Global nedkøling: Vandpumper i Arktis eller førerløse skibe med kunstige skyer?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Global nedkøling: Vandpumper i Arktis eller førerløse skibe med kunstige skyer?

skib geoengineering global opvarmning havvand
Professor i bølgeteknologi Stephen Salter fra Edinburgh University kom tilbage i 2007 frem med sit klimaskib, som Bjørn Lomborg har fremhævet som et af de bedste bud på geo-engineering. (Illustration: John MacNeill) Foto: John MacNeill

I går fortalte Ing.dk historien om, at forskere fra Arizona State University mener, at 10 millioner vinddrevne vandpumper i Arktis vil kunne bevare havisen. 10 millioner pumper er lige godt rigtig, rigtig mange ...

Læs også: Vanvittig idé? 10 millioner vinddrevne pumper skal sikre isen på Arktis

Der er da også tale om et teoretisk og debatskabende forslag, men samtidig går forskerne i gang med at bygge en prototype af pumpen i år.

Det er bestemt ikke første gang, at forskere har fundet på - skal vi sige - pænt alternative ideer til at modvirke global opvarmning, og hvor man i stedet for at fokusere på CO2-reducering går til problemet med en mere ingeniørmæssig tilgang, så man ved hjælp af geo-engineering-teknologier kunstigt holder temperaturen nede.

Læs også: Lomborg: Kunstige skyer fra ubemandede skibe kan redde klimaet

En af vores læsere har mindet os om et britisk-amerikansk forslag med kunstige skyer, som Ingeniøren også skrev om for år tilbage. I anledning af weekenden tænker vi, at den kan tåle et gensyn. Og i vores links kan du læse de tidligere historier om forslaget.

Professor i bølgeteknologi Stephen Salter fra Edinburgh University kom tilbage i 2007 frem med sit klimaskib, som Bjørn Lomborg har fremhævet som et af de bedste bud på geo-engineering.

Udnytter skyers rolle i klimasystemet

Forskerne fra blandt andet National Center for Atmospheric Research i Boulder i USA og Edinburgh University benyttede sig af skyernes centrale rolle i Jordens klimasystem. https://ncar.ucar.edu/

Læs også: Længe ventet rapport: Klima-manipulation er kun 'måske egnet'

Skyer opvarmer kloden ved at fange stråling med længere bølgelængde fra Jordens overflade, mens skyer køler kloden ved at reflektere indkommende stråling med kortere bølgelængde.

Ideen gik kort og godt ud på, at man byggede en flåde af hundredvis førerløse skibe til at sejle rundt på verdenshavene og danne kunstige lavthængende skyer ved at skyde en vandsøjle af saltvand højt op i luften, så dråberne i lighed med aerosoler ville samle sig i skyer, der ligger omkring en kilometer over havets overflade.

Men i stedet for at holde på varmen, ville de hvide skyers refleksionsevne - albedo - sende Solens stråler tilbage i rummet. Og på den måde ville skyerne have en kølende effekt.

Bjørn Lomborg var glad for ideen med autonome skibe

De 300 ton tunge førerløse skibe uden sejl skulle naturligvis styres fra landjorden. Skibene skulle sejle ved hjælp af vinden, der skulle drive en række cylindere - 20 meter høje og 2,5 meter i diameter og kendt som Flettner-rotor - oven på skibene.

Læs også: Kritikere: Rapport om klima-manipulation bliver et røgslør

Samtidig skulle havvandet strømme gennem turbiner under skibene og på den måde levere den fornødne energi til at sprøjte det forstøvede havvand op i luften. Altså et skib, der var selvforsynende med energi.

Forud for FN’s klimatopmøde i København i 2009 udgav Bjørn Lomborgs Copenhagen Consensus Center en rapport, hvor man netop fremhævede forslaget med ubemandede skyskabende skibe som et af de mest lovende.

Selve forslaget stammer fra 2007, og da det blev offentliggjort, var der mange kommentarer. Blandt andet påpegede flere læsere, at saltpartikler ikke kan fordampe fra vanddråber. Og derfor ville de forblive i omløb i atmosfæren som hygroskopisk smog.

Kommentarer (25)

Ind til i dag har klimaskeptikernes indstilling til problemet været så udbredt, at den de facto fungerede som undskyldning for ikke at ændre på den problemskabende livsstil.

Nu, hvor alle prognoserne for afsmeltningshastigheden af is omkring polerne og på alverdens gletschere er gjort til skamme, fordi udviklingen går stærkere end IPCC forudsagde, og hvor alle de andre meget skadelige virkninger af fænomenet, "menneskeskabt global opvarmning" står klart for dagen, ja så botaniserer man rundt i skoven af bekvemme tekniske fix.

Det er dyfunktionelt, sigende for det svage menneskesind.

Det er ikke livsformen som sådan, der er problemet. Det er livsstilen. Men den dysfunktionelle adfærd kan godt ramme livsformen i sin helhed. Det afhænger af, om man kan ændre adfærd, dvs. af livsstilen, ikke et par tekniske fix.

  • 13
  • 4

Man har mange dårlige erfaringer v. geoengineering - hvad vil det f.eks. betyde når store mængder saltvand i form af aerosoler sendes op i luften? Og er det i det hele taget store mænghder når man tænker på bølger over hele kloden?

Men når det så er sagt kan man jo sige at hvis utilsigtet "geoengineering" har skabt global opvarmning hvorfor skulle "bevidst" geoengineering så være "forbudt"?

  • 2
  • 4

Det er for langt ude, vi må leve med, og indordne os under de forhold planeten byder os. Hvis vi først begynder bevidst at "lege" og eksperimentere med klimaet på den måde, så er jeg bange for vi kan gøre mere skade end godt.

Men selvfølgelig skal vi stoppe med div. forurening osv. det vil bare ikke lige ændre tingene i morgen.

Nogen andet er, mht. opvarmning, så må der også være muligheder i det, det kan vel ikke alt være negativt. En opvarmning af klimaet vil det ikke også give nye muligheder for landbrug, skovbrug m.m. i områder, hvor man ikke i dag kan dyrke noget, f.eks. i Grønland, Island, Sibirien osv.

Ps. Hvis vi endelig skal til, at lege med den slags klima eksperimenter i storscala, så synes jeg det ville være mere interessant, at prøve på at terraforme mars i stedet, her bor der endnu igen mennesker, tænk hvis man på sigt kunne skabe en åndbar atmosfære deroppe, det kunne være interessant.

  • 5
  • 9