Global alliance i byggesektoren skal spille aktiv rolle i klimakampen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Global alliance i byggesektoren skal spille aktiv rolle i klimakampen

For første gang indtager byggeri en fremtrædende rolle til en COP-konference. Den danske industri klapper håbefuldt i hænderne ved udsigten til mulige nye markeder.

Anledningen er en ny global alliance for byggesektoren, der blev præsenteret i løbet af de indledende dage på COP21 i Paris. Formålet er at samle og dele erfaringer samt viden fra lande, byer, organisationer og teknologier fra virksomheder. Byggesektoren er ifølge den ny alliance ansvarlig for 30 pct. af de samlede globale CO2-emissioner.

»Det er første gang, at byggesektoren til en COP-konference bliver anerkendt for dens potentiale til at begrænse den globale opvarmning. Når der kommer fokus på, hvad eksempelvis energieffektivisering kan bidrage med, vil det forhåbentligt stimulere efterspørgslen efter teknologiske løsninger, som vi og andre danske virksomheder kan levere,« forklarer Julia Panzer politisk rådgiver hos Danfoss.

Tyve lande, eksklusiv Danmark, har underskrevet en allianceaftale, som sørger for, at nationerne prøver at holde temperaturstigningerne under togradersmålet – især gennem energieffektivisering i byggeri.

»Det er godt med en alliance, som har specifikt fokus på byggeri. Alliancen forpligtiger ganske vist ikke medlemmer til at binde sig til bestemte mål, men det er vigtigt, at verden får en alliance, hvor man globalt taler om potentialet inden for byggeindustrien. Så er det op til danske og internationale virksomheder at fremvise alle de muligheder, der eksisterer i branchen,« erklærer seniorpolitisk rådgiver hos Velux Kurt Emil Eriksen.

Læs også: Lilleholt lover Bill Gates at afsætte flere energiforskningspenge

Desuden har 60 organisationer ligeledes tilsluttet sig alliancen eksempelvis Den Internationale Union for arkitekter, Lokale Regeringer for Bæredygtighed og Verdensrådet for Grønt Byggeri.

Virksomheder indtager ny rolle

Traditionelt har sektorer som for eksempel byggeri ikke været diskuteret til COP-konferencerne, hvor man hovedsagligt har arbejdet med overordnede mål og ikke målsætninger for de forskellige sektorer. De danske virksomheder fremhæver derfor eksportscenen, der nu er åben for danske såvel som internationale firmaer i branchen.

»Virksomheder indtager en form for NGO-rolle, hvor man er mere progressiv og opsøgende. Det betyder, at erhvervslivet er mere synligt og har etableret sin egen scene til at showcase, hvad branchen kan tilbyde af teknologi og know-how til COP21,« fortæller Grundfos’ koncerndirektør og rådgiver for samfundsrelationer Kim Nøhr Skibsted og fortsætter:

»Vi gør det nemt for politikere ved at vise, at det kan lade sig gøre – og behovet for energibesparende løsninger er der bestemt.«

Politisk vilje er stadig vigtigt

Følger man mediestrømmen, er udsigterne til en juridisk bindende aftale allerede kraftigt nedjusteret ved COP21. Imidlertid kan bindende mål stadig være en nødvendighed fremadrettet, mener Susanne Dyrbøl fra ROCKWOOL International.

Implementeringen af den tilgængelige teknologi i byggebranchen vil også ske uden bindende aftaler, men politisk fastsatte mål og rammebetingelser har afgørende indflydelse på, hvor hurtigt energibesparende teknologiløsninger bliver taget i brug.

»Bindende, faste mål inden for sektorer som byggeri ville sikre den nødvendige hastighed, som er påkrævet, hvis man vil overholde togradersmålet. Der skal nok være en udvikling uden fastlagte målsætninger, men kommer det til at ske hurtigt nok,« spørger Susanne Dyrbøl.

Det er Julia Panzer fra Danfoss enig i. Hun påpeger, at energieffektivisering er et nøgleområde, som de mange lande har inkluderet i deres FN-indmeldte klimaplaner, men skal processen accelereres kræver det politisk vilje.

Kurt Emil Eriksen fra Velux understreger behovet for, at medlemsstater som minimum evaluerer deres egen indsats på området med eksempelvis fem års mellemrum. Fremlægger en nation information om, hvad de har og ikke har gjort, gør de det lettere og oplagt for virksomheder at kunne hjælpe med rådgivning i forhold til valg af teknologi og effektive løsninger.

Større byer, øget behov

Interessen for bygningsområdet stiger, blandt andet fordi at mange lavt hængende energibesparende frugter venter klar til plukning i flere lande. University of Cambridge udgav i 2014 en rapport, som vurderer, at energibesparelsespotentialet i eksisterende og nye bygninger ligger mellem 50-90 pct. Derudover vokser andelen af mennesker, som er bosat i byerne. Ifølge FN’s 2014 rapport for Verdens Urbaniserings Udsigter vil 66 pct. af klodens befolkning leve et urbant liv i 2050.

En del af samarbejdet inkluderer derfor byer, som med den stigende urbanisering har udsigt til intensiveret energiforbrug. Bygninger i byer udgør den største kilde til CO2-emissioner urbant, hvilket gør området essentielt, hvis man vil begrænse udslippet.

»Der er meget, som kan gøres i byerne. Energieffektivitet – men især også vandeffektivitet for os – er områder, som får en virkelig vigtig rolle i fremtidens byer,« argumenterer Kim Nøhr Skibsted.

Læs også: COP21: Her er konferencens største knaster

Alliancens betydning for udviklingslande, som har udsigt til voksende urbanisering, fremhæves ligeledes, fordi teknologioverførsel og know-how spiller en afgørende rolle i deres energieffektiviseringsindsats.

Ingeniøren har forsøgt at få svar på, hvorfor Danmark ikke indgår i alliancen fra klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt, men det er ikke lykkes at få en begrundelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først