Glas-coating sikrer armeringsjern mod havets kræfter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Glas-coating sikrer armeringsjern mod havets kræfter

En blanding af glas, ler og vand beskytter armeringsjern langt bedre end de coatings, der er på markedet nu. Det lover forskere fra Missouri University of Science and Technology.

Ifølge professorerne Richard Brow og Genda Chen kan deres nypatenterede coating løse et af de dilemmaer der, der gør de eksisterende coatings svære at bruge.

I dag findes der groft sagt to typer coatings. Den ene type er lavet af epoxy og omslutter armeringsjernene med en hård skal. Problemet er bare, at den bliver meget sprød, så hvis armeringsjernene bøjes efter coatingen, eller de bliver ramt af et eller andet under byggeprocessen, så kommer der let revner i den. Den anden type coating er blød og sej, men den er der også problemer med, fortæller docent Per Goltermann fra Byg DTU.

»Bekymringen med den type coating er, at man ikke ved, om armeringsjernene er forbundet stærkt nok til betonen. Hvis de kan bevæge sig, er man ikke sikker på styrken.«

Per Goltermann understreger, at han ikke kender den nye coating i detaljer, men, hvis de amerikanske forskeres løfter holder, så er det meget interessant, at man kan lave en coating, der både stærk, fleksibel, og som binder godt med betonen.

»I dag gør vi utroligt meget for at gøre betonen så tæt, at der ikke trænger luft, salt og vand indtil armeringsjernene. Men for at den samtidig skal være til at arbejde med, hælder vi seriøst mange kemikalier i. Hvis man kunne undgå det og gøre betonen til at arbejde med bare ved at hælde vand i den, så har man et meget eftertragtet produkt.«

Opvarmning kan svække armeringen

Ifølge en pressemeddelelse fra det amerikanske meddelelse fra universitet påføres coatingen som en opslæmning, hvorefter armeringsjernet varmes op til 760 grader.

Fremstillingsmetoden bekymrer Per Goltermann.

»Jeg ville være meget påpasselig med sådan en metode, for armeringsjernets styrke er opnået ved at det trækkes ud i form, mens det køles ned. Hvis man varmer armeringsjernet op over 600-700 grader i længere tid, så risikerer man, at man mister styrken igen. Men hvis man kun varmer det op i kort tid, så burde det ikke give problemer.«

Universitetet har licenseret teknologien til firmaet Pro-Perma Engineered Coatings, der sammen med glasproducenten Mo-Sci Corp. vil udvikle patentet til et kommercielt produkt. Det første sted, produktet skal testes er på en »marin struktur« i Texas. Senere vil Pro Perma teste den nye coating på en bølgebryder på øen Oahu, som er en del af Hawaii-øerne.

»Det giver god mening at teste det der, for marine strukturer er dem, der er mest udsatte for korrosion. Særligt lige der, hvor bølgerne rammer. Desuden er både temperaturen og saltindholdet i havet omkring Hawaii ret højt, hvilket accelererer korrosionsprocessen.«

Saltindholdet omkring Hawaii er omkring 36 promille. Det svarer cirka til saltindholdet i Middelhavet, mens saltindholdet i eksempelvis Storebælt er omkring 20 promille.

Dokumentation

Læs pressemeddelelsen om den nye coating

Emner : Beton
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et andet stort problem er at hvis der er små huller i belægningen - og det er usandsynligt, der ikke er nogen - armeringsjern har mange skarpe kanter, der gør en "væske" som også epoxy opfører sig som ved opvarmning har svært ved t dække jævnt- så vil korrosionen foregå umiddelbart ved hullet. det betyder en meget lokaliseret korrosion, der :

1) Ikke laver de sædvanlige afskalninger, der advarer om problemerne.

2) Utroligt nemt sker en væsentlig reduktion af tværsnittet i stedet for et mere fordelt materiale tab på en større del af overfladen.

På den borede tunnel under Storebælt blev der anvendt epoxycoating i tunnel-elementerne.Måske er der nogen tidlige resultater derfra allerede?

Men lad os høre mere?

De bedste hilsner
Peter Kamp

  • 0
  • 0