sukkeret gæres.

Planten nedbrydes indefra

I Danmark er frøproducenten DLF-Trifolium langt fremme med forsøg, hvor der ved hjælp af genmodificering skabes græsser med større sukkerindhold. Samtidig er man på Århus Universitet ved at udvikle en type hvede med indbyggede enzymer, der på kommando nedbryder planten indefra, så det bliver nemmere at udvinde sukkeret.

Claus Felby mener, at de genmodificerede planter selvfølgelig skal anvendes til dyrkning den dag, de er færdigudviklede, men påpeger, at man også kan nå langt med traditionel forædling.

Eksempelvis undersøger forskere på Københavns Universitet, om sukkeret er bundet svagere i stråene i nogle af de gamle hvedesorter. I så fald vil forskerne krydse denne egenskab ind i den hvede, der bruges i dag, så der nemmere kan opnås et større sukkerudbytte til ethanolproduktionen.

Nødvendigt at optimere

Direktøren for BioGasols bornholmske ethanolprojekt BornBiofuel, Thor Gunnar Kofoed, er enig i, at planteoptimering er nødvendig, så der både er plads til produktion af bioenergi og til fødevarer.

»Vi skal have indfanget så meget solenergi som muligt på vores arealer, da jorden er den begrænsende faktor. Så det er nødvendigt, at vi optimerer planterne - og på sigt kan det ske ved hjælp af genmodificering,« siger han.

Charles Nielsen, der er chef for forskning og udvikling i Dong Energy, kalder det et naturligt skridt på vejen mod bæredygtighed, at planter optimeres til bioenergi.

»Hvorvidt vi vil se genmodificerede planter til bioenergi i Danmark afhænger af den lovgivning, der er gældende, men hvis vi kigger på hele verden, er det helt klart, at vi vil se forskellige tiltag, hvor planterne forberedes til, at de skal bruges til andet end fødevarer og foder,« siger han.

Politisk modvilje blokerer

Nye GMO'er skal godkendes centralt i EU, men politisk modvilje blokerer reelt for nye tilladelser til kommerciel dyrkning af GMO'er. Og det på trods af, at det moratorium, der formelt satte en stopper for godkendelser, blev ophævet i 2004.

En forudsætning for en ændret politisk holdning er, at befolkningen accepterer genmodificerede planter til bioenergi. Og det store fokus på klima betyder, at det faktisk er en mulighed, vurderer Jesper Lassen, der er lektor i sociologi ved Københavns Universitets Center for Bioetik og har forsket i danskernes holdning til genteknologi.

»Undersøgelser viser, at folk er villige til at acceptere genmodificering, hvor der er en samfundsmæssig nytte. Det kan være i forhold til at redde sultne i den tredje verden, hjælpe syge mennesker eller give miljømæssige fordele. Og jeg tror helt sikkert klimaet er med her,« siger Jesper Lassen.

Emner : Bioethanol
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ærligt talt er det en lidt umoralsk måde at få energi til transportsektoren ved at lave mad om til brændstof... Syntes hellere man skulle forske lidt mere i hvordan man kan lave restprodukter som affald, spildprodukter osv om til brændstof i stedet for at lave det af mad.

Der er jo folk der sulter og fødevareprisen stiger også en del for tiden.

  • 0
  • 0

At bruge mark arialer til GMO til biobrændstoffer, Det er det samme som at brænde mad. for hver hektar der fjernes fra fødevare produktionen for at producere biobrændstof giver mindre fødevare på markdet. det samme gæler når man laver golf baner by udvilkning mm ud af dyrkbare mark arialer. det arial der er fjernet fra det dyrkbare arial er skræmmede her i de sidste par år. Verden har aldrig set så mange nye golf baner, cul de sac parecelhus kvatere. og fabrikker der er bygget op af motorvejene alt sammen fra områder, der før var dyrkbart land der producerdede fødevare.

nedlage vi bare 50% af vores nu retmange golf baner og vægten af golf baner har været ret masiv her i de sidste pr år. så ville vi få langt mere dyrkbart arial end det giver at dyrke brakmarkerne.

Alt bio brændstof er utopisk, set i forehold til at erstatte den gigantiske mængte olie.

ja rigtigt nok så kan andengenrations biobrændstoffer sikkert dække 10-20% af det nuværnde brændstof behov, men var den resurse ikke langt bedre mere effektivt brugt til at erstatte olie og naturgas brugt til opvarming ?

  • 0
  • 0

Syntes hellere man skulle forske lidt mere i hvordan man kan lave restprodukter som affald, spildprodukter osv om til brændstof i stedet for at lave det af mad.

Det kunne måske have stået tydligere, men den omtalte forskning handler jo netop om at optimere planter til 2G biobrændselsproduktion. Man kunne tænke sig en hvede hvor halmen var optimeret til bioethanol produktion og kernerne stadig var de samme (mad).

  • 0
  • 0

Slevfølgelig skal man ikke brænde mad af. GMO-produkter har ikke den store betydning her i landet, hvor vi har en meget stor forædlingstradition. Der er nogle steder, hvor traditionel forædling kommer til kort. F.eks. kan svin ikke omsætte kornets fosforforbindelser (fytin). Med GMO kan man løse dette problem og dermed spare miljøet for en masse fosfor som er et stort problem i store svinebrug. En del forskere går ind for genbrug, idet man bruger udnyttelses af halm som eksempel på biobrændsel. Der er ikke meget halm tilbage, når kraftværker, stokerfyr og dyrestrøelse har fået sin del af årets høst. Martin nævnte lidt provokerende, at man kunne inddrage golfbaner til dyrkningsformål. Jeg kan anvise større arealer. Man kunne f.eks. regulere Skjern Å fra den gamle hovedvej 18 til Ringkøbing Fjord. På ca. 3000 ha fremragende landbrugsjord kan man dyrke hvedeudbytter, der matcher Lollands. I øjeblikket ligger det hen som et sumpområde.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

At for at få international fødevarestøtte skulle et land have vist at det havde sat fødselspræventionsprogrammer ind, der der synligt via fødselstallet viste, at præventionen blev anvendt.

Man kan ikke vedblivende se på, at lande som Egypten forøger deres befolkninger, med den hast som det sker ,uden at man på et tidspunkt må sige stop.

Det er jo ikke os der opfører os ufornuftigt. Men at det er os der skal have dårlig samvittighed, for andres ufornuft det fatter jeg simpelthen ikke.

Den slags papegøjeindlæg der præsenteres af Elias Holm og Martin Sørensen er næsten ikke til at bære. For når talen kommer på Akraft vil de også levere den samme slags kakafoni om ulemper of farer ved denne energiform.

Selvfølgeligt kan vi gøre med vore afgrøder som vi lyster det, alt andet er da tåbeligt.

At vi så vælger af humanitære grunde, at hjælpe skal ikke overfortolkes, at hvis man ikke gør det er man nærmest kriminel........når modtageren ikke kan levere den modydelse som vi anser for naturlig.

  • 0
  • 0

Bioenergi er ikke det eneste der kommeer på tale. Allerede i 1980 påviste den amerikanske økolog Barry Commoner i en lægere udredning (som jeg sendte til en dansk høring) hvordan et ændret afgrøde-valg til fordel for planter med øget C/N-forhold ville betyde at man kunne trække det øgede C-indhold ud i form af flydende brændstof - uden at det går over mad- eller foderstofproduktionen. Restproduktet efter ethanol-fermenteringen kunne bruges som foderstof, helst i våd tilstand - altså til nearby animalske landbrug. Dette ville også forringe planteprodukternes forbrug for at opfede dyrene. Men hvordan styre landbrugets afgrødevalg?

  • 0
  • 0

Ja hvorfor dyrke brændstof på landbrugsarealer?

Er det ikke meget bedre at forske i alger der kan dyrkes i havet når nu 70% af kloden er dækket af vand.

Måske vi kan dyrke brændstof på landbrugsarealerne den dag vi får stoppet befolknings tilvæksten og vendt den til et mere bæredygtigt antal mennesker på denne planet.

  • 0
  • 0

Nu må du da holde op Bjarke Mønnike. Du skal ikke sige hvad jeg kunne finde på at sige. Du kender intet til mine holdninger og du burde kigge lidt mere på din egen måde at opføre dig på i stedet for at skrive om hvad andres eventuelle holdninger er…

Jeg skrev at det ville være bedre at forske i hvordan man kan udnytte restprodukter… Ved du Bjarke Mønnike hvor meget vi smider væk som kunne være brugt til biobrandstof. Tænk på alt det køkkenaffald, restprodukter fra slagterrierne, spildevand, restprodukter fra landbruget osv vi bare smider væk uden at udnytte det.

Ja jeg syntes ikke så meget om A-kraft men vi har ikke det store valg må jeg indrømme. Hvis vi skal gøres uafhængige af fossile brændstoffer må vi desværre gå hen til VE og A-kraft.

  • 0
  • 0

Skal lige sige at jeg er stor tilhænger af VE...

  • 0
  • 0

Du har som jeg lov til, at mene lige hvad du vil ....og ja mit indlæg er en provokation, der denne gang gik ud over dig.

Jeg er enig i, at det er en fejl, hvadenten det er madvarer eller råstoffer eller ting der kan genbruges, der smides på lossepladsen.

Men den uigennemtænkte vane, i debatfora, at kritisere forsøg på, at løse det problem der opstår, når de eneste der stadig kan levere brændstoffer når alle andre kilder er tørret ud er Saudiarabien og Rusland .

Du har måske lyst til at møde til fredagsbønnen i moskeen????

Jeg går ind for alle former for energi frembringelser, men har indset, at skal de CO2 frie fremmes mest, så er der kun en vej og det er Akraft og så meget VE som naturen nu vil give os ...Når det blæser, når der er bølger og når solen skinner.

Havde vi ikke haft disse fjollede anti Akraft organisationer, så havde der ikke været nogen målbar CO2 stigning i atmosfæren. For så havde vi forlængst haft Akraft

Problemet for IPCC ville så være, at de skulle finde på nye forklaringer, for at kunne argumentere for deres eksistensberettigelse.

  • 0
  • 0

Man kunne f.eks. regulere Skjern Å fra den gamle hovedvej 18 til Ringkøbing Fjord. På ca. 3000 ha fremragende landbrugsjord kan man dyrke hvedeudbytter, der matcher Lollands.

A'hem! Per! Mener du spilde de ca. 200 mio som allerede er brugt på at genoprette fortidens fejltagelser ang. Skjern å? Og, ovenikøbet, miste et vidunderligt (genskabt) naturområde?

  • 0
  • 0

Også atomkraft øger drivhuseffekten. Atomkraft kræver nemlig store mængder kølevand, og "alle" ved at vand der opvarmes, det være sig nok så lidt, giver en øget fordampning. Varmere vand giver altså øget fordampning og flere skyer, og skyerne øger drivhuseffekten betydeligt mere end CO2

  • 0
  • 0

Hvis man ikke kan anvende varmen til noget andet. Her i landet ville det blive anvendt til fjernvarme.

Kulkraftværker har det samme behov for køling af deres kondensatorer som Akraft anlæg og de ville stående ved siden af hinanden antageligt fordampe lige meget vand for ens mængder watt de frembragte.

  • 0
  • 0

Man burde sætte alle valmuebønderne i Afghanistan til at dyrke energiafgrøder i stedet. Der er i hvert fald nogle landbrugsarealer som sagtens kunne lægges om, uden at det påvirker fødevarepriserne..

Jo, det kræver noget infrastruktur, men set i forhold til, hvad den øvrige indsats dernede koster, er det næppe overvældende at starte op. Og så slipper vi forhåbentligt samtidig for eksporten af heroin og terrorister.

Desuden har de også allerede en del erfaring med dyrkning af hamp, som har et imponerende afkast selv uden at være genmodificeret. Ifølge linket herunder op imod 4 gange så meget ethanol pr. acre sammenlignet med majs.

Graf over ethanolpotentialet fra udvalgte afgrøder: http://www.biogascompany.co.nz/Bio-Fuel%20...

Måske løses energiproblemerne ikke ligefrem ved sådan et tiltag, men hvorfor ikke give landet en mulighed for at levere en vare som rent faktisk er efterspurgt(og lovlig)? Dernede er der næppe de store politiske barrierer for alternative afgrøder.

Har udenrigsministeriet en idekasse:)?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten