Glem væltede træer og tage: Superstorm i 1634 forandrede Danmarks kyst

Glem væltede træer og tage: Superstorm i 1634 forandrede Danmarks kyst

I 1634 ramte en storm, der langt overskygger gårsdagens kraftige blæsevejr. Tusinder af sønderjyder druknede, og den danske kyst blev forandret.

Det er 379 år siden, men arrene er stadig tydelige i det vestlige Sønderjylland.

Dengang, en nat mellem den 12. og 13. oktober 1634, blev den danske del af Vadehavet ramt af en storm og tilhørende stormflod, der så langt overskygger gårsdagens storm på stort set alle parametre.

»Stormen i 1634 var en virkelig stor hændelse, der ikke har set sin lige efterfølgende. Stormene forekommer indimellem, men den her var noget særligt,« fortæller Mikkel Fruergaard, der er postdoc ved Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet.

Han er medforfatter på en artikel om stormen, der netop er udkommet i magasinet Geoviden, og som går i dybden med de vidtrækkende konsekvenser, som stormen fik for både mennesker og miljø.

Dårlige diger kostede mange livet

Stormen kaldes også 'den anden store manddrukning', fordi mellem 8.000 og 15.000 mennesker druknede under stormen, der hærgede hele den jyske vestkyst. Eksempelvis blev Vestjyllands vigtigste handelsplads dengang, Sønderside, delvist ødelagt.

Den første manddrukning ramte i 1362, men gik især ud over Holland. Her blev lige så mange meldt dræbt ifølge overleveringerne, men data er sparsomme, og tabstallene er formentlig stærkt overdrevne, forklarer Mikkel Fruergaard.

Men sammenlignet med stormen i går og andre tidligere storme i vores del af verden var tabet af menneskeliv enormt højt i 1634. Det skyldes dels, at man naturligvis ikke havde samme varslingsmuligheder som i dag, dels at digerne var af en langt ringere kvalitet.

Datidens sønderjyder havde kun enkelt konstruerede sommerdiger, der til nød magtede at forhindre skader ved sommerstormene, men ikke kunne modstå de store efterårs- og vinterstorme.

»Man vidste udmærket, at sommerdigerne ikke var tilstrækkelige til at holde vandet ude om vinteren. Desuden er der meget, der tyder på, at digerne var dårligt vedligeholdte, måske på grund af økonomiske problemer, der ramte Europa på den tid. Folk levede ganske enkelt med risikoen,« fortæller Fruergaard.

At vandet stod højt, kan man se den dag i dag. I Ribe, seks kilometer fra kysten, står en stormflodssøjle, der viser, at vandet stod lidt over seks meter over det normale. Det samme ses i byens domkirke, hvor et mærke bag prædikestolen viser, at vandet stod 1,7 meter over gulvet i kirken.

Kystlinjen ændrede sig

Tabet af menneskeliv var ikke heller ikke den eneste konsekvens, som stormen fik i 1634. Den forandrede kystlinjen, så den ser ud, som vi kender den i dag, forklarer Mikkel Fruergaard.

Ikke bare skabte stormen og den medfølgende stormflod øen Langli, der indtil den nat var en odde. Stormen satte gang i en proces, der over få årtier flyttede enorme mængder sedimenter og skabte halvøen Skallingen.

På den måde forandrede hele kyststrækningen i Vadehavet. Også den nuværende turistmagnet Rømø blev påvirket, omend i mindre grad. For selv om store mængder sedimenter ved Rømø blev eroderet under stormen, blev der på kort tid skabt nye sedimenter, skriver forskerne.

»På nær dannelsen af øen Langli var det ikke sådan, at folk på egnen vågnede op til et helt nyt landskab om morgenen. Men stormen satte gang i en proces, der selv for et dynamisk område som Vadehavet gik meget stærkt,« fortæller Mikkel Fruergaard.

Lavtryk øger højvandet

At stormen blev så kraftig, skyldtes flere sammenfald. Ingen ved, hvor meget vind der var dengang, men der skal naturligvis meget vind til at presse store mængder havvand ind mod kysten. Herfra kommer det største bidrag.

Derudover påvirker ændringer i det atmosfæriske tryk situationen. Et lavere atmosfærisk tryk giver lavere tryk på havspejlet, som derfor stiger med cirka 1 centimeter pr. 1 hPa trykfald.

Endelig ramte stormen under højvande. At det betyder en hel del, er orkanen i 1999 et vidnesbyrd om. Den ramte under atmosfærisk lavvande, men havde den ramt under højvande, ville vandstanden have været mindst én meter over de 3,98, som blev resultatet.

»Stormen i 1634 var på alle måder noget særligt. Den var efter alt at dømme den storm, som har haft de største konsekvenser her i Danmark,« siger Mikkel Fruergaard.

Kommentarer (14)

Er der nogen bud på, hvilke konsekvenser en sådan 1634 storm vil have i dag?
Vil vandet også overkomme digerne og nå ind til Ribe og eventuelt blive en 'tredje store manddrukning'?

  • 0
  • 0

Det er vel meget svært at sammenligne med en storm der var for næsten 400 år siden, og hvor man ikke har andre data end et par afsatte mærker.

Vi havde i halvfjerdserne et par store stormfloder, i Sønderjylland, var stor risiko for at en stor del af vestlige Sønderjylland var blevet oversvømmet.

Stormene dengang nåede ikke op på højde med det vi har oplevet i 99 og i år.

Så stormen dengang, behøver ikke nødvendigvis at have været værere, end dem der er kommet efter, men forskellige faktorer har bare passet bedre sammen den gang.

  • 4
  • 0

Den første manddrukning ramte i 1362, men gik især ud over Holland. Her blev lige så mange meldt dræbt ifølge overleveringerne, men data er sparsomme, og tabstallene er formentlig stærkt overdrevne, forklarer Mikkel Fruergaard.

Stormfloden i 1362 udslettede i hvert fald øen Strand og byen Rungholt med anslået 1500...2000 indbyggere. Og det var ikke Holland, men Danmark.

Bent.

  • 3
  • 0