Gladsaxe vil bruge fordampning som klimatilpasning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gladsaxe vil bruge fordampning som klimatilpasning

Illustration: Damp - Gladsaxes fordampningsprojekt

Denne artikel er forkortet. Læs den fulde udgave på Ingeniørens PRO-medie Watertech.

Beboerne i 117 lejligheder i en boligafdeling i Gladsaxe bliver i de kommende år vidner til et noget anderledes forsøg med klimatilpasning, så regnvandshåndteringen bliver mere miljøvenlig.

Udendørsområdet ved fire boligblokke i Pileparken under Arbejdernes Boligselskab bliver et laboratorium, hvor man gennem projektet ’Damp’ tester nye løsninger, der skal håndtere alt overfladevand ved at arbejde med fordampning.

Matriklen med et samlet areal på 15.400 kvadratmeter døjer med vand i kældrene, blandt andet fordi grundvandsspejlet står højt. Man ville håndtere overfladevandet på en miljømæssig grøn måde, men fik afslag fra kommunen. Problemet er, at grundvandsspejlet ligger så højt i dag, at man ikke vil tillade yderligere nedsivning, da man frygter, at grundvandsspejlet vil stige yderligere og give problemer blandt andet med vand gennem fundamentet til kælderen.

»Der er ikke noget nyt i at fordampe regnvand. Men det nye er, at vi vil forsøge at accelerere processen, så fordampning kan ske hurtigere og og mere massivt. Vi vil se på, om vi kan optimere vandmængden, som planter optager, ligesom vi vil se på fordampning fra forskellige typer overflader, og bruge den energi, vi har til rådighed i form af sol, vind og plantemateriale, der kan hjælpe til at øge fordampningen,« forklarer Morten Rask Madsen, der er projektleder for Damp.

Fordampning og absorption

Forskere fra Københavns Universitet står for selve planteforskningen, hvor man udvælger planter og skal teste, om man f.eks. med vandstøv og optimering af planternes vandoptag kan øje planternes fordampning. Man skal også undersøge, hvordan man kan sammensætte biotoper, der kan optimere fordampning og man arbejder med forskellige teknikker til at rense vandet.

Morten Rask Madsen og tegnestuen Byspektrum undersøger materialetyper, f.eks. skum- eller isoleringsmateriale, der kan bidrage til, at anlægget kan håndtere store mængder vand.

»Vi får brug for at strække fordampningen over tid, så vi kan opsamle vand gennem vinteren og fordampe gennem sommerhalvåret. Det er ud fra forudsætningen, at fordampningen tager tid, at der er et behov for at kunne opmagasinere vandet på smarte måder,« forklarer han.

Konkret tænker man også på at udnytte et relativt stort parkeringsareal, der går igennem området. Hvis der er for meget vand i depoterne, kan man f.eks. en sommerdag lede vandet ud over parkeringspladsen og lader det fordampe fra asfaltfladerne.

Denne artikel er forkortet. Læs den fulde udgave på Ingeniørens PRO-medie Watertech. Her kan du blandt andet læse mere om, hvordan Teknologisk Institut skal teste fordampning fra forskellige typer overflader til projektet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når de snakker om at opsamling regnvand og fordampe over tid, er det ret oplagt at bruge så meget som muligt det opsamlede vand til toiletskyl.

Måske endda også bruge af øverste problematisk grundvandsspejl, når regnvandsbeholderne er tomme.

  • 4
  • 0

Det er super positivet at de arbejder med spildevandet og store regnskyl i Gladsaxe kommune. Det er helt sikkert en udfordring med den geografi.

Ved Utterslev mose glæder vi os utroligt meget til at de holder op med at bruge overløbsbygværk U11 til at hælde kloarkvand direkte ud i mosen, når det regner. Vi er også klar over at UM23 skal lukkes.
https://bha.dk/2019/03/ny-spildevandsplan-...

  • 3
  • 0

Spændende projekt - det er altid interessant med projekter der løser udfordringerne lokalt på stedet.

Ja, vanddamp er også en drivhusgas - ca. 2/3 af drivhusgasserne er vanddamp.
Men indholdet af vanddamp i atmosfæren er primært bestemt af jordens overfladetemperatur. Jo varmere temperatur, jo mere vanddamp er eller kan der være i luften.

Hvis vi taler om den menneskeskabte del af klimaforandringerne, står CO2 for ca. 55% af den.
Derfor er øget fordampning ikke et problem - men hvis der brændes CO2 af, for at øge fordampningen vil det være et problem.

Hvis man regner på, hvor stor en del af energien fra solen der fordamper vand fra have, søer og land er det tydeligt, at menneskehedens bidrag til fordampningen pga. energiforbrug er meget lille (i forhold til energien fra solen).

  • 9
  • 1

Byg et ekstra vandrør system til toilet vand, det er mest oplagt.
Tilbyd derefter taphaner til blomster vanding eller vanding af haver.
Hvis der er noget til overs, så byg et springvand på en mørk flade, som så tændes i en kort periode og slukkes i en længere periode hvor vand fordampes. Så er der noget pænt at se på.

  • 2
  • 1

Ja, vanddamp er også en drivhusgas - ca. 2/3 af drivhusgasserne er vanddamp.
Men indholdet af vanddamp i atmosfæren er primært bestemt af jordens overfladetemperatur. Jo varmere temperatur, jo mere vanddamp er eller kan der være i luften.

Hvis vi taler om den menneskeskabte del af klimaforandringerne, står CO2 for ca. 55% af den.
Derfor er øget fordampning ikke et problem - men hvis der brændes CO2 af, for at øge fordampningen vil det være et problem.

Det her er da lige precis menneskeskabt, “normalt” ville en stor del af det vand man foreslår fordampet havne i jorden - det er der så ikke mulighed for så vi fordamper det. Dermed har vi eksporteret problemet fra at være vand i kælderen til at være ekstra 1/2˚C (lidt groft sagt).
Min pointe er at lige nu er vores problem CO2 som drivhusgas om noget tid bliver det H2O - man tænker ikke langsigtet nok.

  • 0
  • 6

Det betyder flere træer, dvs. parker og skove i bynærhed.
Så skal der besluttes om der skal være fredsskove og fredet skov i byzoner.
Hidtil viger træerne for byggeri, fremfor sanering i byerne.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten