Global CO2-udledning stiger igen til rekordhøjt niveau
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Global CO2-udledning stiger igen til rekordhøjt niveau

Illustration: Martin Muránsky/Shutterstock

Mens flere af verdens ledere deklarerer klimakrise, og forskere råber op om, at det snart er for sent at begrænse den globale opvarmning, stiger den globale udledning af CO2 ufortrødent.

For tredje år i træk slår den globale CO2-udledning nemlig sin egen rekord. Vi udleder på verdensplan nu omkring 37 gigaton CO2, viser en ny rapport fra Global Carbon Project.

Og det taler ind i den langsigtede stigning, vi har set over de seneste årtier, fortæller klimaforsker Sebastian Mernild, som er professor i klimaforandringer og glaciologi, leder Nansen Centret i Bergen, Norge og er hovedforfatter på den kommende hovedrapport fra FN's klimapanel, IPCC.

»Det svarer til, at vi sidder i et badekar, hvor vi skruer op for hanen, og så bliver vi ved med at skrue op for hanen, så vandet fosser hurtigere og hurtigere ud. Det er det samme her - vi skruer mere og mere op for udledningen af CO2,« siger han til Ingeniøren.

Den globale udledning af CO2 er steget tre år i træk med 1,5 procent i 2017, 2,1 procent i 2018 og nu 0,6 procent i 2019. Klimaforskerne bag rapporten konkluderer, at den stigende udledning truer Parisaftalen og planetens sundhed.

»Det er vigtigt at bemærke, at det ikke kun de her tre år, vi har set en stigende udledning af CO2 til atmosfæren. I dag udleder vi cirka 30 procent mere om året, end vi gjorde i starten af halvfemserne,« siger Sebastian Mernild.

Læs også: Ny FN-rapport: Verden styrer mod en temperaturstigning på langt over 1,5 grad

Tendensen ligner den for den samlede drivhusgasudledning, som FN’s Miljøprogram offentliggjorde en storstilet rapport om for præcis en uge siden. Den viste, at udledningen af drivhusgasser – og altså ikke kun CO2 – nåede op på 55,3 gigaton CO2-ækvivalenter.

Urealistisk at vende tendensen

Begge rapporter kommer på omtrent samme tidspunkt, som verdens ledere er samlet til FN’s klimatopmøde i Madrid under Chiles værtsskab.

Læs også: Nu er klimatopmødet i gang: Bag kulisserne kæmpes der om ambitionsniveauet

Forskerne bag CO2-rapporten vurderer, at udledningen vil fortsætte med at stige. Det skyldes især, at olieforbruget per indbygger stadig er 5 til 20 gange større, end det er i Kina og Indien. Desuden ser forbruget af olie og naturgas ud til at stige på globalt plan.

Skal vi udligne den stigende udledning af CO2, kræver det – ifølge forskerne bag rapporten – at vi på globalt plan forbedrer energieffektiviteten, samtidigt med at vi mindsker vores forbrug. Vedvarende energikilder skal erstatte fossile brændsler i stedet for kun at supplere dem, og de globale elnet skal køre helt uden fossil hjælp.

Desuden kræver det, at vi hurtigere får elbiler på vejene, mens vi udvikler CO2-opsamlings-teknologier og teknologier til energilagring, skriver forskerne i rapporten.

Læs også: Vi bevæger os væk fra klimamål: Verden på vej mod mere olie og gas

Men Sebastian Mernild tror ikke på, at vi kan nå at vende skuden og holde os under den politiske målsætning om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grad.

»Vi sejler i en kæmpe stor tanker, hvor vi har øget hastigheden over adskillige årtier, og nu skal vi til at slå bak. Som jeg ser det, er det urealistisk. Der skal for markante reduktioner til,« siger han og fortsætter:

»Vi har ikke set til dato, at verdens ledere har handlet. Vi ser stadig en stigende udledning og en stigende koncentration af CO2 i atmosfæren. Der er fokus på det, men vi gør ikke nok.«

Klimatopmødet i Madrid løber af stablen fra den 2. december til den 13. december.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når verdens årlige CO2-udslip til atmosfæren kommer ned på et vist niveau, vil naturen være i stand til at optage hele udslippet, og kommer man under det niveau, vil koncentrationen i atmosfæren begynde at falde. Jeg er for en sjælden gang enig med Sebastian Mernild i noget, nemlig i, at vi i overskuelig fremtid ikke når ned på det niveau.
We are doomed, iflg ham, men han kører også frem med stærkt overdrevne forestillinger om CO2's skadelige virkninger på klimaet. Kernekraft er eneste realistiske vej frem, hvis hans udlægning er den rigtige. De politisk korrekte træpiller er det i hvert fald ikke, med deres ekstreme CO2-aftryk.

  • 7
  • 21

Danmark har de mest ambitiøse mål for nedbringelse af CO2-udledningen. Vi skal reducere med 35% frem til 2030 (70% i forhold til 1990, hvoraf halvdelen er nået).

Som Bjarne Corydon (tidligere socialdemokratisk finansminister) så fint skriver i Børsen i dag.
Den nye finanslov nedbringer CO2-udledningen med 1%. Og de afledte konsekvenser af det øgede offentlige forbrug vil givetvis bringe det regnskab i nul.

Der er ingen sammenhæng mellem ambitioner og regeringens politik - i verdens mest ambitiøse land.

Løsningen er, vi på en human måde på sigt skal være færre mennesker på denne planet (føde færre børn) og produkter skal pålægges afgifter i forhold til den forurening som skete ved deres produktion plus transport. Så holder vi op med at købe billige plastiktoiletsæder fra Kina.

  • 7
  • 13

Løsningen er, vi på en human måde på sigt skal være færre mennesker på denne planet (føde færre børn)

Det er ansvarsforflygtigelse. For det første ER det allerede sket, der har været 2 mia. børn på Jorden siden 2000 og det ser der ud til at blive i fremtiden så langt vi nu kan se.

For det andet så er børn ikke skyld i ret meget CO2-udledning. Det kommer de først til som voksne, dvs. de børn der bliver født nu når ikke at få væsentlig betydning før 2050. I 2050 er vores udledning 0, så der gør det ingen forskel om der er flere eller færre mennesker.

Opgaven er at få de mennesker som ER på Jorden lige nu til at udlede mindre. Det er altså dig og mig.

og produkter skal pålægges afgifter i forhold til den forurening som skete ved deres produktion plus transport. Så holder vi op med at købe billige plastiktoiletsæder fra Kina.

Transport af ikke-forgængelige varer forurener ingenting i forhold til produktionen af varerne. Har du nogen grund til at tro at produktion af toiletsæder i Polen udleder mindre CO2 end i Kina?

  • 10
  • 13

Den største pres på antallet af mennesker er slet ikke antallet af fødsler. Det er den stigende levealder. Stiger gennemsnitslevealderen på kloden fra måske 40 år til 80 år betyder det at antallet af jordboere fordobler. En sådan fordobling vil vare mange år på grund af stort fødselstal. Naturen har et system: Når en art bliver "for dygtig" vil den udvikle en selvdestruktiv adfærd. Er vi ved det?
I "fagre ny verden" tildeles man et begrændset antal leveår. Vil vi det?
vh Mogens

  • 6
  • 4

We are doomed

Så slemt går det næppe - for os alle sammen.

Enten gør vi noget ved klimaforandringerne, eller også gør de noget ved os.
Vi er for mange mennesker som forurener for meget. Hvis vi bliver ved, vil flere mennesker gå til i hedebølger, storme, knalt i smog, leve kortere med videre. På den måde vil naturen selv regulere vores forurening. Kønt bliver det ikke, men vil næppe dødsdømme hele menneskerasen.

  • 6
  • 3

Jeg synes slet ikke, den der konference-popup er irriterende!

[Sarcasm off]

  • 17
  • 0

Logikken er denne. Pt udleder vi om ået 4,6 ppm (36 Gt CO2). De ca 2 bliver i atmosfæren, resten går i havet og i planterne, så kommer vores udslip ned under 2,6 ppm vil atmosfæreniveauet som pt er på ca 410 ppm begynde at falde.

  • 2
  • 6

Opgaven er at få de mennesker som ER på Jorden lige nu til at udlede mindre. Det er altså dig og mig.

Ja Benny! Men hvor mange beviser skal der efterhånden til, for at vise at det kan vi ikke? Danmark kan ikke. Kina kan slet ikke. USA vil ikke.

Kombinationen af en klode med en fast størrelse, en vis mængde ressourcer og en stigende befolkning er jo en ligning som ikke kan gå op. Vi bruger cirka 2,5 gange flere ressourcer end det som er bæredygtigt, tror du virkelig folk vil acceptere at skulle mindske deres madforbrug med 60%? Deres el-forbrug? Deres transportforbrug?

De seneste 100 år er vi gået fra 37% af verdens befolkning levede i ekstrem fattigdom til 10% i dag. Tror du virkelig vi kan bruge 60% færre ressourcer uden at vende tilbage til 37% af befolkningen i ekstrem fattigdom?

Jeg ved godt det er populært at sige man skal tage ansvar. Men vi gør det jo ikke. Du gør ikke, jeg gør ikke, regeringen gør ikke, Uffe Elbæk gør det ikke (https://www.dr.dk/nyheder/politik/elbaek-f...). Det synes jeg vi skal have en debat om.

  • 7
  • 3

af den simple grund at faldet i CO2 udledning for det første kun er en lille del af vores problemer og for det andet at faldet skal være så markant at det vil total kollapse verdensøkonomierne.

Der er simpelthen ikke penge i artens overlevelse. - Og før man politisk bestemmer der skal være det kommer det ikke til at ske - og politikerne kan ikke gøre det for de er styret af plutokrater og en lille smule af folkets velvilje - og begges støtte fordamper ved en 50% fattiggørelse af jordens befolkning.

  • 7
  • 0

Havde du nogle links, Bjarne?


Hvad vil du have links til? Den dag menneskene er uddøde, og dermed ikke udleder mere CO2, så vil mængden begynde at falde. Sådan har det været før, og sådan vil det være igen.
Jorden i sig selv er totalt ligeglade med os, og skal nok overleve den klimamæssige bøvs vi er skyld i.
Men det er jo ikke det folk vil høre, vel?

  • 14
  • 1

Logikken er denne. Pt udleder vi om ået 4,6 ppm (36 Gt CO2). De ca 2 bliver i atmosfæren, resten går i havet og i planterne, så kommer vores udslip ned under 2,6 ppm vil atmosfæreniveauet som pt er på ca 410 ppm begynde at falde.


Sorry Bjarne, men din "logik" holder ikke stik:

1) Den årlige stigning i atmosfærisk CO2 er nu på 2.6 ppm **og** accelererende -se Mauna Loa data  
2  Den mængde, der går i hav og planter er afhængig af indholdet i atmosfæren.  

Så regnestykket er noget mere kompliceret - men overskriften er rigtig: We are doomed, hvis vi ikke får fingeren ud.

  • 4
  • 3

En milliontedel (en ppm) af atmosfærens masse er 5,15 Gigaton med en gennemsnitlig molekylevægt på ca 29 (O2 og N2). CO2's molekylevægt er 44 altså 1,52 gange højere, så en ppm CO2 vejer ca 7,8 Gigaton. Når vi så på et år udleder 36 Gigton CO2, svarer det til ca 4,6 ppm. Det er hvad vi udleder om året, men det er ikke det der bliver tilbage i atmosfæren. Det er ca 2 ppm om året (det eksakt nøjagtige tal er ikke så vigtigt). Resten sørger naturen for at fjerne, så naturen kan fjerne ca 2,6 ppm om året og det vil den også gøre selv om vi udleder mindre end 2,6 ppm, for der er nok af det (410 ppm)

  • 3
  • 4

Lad os tage den diskussion en anden gang. Det her handler om hvordan koncentrationen i atmosfæren vil udvikle sig - ikke om CO2s virkning som klimagas

  • 1
  • 5

Ned til den ligevægt ved 280 ppm er der 130 ppm og 2,6 vil forvinde hvert år, hvis vores udledning var nul fra i morgen. Det vil gå hurtigst i starten og langsommere når 'overtrykket' mindskes, så 60 - 70 år.

  • 2
  • 6

Atomkraft er 24/7 stabil energi.
Atomkraft er forureningsfrit.
Atomkraft er den eneste energikilde der opsamler alle sine restprodukter / affald.
Atomkraft er billigt.
Atomkraft er mindst resourcekrævende.
Atomkraft er hurtigst at bygge.

  • 15
  • 12

Enig i, at der ikke - hverken i Danmark eller Verden - er tilstækkelig mod og vilje til at gøre noget effektivt imod klimaændringerne.
Jeg vil citere en pjece, som REO udsendte i 1992: DRIVHUSEFFEKTEN (12 sider).
På bagsiden anføres 7 gode råd imod klimaændringerne:
1. Vi skal bremse befolkningstilvæksten.
2. Udnytte energien mere effektivt.
3. Erstatte mest muligt fossilt brændsel med kernekraft.
4. Standse de tropiske skovrydninger.
5. udnytte mest mulig vandkraft.
6. supplere med vedvarende energi.
7. Endelig kan det blive nødvendigt at ændre vaner og holdninger, f.eks. begrænse flytrafikken, bilkørsel, komfort, osv.
Nu, 27 år senere, ville jeg have tilføjet: plus masser af elbiler og varmepumper.
Pjecen blev sendt til politikere, journalister og en del skoler. - Og REO har stadig nogle eksemplarer på lager!

  • 15
  • 2

Jeg er enig med dig i 4 af dine 6 påstande.
1. Atomkraft er i øjeblikket ikke billig i Vesten, fordi der bygges så få, at de er næsten alle er prototyper. - Men hvis udbygningen intensiveres, vil de blive billigere.
Og medregner man, at de virker også, når vinden ikke blæser, og Solen ikke skinner, så er prisen stadig attraktiv.
2. Hurtigst at bygge? Nej, men hvis målet stadig er nul CO2 i 2050, så kan der bygges mange hundrede reaktorer på 30 år! - Alene Frankrig byggede i en lang periode 5 - 8 reaktorer om året, så hvis alle højt udviklede lande gjorde ligeså, kunne der fra 2030 - 2050 færdiggøres ca. 5000 reaktorer!!! - Og da de nuværende 450 reaktorer lige nu leverer 11 % af Verdens elforsyning, kunne stort set al strømmen produceres CO2-frit.
Det er nok utopisk! - Men jeg nævner det for at slå fast, at hvis man virkelig VIL nedbringe CO2-udslippet, så kan det lade sig gøre!
Det skal tilføjes, at Verdens elforbrug forventes at stige mindst 20-50 % indtil 2050. Og det passer fint med at nye atomkraftværker leverer større effekt end de nævnte i Frankrig, så der kan der blive energi nok også til opvarmning, air-contition, elbiler og til den kemiske industri, der skal levere biobrændstof til skibe og fly!!!
Og så behøver vi ikke hver dag at se og høre 5 udsendelser om klima, hvor de medvirkende fortæller, hvor vigtigt det er, men ikke aner, hvad der konkret kræves for at ændre det! (;-)

  • 12
  • 3

To counterbalance increasing emissions, we need accelerated energy efficiency improvements and reduced consumption, rapid deployment of electric vehicles, carbon capture and storage technologies, and a decarbonized electricity grid, with new renewable capacities replacing fossil fuels, not supplementing them. Stronger global commitments and carbon pricing would help implement such policies at scale and in time.

Det er besynderligt, at rapporten kun meget sporadisk berører a-kraft som et alternativ til at begrænse CO2-udledningerne. Jeg kan kun finde det ét sted:

The UK has transformed its electricity sector in remarkably rapid fasion, going from 42% coal-fired generation in 2012 (~130 billion kW hours) to only 5% coal-fired in 2018 (EIA 2019a, BEIS 2019). Along with a 10% decline in total electricity generation in the UK over the same period, increased natural gas generation replaced about half of the losses from coal, with wind, solar, nuclear, and biomass replacing the other half. CO2 emissions from oil use in the EU are expected to grow a modest 0.5% in 2019, slightly lower than the 0.8% per year growth from 2013 to 2018; CO2 emissions from natural gas is likely to rise a further 3.0% in 2019, higher than the 1.7% per year average from 2013 to 2018.

I 1996 blev 17,5 procent af verdens elektricitet dækket at atomkraft. I 2016 var det 10,3 procent. Når atomkraftværkerne lukker, er kul og gas ofte en del af erstatningen. I en tid, hvor verden står over for en eksistentiel klimatrussel, kan det virke besynderligt, at vi ikke satser massivt på en velkendt teknologi, der kan producere energi i meget stor skala uden at udlede drivhusgasser.

Rapporten nævner reduceret forbrug som en løsning. Det lyder noget utopisk, hvilket også fremgår af rapporten:

Emissions from oil and natural gas consumption and cement production in China are all expected to rise more than 6% in 2019, attributable in part to continued stimulus spending by the Chinese government and increased output of energy-intensive industries such as steel production. China's coal use, which comprises half of global consumption and two thirds of its fossil CO2 emissions, is expected to increase another +0.8% in 2019.

  • 6
  • 2
  • 5
  • 8

Kære Hans Jørgen Nielsen.
Læs nu hvad jeg skrev. Ja "nye" mennesker kommer via fødsler, men antallet af mennesker på jorden ændres væsenligt stærkere ved den stigende levealder. Hvis hvert menneske gennemsnitlig lever dobbelt så længe vil antallet af mennesker på jorden fordobles. Vh Mogens

  • 3
  • 1

Væksten i verdens fossile energiforbrug kan på grundlag af tallene fra 1999-2018 udtrykkes ved formlen
Y (GW) = (X*272 - 533083) GW, hvor X er årstallet.
Korrelationskoefficienten er R = 0,98

Verdens befolkning voksede fra 1998-2017 iflg ligningen
Y (millioner) = (X*86 -165641) millioner, hvor X er årstallet
KOrrelationkoefficeinten er R = 0,999

OECD landenenes effektforbrug per indbygger var 5,8 kW
Hele Verdens effktforbrug per indbygger var 2,4 kW.

Verdens energi, eller rettere effektforbrug steg med ca. 270 GW fra 2017 til 2018.
Vind- og soleffekt steg tilsvarende med 32 GW.

Hvem i alverden kan forestille sig, at man i en hastighed kan ændre på tilvækstraten for fossilt energiforbrug 272 GW per år og for befolkningstilvæksten 86 Millioner/år, og hvem kan endelig forestille sig, at energiforbruget i non OECD landene ikke vil fortsætte med at stige lige som det har gjort fra 1,0 kW i 1999 til 1,7 kW i 2018.

Og endelig hvem forestiller sig at vind og sol kan komme op på siden af forbrugstilvæksten?

Kilder: FN.s befolkningsstatistik og BP.s Energistatistik 2018

  • 5
  • 1

Jeg er i øvrigt lidt i tvivl, - er din bemærkning om 0 - udledning i 2050 en sarkastisk en af slagsen? Seriøs kan man jo ikke opfatte den!


Hvis klimaforandringerne skal holdes på et rimeligt niveau er der ingen vej uden om nuludledning i 2050 og negativ udledning fra 2070 eller så.

Jeg kan ikke se hvorfor det ikke skulle være seriøst. Vi kommer til at gå stort set i nul på CO2 fra elproduktion i Danmark inden 2030. Det meste transport og husopvarmning er fikset inden 2040. Det giver 10 år til at få styr på skibe, langdistancefly og vareproduktion og til at få de langsomste lande med.

  • 1
  • 2

Jeg kan ikke se hvorfor det ikke skulle være seriøst. Vi kommer til at gå stort set i nul på CO2 fra elproduktion i Danmark inden 2030.


Det er vist en sandhed med modifikationer. Det kommer kun til at ske hvis vi gør som nu, og køber en stor andel af vores el i udlandet. Men vi kan jo lukke alt el produktion og købe det hele i sverige/norge. Så har vores produktion jo pr definition nul udledning. Det er ret nemt at få en nul udledning på produktion af el. Det er ikke helt så nemt når det kommer til el-forbrug.

Det meste transport og husopvarmning er fikset inden 2040. Det giver 10 år til at få styr på skibe, langdistancefly og vareproduktion og til at få de langsomste lande med.


70-85 procent af vores energi er ikke VE (afhængig af om man synes afbrænding af træflis er VE eller ej). Men det skulle være fixet i løbet af 20 år? Med hvilken teknologi?

  • 4
  • 0

Jeg drikker kaffe og har lige købt en ny kaffemaskine, da den gamle var gået i stykker.

Jeg kunne jo have droppet kaffen helt!
Dermed kunne jeg have sparet klimaet for ret mange kilo Co2 årligt, samt sparet udvinding af en vis mængde råstoffer og energi ifm. produktion af den nye kaffe maskine.

Men det gjorde jeg ikke!

For jeg er som de fleste:
Pænt ligeglad med alt omkring klima og miljø når det kommer til at give afkald på noget.

Te, appelsiner, anannas, køkkenmaskiner, opvaskemaskiner, tøj, møbler, telefoner, fjernsyn, transport, bekvemmelighed........

Til gengæld så bruger jeg indkøbsnet af genbrugsplast, dermed kan jeg polere min glorie og sige jeg gør noget godt.

Er det ikke en rimelig opsummering af vores alles ageren, når det kommer til stykket?

  • 12
  • 0

https://en.wikipedia.org/wiki/Doggerland

Hvorfor var der INGEN... absolut INGEN... som udskammede menneskelig udledning og forbrug på daværende tidspunkt!

Den tydeligvis menneskabte klimaforandring som medførte stigende vandmasser, oversvømmede jo de stakkels doggerland indbyggere, og har efterladt en verden i total kaos, og har afstedkommet, at England ser sig som helt afkoblet fra resten af Europa.... Hvis der nu havde været Doggerland, så havde vi haft en langt bedre sammenhængskraft og Brexit kunne være undgået.

;)

  • 2
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten