Glem plan B - jernbanen mangler en plan A
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Glem plan B - jernbanen mangler en plan A

Trafikpolitikerne er for tidligt ude med deres ønsker om, at jernbanen skal elektrificeres, hvis Ansaldobreda ikke kan levere IC4-togene til tiden. Det mener trafikforsker Alex Landex fra DTU Transport, der kritiserer politikernes fokusering på elektrificering i en plan B.

»Før man kan lave en brugbar plan B eller bare en brugbar plan, så er det nødvendigt at finde ud af, hvad der skal ske med den danske togdrift,« siger han og nævner et par af de uafklarede spørgsmål:

Hvor hurtigt skal vi køre mellem byerne? Hvor miljøvenlig skal jernbanen være?

»Før man ved, hvad man vil, er det meget svært at sige, hvilket materiel man bør købe - og om man bør elektrificere eller ej,« siger trafikforskeren.

Med andre ord: Politikerne investerer milliarder i infrastruktur og tog med fare for, at det er de forkerte investeringer på længere sigt.

Senest er transportminister Carina Christensen (K), der indtil for nylig var meget afvisende over for at elektrificere, blevet lun på at sætte strøm til togene.

»Hvis vi aldrig får vores IC4-tog, må vi se på, hvad det er for nogle tog, vi så skal ud at købe. Der er ganske få dieseltog på markedet, men mange eltog. Derfor undersøger vi nu, hvad tidsrammen og de økonomiske perspektiver er for at elektrificere jernbanenettet, så vi kan indkøbe eltog på længere sigt,« har transportministeren udtalt til Ritzau.

Fokusér på målet - ikke på midlet

Flere andre ordførere har bakket op om elektrificering, og selv om Alex Landex ser god fornuft i at elektrificere nogle strækninger, mener han, at politikerne bør lære af historien - holde op med at fokusere på midlerne og i stedet fastlægge nogle mål.

Indkøbet af IC4-togene er ifølge forskeren et eksempel på, at man har taget en beslutning om et middel uden at se på, om det var den bedste måde at opfylde målet.

Et af kravene til togene var, at de skulle kunne køre 200 km/h, så rejsetiden mellem storbyerne kunne skæres ned.

»Men kurver og det faktum at der kun er korte strækninger, hvor man må køre 180 km/h betyder, at togene i dag sjældent kommer over 160 km/h, så IC4?ernes hastighed kan slet ikke udnyttes. Så længe banen ikke rettes ud ville man faktisk komme lige så hurtigt frem i tog med kurvestyring og en tophastighed på 160 km/h,« siger han.

I Rambølls trafikafdeling, Rambøll Nyvig, efterlyser direktør Jens Egdal også, at politikerne fastlægger mål i stedet for at kaste sig hovedkuls ud i et elektrificeringsprojekt.

»Det er fint med en plan B, som kan løse det presserende problem med at skaffe tog. Men den rækker jo ikke ret langt ind i fremtiden,« siger direktøren, der for tiden er formand for Akademiet for de Tekniske Videnskabers projekt om "Infrastruktur i det 21. århundrede".

Rejsetiden er blevet længere

Den seneste større plan for togtrafikken i Danmark var DSB's oplæg "Gode tog til alle", der kom i 1998.

Siden har DSB og Banedanmark kæmpet for at nå målene, men ikke med særlig stor succes. Fra 1997 til 2007 er rejsetiden på en række strækninger ifølge Alex Landex og hans kollega Otto Anker Nielsen faktisk steget - nogle steder op til 14 procent. Og i sidste års trafikforlig rakte politikernes visioner kun til at få genskabt rejsehastigheden fra 2006, øge regulariteten og på længere sigt gå over til ERTMS2-signalsystemet på fjernbanen.

Til efteråret får politikerne en chance for at formulere en decideret vision for jernbanetrafikken, når regeringen, som opfølgning på Infrastrukturkommissionens rapport, fremlægger sin investeringsplan for infrastrukturen.

Regeringen har tidligere lovet, at en stor del af midlerne skal gå til den kollektive trafik, men midlerne skal bruges med omtanke, mener Jens Egdal.

»Infrastruktur kan bruges til at skabe udvikling. Men man skal have et mål. Hvis politikerne vil mindske trængslen og gøre trafikken mere grøn, skal man måske have en ambition om at fordoble den kollektive trafiks andel af trafikarbejdet de næste 30 år. Det kræver et langt perspektiv, hvis politikerne virkelig vil ændre noget,« siger Jens Egdal.

Det koster elektrificering

I alt 6,9 mia. kroner i 2007-priser

  • Fredericia-Århus: 1.637 mio. kr.
  • Århus-Aalborg: 2.048 mio. kr.
  • Aalborg-Frederikshavn: 606 mio. kr.
  • Lunderskov-Esbjerg: 685 mio. kr.
  • Roskilde-Kalundborg: 665 mio. kr.
  • Ringsted-Rødby: 1.244 mio. kr.

Kilde: Banestyrelsen, 2001. Vi har opdaterede tallene således: Investeringen fordeler sig med 50 procent til arbejdskraft, hvor vi har anslået en lønstigning på 3,5 pct. p.a. og 50 procent til råvarer (primært metaller), hvor prisen fra 2001 til 2007 er steget 1,75 gange.

Pris på togene

  • IC4 (diesel) koster 69 mio. kr. pr. togsæt. Maks. fart: 200 km/t
    Der er 203 pladser i hvert togsæt (inkl. klapsæder), hvilket giver en pris pr. sæde på 340.000 kr.
    Producent: Ansaldo Breda. Køber: DSB

  • Regina Intercity (el) koster 85 mio. kr. pr. togsæt. Maks. fart: 200 km/h
    Der er plads til 240 passagerer i hvert togsæt, hvilket giver en pris pr. sæde på 354.000 kr.
    Producent: Bombardier. Køber: Statens Järnvägar, Sverige.

Energiforbrug

  • Dieseltog kører cirka 1 kilometer på 1 liter diesel, dvs. 35,8 MJ/km
  • Eltog kører cirka 1 kilometer på 7,7 kWh, dvs. 27,7 MJ/km

Tallene er leveret af tog-operatøren Arriva og gælder to-vognstog. Dieseltogene kører i Jylland (Lint-togene) og eltogene i Skåne.
I omregning til energi, målt i megajoule, er ikke inkluderet tab ved elproduktionen.

Emissioner fra togene

Tallene viser emissionerne pr. sæde for én kørt kilometer i et togsæt.
- CO2-udledning -Dieseltog (IC3) 21,53 g CO2 pr. km -Eltog (IR4) 11,38 g CO2 pr. km
- NOX-udledning -Dieseltog 0,3 g NOx pr. km -Eltog 0,02 g NOx pr. km
- Partikeludledning -Dieseltog 0,007 g partikler pr. km -Eltog 0,00045 g partikler pr. km

Tallene stammer fra et svar til Folketingets Trafikudvalg fra Trafikministeren i oktober 2007 og er baseret på tal fra DSB.

Emissionerne fra el-togene er baseret på Energinet.dk's opgørelse over gennemsnitlige emissioner fra elproduktionen i 2004 og 2005.

Emner : Jernbane
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Noterne til avisartiklen og billedteksten påstår at der ikke kører el-tog mod Jylland / Fyn.
Det gør der faktisk - IC trafikken mod Sønderbog køres med IR4 materiel - og så vidt jeg kan se fra vinduerne i Rockwool , er der desuden en hel del IR4 tog på strækningen Roskilde - København.

mvh Jens Nyborg

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten