Glem alt om campylobacterfri kyllinger: Fluenet bliver ikke indført i EU

Ifølge en ny bog har forskere fra DTU og Københavns Universitet identificeret en håndfuld simple løsninger såsom fluenet og varmt vand, der kan nedkæmpe Campylobacter og salmonella til et absolut minimum.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, og er det sandsynligvis også. For selv om den danske fødevareindustri skulle acceptere ekstraomkostningerne og adoptere forskernes ideer, så løser det højest halvdelen af problemet. Chancen for, at EU - for ikke at tale om resten af verden - følger trop og strammer de fælles regler op med fluenet og varmt vand, er nemlig stort set lig nul.

»Kommissionen har som hovedregel ikke planer om at indføre detaljerede foranstaltninger,« oplyser Haravgi-Nina Papadoulaki, der er talsperson for sundhedskommisær Androulla Vassiliou.

Hun forklarer, at Kommissionen er bekendt med den danske undersøgelse og flere andre, der er kommet frem med lignende detaljerede anbefalinger. Men EU kan ikke påtvinge fødevareindustrien denne type regler uden medlemsstaternes accept. Og den skal man ikke regne med i den nærmeste fremtid, vurderer hun.

Antallet af danske maver, der inficeres på udlandsrejser eller af importeret kød, vil derfor sandsynligvis forblive konstant. Over halvdelen af de 70.000-140.000, der i dag rammes af blodig diarre, opkast og endda lammelser, har slugt de farlige bakterier med en mundfuld udenlandsk kød.

Salmonellaforbud i Danmark er umuligt

I dag har EU opsat en fælles strategi mod salmonella hos fjerkræ, der hovedsageligt består af obligatorisk overvågning, mål for at mindske forekomsten og mikrobiologiske kriterier for fødevareprodukter. Men det er op til de enkelte lande, hvordan man vil nå disse mål, eller om man som Danmark vil nå endnu videre. Strategien omfatter ikke Campylobacter.

Kommissionen anerkender, at Danmark allerede har en meget ambitiøs strategi sammenlignet med de fleste andre medlemslande. Derfor har de danske myndigheder også fået særtilladelse til at kræve, at importerede æg skal være salmonellafri - lige som Sverige og Finland har.

Danmark kan søge om yderligere særtilladelser i takt med, at forekomsten af Salmonella i danske kødprodukter falder i forhold til EU-gennemsnittet. Men særtilladelse til at kræve campylobacterfri produkter er ikke en mulighed, da der ikke findes nogen fælleseuropæiske kriterier for Campolybacter i fødevarer.

Haravgi-Nina Papadoulaki mener, at den høje fødevaresikkerhed trods ekstraomkostningerne kan gavne den danske fødevareindustris konkurrenceevne i kraft af øget forbrugertillid.

Men vil det i så fald ikke være i EU's egen interesse at følge trop og gennemtvinge detaljerede handlingsplaner - for konkurrenceevnens skyld?

»Der er ikke noget enkelt ja elle nej, der besvarer det spørgsmål. Vores ultimative mål er, at kød og andre fødevareprodukter ikke skal gøre mennesker syge. Men hvordan reglerne virker, og hvilke andre mulige tiltag der eksisterer, er en del af den strategiske diskussion, der er en fortsat proces indenfor dette område,« siger Haravgi-Nina Papadoulaki.