Giver sygdomme dårlig tarmflora – eller er det omvendt?

24. december 2016 kl. 10:006
Giver sygdomme dårlig tarmflora – eller er det omvendt?
STU-forskerne resultaterne bidrager til hønen og ægget-diskussionen om, hvorvidt en tarmflora i ubalance kan forårsage sygdomme, eller om det er sygdomme, der ændrer tarmfloraen. (Illustration: Nanna Skytte) Illustration: MI Grafik.
Forskere på DTU har lavet den mest omfattende undersøgelse af tarmbakterier og fundet to, som øger risikoen for type 2-diabetes.
Jens Ramskov
Jens Ramskov
Videnskabsredaktør
Artiklen er ældre end 30 dage
Jens Ramskov
Jens Ramskov
Videnskabsredaktør

VIDENSKABENS TOP-5 - NOMINERET

En af Ingeniørens udvalgte megatendenser i år var ‘de gode bakterier’, som hjælper os til at fordøje maden, træne immunforsvaret, og som kan benyttes i sygdomsbekæmpelse.

Flere hjemlige forskningsgrupper arbejder inden for dette område, og en af dem finder vi på DTU Systembiologi. Forskerne herfra har tidligere markeret sig med videnskabe­lige topresultater – i år var ingen undtagelse.

Dine gode bakterier

I Ingeniørens serie af megatendenser kan du læse mere om 'dine gode bakterier' – din såkaldte mikrobiota, som hjælper dig med at tygge maden og træne immunforsvaret, og som forskerne håber, kan udnyttes i kampen mod sygdomme.
Følg med her.

I en artikel i Nature i juli viste lektor Henrik Bjørn Nielsen og flere DTU-forskere – i samarbejde bl.a. med Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet – at type 2-diabetes i nogen grad kan tilskrives tilstedeværelsen af bakterierne Prevotella copri og Bacteroides vulgatus i tarmen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Opsigtsvækkende dansk forskning: Disse to bakterier kan give type 2 diabetes

Henrik Bjørn Nielsen fortalte ved den lejlighed til Ingeniøren, at resultaterne er bane­brydende, da de giver et væsentligt bidrag til hønen og ægget-diskussionen om, hvorvidt en tarmflora i ubalance kan forårsage sygdomme, eller om det er sygdomme, der ændrer tarmfloraen.

Læs resten af magasinet

Denne artikel stammer fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2016. KLIK HER for at læse hele magasinet.

Som et nyt tilbud kan du i år også høre artiklerne fra magasinet som podcast. Ved at føje følgende xml-feed til din foretrukne podcast-app abonnerer du på Ingeniørens podcast https://www.ing.dk/cast/podcast.xml

HER KAN DU LÆSE en mere udførlig vejledning.

»Vi har vist, at bestemte tarmbakterier producerer nogle stoffer, der er kendte risikofaktorer for diabetes og sænker insulinfølsomheden hos mennesker,« sagde han og tilføjede:

»Det understreger, hvor vigtige bakterierne er, og det er et ret vigtigt trin inden for forskningen af mikrobiomet (tarmbakteriernes gener, red.), fordi det er første gang, at vi har vist en egentlig kausalitet mellem specifikke bakterier og insulinfølsomhed.«

Fandt mønstre i 700.000 gener

I en artikel i Nature Microbiology måneden efter stod Henrik Bjørn Nielsen, der i dag er chief scientific officer i den danske forskningsvirksomhed Clinical-Microbiomics, i spidsen for en forskergruppe, der fremlagde en mere generel undersøgelse med en omfattende kortlægning af, hvordan flere hundrede typer tarmbakterier påvirker hinanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jobs

Dine job
Vis alle

Forskerne havde med specialbygget måle­udstyr bestemt aktiviteten af over 700.000 gener fra flere hundrede forskellige bakteriearter samtidig. Kun ved at sammenfatte så store mængder data var det muligt at skabe overblik over mønstrene i bakteriernes gen­ekspression, der er et udtryk for, hvor aktive generne er.

Dette eksterne indhold er blokeret da du ikke har givet samtykke til markedsførings-cookies. For at se indholdet skal du opdatere dine cookie-indstillinger.
Fokus
Emner
6 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
Jan C Damgaard
6. oktober 2018 kl. 19:50

Umiddelbart ser jeg ikke steviosid nævn, måske er det ok?

Er det kunstigt? Egentlig snyder det bare smagsreceptorerne, så mindre søde varer opfattes som søde. Eneste men, er at blive vænnet til den søde vare så sukkersøde madvarer foretrækkes. Så hvis der på reklamerne står 30% mindre sukker, så er de med garanti fuld af kunstigt sukker. Effekten på ens blodsukker afslører disse "fupvarer". Tak EU, for at tillade denne svindel. Deklarationerne bliver kringlet så informationerne bliver uden værdi. Stevia påvirker ikke blodsukkeret modsat alle de kunstige midler. Problemet med tarmfloraen, er det hurtigt omsættelige sukker og stivelse.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
5
Lars Røssell
6. oktober 2018 kl. 18:11

Interessant ...

Umiddelbart ser jeg ikke steviosid nævn, måske er det ok?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
Glenn Møller-Holst
6. oktober 2018 kl. 15:39

Diskussion af:

The bacteria found in the digestive system became toxic when exposed to concentrations of only one mg./ml. of the artificial sweeteners.

Jeg gætter på at der i stedet for toxic skulle have stået intoxicated?

Kilde:

Molecules 2018, 23(10), mdpi.com: Measuring Artificial Sweeteners Toxicity Using a Bioluminescent Bacterial Panel: Citat: “… Toxic effects were found when the bacteria were exposed to certain concentrations of the artificial sweeteners. ... In this study, bacteria engineered to luminesce after exposure to certain stresses were used [42]. The bioluminescent bacteria, which luminesce when they detect toxicants, act as a sensing model representative of the complex microbial system. ... 5. Conclusions The toxicity effect of six artificial sweeteners and ten sports supplements was evaluated by the exposure to a bioreporter panel, which consists of three different bioluminescent bacterial strains (E. coli), i.e., cytotoxic (TV1061), genotoxic (DP2794) and strain sensitive to membrane damage agents (DPD2544). …However, the triggered luminescent and affected growth rates indicate that all tested sport supplements were toxic to the bacteria.… In this study, we demonstrated the toxicity effect on E. coli in vitro. With this consideration, we may speculate that the response observed in our study may be relevant to gut microbiome and thus may influence human health. Moreover, since artificial sweeteners are resistant to wastewater treatment processes [33], they have been identified as emerging environmental pollutants [31,32]. …"

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Glenn Møller-Holst
6. oktober 2018 kl. 14:16

Kunstige sødemidler lader til at gøre nogle tarmbakterier (en del af tarmens mikrobiom, tidligere tarmflora) giftige:

American Associates, Ben-Gurion University of the Negev. (2018, October 1). Artificial sweeteners have toxic effects on gut microbes. ScienceDaily: Citat: "... The collaborative study indicated relative toxicity of six artificial sweeteners (aspartame, sucralose, saccharine, neotame, advantame, and acesulfame potassium-k) and 10 sport supplements containing these artificial sweeteners. The bacteria found in the digestive system became toxic when exposed to concentrations of only one mg./ml. of the artificial sweeteners."We modified bioluminescent E. coli bacteria, which luminesce when they detect toxicants and act as a sensing model representative of the complex microbial system," says Prof. Ariel Kushmaro, John A. Ungar Chair in Biotechnology in the Avram and Stella Goldstein-Goren Department of Biotechnology Engineering, and member of the Ilse Katz Institute for Nanoscale Science and Technology and the National Institute for Biotechnology in the Negev. "This is further evidence that consumption of artificial sweeteners adversely affects gut microbial activity which can cause a wide range of health issues."Artificial sweeteners are used in countless food products and soft drinks with reduced sugar content. Many people consume this added ingredient without their knowledge. Moreover, artificial sweeteners have been identified as emerging environmental pollutants, and can be found in drinking and surface water, and groundwater aquifers. ..."

  • more_vert
    • insert_linkKopier link