VIDENSKABENS TOP-5 - NOMINERET
En af Ingeniørens udvalgte megatendenser i år var ‘de gode bakterier’, som hjælper os til at fordøje maden, træne immunforsvaret, og som kan benyttes i sygdomsbekæmpelse.
Flere hjemlige forskningsgrupper arbejder inden for dette område, og en af dem finder vi på DTU Systembiologi. Forskerne herfra har tidligere markeret sig med videnskabelige topresultater – i år var ingen undtagelse.
I Ingeniørens serie af megatendenser kan du læse mere om 'dine gode bakterier' – din såkaldte mikrobiota, som hjælper dig med at tygge maden og træne immunforsvaret, og som forskerne håber, kan udnyttes i kampen mod sygdomme.Dine gode bakterier
Følg med her.
I en artikel i Nature i juli viste lektor Henrik Bjørn Nielsen og flere DTU-forskere – i samarbejde bl.a. med Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet – at type 2-diabetes i nogen grad kan tilskrives tilstedeværelsen af bakterierne Prevotella copri og Bacteroides vulgatus i tarmen.
Læs også: Opsigtsvækkende dansk forskning: Disse to bakterier kan give type 2 diabetes
Henrik Bjørn Nielsen fortalte ved den lejlighed til Ingeniøren, at resultaterne er banebrydende, da de giver et væsentligt bidrag til hønen og ægget-diskussionen om, hvorvidt en tarmflora i ubalance kan forårsage sygdomme, eller om det er sygdomme, der ændrer tarmfloraen.
Denne artikel stammer fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2016. KLIK HER for at læse hele magasinet. Som et nyt tilbud kan du i år også høre artiklerne fra magasinet som podcast. Ved at føje følgende xml-feed til din foretrukne podcast-app abonnerer du på Ingeniørens podcast https://www.ing.dk/cast/podcast.xml HER KAN DU LÆSE en mere udførlig vejledning.Læs resten af magasinet
»Vi har vist, at bestemte tarmbakterier producerer nogle stoffer, der er kendte risikofaktorer for diabetes og sænker insulinfølsomheden hos mennesker,« sagde han og tilføjede:
»Det understreger, hvor vigtige bakterierne er, og det er et ret vigtigt trin inden for forskningen af mikrobiomet (tarmbakteriernes gener, red.), fordi det er første gang, at vi har vist en egentlig kausalitet mellem specifikke bakterier og insulinfølsomhed.«
Fandt mønstre i 700.000 gener
I en artikel i Nature Microbiology måneden efter stod Henrik Bjørn Nielsen, der i dag er chief scientific officer i den danske forskningsvirksomhed Clinical-Microbiomics, i spidsen for en forskergruppe, der fremlagde en mere generel undersøgelse med en omfattende kortlægning af, hvordan flere hundrede typer tarmbakterier påvirker hinanden.
Forskerne havde med specialbygget måleudstyr bestemt aktiviteten af over 700.000 gener fra flere hundrede forskellige bakteriearter samtidig. Kun ved at sammenfatte så store mængder data var det muligt at skabe overblik over mønstrene i bakteriernes genekspression, der er et udtryk for, hvor aktive generne er.
