Glem blockbusterne – fremtidens medicin er personlig

Biotekudviklere verden over er begyndt at slå på den samme tønde, som var de børn til fastelavn. Men modsat den tønde, børnene slår på, brister den her ikke pludselig ved det rette slag.

Tiden er løbet fra de store blockbusters med ‘pillen, der kurerer alt’. Inskriptionen på biotekudviklernes tønde er skræddersyet medicin, og der drysser lidt guldstøv ud, hver gang biotekfirmaerne slår til den.

Skræddersyet medicin er indpakket i mange navne som genterapi, immunterapi og målrettet kræftbehandling. Groft sagt er det et match mellem en bestemt medicin og gensammensætningen hos en bestemt patient. Hvor man før droppede biotekprojekter, der ikke virkede på alle patienter, får de nu en ny chance som medicin til ‘de særlige’.

»Den her udvikling kan redde et utal af projekter, der ellers ville gå til grunde. Og jeg tror, vi snart kommer til at se fire ud af fem læge­midler være udviklet specifikt til bestemte personer,« siger Søren Brunak, der er centerdirektør på Center for Biologisk Sekvensanalyse (CBS) på DTU.

Både herhjemme og i udlandet peger analytikere på, at biotekmarkedet er under forandring. Store virksomheder bliver delt op i mindre, og firmaerne er ofte små enheder med få ansatte, der arbejder på projektbasis. Det er investorernes måde at minimere risikoen på, efter at biotekboblen brast sammen med it-boblen i 2001.

Ifølge direktøren for global life science hos Sun Microsystems, Howard Asher, kostede det i 1969 otte millioner dollars og tog seks år at udvikle et præparat. I 2003 kostede det 802 millioner dollars og tog 17 år, og den udvikling er blot fortsat og har i dag skabt et investorpres for at indramme udviklingen i små projektstyrede enheder.

I centrum for denne udvikling står især immunterapi. Flere forsøg på vacciner mod kræft har givet skuffende resultater, ligesom kræftmedicin ofte kommer med meget høj prisseddel og lav overlevelsesrate.

‘Men der er tydelige tegn på, at fjerner man foden fra bremsen på immunsystemet og lader det angribe kræft, kan det være meget effektivt. Det er med spænding og frygt, vi nu ser firmaer mikse kræftterapier (ingen ønsker at ankomme sidst til den store fest),’ skriver John D. Caroll, der er biotekanalytiker med 34 års erfaring og redaktør for tidsskriftet FierceBiotech.

Nu er biotek Big Data

Et afgørende redskab for immunteknologien er de nye gensekventeringsmaskiner, NGS (Next Generation Sequencing), der måned for måned får prisen på en sekventering til at styrtdykke og hastigheden i vejret. Ifølge centerdirektør Søren Brunak afføder gensekventeringen et voldsomt behov for ‘hamrende dygtige it-folk’ til at arbejde med de enorme datamængder, som maskinerne genererer.

»Tidligere var Big Data forbeholdt områder som meteorologi eller fysik, men i sundhedssystemet bliver behovet for samkøring af data helt åbenlyst i disse år. En ting er gensekventering, en anden er elektroniske journaler. Hospitalerne bliver simpelthen tæppebombet med data, og det stiller krav om samarbejde mellem it-folk og læger,« siger Søren Brunak.

Det er en af årsagerne til, at KU og DTU tilbyder en fælles sundheds-it-uddannelse.

»Vi har talt om tværfagligt samarbejde i mange år. Men nu er udfordringen meget konkret,« siger Søren Brunak og peger på et andet område, der bliver centralt for biotekfolk i fremtiden, nemlig imaging.

I øjeblikket ser Søren Brunak en opblomstring af nye billeddiagnostiske metoder til at følge molekylære mekanismer, som bl.a. gør det muligt at se, hvad der sker, når stråling rammer dna, og dna’et derefter reparerer sig selv.

»Imaging er en gamechanger. Det er biologi sat på film,« siger han.

Boble – eller?

Flytter man blikket fra universiteterne til ‘markedet’, er det værd at skelne mellem store og små virksomheder, hvis man vil måle temperaturen.

De små og klassiske biotekvirksomheder øjner ikke ligefrem et jobboom om hjørnet. Tværtimod er jobmarkedet nok nærmere en smule for nedadgående ifølge blandt andre Stig Jørgensen, direktør i Medicon Valley Alliance.

Det billede står i skærende kontrast til meldingerne fra USA, store dele af Europa og Australien, hvor analytikere melder om en igangværende boble i markedet. Det seneste år er biotekaktierne steget med næsten 50 procent, og flere analytikere frygter en boble, fordi mere end 90 procent af eksperimentel medicin, som når til test på mennesker, aldrig kommer på markedet. Omvendt ‘beroliger’ firmaerne med, at den voksende aldrende befolkning har skabt et enormt marked, skriver Reuters.

Skaf dig international erfaring

Novo Nordisk er et af de firmaer, der forventer en voldsom efterspørgsel på nye biotekfolk.

Over en bred front venter virksomheden over de næste otte år at ansætte 6.000 nye medarbejdere i Danmark, og koncerndirektør Mads Krogsgaard Thomsen meldte for nylig ud, at han frygter for kvaliteten af nyuddannede danske kandidater. Han fremhæver ingen særlige kandidater, men efterspørger kort sagt højere faglighed og et bredt udbud.

Også Søren Møller, bestyrelsesmedlem i Dansk Biotek og investeringsdirektør i Novo Seeds, har også svært ved at pege på de vigtigste udviklingstendenser i krystalkuglen.

»Immunterapi – ja. Målrettet kræftbehandling – ja. Men som ung med ønske om at arbejde med ny medicin ville jeg nok fokusere på at få international erfaring. Branchen i dag er fuldstændig global, og firmaer er ligeglade med, om deres kandidater kommer fra Danmark, USA eller et andet land. Bare de er dygtige,« siger han.

Kigger man bredere på medicinalindustrien, er det dog hverken forskere eller læger, der er akut brug for.

»Myndighedernes krav i forbindelse med produktion af lægemidler vokser konstant, og det betyder, at der skabes mange job inden for regulatory affairs (registrering af lægemidler, red.), QA (kvalitetssikring, red.) og pharmacovigilance (overvågning af lægemiddelsikkerhed, red.). Den udvikling forventer vi vil fortsætte,« siger Iben Treebak, karrierekonsulent i Pharmadanmark, som organiserer akademikere på lægemiddelområdet.

Ud med kemien – ind med biologien

Biotek handler dog om meget mere end medicinudvikling. Stamcelleforskningen higer også efter biotekfolk, ligesom udvikling af nanomaterialer gør, og spørger man på Aalborg Universitets Institut for Kemi og Bioteknologi, er svaret et helt andet:

»Jeg ser en fremtid, hvor enzymer og biologiske processer erstatter traditionel kemi, så vi f.eks. kan udvikle mere sikre lægemidler eller plast og fødevarer med særlige egenskaber,« siger lektor Lars Haastrup Pedersen.

Et eksempel er brugen af biologisk procesteknologi til at skabe materialer med brandhæmmende egenskaber, men uden de sundhedsskadelige problemer, som findes i bromerede flammehæmmere. Verdens største kemiproducent, Basf, er allerede begyndt at implementere teknologien i sin produktion.