Global rekord-hedetur: Vi oplever nu vejr, som er utænkeligt uden mennesket

Hedebølger i Arktis og ikke mindre end 30 orkaner i Atlanten er blandt de ekstrem-hændelser, som vi nu alene ser på grund af menneskeskabt global opvarmning. Illustration: NOAA - National Oceanic and Atmospheric Administration

Arthur, Bertha, Christobal, Delta, Dolly, Edouard, Fay, Gonzalo, Laura, Kyle, Nanna, Pauletta, Rene, Viki, Beta, Theta, Lota, Epsilion, Eta, Wilfred, Alpha, Gamma, Marco, Omar, Zeta, Sally, Hanna, Josephine, Isaias og Teddy.

Vrede børn har mange navne, således også de i alt 30 orkaner i Atlanterhavet, der slog alle rekorder i et år, der nu styrer direkte mod at blive det varmeste nogensinde målt, ifølge to af verdens mest fremtrædende meteorologiske institutter.

Nasas Goddard Institut giver 2020 en 90 procents chance for at blive det varmeste nogensinde, mens NOOA er lidt mere forsigtig og sætter sandsynligheden til 54 procent. Men begge er enige om, at 2020 i øjeblikket er én grad varmere end gennemsnittet for det 20. århundrede og dermed i øjeblikket det andet varmeste år i en141-årig periode, fremgår det blandt andet af NOAA´s november-rapport.

Ifølge WMO ser 2020 desuden ud til at blive 1,2 grader varmere end den ’før-industrielle’ middeltemperatur fra 1850-1900. Og det sker vel og mærke i et år, hvor vi ikke har set en såkaldt El Niño effekt, der forstærker opvarmningen og typisk er til stede i år med varmerekorder.

I år har vi derimod set en svag La Niña effekt, der typisk dæmper temperaturen - hvilket også er blevet bemærket af DMI’s klimaforsker Martin Stendel.

»I 2020 har vi observeret en svag La Niña, og alligevel ender året som ét af de varmeste år. Det er stærkt bekymrende,« lyder det i en pressemeddelse fra DMI.

*Vi har valgt at skjule debatsporet under denne artikel, fordi den indeholdt så mange personangreb, at debatten ikke længere gav mening (red).
*

Sibirisk hedebølge er en 80.000 års hændelse

Samme bekymrende melding kommer fra forskere i flere andre lande, der især hæfter sig ved, at 2020 har budt på en meget bred vifte af ekstreme hændelser - og blandt andre direktøren for Nasas Goddard Institut, Gavin Schmidt bemærker, at vi nu oplever vejrfænomener, der ellers ikke ville forekomme uden menneskets forandring af atmosfæren omkring os.

Han hæfter sig især ved hedebølgen i Arktis, hvor tusinde år gamle vådområder pludselig gik op i flammer med rekordhøje CO2-udledninger på 244 millioner ton til følge.

Læs også: Zombie-brande i Arktis udledte fem gange Danmarks CO2-udslip

Særlig slemt var det i Sibirien, hvor byer som Verkhojansk, der bærer navnet “den koldeste landsby på kloden” med en vinterrekordtemperatur på minus 67,7 grader, fik målt rekordhøje temperaturer på 38 grader i slutningen af juni. En nylig analyse af hændelserne i Sibirien konkluderer, at i en verden uden menneskelige aktiviteter ville så ekstrem varmehændelse kun ske en gang hver 80.000 år.

Læs også: Forskere advarer: Methan strømmer op fra enorme depoter i Arktis

»Vi har nået et punkt, hvor de intense hedebølger ikke ville være mulige - i nogen meningsfyldt tidshorisont - i en virkelighed uden menneskelige aktiviteter,« siger Gavin Schmidt til Scientific American.

Somalia oplevede sin første storm af orkanstyrke

I Atlanterhavet slog orkansæsonen også alle rekorder i år. Det blev året med flest observerede orkaner, i alt 30. Så mange, at myndighederne efter orkan nummer 22 opgav at finde på nye, særlige navne og simpelthen bare gave dem navne efter det græske alfabet.

Det blev også året, hvor flest Atlanterhavs-orkaner ramte land, og hvor flest orkaner ramte amerikanske byer, især Louisiana, der blev ramt af ikke mindre end fem orkaner, fremgår det af en opgørelse fra Nasas Goddard Institut.. Igen i år udviklede en orkan sig også før den officielle start på orkansæsonen den 1. juni - og forskerne hæfter sig især ved en trend, der synes tydeligere og tydeligere; Orkanerne har en tendens til at vokse i styrke på stadig kortere tid, og bevæge sig stadig langsommere fremad.

Læs også: New Zealand erklærer klimanødsituation

Atlanterhavet var dog ikke alene om at sætte orkanrekorder. I Somalia oplevede fiskere og kystbeboere et syn, som aldrig er blevet målt før: En storm af orkanstyrke fejede fra Aden-bugten og vestpå ind over landet med massive ødelæggelser til følge og flere omkomne fiskere.

Nasa-direktør: Det er ikke raketvidenskab

I rækken af andre ekstremhændelser i 2020 kan nævnes, at afsmeltningen af havis har været så ekstrem, at vi ikke har set så lidt is siden 1978. I Canada kollapsede også den sidste isshelf, der havde kontakt med havet via en gletsjer, og Australien oplevede historisk voldsomme skovbrande.

Og har man gået og følt, at november var lidt varmere end normalt, så er det ikke underligt. November har slået varmerekord flere steder på kloden, især på den nordlige halvkugle, hvor Europa oplevede sin anden varmeste november nogensinde målt. Den varmeste november-rekord lå i 2016, fremgår det af rapporten fra NOAA.

Om 2020 vil tage rekorden for varmeste år nogensinde, har vi få dage til at finde ud af, men uanset, så peger forskerne på, at klimaet for længst er begyndt at afvige fra sin normale kurs:

»Jeg arbejder for Nasa, men det er ikke raketvidenskab,« siger Gavin Schmidt til Scientific American.

Vi har slettet kommentarsporet under denne artikel, fordi det indeholdt så mange personangreb, at debatten ikke længere gav mening. (redaktionen)