Globalt kulforbrug løber løbsk (¢og glem alt om CO2-lagring)

Globalt kulforbrug løber løbsk (¢og glem alt om CO2-lagring)

Prisen på kul og for at udlede CO2 er så lav, at forbruget af kul er på vej til at overhale forbruget af olie. Både Spanien, Storbritannien og Tyskland er med på bølgen, og de kommer ikke til at lagre røgen i undergrunden foreløbig.

I en verden, hvor klimaforandringer er på alles læber, kommer den seneste rapport fra det internationale energiagentur (IEA) med konklusioner, der kan få selv de mest ihærdige miljøfolk til at miste modet.

Verdens kulforbrug vokser så voldsomt, at det er i fuldstændig modstrid med alverdens lederes ambitioner om at begrænse CO2-udledningen. Helt konkret ventes forbruget at stige med 1,2 milliarder ton frem mod 2017. Det svarer til det samlede forbrug for USA og Rusland i dag. Dermed vil kul overgå olie som det mest brugte brændsel på Jorden.

»Trods mange landes ambitioner om at begrænse afhængigheden af kul, så fortsætter den globale efterspørgsel med at vokse. Frem mod 2017 vil forbruget af kul stige i enhver region på Jorden, bortset fra USA, hvor kul bliver erstattet af naturgas,« skriver IEA.

Det stigende kulforbrug bliver især drevet af væksten i Kina, der snart vil bruge mere kul end resten af verden tilsammen, og prognoserne viser, at Indien vil indtage pladsen som verdens næststørste kulforbruger og verdens største kulimportør.

Europa rider med på kulbølgen

Men det er ikke kun Asiens hastigt voksende økonomier eller lande uden for OECD, der oplever kulforbruget vokse.

Stigende priser på naturgas og en ubetydelig pris på udledning af CO2 får også en lang række europæiske lande til at brænde mere kul af. For eksempel har Spanien øget forbruget af kul til produktion af elektricitet med 65 procent i år, mens det tilsvarende tal er 35 procent for Storbritannien og 8 procent for Tyskland.

Håbet om CO2-lagring falmer

For at gøre ondt værre har IEA også vurderet sandsynligheden for, at teknologierne til at lagre CO2 i undergrunden kan mindske udslippet af drivhusgasserne - og igen ser det sort ud.

Frem til 2017 kommer CO2-lagring slet ikke til at spille en rolle, lyder det fra IEA's direktør Maria van der Hoeven, der understreger, at »Hvis vi ikke ser fremgang på området for CO2-lagring eller ser lande efterligne USA's erfaringer med at reducere kulefterspørgslen, risikerer vi, at kul vil give bagslag for klimapolitikken,« siger Maria van der Hoeven til The Guardian.

IEA har i tidligere rapporter vurderet, at verden vil se 100 CO2-lagringsprojekter i 2020 og 3.400 i 2050. Men ifølge Global CSS Institute, en industrisammenslutning i Canberra, Australien, er der kun otte større CO2-lagringsprojekter i hele verden i dag.

Og for nylig fik EU udstillet, at CO2-lagring også halter i Europa. Det lykkedes nemlig ikke et eneste projekt at kvalificere sig til EU-støtte I EU-kommissionens første ansøgningsrunde.

Ifølge kommissionen levede ingen af de ansøgte projekter op til kriterierne og manglede yderligere støtte fra andres sider. Et enkelt projekt trak sig fra ansøgningsrunden på grund af tekniske problemer.

Først om et år er EU klar med nye bevillinger til CO2-lagring, lød det fra EU's miljøkommissær Connie Hedegaard på en pressekonference for nylig, skriver New York Times.

Kommentarer (198)