Glaskugler erstatter gift i selvrensende supermaling

Åh, nej - træværket skal males igen. Alger har givet den hvide grundmaling et fint grønt skær, og flere steder skaller store flager af.

Hvert år står mange husejere i den irriterende situation, og hvis træværket skal bevares, er der ikke nogen vej uden om en tur til byggemarkedet for at hente friske forsyninger af grundrens og maling.

Men måske har Dyrup fundet en løsning, som kan udsætte det trættende malerarbejde med flere år. Ved at blande mikroskopiske glaskugler med en coating af titandioxid (TiO2) i malingen er Dyrup i stand til at gøre malingen selvrensende. Alger, mos og andre organiske plageånder bliver simpelthen slået ihjel og falder af. Og det vel at mærke helt uden brug af giftstoffer eller anden ubehagelig kemi.

Læs også: Glaskugler er malingens nye våben

Ideen med at bruge TiO2 er ikke ny, mange producenter af maling har forsøgt sig med den løsning, men det er først nu, den virker. Det kommer vi tilbage til. Først skal udviklingschef Søren Poulsen fra Dyrup lige fortælle, hvorfor de kontaktede DTU:

»Traditionelt har vi været vant til at bestille råvarer hos vores leverandører og så blande malinger efter recepter vi selv udviklede. Men med tiden er antallet af tilgængelige råvarer, for eksempel biocider og andre aktive stoffer, blevet væsentligt begrænset. Hvis man skal have nye godkendt, skal man igennem en lang og dyr godkendelsesproces. Så vi indså, at vi selv blev nødt til at skubbe på udviklingen og sætte projekter i gang, så vi kunne forberede os på de miljøkrav, som vi ved, bliver skrappere og skrappere.«

Lidt tilfældig kontakt

Derfor kontaktede Søren Poulsen professor Per Møller på DTU's Institut for Mekanisk Teknologi:

»Det var lidt tilfældigt, at vi kom i kontakt med Per Møller. Vi så en artikel i Dynamo, hvor Hempel havde brugt Per Møllers gruppe til at udvikle en ny type skibsmaling med en selvrensende effekt. Vi tænkte, at det kunne han måske også hjælpe os med,« fortæller Søren Poulsen.

Genbrug af viden er en af Per Møllers kongstanker. Derfor greb han hurtigt fat i TiO2, vel vidende at andre malingsproducenter tidligere havde forsøgt sig med at blande nanopartikler med TiO2 i maling - uden held. TiO2 har den effekt, at når det udsættes for UV-lys, frigøres der kortlivede, men temmelig aggressive radikaler (OH-).

Disse radikaler ødelægger alt organisk materiale i nærheden. Det er jo meget godt, hvis der er tale om alger og andet skidt, som sætter sig på malingen, men da malingen selv er organisk, så 'ædes' den også og falder af - ikke lige den effekt, Dyrup kunne ønske. Samtidig kunne nanopartiklerne også udgøre en sundhedsrisiko, da de kunne trænge ind i organismer gennem huden.

Coating er hemmeligheden

»Men så kombinerede vi to teknikker,« fortæller Per Møller med vanlig entusiasme:

»I stedet for at putte TiO2 direkte i malingen som nanopartikler, så lægger vi det på overfladen af de mikroskopiske glaskugler.«

Diameteren på den type glaskugler er i my-størrelse og udgør derfor ikke nogen helbredsrisiko. De er simpelthen for store til at kunne trænge ind i huden.

Mikroskopiske glaskugler i maling har været brugt før. For eksempel i maling til vejstriber, hvor det giver en let skinnende effekt. Så hvad er det nye? Per Møller forklarer:

»Det, vi har bidraget med fra DTU, er den proces, hvormed TiO2 coates på glaskuglerne. Det er der ikke nogen, som har været i stand til at gøre før, og heri ligger hemmeligheden - og patentet naturligvis. Altså bruger vi bare kendt viden og materialer, men kombinerer dem på en ny måde.«

For at få alle de gode ideer ført ud i praksis, har Dyrup finansieret en erhvervs-ph.d. i form af Sverrir Grimur Gunnarsson. Han har stået for hele den eksperimentelle del af projektet, og resultaterne er særdeles lovende:

»Ved at udføre forcerede test med UV-lys, har vi vist, at organisk materiale bliver renset væk af de frie radikaler. Samtidig kan vi vise, at malingen får større mekanisk styrke, uden at det går ud over viskositeten og oplevelsen for brugeren, når man maler med det,« fortæller han. Med tiden vil vind og vejr dog påvirke malingen, og de yderste lag af glaskugler vil falde af.

Håber på forlænget holdbarhed

Så kan man nu læne sig tilbage i solstolen og lade træværk være træværk? Søren Poulsen vil helst ikke udtale sig alt for konkret om holdbarheden med den nye maling. For det handler især om at undgå de problematiske giftstoffer:

»Men så længe, der er glaskugler i systemet, vil der være en effekt. Normalt vaskes fungicider ud af systemet, så jeg vil formode, at holdbarheden forlænges. Men pointen er måske mere, at vi kan lave et produkt, der er mindst lige så godt, som hvis vi anvender fungicider. Og det har en positiv effekt på miljøet.

På DTU udføres der fortsat forcerede test af malingen med forskelligt vejrlig, så Søren Poulsen vurderer, at der nok vil gå et par år, inden vi ser produktet ude på hylderne i det lokale byggemarked.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Metalmalingen "Hammerite", som kan fåes i enhver farvehandel eller byggemarked, bruger allerede en teknologi med glaskugler. Jeg vil tro at det er noget lignede som Dyrup har gang i. Ihvertfald er det sådan at "Hammerite" også er selvrensende. Jeg har malet alt mit udsatte træværk, havebænken, sternbrædderne, vinduesdækbrædderne, styroporpladerne på ventilationskanalen osv. med "Hammerite" og det bliver ikke bare hængende på træet men det holder sig også rent ved, hvad jeg opfatter som, selvrensning. Jeg har sågar malet stammen og de tykke grene på et blommetræ, der var ved at gå ud pga. stadige angreb af barksvampe og barkinsekter, med god virkning. Svampe og insekter kan ikke længere få fat og træet ser fantastisk ud. Jeg fik ideen da jeg læste og senere så "Ringenes Herre", hvor det "det hvide træ" i Gondor jo er ved at dø. Det var mit blommetræ jo også, lignede faktisk træet som man ser i filmen, så jeg malede det hvidt med "Hammerite". Og som i historien levede det op igen og står nu og glæder mig dagligt på 6'te år. Selvom "Hammerite" sælges som metalmaling går det altså fint til alt muligt andet. Det kan også bruges som et meget fint slibe/polere middel: Spartler, knive o.logn. bliver rene og blanke.

  • 0
  • 0

Hvad sker der mon med de glaskugler der med tiden falder af malingen og ud i naturen? De er jo stadig coated med TiO2 som dræber alt på sin vej...vel også efter kuglerne har forladt malingen.

Og hvad sker der når mennesker og dyr indtager de glaskugler i drikkevand?

  • 0
  • 0

Det kræver som nævnt UV-stråling at frigøre de frie radikaler. Derfor vil de næppe være sundhedsskadlige at indtage.

TiO2 er i forvejen meget brugt i fødevareindustrien som hvid farve og kendes under E171.

  • 0
  • 0

Det er kendt gennem mange år at TiO2 krystaldformen anatas er fotokatalytisk aktiv.

Det vil sige at den kan "brænde" organisk materiale af.

Men det er ikke nemt at sikre, at formen man får er anatas og ikke blot rutil der bruges i næsten alle malinger som hvidt pigment. Læs mere her: www.antimas.dk

mvh Morten

  • 0
  • 0

Det er kendt gennem mange år at TiO2 krystaldformen anatas er fotokatalytisk aktiv.

Det vil sige at den kan "brænde" organisk materiale af.

Tak for forklaringen. Jeg funderede også lidt over de mange oplysninger, da det jo er kendt at benytte TiO2 i malinger og "hvid gulvvask"

  • 0
  • 0

Hvis denne maling har så stor selvrensende egenskab kunne den måske være egnet som antibegroningsmaling på skibs-/bådbunde . Er det tilfældet er det en fantastisk miljøgevinst .

Denne maling vil nok ikke være velegnet til bundmaling, da virkningen som skrevet er betinget af UV-lys hvilket, der næppe er meget af under vandlinien.

  • 0
  • 0

Anvender man finkrystalinsk TiO2 puver får man samme virkning. Det er blot vigtigt, at overfladen ikke lukkes med en lak, men beholder den keramiske struktur, som uglaseret keramik. Overfladen vil dog ikke være så smudsafvisende. Oveflade vil se lysegul ud fordi overfladen optager UV spektret og sender resten retur. Men det kan man måske komme over ved at blande andre pigmeter i malingen der dog ikke må dække TiO2 krystallerne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten