Glem væltede træer og tage: Superstorm i 1634 forandrede Danmarks kyst

I 1634 ramte en storm, der langt overskygger gårsdagens kraftige blæsevejr. Tusinder af sønderjyder druknede, og den danske kyst blev forandret.

Det er 379 år siden, men arrene er stadig tydelige i det vestlige Sønderjylland.

Dengang, en nat mellem den 12. og 13. oktober 1634, blev den danske del af Vadehavet ramt af en storm og tilhørende stormflod, der så langt overskygger gårsdagens storm på stort set alle parametre.

»Stormen i 1634 var en virkelig stor hændelse, der ikke har set sin lige efterfølgende. Stormene forekommer indimellem, men den her var noget særligt,« fortæller Mikkel Fruergaard, der er postdoc ved Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet.

Han er medforfatter på en artikel om stormen, der netop er udkommet i magasinet Geoviden, og som går i dybden med de vidtrækkende konsekvenser, som stormen fik for både mennesker og miljø.

Dårlige diger kostede mange livet

Stormen kaldes også 'den anden store manddrukning', fordi mellem 8.000 og 15.000 mennesker druknede under stormen, der hærgede hele den jyske vestkyst. Eksempelvis blev Vestjyllands vigtigste handelsplads dengang, Sønderside, delvist ødelagt.

Den første manddrukning ramte i 1362, men gik især ud over Holland. Her blev lige så mange meldt dræbt ifølge overleveringerne, men data er sparsomme, og tabstallene er formentlig stærkt overdrevne, forklarer Mikkel Fruergaard.

Men sammenlignet med stormen i går og andre tidligere storme i vores del af verden var tabet af menneskeliv enormt højt i 1634. Det skyldes dels, at man naturligvis ikke havde samme varslingsmuligheder som i dag, dels at digerne var af en langt ringere kvalitet.

Datidens sønderjyder havde kun enkelt konstruerede sommerdiger, der til nød magtede at forhindre skader ved sommerstormene, men ikke kunne modstå de store efterårs- og vinterstorme.

»Man vidste udmærket, at sommerdigerne ikke var tilstrækkelige til at holde vandet ude om vinteren. Desuden er der meget, der tyder på, at digerne var dårligt vedligeholdte, måske på grund af økonomiske problemer, der ramte Europa på den tid. Folk levede ganske enkelt med risikoen,« fortæller Fruergaard.

At vandet stod højt, kan man se den dag i dag. I Ribe, seks kilometer fra kysten, står en stormflodssøjle, der viser, at vandet stod lidt over seks meter over det normale. Det samme ses i byens domkirke, hvor et mærke bag prædikestolen viser, at vandet stod 1,7 meter over gulvet i kirken.

Kystlinjen ændrede sig

Tabet af menneskeliv var ikke heller ikke den eneste konsekvens, som stormen fik i 1634. Den forandrede kystlinjen, så den ser ud, som vi kender den i dag, forklarer Mikkel Fruergaard.

Ikke bare skabte stormen og den medfølgende stormflod øen Langli, der indtil den nat var en odde. Stormen satte gang i en proces, der over få årtier flyttede enorme mængder sedimenter og skabte halvøen Skallingen.

På den måde forandrede hele kyststrækningen i Vadehavet. Også den nuværende turistmagnet Rømø blev påvirket, omend i mindre grad. For selv om store mængder sedimenter ved Rømø blev eroderet under stormen, blev der på kort tid skabt nye sedimenter, skriver forskerne.

»På nær dannelsen af øen Langli var det ikke sådan, at folk på egnen vågnede op til et helt nyt landskab om morgenen. Men stormen satte gang i en proces, der selv for et dynamisk område som Vadehavet gik meget stærkt,« fortæller Mikkel Fruergaard.

Lavtryk øger højvandet

At stormen blev så kraftig, skyldtes flere sammenfald. Ingen ved, hvor meget vind der var dengang, men der skal naturligvis meget vind til at presse store mængder havvand ind mod kysten. Herfra kommer det største bidrag.

Derudover påvirker ændringer i det atmosfæriske tryk situationen. Et lavere atmosfærisk tryk giver lavere tryk på havspejlet, som derfor stiger med cirka 1 centimeter pr. 1 hPa trykfald.

Endelig ramte stormen under højvande. At det betyder en hel del, er orkanen i 1999 et vidnesbyrd om. Den ramte under atmosfærisk lavvande, men havde den ramt under højvande, ville vandstanden have været mindst én meter over de 3,98, som blev resultatet.

»Stormen i 1634 var på alle måder noget særligt. Den var efter alt at dømme den storm, som har haft de største konsekvenser her i Danmark,« siger Mikkel Fruergaard.

Kommentarer (14)

Er der nogen bud på, hvilke konsekvenser en sådan 1634 storm vil have i dag?
Vil vandet også overkomme digerne og nå ind til Ribe og eventuelt blive en 'tredje store manddrukning'?

  • 0
  • 0

Det er vel meget svært at sammenligne med en storm der var for næsten 400 år siden, og hvor man ikke har andre data end et par afsatte mærker.

Vi havde i halvfjerdserne et par store stormfloder, i Sønderjylland, var stor risiko for at en stor del af vestlige Sønderjylland var blevet oversvømmet.

Stormene dengang nåede ikke op på højde med det vi har oplevet i 99 og i år.

Så stormen dengang, behøver ikke nødvendigvis at have været værere, end dem der er kommet efter, men forskellige faktorer har bare passet bedre sammen den gang.

  • 4
  • 0

Den første manddrukning ramte i 1362, men gik især ud over Holland. Her blev lige så mange meldt dræbt ifølge overleveringerne, men data er sparsomme, og tabstallene er formentlig stærkt overdrevne, forklarer Mikkel Fruergaard.

Stormfloden i 1362 udslettede i hvert fald øen Strand og byen Rungholt med anslået 1500...2000 indbyggere. Og det var ikke Holland, men Danmark.

Bent.

  • 3
  • 0

Så var Rømø-dæmningen nok blevet totalt gennembrudt. Nu skete dere "kun" det at en pæn stor del af dæmningens nordside blev ødelagt, og et par timer mere, så var der nok forsvundet store dele af kørebanen.
Det er altså ikke kun et spørgsmål om vandstand, men også om stormens retning og vandstanden samt tidevandet.

  • 0
  • 1

Stormfloden i natten mellem d. 12 og 13. november 1872 skyldtes en kraftig sydvesten storm, der pressede vandet op i Den Botniske Havbugt. Derfor strømmede vand fra Nordsøen ind gennem bælterne. Uventet drejede stormen, der imidlertid havde antaget orkanstyrke, om i nordøst og havvandet blev presset mod syd. Nordsøvandet kunne ikke trække sig hurtigt nok tilbage og vandstanden langs Østersøkysten fra Pommern til Danmark steg til ca. 3,3 m over middelvandstanden.
Ca. 3.000 huse blev ødelagt, 15.000 personer mistede deres bolig og ca. 300 omkom.

Da forudsætningerne for stormfloden i 1634 næppe kan fastlægges, må vi leve med de stormfloder, der kommer nu og forholde os til dem.

Det fremskudte Dige, bygget 1979-1981, er på digekronen 7,45 m over DVR, hvilket skulle give en god sikkerhed for Tøndermarsken.

Både Hindenborgdæmningen og Rømødæmningen forhindrer ved storm fra vest, at vandet kan strømme mod hhv. nord og syd og derfor sker der store oversvømmelser på de ikke inddigede områder på Rømø og Sylt (Sild).

Rejsebydiget nord for Rømødæmningen blev for nogle år siden forhøjet og forstærket.

På Nordstrand nordvest for Husum i Schleswig-Holstein afsluttes i disse dage en forstærkning og forhøjelse af havdiget: ny højde: 8,70 m over middelvandstanden, men med mulighed for, at lægge yderligere 75 cm på.

I 1856 overraskede en 3-4 m høj flodbølge den jyske vestkyst. Bølgen var udløst af et undersøisk jordskred eller -skælv i nærheden af De kanariske Øer. Der findes danske beretninger om hændelsen.

  • 4
  • 0

Vulkanen Teide på Tenerife består af en ret skrøbelig bjergart, og kommer der et udbrud mod havet, så er der risiko for en voldsom og pludselig udskrivning ned i det 4000 meter dybe hav mellem Tenerife og La Gomera. Man forventer at et sådant udbrud kan forårsage hvad vi med et ret nyt udtryk kalder en voldsom Tsunami, og De Canariske øer er ikke længere væk end at vi kan blive påvirket.

Personligt forventer jeg dog at de værste virkninger for Danmark vil blive opfanget i den engelske kanal.

  • 0
  • 0

@ Ejvind

Næppe gennem Den Engelske Kanal, da det er mod strømmen, snarere vest om De britiske Øer som ved sidste gang.
Det passer med strømningen og tidevandsbølgens retning!

Jeg ville lige finde et link, som kunne have interesse og opdagede samtidig, at min hukommelse ikke er mere den samme gode som tidligere:

Det var i 1858 og bølgen var hele seks meter høj.

Håber, du kan læse tysk!

  • 0
  • 0

Men hvor blev linket af...

Men jeg opfatter din tekst således at den Engelske Kanal - af den ene eller den anden årsag - vil opfange en sådan Tsunami.

Det er så nok alligevel et problem, når Tsunamien kommer norden om Skotland. Men det vil da give os ca 15 minutter ekstra, og skal København reagere, så kræver det nok nesættelse af en kommission og et par høringer. Håber de har dykkerudstyret parat.

  • 1
  • 2

Ups, kommer her:
http://www.focus.de/wissen/natur/so-etwas-...

Jeg er faktsik sikker på, at Danmark er ikke forberedt på at registrere store flodbølger. Ganske vist er der placeret måleudstyr ude i Nordsøen, men om der er koblet et varslingssystem, der advarer mod flodbølger, til, ved jeg ikke. Stormflodsvarsel kan udstyret klare.

Den seneste flodbølge, jeg har hørt om, kom sidst i 1990erne ved den jyske Nordsøkyst, hvor en bølge på ca. to meters højde skyllede ind over stranden og rev en tysk turist med i druknedøden.

Den slags bølger er ikke helt usædvanlige og de opstår ved, at flere bølger folder sig sammen til een stor bølge, i værste tilfælde op til tyve meters højde, hvilket har kostet mange skibsforlis ude på atlanterne.

Overlevende har berettet, at der pludseligt rejste sig en mur af vand ud af det rolige hav og opslugte skibet fuldstændigt. Skibet kom beskadiget ud på den anden side, hvor havet var stille igen.

  • 1
  • 0

Man forventer at et sådant udbrud kan forårsage hvad vi med et ret nyt udtryk kalder en voldsom Tsunami, og De Canariske øer er ikke længere væk end at vi kan blive påvirket


- for nogle år siden så jeg en tv-udsendelse, hvor det blev fortalt, at der er fundet marine aflejringer i nogle australske kystbjerge; aflejringerne ligger temmeligt højt ift. havets overflade og menes at stamme fra en (forhistorisk) tsunami, der blev forårsaget af et vulkanudbrud på Hawaii, hvorunder store mængder materiale pludseligt skred ud i havet.

  • 1
  • 0

  • for nogle år siden så jeg en tv-udsendelse, hvor det blev fortalt, at der er fundet marine aflejringer i nogle australske kystbjerge; aflejringerne ligger temmeligt højt ift. havets overflade og menes at stamme fra en (forhistorisk) tsunami, der blev forårsaget af et vulkanudbrud på Hawaii, hvorunder store mængder materiale pludseligt skred ud i havet.

Hej Hans Henrik

Noget lignende er omtalt her:

2003, Extreme marine inundations (Tsunamis?) of Coastal Western Australia:
http://ro.uow.edu.au/cgi/viewcontent.cgi?a...
Citat: "...
Abstract
Along 2500 km of the Western Australian coast, prehistoric ephemeral marine inundations (storm surges or tsunamis) were much larger than those that occurred since European settlement. The evidence is in the form of shell and coral deposits atop 30-m-high headlands, sand deposits containing large boulders, shell and coral several kilometers inland, and fields of large imbricated boulders across shore platforms. The size of transported boulders and the altitude of these deposits suggest that tsunamis were responsible, not large storm waves. The orientation of boulders reveals paleowave directions. Radiocarbon dating of the deposits suggest three very large tsunamis along this coast during the past millennium.
..."

2007, Geological and historical records of tsunami in Australia:
http://www.geosci.usyd.edu.au/users/prey/T...
Citat: "...
The Indian Ocean tsunami (IOT) of 2004 has resulted in significant interest within Australia about the record of tsunami for the continent because an understanding of tsunami hazard begins with a catalogue of past events. Here, a preliminary catalogue of tsunami affecting Australia is presented. The catalogue contains entries for 57 tsunami events. The oldest event is dated at 3.47 Ga, the most recent is the July 17th 2006. Forty-four tsunami were recorded on the New South Wales coast although the NW coast of Western Australia records a significant number of events. Forty-seven events have affected Australia since AD1858. Maximum run-up for an historic event is +6 m asl whilst the maximum run-up for a palaeotsunami event is reported at an elevation of at least +100 m asl. Twenty-three percent of historic Australian tsunami were generated by unknown causes and Papua New Guinea, the Solomon Islands and Indonesia collectively represent the most important source area of historic tsunami for Australia. Geological records for palaeo and historic tsunami are identified and summarised.
..."

  • 1
  • 0