Global klimaaftale bliver kun et skridt på vejen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Global klimaaftale bliver kun et skridt på vejen

Om godt en uge indledes slutforhandlingerne om en ny klimaaftale i Paris. Til trods for, at processen med at lave en aftale begyndte for fire år siden, er der stadig mange uafklarede forhold. Men selv om ingen garanti kan udstedes, skal det gå meget galt, hvis der ikke kommer en eller anden global aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser.

Sikkert er det dog, at aftalen ikke vil holde den globale opvarmning i år 2100 under 2 grader over niveauet fra midten af 1800-tallet før den industrielle revolution.

Til gengæld vil den forhindre, at verden vil følge det ‘business as usual’-scenario, som FN’s klimapanel (IPCC) har beskrevet i sine rapporter med en temperaturstigning på 4 grader eller derover.

Bottom-up-proces

En af årsagerne til, at det vil ­ende sådan, er, at man op til konferen­cen i Paris har opgivet den top-down- metode, som blev forsøgt i København, hvor man overordnet ville fastsætte et mål og herefter fordele besværet med at nå det.

Nu anvendes en bottom-up- proces, hvor de enkelte lande selv fastsætter deres egne klimaplaner. Aftalen vil derfor bestå i, at landene lover eller forpligter sig til at overholde det, de selv siger, at de vil gøre.

Læs også: Derfor rokkes der ikke ved to-graders målet

I modsætning til situationen i København for seks år siden samles statsoverhoveder og regeringsledere heller ikke i det sidste hektiske døgn af mødet, men i stedet ved dets begyndelse, hvorefter scenen overlades til fagministre og embedsmænd. Vi vil derfor ikke komme til at opleve samme kaotiske og uskønne forløb som i København.

3 grader i år 2100

Sekretariatet for Klimakonventionen har sammenregnet de enkelte landes planer og er kommet frem til, at disse vil medføre en temperaturstigning i år 2100 på 2,7 grader.

FN’s miljøprogram, UNEP, har regnet på de samme tal og er kommet frem til 3,5 grader. Forskellen skyldes forskellige metoder til at indregne usikkerheder.

Klimasekretariatets leder, Christiana Figueres, har sagt, at aftalen derfor også bør omfatte, hvad der skal ske på længere sigt.

Det mener professor fra Københavns Universitet Kathrine Richardson, der var formand for Klimakommissionen fra 2008 til 2010, også:

»Jeg forventer, at aftalen kommer til at omfatte en erklæring om, at målet på 2 grader fastholdes, og at landene forpligter sig til på et senere tidspunkt, måske om 5-10 år, at mødes på ny for at aftale yderligere tiltag,« siger hun.

Målet om at begrænse temperaturstigningen til 2 grader blev første gang lanceret i en rapport til den tyske regering i 1995.

Læs også: Ny energiplan fra IDA anbefaler udstrakt integration af energisektorerne

Rapporten beskrev, at den koldeste globale gennemsnitstemperatur under sidste istid var 10,4 grader celsius, og den højeste globale gennemsnitstemperatur under forrige mellemistid var 16,1 grader celsius. Hvis man så lagde en halv grad til i begge ender som tolerance, ville det tilladelige temperaturvindue for Jorden være mellem 9,9 og 16,6 grader celsius.

Da den globale gennemsnitstemperatur i 1995 var 15,3 grader, konkluderede rapportens forfattere, at en yderligere stigning på 1,3 grader (eller en stigning på 2 grader i forhold til førindustrielle niveau) ville være det tilladelige.

Der var ikke på dette tidspunkt stærke videnskabelige argumenter for lige præcis at vælge 2 grader frem for eksempelvis 1,5 eller 2,5 grader.

Politisk set har man holdt fast i de 2 grader. I 2005 vedtog EU officielt denne målsætning med begrundelsen: ‘Derved begrænses klimaændringernes indvirkning og sandsynligheden for massive og uafvendelige forstyrrelser i det globale økosystem’.

Hvor meget CO2?

Afbrænding af fossile brændstoffer indeholdende kulstof fører til temperaturstigning gennem dannelse af CO2.

I atmosfæren vil CO2-molekyler nemlig absorbere dele af den infrarøde stråling, som ellers vil blive udstrålet fra Jorden til universet. Når denne energi tilbageholdes, bliver Jorden varmere, end den ellers ville være, og der vil tilføres mere energi i atmosfæren, som kan give anledning til ekstremt vejr.

Vanddamp er også en drivhusgas og er den, der har størst effekt, men det er ikke vanddamp, der styrer Jordens temperatur, det er snarere omvendt, da vanddamp kan kondenseres og blive til skyer.

Læs også: Modstand mod elmaster truer EU-klimamål

Det er de ikke-kondenserbare drivhusgasser, som CO2 og metan, der får temperaturen til at stige. Temperaturstigningen medfører, at atmosfæren kan indeholde mere vanddamp, som yderligere øger temperaturen.

I det omfang, man accepterer grænsen på 2 grader, er spørgsmålet, hvor store mængder fossile brændstoffer det vil tillade, at vi forbruger.

Klimafølsomheden er jokeren

Svaret bestemmes af klimafølsomheden, der er den temperaturforøgelse, som følger en fordobling af koncentrationen af CO2 i atmosfæren.

I 1896 var den svenske kemiker Svante Arrhenius den første til at estimere klimafølsomheden. Han kom nogenlunde tæt på den værdi på ca. 3 grader, som man i dag tror på.

Der hersker dog stor usikkerhed om værdien. Højst sandsynligt er klimafølsomheden i intervallet 2-4 grader – den kan dog godt tænkes at være både højere og lavere.

Usikkerheden har stor betydning, når man skal vurdere effekten af CO2 og andre drivhusgasser. Alene af den grund vil det være usikkert, hvad aftalen i Paris kommer til at betyde for klimaet på langt sigt.

Selv om Svante Arrhenius påviste betydningen af CO2 for klimaet, anså han ikke afbrænding af kul som et problem. Han noterede, at verdens kulproduktion var 500 mio. ton kul om året, og at forbrændingen heraf kun ville tilføre en tusindedel af atmosfærens indhold af CO2. Det var helt uden betydning.

Han forudså ikke, at kulforbruget 120 år senere ville være 16 gange højere og ledsaget af forbrænding af store mængder olie og naturgas.

Med denne virkelighed er der et problem.

Koncentrationen af CO2 stiger med ca. 2 ppm om året og har passeret 400 ppm. Fortsætter udviklingen de næste 80 år, vil koncentra­tionen være 560 pm ved udgangen af dette århundrede.

Det er præcis det dobbelte af niveauet før den industrielle revolution og vil – med den usikkerhed, der er knyttet til klimafølsomheden – give en global opvarmning på tre grader.

Følgevirkningerne heraf vil bl.a. være et højere havniveau, og at nutidens ekstremvejr bliver fremtidens normalt vejr.

Ingeniørens blogger Hans Peter Dejgaard skriver dagbog fra klimatopmødet i Paris fra 30. november til 11. december. Følg ham på ing.dk/blogs

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er utroligt, at man sætter hele civilisationen over styr fordi der ikke er penge til andet....

Sikke en gruelig gal verden.

  • 5
  • 10

Om dollarkursen er 5 eller 15 er fuldstændig afgørende i handelssammenhænge med USA. Ligeså er klimasensensitiviteten det for forudsigelser om den globale temperatur. 1,5°C og 4, 5°C er IPCC's seneste udmeldte nederste og øverste grænse. Et så stort spænd gør det reelt umuligt at sige noget fornuftigt om den fremtidige klimaudvikling. I IPCC's forrige rapport fra 2007 udmelde man 2°C og 4,5°C som nederste og øverste grænse, og bliver man klogere med tiden, vil man kunne indsnævre spænder til et enkelt tal tilføjet en ganske lille usikkerhedmargen. En indsnævring var således, hvad man kunne forvente i den seneste IPCC-rapport fra 2013, men det gik underligt nok i modsat retning.
Den lave eller næsten ikke-eksisterende globale temperaturstigning siden århundredeskiftet får mig til at tro på en temperatursensitivitet i den absolut lave ende, hvilket flere nylige forskningsresultater også viser. Hvis den forudsætning holder, vil den globale temperatur om 80 år (med 560 PPM CO2) være steget med kun 1,5°C i forhold til førindustrielt niveau, selv hvis vi vælger at gøre ingenting.

  • 6
  • 10

I første omgang syntes jeg at udledningen var meget høj, da jeg fornylig havde set noget i retning af 13GT olieækvivalenter der giver ~30GT CO2. Nu var det så også CO2 ækvivalenter, hvor alle øvrige klimagasser og andet regnes om til CO2 på en eller anden måde. CO2 ækvivalentindholdet i atmosfæren bliver på den måde omkring 550ppm.
Af en eller anden grund forsvinder vanddamp altid, selvom det vel også kunne regnes om til ækvivalent CO2.
En del af de andre klimagasser er jo som vanddamp heller ikke proportionale med CO2 eller afhængige af det.

  • 4
  • 5

I grader Celsius er det godt nok en stor usikkerhed. Mellem 0.004 og 0.012 grader Celsius pr PPM-stigning, dvs en faktor 3. En stigning fra 280 PPM til 560 PPM vil så give en global temperaturstigning på alt lige fra 1,12 til 3,36 grader Celsius. Alarmister tror selvfølgelig på den høje værdi, men de har næppe ret. Hvor har du tallene fra?

  • 1
  • 4

Hvor har du tallene fra?


- og den lineære afhængighed? Der er (meget) bred enighed om, at 'forcingen' vokser logaritmisk med atmosfærens indhold drivhusgasser.
Man kan naturligvis altid med rimelig tilnærmelse extrapolere lineært - men kun over kortere intervaller, når der ikke foreligger nogen lineær sammenhæng.

  • 4
  • 1

Fra IPCC:

"Progress since the TAR enables an assessment that climate sensitivity is likely to be in the range of 2 to 4.5°C with a best estimate of about 3°C, and is very unlikely to be less than 1.5°C."

  • 1
  • 0

Hvis vi skal være opdaterede, skal du bruge version 2013 (AR5):
Equilibrium climate sensitivity is likely in the range 1.5°C to 4.5°C (high confidence), extremely unlikely less than 1°C (high confidence), and very unlikely greater than 6°C (medium confidence) (AR5 SPM) -
Og bemærk: Ingen 'most likely' her. Hvor er så koblingen til grader C i forhold til stigningen i CO2?

  • 3
  • 0

Ok, næsten samme resultat, bare en meget lille tand lavere temperatur pr. W forcing. :-)

Men det er der usikkerhedsfeltet kommer fra 3 +/- 1.5. ( = 1.5 - 4.5).

Koblingen mellem CO2 og forcing kommer fra en undersøgelse fra 2000 - 2010. Hvis du er lidt af en klimanørd kan jeg vist bare citere "to the tune of 0.2 W per decade", så ved du helt sikkert præcist hvilken jeg mener. :-)

Ellers er den her: http://www.nature.com/nature/journal/v519/...

Fra 2000 - 2010 steg CO2 20 ppm, 0.2/20 = 0.01 W/m2/ppm

  • 1
  • 0

Vanddamp giver ganske rigtigt drivhuseffekt, men blokerer allerede stort set 100% af udstrålingen i de bånd, hvor det optræder


- herunder altså også de bølgelængder, den har tilfælles med metan og CO2!
Hvornår mon man finder ud af at korrigere for denne effekt?

Men fint at vanddampene nu endelig bliver medtaget som den mest effektive klimagas, der findes.
Men postulatet "et overskud kondenseres blot" - er kun delvis rigtigt, vanddamp kondenseres kun hvis der er podekerner tilstede. Hvis ikke opstår der områder, hvor der er overmættet vanddamp, der har en meget stor betydning for vort klima. I perioder med stor aktivitet af kosmisk stråling vil puljen af overmættet vanddamp formindskes og skydækket vokse. Det er tilfældet i de perioder i Jordens historie, hvor Jorden var en isbold.

  • 3
  • 4

Hvis svaret er behæftet med +/- 50% usikkerhed, så ville jeg nok fortsat kalde det "best estimate" - eller bare "estimate" :-D

  • 1
  • 1

Nu kunne jeg godt tænke mig lidt opvarmning, så jeg ikke igen skal skovle alt dette hvide klimaændring bort. Man kan jo blive helt rundtosset af at tænke på al den energi der har været involveret i snefaldet. Mon ikke nogle vakse personer kan omregne det til atombomber.

  • 2
  • 3

Den er vist ny, for den forstærkning man taler om skyldes jo i det væsentligste vanddamp.

Det hænger overhovedet ikke sammen. For hvis ændringer i vanddampens indhold påvirker klimaet, så vil klimaet være ekstremt ustabilt, idet både ændringer ville være selvforstærkende - i begge retninger.

Har du noget dokumentation for, at forøgelsen af den globale middeltemperatur skulle komme som effekt af vanddamp. Normalt regner man forøgelse af vanddamp som negativ feedback, fordi det fører til mere skydannelse, der øger jordens albedo.

De forstærkninger jeg husker at have hørt om går mest på sænket albedo pga. mindre is ved polerne, samt øget udslip af klimagasser fra smeltende tundraer.

  • 2
  • 2

PAH

Det med podekerner er interessant, fordi man også taler om at sod partikler opvarmes af solstråler, så temperaturen i højere liggende dele af atmosfæren øges, der dermed kommer til at kunne indeholde mere vanddamp med deraf følgende mere voldsomt vejrlig.

Gad vist om nogen ved om podekerner netto affugter eller netto fugter atmosfæren.

  • 1
  • 0

Har du noget dokumentation for, at forøgelsen af den globale middeltemperatur skulle komme som effekt af vanddamp. Normalt regner man forøgelse af vanddamp som negativ feedback, fordi det fører til mere skydannelse, der øger jordens albedo.


Her er en direkte vurdering af vanddamp:
https://en.wikipedia.org/wiki/Greenhouse_g...
https://en.wikipedia.org/wiki/Climate_sens...
Fordobling af CO2 vil alene give 1K. Alt derudover (1,5 til 4,5) skyldes feebacks/forstærkninger, hvor vanddamp er den mest brugte forklaring, hvor Clausius–Clapeyron hele tiden bliver hevet frem.
Forklaringen er ikke specielt underbygget og troværdig, men det er den der bruges officielt.

  • 2
  • 2

I vejret på DR havde nogle forskere været i Peru og se på en gletsjer som havde trukket sig tilbage.
De fandt 6000 år gamle planter som den engang havde dækket. Ja den er blevet mindre i disse 6000 år.
Tænk dog over, at den må have været endog en del mindre før i tiden, for at planterne kunne være vokset.
Hvorfor den siden voksede hen over planterne, var åbenbart ikke noget at spørge om, eller hvorfor den var mindre før i tiden, eller om den overhovedet havde eksisteret.

  • 3
  • 3

Sikkert er det dog, at aftalen ikke vil holde den globale opvarmning i år 2100 under 2 grader over niveauet fra midten af 1800-tallet før den industrielle revolution

  • der er måske en chance, jf.:

Ewert painstakingly examined and tabulated the reams of archived data from 1153 stations that go back to 1881 – which NASA has publicly available – data that the UN IPCC uses to base its conclusion that man is heating the Earth’s atmosphere through the burning of fossil fuels. According to Ederer, what Professor Ewert found is “unbelievable”:

From the publicly available data, Ewert made an unbelievable discovery: Between the years 2010 and 2012 the data measured since 1881 were altered so that they showed a significant warming, especially after 1950. […] A comparison of the data from 2010 with the data of 2012 shows that NASA-GISS had altered its own datasets so that especially after WWII a clear warming appears – although it never existed.”

, såfremt (overflade)temperaturerne bliver 'unraveled'! :)

http://notrickszone.com/2015/11/20/german-...

  • 1
  • 2

Har du noget dokumentation for, at forøgelsen af den globale middeltemperatur skulle komme som effekt af vanddamp. Normalt regner man forøgelse af vanddamp som negativ feedback, fordi det fører til mere skydannelse, der øger jordens albedo.


Thomas, ja det har jeg. Se feks. diverse drivhusgassers absorbtionsspektrum i varmestrålingsområdet, her er vanddamp ganske dominerende.
Man ser også at mange bølgelængder er fælles, de overlapper hinanden.
I IPCCs rapporter regnes da også med, at en stor del af varmeregnskabet skyldes feedback-effekten fra vanddampene. Det skyldes nok at de ikke kan få regnskabet til at gå op med CO2 alene, den er ved at miste effekten, der aftager logaritmisk. De første 20 ppm har en lidt større drivhuseffekt end de resterende 360-380 ppm!

  • 1
  • 1

@Jens Stubbe,

Det med podekerner er interessant, fordi man også taler om at sod partikler opvarmes af solstråler, så temperaturen i højere liggende dele af atmosfæren øges, der dermed kommer til at kunne indeholde mere vanddamp med deraf følgende mere voldsomt vejrlig.
Gad vist om nogen ved om podekerner netto affugter eller netto fugter atmosfæren


en beklagelse til dig og Thomas for en lidt sen respons, der plejer at komme en mail, det er ikke sket denne gang.
Podekerner er interessant, ikke mindst fordi en del kosmiske stråler ioniserer en masse luftmolekyler, der han agere podekerner. Megen kosmisk stråling giver øget skydække og koldere klima.
Man kan faktisk følge klodens fortidige klima ved hjælp af variationen af kosmisk stråling, der er størst i perioder, hvor Solsystemet befinder sig i stjernerige egne såsom i en spiralarm.
Man kan udnytte effekten ved at bruge Salters løsning med robotfartøjer, der sprøjter vanddråber op i atmosfæren. Det er afprøvet i mindre målestok - og det virker. Så man har et våben mod klimaændringerne, et tilpas mængde af Salters robotfartøjer kan afkøle kloden.

  • 0
  • 0