Global hedetur får lyn og torden over Arktis til at sætte rekord

Illustration: wikicommons

Antallet af lynnedslag nord for den firsindstyvende, arktiske breddegrad (300 kilometer nord for Qaasaaq/Thule) var i 2021 næsten dobbelt så højt som de forudgående 9 år tilsammen. Det konkluderer det finske firma Vaisala, der overvåger vejrfænomener verden over.

Hvor der ifølge meteorolog Chris Vagasky, der arbejder som specialist i overvågning af lynnedslag for Vaisala, tidligere blot var et par dusin lynnedslag i det nordligste Arktis om året, har den globale opvarmning nu skabt så gode betingelser for tordenskyer, at de kan opstå selv i de nordligste egne af det arktiske klima.

Det nævnes ikke i rapporten, hvordan de 7.278 nedslag, Vaisala registrerede i løbet af 2021, påvirkede de afsidesliggende miljøer, men Chris Vagasky pointerer, at lynnedslag sætter gang i lige under 15 procent af verdens naturbrande:

»I det nordligste Grønland, hvor der ligger en tyk iskappe, er faren for brand selvfølgelig minimal. Men de steder, hvor lynet slår ned i lavt græs på den arktiske tundra, kan det sagtens sætte gang i en brand,« siger Chris Vagasky til Ingeniøren.

Han forklarer, at brandene kan starte i så afsidesliggende områder, at slukning ved hjælp af brandbælter og vandfly kan være tæt ved praktisk umuligt. Ingeniøren har tidligere beskrevet, hvordan CO2- og metanudledning fra naturbrandende i Arktis påvirker klimaet på grund af den kulstofholdige tørv, der kan ligge og ulme i op til 5-6 meters dybde i jorden.

Opskriften på en tordensky

Før lyn kan finde sted, skal der opstå en tordensky. Chris Vagasky forklarer, at tordenskyer er betinget af tre ting: fugt, en ustabil atmosfære og en form for opdrift.

Fugten, der fodrer tordenskyerne i Arktis, bliver mere og mere rigelig i takt med de stigende temperaturer - særligt i sommermånederne.

Og hvor atmosfæren i det nordlige Arktis tidligere har været meget stabil, fordi temperaturen langs havets, ismassernes og landets overflade har været kølig som luften længere oppe i atmosfæren, ser meteorologer nu en stigende temperatur langs jordens overflade.

Den varmere, fugtige luft bevæger sig opad mod de kølige, tørre luftlag, og det skaber den opdrift, der kan skabe så meget elektricitet, at tordenstorme kan opstå.

»Det vi så i 2021 var, at varm og fugtig luft fra det nordlige Sibirien satte gang i stormsystemer, der bevægede sig mod nord ud over det arktiske hav. Normalt kan et stormsystem ikke bevæge sig særligt langt ud over ismasserne og det kolde hav, men nu ser vi, at stormsystemer faktisk kan opstå i de områder, der før plejede at bremse dem,« siger Chris Vagasky.

Han forklarer, at klimaforskere bruger tordenstormene som indikatorer på, hvor temperaturforandringer i særlig grad påvirker det arktiske klima. Et område, der ellers er svært utilgængeligt for videnskabsfolk og deres måleudstyr.

Det er altså ikke kun det sensationelle i et tordnende Arktis, der motiverer meteorologer som Chris Vagasky til at registrere og analysere lynnedslagene.

Kan registrere lyn med 10.000 kilometers afstand

Chris Vagasky forklarer, at Vaisala årligt registrerer mellem 2 og 2,5 milliarder lynnedslag. De har sensorer over hele verden, der registrerer de lavfrekvens radiobølger, som opstår ved lynnedslag (bølger på “et par hertz til et par hundrede hertz”, ifølge Chris Vagasky).

»Vi kan kortlægge globale lynnedslag ved at kombinere information om, i hvilken retning radiobølgerne kommer fra samt hvornår de bliver registreret af de tre-fire nærmeste sensorer,« siger han.

De radiobølger der opstår, når et lyn slår ned, bevæger sig over så lange afstande mellem jordens overflade og ionosfæren, at sensorerne kan måle dem fra en afstand på op til 10.000 kilometer.

Det giver meteorologer mulighed for at monitorere det arktiske klima uden eksempelvis at skulle sende en båd med måleudstyr ud i det arktiske hav.

»Klimaet forandrer sig 3 til 4 gange hurtigere i Arktis end i resten af verden, så det at vi ser tordenstorme - som vi er i stand til at måle og analysere - giver os et indblik i, hvad der er ved at ske deroppe,« siger Chris Vagasky.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan ser det ud med lyn over Antarktis?

Før klimaforandringer hives frem skulle man måske se om disse 9 år har en tendens. Hvis det kun er i 2021 kan det være vejr, så lad os se de kommende år.

  • 5
  • 18

Man ser det hyppigt i artikler, der er i en eller anden grad er baseret på et engelsksproget forlæg, men der findes altså ikke "tordenstorme" på dansk.

Der findes tordenvejr og tordenbyger.

Og skulle vi endelig finde noget, der kunne minde om en "tordenstorm", så skal vi nok snarere kigge på de supercellesystemer, der giver de altødelæggende tornadoer i eksempelvis USA, og ikke på de trods alt stadig ret afgrænsede tordenbyger i Arktis.

Termen "storm" som bruges i den slags sammensætninger på engelsk, svarer mest til det danske "uvejr".

Vi har således heller ikke "haglstorme", "isstorme" eller "regnstorme". De eneste storme, vi har, er snestorme og "rigtige" storme (altså "vindstorme").

/rant off

  • 7
  • 1

Den danske ordbog er nu ikke enig

Og den danske ordbog bruger så et eksempel fra BT, som, jeg vil vædde temmelig mange stegte rødspætter på, er præcis et eksempel på det, som jeg harcellerede over i mit lille opstød ovenfor - en sløj oversættelse fra engelsk. Så principielt har du vel ret, men jeg vil nu være så fri alligevel at fastholde min påstand.

En søgning på DMI's hjemmeside på ordet "tordenstorm" giver lige præcis nul hits:

https://www.dmi.dk/sog/

Og lige på dette felt vælger jeg gerne DMI som den rette autoritet til at afgøre spørgsmålet.

  • 6
  • 1

Man kan godt lægge lidt ekstra kul på: "Men de steder, hvor lynet slår ned i lavt græs på den arktiske tundra"

Nord for 80 grader er der altså meget lidt tundra, det meste er faktisk hav, og er tallet kun for lyn der slog ned?

  • 1
  • 6
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten