Glem lagring af vindmøllestrøm: Brint via elektrolyse er fremtiden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Glem lagring af vindmøllestrøm: Brint via elektrolyse er fremtiden

Lagring af vindmøllestrøm som el er ikke en vigtig teknologi på den lange bane. Vi skal i stedet koncentrere os om at udvikle elektrolyseteknologier, der kan konvertere el til brint - og brinten skal så bruges til opgradering af biomasse til forskellige transportbrændsler.

Det vurderer professor Henrik Wenzel på baggrund af et nyt civilingeniørspeciale fra Syddansk Universitet, som han har været vejleder på.

Specialet - som er udarbejdet af civilingeniør Rune Duban Grandal - viser, hvordan hele behovet for energi til varme, strøm og transport i 2050 kan klares med bare en lille mængde indenlandsk biomasse - 200 PJ - og de vedvarende energikilder som vind, solceller og bølgekraft.

Læs også: Sådan kan Danmark energiforsynes i 2050

Systemet hænger sammen, fordi forskellige former for kemisk trylleri gør det muligt at booste den begrænsede mængde biomasse med 1 mio. ton brint, der fremstilles ved elektrolyse. Den boostede biomasse skal forsyne fly, lastbiler og skibe, og energien til elektrolysen produceres af 17.000 MW vindkraft plus 5.000 MW solceller og 300 MW bølgekraftkapacitet.

Ifølge Wenzel viser scenariet samtidig, at den megen vindkraft i energisystemet næsten altid vil producere strøm nok til at dække forbruget, og at der kun i ganske få timer vil være underskud af strøm. Forholdet mellem el-overskud og -underskud bliver således som 20:1.

»Beregningerne viser, at det i et 100 pct. vedvarende energiscenarie slet ikke er relevant at tale om at lagre vindmøllestrøm for at fremstille el af det igen. For det er der stort set ikke brug for - hverken lokalt eller i form af udveksling af strøm med for eksempel Norge. Vi skal simpelthen bruge al vindmøllestrømmen til at producere den mio. ton brint, der skal booste biomassen til transportbrændstoffer,« siger han.

Elektrificering først

Henrik Wenzel understreger dog, at el-udveksling med udlandet kan være nødvendig undervejs mod 100 pct. vedvarende energi, når vindkraften ikke udgør så stor en procentdel af elforbruget, og der derfor vil være flere perioder med decideret el-underskud.

»Men det siger os alligevel noget om, at det ikke er direkte lagring af el, men elkonverteringsteknologier som elektrolyse, vi skal satse på. Elektrolyseteknologien bliver afgørende for, at systemet kommer til at hænge sammen. Derfor skal vi arbejde seriøst på at effektvisere og optimere elektrolyse-teknologien samt de forskellige kemiske processer, som booster biomassen,« forklarer han.

Den nye erkendelse betyder dog på ingen måde et farvel til den generelle elektrificering af energiforbruget i form af elbiler og varmepumper:

»Vi skal stadig undervejs omlægge til el så meget, vi kan komme af sted med, og man skal heller ikke underkende elbilbatteriernes evne til at være med til at regulere hurtigt op og ned efter variationer i vindkraften,« siger Henrik Wenzel.

Men han påpeger, at i visse dele af transportsektoren duer el-teknologierne ikke, og der kommer den sparsomme biomasse ind, som så skal boostes med 1 mio. ton brint for at kunne række til forbruget i lastbiler, fly og skibe.

»Det interessante er jo, at vi ved at løse problemet med at skaffe tilstrækkelig med energi til transportsektoren samtidig løser en af de andre store udfordringer i et 100 pct. VE-system - nemlig at balancere den svingende elproduktion fra de vedvarende energikilder og først og fremmest vindmøllestrømmen,« siger han.

Mængderne skal passe

Professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet, der har ledet flere energi-scenarieprojekter, kalder Henrik Wenzels erkendelse for interessant og et godt bevis på, at man i sin søgen efter det mest effektive energisystem bør starte med at få mængderne til at passe. Altså hvor meget energi, vi har brug for, og hvilke energiressourcer vi har til rådighed:

»Når man har erkendt, at der kun er 200 PJ biomasse til rådighed, men at transportbehovet kræver mere energi, som kan skaffes via kemisk opgradering af biomassen med brint - så falder mange ting på plads, og det bliver indlysende, hvad man skal gøre og i hvilken rækkefølge,« siger han.

Henrik Lund har arbejdet med energiscenarier i snart mange år, og selvom der er en pallet af muligheder og teknologier at tage af - så er det en kunst at undgå at skabe ineffektive systemer og tage et vildspor.

»Allerede før Ceesa-projektet (et forskningssamarbejde med det fulde navn 'Coherent Energy and Environmental System Analysis', red.) har vi jo erkendt, at vi for eksempel skal bruge strøm som brændsel, til biler og til varme via varmepumper, som er det mest effektive. Dermed får vi samtidig noget fleksibilitet ind, som ikke er el-lagre, der jo er belastet af store tab, når de skal fyldes og tømmes,« siger Henrik Lund.

Smart grid næppe nødvendigt

Hans pointe er dermed, at når man alligevel skal konvertere strømmen til varme eller gas, så kan man lige så godt tage konverteringstabet dér og så lagre varmen eller gassen.

Henrik Lund synes, at det er fint, at man analyserer fleksibelt elforbrug, smart grid, el-lagre og kabler til udlandet, men gør opmærksom på, at det næppe er dér, de egentlige løsninger skal findes.

»Der bliver så lidt el-overskud, og det kommer med så store spidser og skal gemmes så længe, at f.eks. el-lagrene vil blive brugt alt for lidt og derfor er for dyre at anlægge og drive,« siger han.

Hos Energinet.dk - som har ansvaret for forsyningssikkerheden i Danmark - er civilingeniør Anders Bavnhøj Hansen enig med Wenzel i, at der i fremtidens energisystem uden fossile brændsler og med begrænsede biomasseressourcer er brug for opgradering af biomasse til biobrændstoffer og grønne gasser via brint fra elektrolyse:

»Wenzels betragtninger passer fint med nogle af vores tidligere rapporter, hvor vi også peger på elektrolyse som en yderst vigtig teknologi, der fører el-energien over i biobrændstoffer til transportsektoren - mere end som en form for lagringsteknologi,« siger han.

Energinet tror på kabler

Anders Bavnhøj Hansen mener dog derimod stadig, at der i lang tid fremover vil være brug for stærke forbindelser til udlandet til at balancere elnettet og klare en spidslastsituation.

Han peger også på, at det er meget vigtigt at styrke forsknings- og udviklingsforløbet inden for elektrolyse-teknologier:

»Det er også interessant at bemærke, at el til gas-konverteringen kan foregå med en meget høj effektivitet, når man ser på energikvalitet, fordi der ikke er tale om at konvertere el til varme, men el til kemisk energi, hvor energikvaliteten er høj,« siger han.

Den generelle erkendelse af elektrolyse som en nøgleteknologi, der er velegnet til at binde fremtidens energisystem sammen, finder man også hos Energistyrelsen og dens EUDP-sekretariat.

Her har man i de senere år uddelt penge til flere forsknings-, udviklings og demonstrationsprojekter, der har til formål at demonstrere og forbedre elektrolyse-teknologiernes konkurrencedygtighed med hensyn til levetid, effektivitet og pris:

»Man kender grundlæggende teknologierne, men de skal udvikles og demonstreres, inden de kan anvendes til energiformål i storskala,« siger fungerende kontorchef Morten Nordahl Møller, som vurderer, at vi skal på den anden side af 2020, før de er klar til at blive brugt i større udstrækning.

Han tilføjer, at det er hans indtryk, at danske virksomheder som for eksempel Haldor Topsøe er relativt langt fremme med disse teknologier.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Interessant forslag, hvor man er gået hele linen ud. Måske der er nogle forudsætninger som skal på plads udover økonomien.
Med de viste mængder vindmøller og ret få termiske værker må det kræve, at vindmøllerne sammen med de store elektrolyseværker kan styre frekvens og effektbalance.
Så kan det være at billedet vender, så det er de få og små kraftvarmeværker der blot producerer som de har lyst til, og så må vindmøller og andre sørge for balancen i systemet.
Det betyder jo at elektrolyseværkerne skal bygges til meget store maks effekter relativt til middelbelastningen.

  • 1
  • 0

Jeg tror så til gengæld de er ude på et vildspor - det er alt for dyre teknologier de har gang i.

Og så er det jo altså forbundet med enorme omsætningstab at konvertere vindmøllestrøm til hydrogen, som man så skal have hældt i elektrolysegas for at fremstille metanol (idet jeg formoder deres grundlæggende tankegang er den samme som Ceesa's).

Så vidt jeg kan se findes der meget, meget billigere veje til en 100% VE energiforsyning.

1) Energibesparelser er vejen frem. Markante energibesparelser. Alle problemerne bliver bare enklere at løse hvis det totale energiforbrug er lavere.

2) Vi skal satse på vindmøller med større kapacitetsfaktor, i stedet for kun at satse på den billigste vindmøllestrøm - dette sats forstærkes efterhånden som vindmøllerne bliver billigere. Det giver mindre eloverløb og elunderløb og dermed færre balanceproblemer

3) Fjernvarmesystemet skal udbygges i stil med varmeplan 2010. Men der skal stort set ikke være noget brændselsforbrug i FV-systemet - det skal fungere ved hjælp af solfangere, damlagre og store varmepumper. Kun omkring 10% af FV skal produceres som KV.

4) Industrien skal naturligvis også balancere vha elkedler og varmepumper. Men også de skal fungere som opregulering vha gasmotoriserede generatoranlæg, som en del af en bevidst strategi imod dual-fuel systemer. elkedel den ene dag hvor det blæser og gasmotorproduktion af el næste dag med vindstille, hvor varmevekslere sørger for at udnytte overskudsvarmen til proces. På den måde er der altid brug for den tilhørende varmeproduktion, mens FV kun kan udnytte varmen fra elproduktion effektivt om vinteren.

5) Problemet med trafikken er 3-delt og kan ikke løses hurtigt, fordi det tager tid før den afgørende nødvendige brændselscelle teknologi er klar. Men på længere sigt kan det:

5a) For det første skal togdriften naturligvis elektrificeres, eventuelt med brændselsceller på yderstrækningerne. Samtidigt skal togene være en realistisk konkurrent til fly på de længere strækninger.

5b) Lastbiler er i dag gennemsnitligt 54% fyldte. Det tal skal i vejret, så der er behov for færre lastbiler, med tilhørende mindre brændselsforbrug.

5c) Både lastbiler og personbiler skal være eldrevne hybridkonstruktioner med biogasdrevne SOFC brændselsceller. Når der er overskud af el i systemet kan de lade batterier op fra nettet, er der underskud af el kan de balancere vha batteriafladning/produktion via brændselsceller. Man undgår elbilernes tvingende behov for at oplade og får den nødvendige rækkevidde.

Tilsammen skal de trafikale tiltag reducere brændselsforbruget på 210 PJ til omkring 50 PJ biogas (hvor hydrogen til opgradering til naturgaskvalitet stammer fra katalytisk rensning af syntesegas). Det skal ske dels ved at 30% af trafikbehovet klares med opladning fra nettet, dels ved at virkningsgraden metan -> el skal op på det tredobbelte af en typisk brændselsmotor (husk at sådanne biler automatisk kan oplagre bremseenergi). De 50 PJ biogas kommer således til at svare til 210 PJ idag.

Men at begynde at lave hydrogen med elektrolyse - jeg tror simpelthen ikke på den strategi. Til gengæld kan jeg se en ide i, at vi allerede nu kan gå igang med at omstille trafikken til naturgas, mens det altid vil ligge ude i fremtiden at omstille til enten elbiler eller brintbiler.

  • 0
  • 0

Men at begynde at lave hydrogen med elektrolyse - jeg tror simpelthen ikke på den strategi. Til gengæld kan jeg se en ide i, at vi allerede nu kan gå igang med at omstille trafikken til naturgas, mens det altid vil ligge ude i fremtiden at omstille til enten elbiler eller brintbiler.

Hvad er dín forudsætning for ikke "at tro på" hydrogen til fra elektrolyse?

Der tales om de helt nye elektrolyse "brændselsceller", som med virkningsgradstab påforventet 90% hver vej opnår en samlet virkningsgrad for energilagringen på ca. 80% - eller ligeså godt som pumpekraft.

Forskellen er imidlertid, at "varmetabet" sandsynligvis kan indgå i opvarmning af bygninger mv. Ved pumpekraft mistes dissipationsvarmen.

Perspektivet er da meget interessant. Hermed ikke sagt, at vi ikke hurtigere kan få gevinster ved at indføre naturgas i transportsektoren - primært busser og lastbiler - og endda i brændselshybrider med gasmotorer/gasdrevne brændselsceller og eltraktion med batteribackup - eller ren batteribaseret eltraktion ved busdrift.

Som diskuteret i en anden tråd vil det være interessant at få Ingeniøren til at lave en artikel vedr. "dagens økonomi" ved de forskellige traktionsformer.

  • 0
  • 0

Når der, som det gøres i følge artiklen, argumenteres for, at alt afhænger af udviklingen af en mere effektiv form for konvertering af elenergi til brint, så ligner det mest af alt et forsøg på at indføre en lille pause i spillet om at komme frem til det fossilfrie energisystem.

Står der ikke "vent, kære venner, gør ikke noget, før vi har den perfekte form for elektrolyse"!

Eller; "med den kommende revolution af teknologien inden for elektrolyse, så er vejen banet for løsningen af problemerne, og ind til da, ja så kan det ikke rigtigt betale sig at gøre noget". (Underforstået, hvis ikke revolutionen kommer, så vil vi have spildt tiden, hvor alle de andre muligheder kunne være blevet udnyttet.)

Der er store kræfter, som vil have sparket den egentlige udfordrings forpligtende karakter til hjørne. De sidder nemlig på et apparat, der sparker ganske godt af sig i snæver økonomisk forstand, sådan som det kører lige nu. Og klimaudfordringen, ja den har man af privatøkonomiske årsager mere end svært ved at få passet ind i sin snævre selektive opmærksomhed. Og så længe at gældende praksis kan få lov at fortsætte, under henvisning til fugle på taget og fromme blik mod himlen, højtidelige erklæringer om styrke i troen på det teknologiske fix, ja så kørers der frejdigt videre med klatten ude over linien, imens at den nødvendige udvikling, der hvor den virkelige bane findes, står stille.

Argumenterne flyttes hele tiden uden for banen, der hvor spillet om de nødvendige forandringer afgøres. Man vil ikke udviklingen, men lader som om at man vil, befordrende for verdens skæve gang.

  • 0
  • 0

Står der ikke "vent, kære venner, gør ikke noget, før vi har den perfekte form for elektrolyse"!

Står der virkelig det???

Jeg læser, at det vil være en ideel situation, hvis økonomien hænger sammen. Jeg læser også, at imens arbejder vi på forstærkede HVDC udlandsforbindelser, elbiler, varmepumper samt udenfor referat omstilling af centrale kraftværker til biomasse.

  • 0
  • 0

Som diskuteret i en anden tråd vil det være interessant at få Ingeniøren til at lave en artikel vedr. "dagens økonomi" ved de forskellige traktionsformer.

Nils Peter.

Min fulde opbakning dertil.

Problemet er nok at det overhovedet ikke er sexet.

  • 0
  • 0

1mill ton brint er immervæk 35 til 40TWh i brændværdi, svarende til en gennemsnitsproduktion over et år på 4500MW. Selv med 90% virkningsgrad bliver det 500MW varme. Håber ikke at man vil få fjernvarmebrugerne alene til at betale gildet. Historien viser at de ofte skal holde for, når man ønsker grønt og VE, og projektmagerne skal nok stå i kø for at vise at det er en god investering.

I øvrigt ville det være rart med nogle tal for energiforbrug til disse methaniseringer, og andre omdannelser af brinten. Helst udtrykt som % af resultatets brændværdi, hvor både brintens energi og process energi indgår.

  • 0
  • 0

Der tales om de helt nye elektrolyse "brændselsceller", som med virkningsgradstab påforventet 90% hver vej opnår en samlet virkningsgrad for energilagringen på ca. 80% - eller ligeså godt som pumpekraft.

81% :-)

  • 0
  • 0

90% konvertering "begge veje" lyder som et optimistisk fremtids-scenarie. Realiteten er, at brændsels- og elektrolyseceller er dyre, holder dårligt, er tunge og har langt, langt dårligere virksningsgrader i dag. At basere hele udviklingen på, at de kommer til at virke som man håber er at gamble med miljøet.

Jeg foreslår klart at vi arbejder med de midler der allerede findes. Jeg er helt med på, at man så ikke får løst trafik-problemet ordentligt, men så er det da i det mindste kun den sektor der afhænger af, at vi får udviklet brændselsceller.

  • 0
  • 0

[quote]
Står der ikke "vent, kære venner, gør ikke noget, før vi har den perfekte form for elektrolyse"!

Står der virkelig det???

Jeg læser, at det vil være en ideel situation, hvis økonomien hænger sammen. Jeg læser også, at imens arbejder vi på forstærkede HVDC udlandsforbindelser, elbiler, varmepumper samt udenfor referat omstilling af centrale kraftværker til biomasse.[/quote]

Nej, det står der selvfølgelig ikke. Men det kunne læses sådan. Og, det drejer sig her om rigtigt meget brint, som andre har bemærket. Det skal jkke bare laves via en teknologi, der endnu ikke er der, men det skal også lagres. Teknologien er der ikke, og økonomien er der af samme årsag heller ikke. Hvorimod de andre ting, som kan læses af muligheder, alle andre steder end i den undersøgelse, der skrives om i artiklen, kan være gode nok.

På det lavpraktiske plan, lavteknologiske, livsstilsmæssige og værdifilosofiske plan, der er det næsten ikke til at se skoven for bar muligheder, som vi ikke ser.

Økonomiske værdier har ikke nødvendigvis meget med forpligtende sammenhænge, funktion eller mening at gøre.

Vore huse er fx vildt overvurderede, på grund af den måde, som pengene sættes i verden på, dvs. som lån i markedsværdier, hvorfor man i en lang årrække fra det politiske og økonomiske præsteskab har fokuseret på at blæse de faste og mindre faste værdier op, her under husenes, så de kunne danne grundlag for belåning, udstedelse af penge, skabelse af vestlig valuta, købekraft i forhold til udlandet, fjernøsten, der producerer vore varer. Var vore markedsværdier i højere grad funderet i lavpraktiske betragtninger omkring funktion og ressourceøkonomi, så ville vi have satset på husenes kvalitet og lokalisering i forhold til menneskebehov, frem for så meget andet x-faktor-kommersiel plattenslagerri.

Problemet er, at hver gang at de menneskelige behov kan tilfredsstilles med et mindre forbrug, mindre omsætning, så falder grundlaget for at blæse BNP og kapitalværider op, og dermed statens skattegrundlag og Danmarks Statistiks mulighed for at påstå, at det går bedre og bedre.

Lidegaards problem med solcellerne var ene og alene at statens indtægtsgrundlag ved energiafgifterne svandt ind med cellernes markedssucces. Selv om cellerne ikke kan eller kunne konkurrere med Vind, ja så var de alligevel billige nok til at det kunne betale sig for privatfolk at købe sig fri i forhold til andre leverandører af el. Problemet var alene statens, dens manglende indtægt på afgifter på energi der hvor cellerne fjernede omsætningen fra markedet.

Besparelser på energi er slet ikke noget, man vil fra regeringens side, der uanset politisk farve vælger statens perspektiv om det så er på nationalt eller EU-statsligt plan. Man vil ikke besparelserne, selv om det er her, at potentialet ligger og skriger på opmærksomhed.

Selvforsyning, lavt forbrug, subsistensøkonomi, vennetjenester, produktion og forbrug i nærområderne, alt det, der ligge lige for, når det drejer sig om at blive uafhængig af fossile brændsler, det er slet ikke noget man vil, hverke der hvor man lever af de nuværende forbrugsmønstre, der hvor man lever af håbet om fremtidige teknologiske løsninger, der hvor man lever af at sætte penge i verden som lån, der hvor man befinder sig i det politiske landskab omkring staten.

De gældende politiske og økonomiske interesser vil ikke de mest nærliggende løsninger på problemet, global opvarmning og problemet med at finde erstatninger for de fossile brændsler.

At tale om en million ton brint som løsningen, det er i mine øjne et hjørnesparksargument, for så vidt som det evt. kunne bruges som argument for at lukke øjnene for så meget andet.

Når det så er sagt, så skal man heller ikke huske at se, hvad der netop står. Selvfølgelig skal teknologien udvikles. Det er ikke det. Det ene må ikke skygge for det andet.

  • 0
  • 0

Det er immervæk en sjat. Hælder man det på standard 50 liter stålflasker ved 200 bar tryk skal man bruge godt en milliard flasker...

OK, nu skal det ikke produceres og lagres på en gang, men alligevel.

Meget relevant!

På Wikipedia kan man læse at der blev omsat 11 mio tons brint indenfor USA i 2004 - svarende til et effektflow på 48 GW - eller ca 4,5 GW pr ton årlig printproduktion.

http://en.wikipedia.org/wiki/Hydrogen_economy

Der står ikke om det er ved omsætning fra el til O, fra O til el eller energiindholdet i brintflowet, men hvis virkningsgraden fordobles, skal der måske regnes med en effekt i størrelsesordnen 2 GW, hvilket passer nogenlunde med de 15 TWh/år (iflg diagrammet).

Selve brintflowet udgør så i gennemsnit ca 115 tons brint i timen - eller 115.000 af dine 50l flasker.

De 115.000 flasker kunne også være 1000 km rørnet med 10 cm indvendig diameter.

Med Ø20 cm kan klares en spidsbelastning (el-overproduktion) på ca 8 GW.

Saltkaverne i Lille Torup ville med sine 5 mio m3 kunne rumme brint svarende til ca 14 dages elforbrug. Jeg mener kaverne kan klare op imod 200 bar.

Ét spørgsmål står tilbage: hvordan opnår man disse høje virkningsgrader, når brinten også skal komprimeres?

  • 1
  • 0

Brinten bliver ikke produceret hvor den skal bruges, ergo skal den transportres.

Hvis du ikke mener brinten skal transporteres i rør, hvorfor mener du så ikke den bliver produceret hvor den skal bruges?

Det er da nemmere at transportere strømmen end brintbeholderne.

Selv brintstandere til biler er tænkt som anlæg der selv kan producere og komprimere brint, med energi fra elnettet.

  • 0
  • 0

[quote]Hvis du ikke mener brinten skal transporteres i rør, hvorfor mener du så ikke den bliver produceret hvor den skal bruges?

Fordi elektrolyseanlæg skalerer lige så dårligt rent økonomisk som a-kraftværker. Det er simpelthen uøkonomisk at lave et lille anlæg.[/quote]
Men de store anlæg vil der jo kun være få af, som så kan lægges centralt sammen med lagre og biobrændselsanlæg.

Jeg forstår derfor ikke hvor transporten af de mange beholdere kommer ind i billedet?

Og siden der er tale om brændselsceller, er der vel heller ingen problemer i at skalere ned i mindre anlæg (eller hva'?)

  • 0
  • 0

Det er immervæk en sjat. Hælder man det på standard 50 liter stålflasker ved 200 bar tryk skal man bruge godt en milliard flasker...

OK, nu skal det ikke produceres og lagres på en gang, men alligevel.

du glemte lige denne del af indledningen

og brinten skal så bruges til opgradering af biomasse til forskellige transportbrændsler.

  • 0
  • 0

Kommentarer til dine punkter:

1) Ingen relevans! Lavere forbrug løser ikke problemstillingen med at energi bliver produceret og forbrug på forskellige tidspunkter. Høj energieffektivitet er godt så længe det er økonomisk. Og med vindmøller bliver det mere økonomisk end med kul! Men det løser, som sagt, ikke problemet. Heller ikke delvis.

2) Højere kapacitetsfaktor løser ikke problemet med at vinden er meget omskiftelig. Der er grænser for hvor meget man kan trylle med fysikken og aerodynamikken...

3) Helt enig!

4) Det er meget dyrt for samfundet at indstille sig på energiproduktionen, i stedet for omvendt, som det er nu. Husk på, at 80+% af befolkningen kunne dårligt være mere ligeglade med energieffektivitet og hvornår vinden blæser (med mindre de er surfere). Energisystemet er en (livsvigtig) support-funktion til samfundet, som muliggør al den rigdom og sundhed, som vi nyder i dag. Desuden; meget ofte har industriens produkter en meget højere værdi end den energi de forbruger til at fremstille dem. Derfor er andre markedsmekanismer (arbejdstider, m.m.) vigtigere end, hvornår vinden blæser og solen skinner.

5) Generelt, jeg deler ikke din tro på brændselsceller. PEM-celler er stadig afhængige af platin, og SOFC har en elendig karakteristik (lang opvarmning til 700-800C) til personbiler. Brug af brint til at kombinere med (carbon-neutralt) kulstof og producere benzin, ethanol, methanol, DME, gas eller diesel er langt mere praktiske og billige i anvendelsesledet. Husk på, en milliard kroner (eksempelpris på et mellemstort anlæg) rækker ikke til ret mange personbiler med fortjeneste, moms og danske afgifter.

5a) Tog skal elektrificeres, ja, og med batterier og en kør-hjem diesel-motor på strækninger, hvor det ikke er økonomisk at elektrificere.

5b) 54% er sørme godt gået, al den stund at alle varer til butikker er en-vejs distribution.

5c) "Når der er overskud af el i nettet, kan de lade batterierne op". Man skal passe på med at satse på dyre systemer med lav anvendelsesgrad. Et tungt batteri, som kun bliver brugt lejlighedsvist, er både dyrere og mindre energieffektivt end at tage tabet med det samme, og producere et lagerbart brændsel.

  • 0
  • 0

...hvis det hele skal plantes til med vindmøller og majsmarker. Var det ikke smartere med to atomkraftværker, de fylder immervæk ikke kvadratkilometer.

Jeg kan ikke se at artiklens løsningsforslag er specielt 'grønt', hvis natur og landskab skal vige! Derforuden skal biomassen jo produceres under anvendelse af fosfat - mindre bæredygtigt end afbrænding af fossiler.

  • 0
  • 0

Det var da noget af det mere fornuftige du har sagt.
Jeg undrede mig også over at man kunne tro alt den biomasse var en god ide, da jeg så diagrammet.

Det er muligt biomasse kan gøres CO2 neutralt, men det er langt fra neutralt på en række andre punkter - inkl. fosfat som du nævner.

  • 0
  • 0

Hej Thomas

Ad 1: Jo, forbrugets størrelse hænger direkte sammen med, hvor let det er at lave en CO2-neutral energiforsyning, fordi et lavere forbrug gør kulstofbegrænsningen mere overkommelig.

Ad 2: Højere kapacitetsfaktor for vindmøller løser ikke problemet med at vindmøller ikke laver lastfølge, men de mindsker problemet. Skal vindmøllerne levere en middeleffekt på 4000 MW med en kapacitetsfaktor på 25% bliver deres spidseffekt 16000 MW - med en kapacitetsfaktor på 50% bliver spidseffekten "kun" 8000 MW. Gæt hvad der er lettest at håndtere i energisystemet...

Ad 4: Jeg mener det er et paradigmeskifte i højere grad at lade forbruget styre af produktionen i stedet for omvendt, men specielt dyrt er det ikke. Virksomhederne kører som de plejer, selvom de nogle gange får procesvarme fra el og andre gange fra køling af gasmotororiserede generatoranlæg.

Ad 5: De brændselsceller man laver i dag er af pladetypen med dårlig varmeveksling, fordi de er lettest at lave. Når man først når til trafikbrug vil man i stedet lave en hybrid mellem plade- og rør-type som giver langt kortere opstartstider - formentligt få minutter for SOFC celler. Samtidigt har man så småt fået taget hul på problemet med tilkoksning af anoderne ved brug af metan, hvilket giver mulighed for endotermisk metanreformering i selve stakken.

Brændselsceller til trafikalt brug er til gengæld det eneste sted jeg tror på brændselsceller. Jeg tror ikke på de kommer ned i en pris, hvor de er interessante til KV-produktion - i hvert fald ikke foreløbigt.

Xergi-tabene ved fremstilling af flydende brændsler, samt motorernes dårlige virkningsgrad gør at jeg ikke tror på flydende brændsler i det lange løb.

Ad 5b: 54% er dårligt i betragtning af at tallet var 71% i 1999. Vi bør kunne nå mindst 80%, og derved spare en trediedel af lastbilstrafikken.

Ad 5c: Når man bruger biler til elstøtte er der kun tale om et slid på kapitalapparatet, hvis bilens levetid er længere end brændselscellerne. En bil kører ca 5-10.000 timer før den skrottes, mens man regner med 10-20.000 timers levetid for SOFC-brændselsceller.

  • 0
  • 0

...hvis det hele skal plantes til med vindmøller og majsmarker. Var det ikke smartere med to atomkraftværker, de fylder immervæk ikke kvadratkilometer.

Forslaget går ud på at dække HELE energiforbruget - ikke bare elforbruget, som det ser ud i dag.

Energiresursen er ifølge diagrammet 71 TWh fra vindmøller, solceller og bølgekraft, samt 53 TWh fra bio , i alt 124 TWh/y.

Hvordan vil du dække det ind med to atomkraftværker?

  • 0
  • 0

Jeg undrede mig også over at man kunne tro alt den biomasse var en god ide, da jeg så diagrammet.

Det er muligt biomasse kan gøres CO2 neutralt, men det er langt fra neutralt på en række andre punkter - inkl. fosfat som du nævner.

Med 196 PJ behøver vi stort set kun at anvende at anvende de bioresurser vi har til rådighed i dag - uden omlægning til energiafgrøder eller øget brug af kunstgødning.

I 2011 producerede vi 83 selv PJ af den biomasse der blev anvendt til energiformål. Dertil importerede vi 43 PJ.

Men vores egne resurser er iflg Energistyrelsen 165 PJ, så hvis vi udnytter dem, kan vi endda nedsætte importen af biobrændsler til 31 PJ, uden at ændre på hverken afgrøder eller brug af kunstgødning.

Ikke at jeg har noget imod import af afgrøder. Verden råder jo generelt over langt mere biomasse pr indbygger end Danmark.

De 165 PJ kan øges betydeligt, hvis vi eksempelvis tager algedyrkning i brug - som jo optager CO2 fra havet, uden brug af kunstgødning.

Det smarte ved at udvikle bioenergien, er at det kan kombineres med CCS, og dermed indvinde CO2 fra atmosfæren. Det giver jo meget mere mening end at anvende CCS som undskyldning for at fortsætte fossil afbrænding.

  • 0
  • 0

Fandt v. elektrolyse forsøg, elektro- kemiske konstanter.
For brint er den 0,0104 milligram / amperesekund.
Spændingen til at drive processen var 1,24 Volt.
37,44 mg brint på en time med elektrisk energiforbrug på 1,24 Wh,
svarende til ca 30 g brint/ kWh. 1 kg brint kræver 33 kWh f. elektrolysen
alene.
1 mio ton brint, vil med vindmøllestrøm (105 øre) koste 35 mia. kr.

  • 0
  • 0

Når nu man allerede er fremme ved at producere brint, hvorfor så ikke kombinere brinten med CO2 og producere metan? Metan kan ledes direkte ind i naturgasnettet og dermed er transportproblemet løst.
Den krævede CO2 kan tages fra atmosfæren eller fra et nærvedliggende kulkraftværk :-)

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0

De to projekter, dette her og det i sidste uge om stort set det samme, er umådelig lovende og fylder mig med optimisme. De vil uden tvivl kunne udvikles færdig og sættes i gang, så vore efterkommere omkring 2150 kan sige, hvad realiteterne er og hvad de koster. I mellemtiden bør vi opføre et par kernekraftværker.

  • 0
  • 0

De to projekter, dette her og det i sidste uge om stort set det samme, er umådelig lovende og fylder mig med optimisme. De vil uden tvivl kunne udvikles færdig og sættes i gang, så vore efterkommere omkring 2150 kan sige, hvad realiteterne er og hvad de koster. I mellemtiden bør vi opføre et par kernekraftværker.

Et par kernekraftværker inden 2150, med en forventet levetid på 60 år.... Tjaaa så skal det første være klar i 2030 og det næste i 2090... Jeg tror næsten vi kan nå at have kontrolsystemet planlagt og det første værk opført inden 2030, hvis vi går i gang nu og prisen for opførelses af værket bliver nok i stil med det finske på 50 milliarder... Dertil skal der laves et slutdepot (eller andre skal betales for at modtage affaldet) og hvis vi ikke gør andet for at skaffe el, må vores land vende sig til at deles om 1-1,5 GW el... 11 måneder om året...

Vi kan selvfølgelig også bygge 6 stk 1 GW værker, så de kan producerer de 4 GW som vi ca har i spidsbelastning (inkl et der er planlagt ude en måned om året og en der er i resserve hvis der sker fejl). De kommer så ikke til at producerer optimalt da forbruget varierer over døgnet... For ellers skal vi stadig tænke i disse baner med vindmøller, solceller, affaldsforbrænding, biobrændsel og gasgeneratorer...

kernekraft løser ikke problemet, men det er da noget dyrt legetøj for teknisk intresseret...

  • 0
  • 0

I artiklen omtales Smartgrid og HVDC som noget ekstra, der så alligevel ikke behøves.

HVDC er her og vil blive udbygget.

Smartgrid er her og vil blive raffineret.

For begge teknologier gælder, at de forbedrer det fremlagte scenarie, da vi både har fordel af at kunne regulere forbrug en smule og udveksle med naboer, der ikke har samme vindressourcer som os.

Iøvrigt rart at se at der endelig er andre som også indser at man ikke skal spilde tid og penge på at lagre vindenergi i batterier, men hellere finde noget at bruge el til når markedet ikke efterspørger den aktuelle produktion.

Biobrændslerne ser jeg som mere tvivlsomme, da ressourcen er for værdifuld til at brænde af.

Hvorfor dog ikke gå direkte til fuldt syntetiske brændstoffer ?

Hvorfor fidle rundt med infrastruktur til brint som slet ikke er udviklet og hænge hele troværdigheden på brændselsceller af en kvalitet, der ikke eksisterer endnu ?

Gå dog direkte til bidet og brug vedvarende energi til direkte at fremstille flydende fossil brændstof som passer direkte ind i den eksisterende infrastruktur.

Hele ideen i den fortsatte udvikling af vindmøller er at man henter vindenergi fra større højder og længere ude til havs. Den reelle kapacitetsfaktor kommer derfor til at ligge over 60% som gennemsnit.

Solceller er på vej i et langt prisdyk, hvor der ifølge McKinsey skal forventes 70% prisfald frem til 2020 svarende til en pris på ca. $0.2/W. På den baggrund så giver det ikke mening at solceller skal have så lille en rolle i det fremlagte scenario.

Senere generationer af solceller vil være bygnings og tag-integrerede og så bliver den penetrationsfaktor vi skal regne med mere defineret af det til rådighed stående tagareal, hvor ejere af bygninger ser en solcelle tagintegration som æstetisk attraktiv.

Geotermi er også en teknologi, der vælter frem og den har man ikke rigtigt regnet med, men der må forfatterne nok tilbage til studerkammeret, da der er adskillige interessante teknologier på vej som vil presse priserne i forhold til både vindenergi og solenergi - også med fremtidens væsentligt lavere energipriser.

Jeg ser at nogle af de ihærdige KK romantikere også har en mening i denne tråd. Forrygende beslutsomhed omkring at fastholde imponerende argument resistens - det er vel det mest positive man kan sige om deres ihærdige kærlighed til atomerne.

Hvornår går det op for de sidste KK riddere, at deres favorit er på vej til historiens mødding - at end ikke GE - verdens største virksomhed med årtiers erfaring med KK vurderer, at den har en fremtid og at heller ikke Siemens gider mere.

  • 0
  • 0

Systemet hænger sammen, fordi forskellige former for kemisk trylleri gør det muligt at booste den begrænsede mængde biomasse med 1 mio. ton brint, der fremstilles ved elektrolyse. Den boostede biomasse skal forsyne fly, lastbiler og skibe, og energien til elektrolysen produceres af 17.000 MW vindkraft plus 5.000 MW solceller og 300 MW bølgekraftkapacitet.

Uanset om man booster eller man tryller eller ej, så fylder brint utrolig meget og der tabes en pæn andel af energien ved elektrolysen. Det tab er ikke nævnt i artiklen.
1 mio. tons H2 fylder ca. 10.000.000.000 kbm - noget mindre hvis den komprimeres, der igen koster en del af energien.
Der tabes en masse brint ved de uundgåelige utætheder, der vil findes i rør, beholdere etc. hvilket vil give en forurening af vor atmosfære.

Ellers er regnestykket sikkert korrekt, det er ikke nyt, det findes sikkert i adskillige tusinder beregninger kloden over.
Den bedste metode til lagring af brint er vel at som metalhydrid, der desværre er meget kostbart.
Glem alt om at lagre brint i storskala, det slår Fukushima med mange længder. ( 4 totalnedsmeltninger = 0 dræbte ved radioaktivitet). Det kan man sikkert ikke håbe på, hvis et brintlager eksploderer. 1 mio. tons brint i et saltlager + en lille terrorbombe ved stophanen vil være nok.
brintlagre er endnu farligere end vindmøller.

  • 1
  • 0

Det kan man sikkert ikke håbe på, hvis et brintlager eksploderer. 1 mio. tons brint i et saltlager + en lille terrorbombe ved stophanen vil være nok.

brintlagre er endnu farligere end vindmøller.

Brint kan ikke brænde uden at der er ilt til stede og hvis lageret er fyldt med brint, så er der ikke megt ilt der inde. Dvs at der kommer til at stå en stikflamme ud af stoprøret så længe der kan suges ilt ind fra atmosfæren... Det er ikke muligt at få hele lageret til at eksploderer...

Desuden må jeg da formode at man søger for at der er nogle sikkerhedsanordninger der forhindre at en mindre bombe får brændt 1 million tons brint af...

  • 1
  • 0

1 mio. tons brint i et saltlager + en lille terrorbombe ved stophanen vil være nok.
brintlagre er endnu farligere end vindmøller.

Der vil ikke ske andet end at du vil få en rolig flamme der brænder så længe den forsynes. For at frigøre brinten på en farlig måde skal der så stor en bombe til at den nok vil blive brugt et andet sted.

  • 0
  • 0

50TWh fra vindmøller kræver godt nok en del møller.
Hvis 1m2 bestrøget areal giver 1000kWh kræves 50millioner m2, så det giver noget i retning af 5000 møller. Hvis de blev stillet på række ville rækken blive nogle tusinde km lang. Det er ret meget i forhold til Danmarks omkreds.

  • 0
  • 0

Vi har del plads i nordsøen og der bliver formentlig tale om en meget begrænset vækst i det absolutte antal vindmøller, da de nye som erstatter de ældre vil blive meget væsentligt større.

Ideen med at stikke til søs med vindmøller er mere vind og færre gener.

Irlænderne har beregnet at de har plads til vindmøller nok til at producere hele Europas energiforbrug.

Det bliver ikke plads som bliver en knap ressource ;-)

  • 0
  • 0

1 mio. tons H2 fylder ca. 10.000.000.000 kbm - noget mindre hvis den komprimeres, der igen koster en del af energien.

Hele formålet med at producere brint var at forædle biobrændsler, slutproduktet er flydende kulbrinter.

Dvs. brinten bliver forbrugt i samme takt som den produceres.

Med alkaliske elektrolyseceller kan man øge effektiviteten ved at køre med lavere spænding. Den lavere spænding giver en lavere strømtæthed og dermed en lavere kapacitet. (se f.eks her: http://www.whec2012.com/wp-content/uploads... )

Man kan køre med høj kapacitet og lav effektivitet når prisen er lav (høj elproduktion) og omvendt. Effektiviteten varierer fra ~70-80%

Jeg gad godt se en analyse af:
1. Hvor dyrt bliver apparatet
2. Hvor effektiv er konvertering af elektricitet til brint.
3. Hvor kompakt kan apparatet laves.

De tre punkter hænger selvfølgeligt sammen. Bruger man lavtemperatur alkaliske elektrolyseceller, højtemperatur/højtryk alkaliske elektrolyseceller eller solid-oxide fuel cells ?

Hvis man anvender de alkaliske celler i ovennævnte link, får vi et effektforbrug på 15-40KW med et effekt output i H2 i omegnen af 12-28KW per m^2 anode/katode.

Hvis man skal kunne omsætte 17GW elektricitet vil det kræve 0,6 - 1.1 km^2 anode/katode areal.

  • 0
  • 0

Ifølge ovenstående er den tænkte fremtidige elproduktion ved vind, solceller og bølgeenergi 71,1 TWh/år svarende til en middelydelse på 8120 MW, som også skal modsvare forbruget.
I de første 41 døgn af 2013 var vindmøllernes middelydelse 1203 MW og elforbruget (brutto) 4412 MW.
For at opnå balance i det tænkte fremtidige scenario skal vindmøllernes ydelse altså multipliceres med en faktor 6,75 og elforbruget med en faktor 1,84.
Multiplicerer man ydelse og forbrug time for i den nævnte periode med de nævnte faktorer finder man, at vindkraft overskuddet varierer mellem +18656 MW og - (minus) 10606 MW.
Og at der i 577 af de 984 timer produceredes mindre vindkraft end der forbrugtes. Somme tider meget mindre.
Iøvrigt svarer de 8120 MW middel elproduktion til godt halvdelen af det norske elforbrug, og Norge har meget større biomassereserver end Danmark.

Så inden vi kaster os ud i dyre eksperimenter – ”fra Power Point to Power Plant”, ville det så ikke være en ide at prøve at få Norge til at vise, at det kan lade sig gøre, at drive et moderne land med elektricitet og BIOMASSE alene? Den norske elektricitet er jo tilmed meget billig.

Der findes i øvrigt allerede etablerede forbrugere af brint i Danmark, idet olieraffinaderierne anvender brint til reforming af råolien.

Var det ikke en ide i første omgang at tilbyde raffinaderierne billig vindstrøm til fremstilling af brint i stedet for at anvende olie? Så ville man jo kunne få praktisk erfaring med at drive et elektrolyseanlæg som vinden blæser

  • 0
  • 0

En anden udregning går på det nødvendige land eller vand areal. Tal omkring 1W/m2 areal er ikke urimeligt, måske 2 på gode placeringer.
De 50TWh svarer til 6000MW effekt, så de behøver et areal på 3000 til 6000km2. Danmarks areal er 43000km2 og en kystlinie på 7000km.
Så kan man selv tænke over relationerne og hvor dominerende det vil blive.

  • 0
  • 0

Ja, for kernekraftværker ved vi allerede er dyre - det behøver vi ikke vente på at få at vide.

Jeg er en meget stor tilhænger af at vi arbejder henimod en CO2-neutral energiforsyning, men jeg forstår ganske enkelt ikke forskernes store glæde ved at arbejde med løsningsmodeller ingen kan garantere kommer til at virke - og da slet ikke billigt! På det punkt tror jeg vi er enige.

  • 0
  • 0

Brint kan ikke brænde uden at der er ilt til stede og hvis lageret er fyldt med brint, så er der ikke megt ilt der inde. Dvs at der kommer til at stå en stikflamme ud af stoprøret så længe der kan suges ilt ind fra atmosfæren... Det er ikke muligt at få hele lageret til at eksploderer...

  • En ny udgave af "det vil aldrig kunne ske"?
    Benzin kan heller ikke brænde, men dampene er overordentligt eksplosionsfarlige.
    Hvis f.eks. ventilerne ødelægges i et lager med brint under tryk vil der være stor fare for en voldsom eksplosion når brinten strømmer ud. Det må siges at være et lavteknologisk mål for fremtidige terrorvirksomhed.

Opbevaring i de salthorste kræver transport i rør, hvor der altid er fare for at der forsvinder brint, der ikke er let at holde indespærret.
Pudsigt nok var der stor opstandelse dengang man undersøgte salthorstene som et muligt lager for atomaffald, som ELSAM fandt velegnede. Men andre fandt de var uegnede - de var utætte, saltet var ustabilt etc. etc. Salthorstene blev kendt ubrugelige.
Nu er de pludselig blevet stabile og egnede til at opbevare brint!
En ret hurtig udvikling indenfor geologien må man sige.

Ikke mange vil gerne sige noget om de energitab, der optræder ved elektrolyse, der forsvinder brint til omgivelserne, brint er et stærkt forurenende stof i atmosfæren.
Glem alt om brint som energibærer i stort omfang, der er langt bedre muligheder. F.eks "Pumped storage" enheder, hvor man kan "gemme" energien på en mere sikker måde.
-
Emnet er en udløber af de problemer som er en følge af at vi her i landet er blevet besat af vindenergi - nogle mere end andre. Pt indfører vi ca. 1500 MW el fra udlandet, gud ved hvor meget brintlager vi skulle etablere for at være selvforsynende?

  • 0
  • 0

Pt indfører vi ca. 1500 MW el fra udlandet, gud ved hvor meget brintlager vi skulle etablere for at være selvforsynende?

Og hvad så, hvem siger at vi skal være selvforsynende - vi har altid importeret energi. Lige nu har vi både en im- og eksport som går nogenlunde op - det er intet problem.

  • 0
  • 0

@Søren,

Hvor vil du lave et "pumped storage" mellem Harzen og Kristianssand?

F.eks. ved at lade lagre energien ad hydraulisk vej ved at at hæve en masse og derved tilføre det potentiel energi.

  • 0
  • 0

Og hvad så, hvem siger at vi skal være selvforsynende - vi har altid importeret energi.

  • vi er faktisk energieksportør - se Energistyrelsens statistik.
    Mht. elenergi, så er der politisk enighed om, at vindenergien skal levere 50% af vort forbrug. I praksis vil det sige mellem 0 og måske 150% - afhængig af hvordan vinden blæser.
    Vind og Sol leverer ikke energi i takt med forbruget, så vi er afhængige af udlandet - uanset hvad priserne er.
    Problemet er forsyningssikkerhed og meget dyr el - og det problem er stigende.
    Det vil gøre os afhængige af bl.a. russisk gas i perioder.
  • 0
  • 0

Undres lidt over at det trækker så mange overskrifter, for jeg lavede mit speciale om brint som energibærer med møllerne som el-leverandør tilbage i 2003...men der var tiden nok ikke moden :).

Nå men det sjove er tallene, for siden hvornår er 50% af noget blevet en "lille del"? 200PJ biomasse...i dag forbruger vi ca. 800PJ og i 2050 skulle vi gerne have det reduceret til halvdelen (svarer også til den el-produktion de 17GW møller, 5GW sol og 300MW bølgeenergi vil lave). Så biomassen kommer til at udgøre halvdelen af energiforsyningen.

Og når det er tilfældet behøver vi slet ikke at skulle "over" brinten, men kan udnytte el fra møllerne direkte og så biomassen når det ikke blæser.

  • 0
  • 0

Hele vinteren har Finlands 30-40 år gamle reaktorer produceret 2772 +-5 MW med en ufattelig stabilitet.
Svenskerne producerer ligeledes stabilt ca. 8770 MW kernekraft.

Hvorfor beskæftiger folk sig så med alt det nonsens beskrevet ovenfor?

  • 0
  • 0

Hvorfor syntes Danskerne dyr strøm, er god strøm, måske fordi miljøfaktor skal indblandes, og vi er de gode, men klimaet er globalt.
Verden drukner i kul og skiffergas, og de rene politikere tror at under 1 % vindmøllestrøm redder klimaet, og smilet om munden er den gode vilje.
Tænk vi Danskere byggede Verdens reneste kulkraftværk i Avedøre, men det er jo også historie, fordi den nye opfindelse Træpiller er blevet vores co2 svar, og Træer er hele verden jo fult af, så foresæt bare, og opkøberne af Kul , bliver ikke forstyrret, og Verden bliver aldrig renere.
Østerild hvordan går det med opsætning af møller? og det sidste nye Dong har barberet havmøllestrømprisen ned til 75 øre, men private små møller er garanteret 250 øre pr KW i 20 år, og hvem skal betale for dette vrøvl ?
Påstanden el-bilen skal oplades på Møllestrøm, hvor kommer den mon fra, især da vinden tit som os andre bruger natten til hvile, og hvem kan garantere det er møllestrøm.
Måske den eneste sande aftager af Møllestrøm om natten er, huse med EL-varme, og det til max 1 kr KW , således man kan stå op til en varm bolig, men det er nok kun luftkastel.
Vind er blind makker. Finn Bjerrehave Vig

  • 0
  • 0

@Finn

Vindkraft er på vej ned i pris og den trend kommer til at fortsætte.

DONG har lige investeret i en vindmøllepark i UK check lige om deres PPA er 75 øre.

I løbet af det her årti, så når kWh prisen for offshore under prisen for onshore. Det er simple skala effekter der er igang og der er meget stærk præcedens for disse skalaeffekter.

Forvent derfor priser omkring $0.03 per kWh.

  • 0
  • 0

Hvordan vil du dække det ind med to atomkraftværker?

Atomkraft vaerkerne skulle maaske blot udjaevne amplituden og levere forskellen mellem vind etc og efterspoergsel

  • 0
  • 0

Anholtmøllerne skal koste 25 kr/installeret watt.
DONG har lige meddelst om en investering i en engelsk off shore møllepark.
Pris 37,5 kr/installeret watt.

Opmærksomme læsere vil erindre, at Anholtprisen gentagne gange er udnævnt til at være urimeligt høj.
Hvorfor bliver havmøller så dyrere?

  • 0
  • 0

Det kommer til at vare lidt med at indhente KK.

Kaliningrad 22 øre per watt og dem i Emiraterne 23.
Det der i Finland til 40 er lærepenge som vi burde være med til at dække ligesom IC4 og sådan.

  • 0
  • 1

I årene 1960-90 kunne man godt hitte ud af store projekter, som KK værker lufthavne brorer og andet.

Hvad er der sket siden man ikke kan mere? Selv dieselelektriske tog kløjs man i, den nye lufthavn i Berlin er en skandale, og man skal til Kina eller Korea for at se et KK værk blive bygget til tiden og ifølge budgettet.

Er Europa ved at blive lige så dysfunktionelt som landene på den anden side af Middelhavet?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten