»Giv os 60 satellitter, så skal vi fortælle om der er liv på Kepler-22b«

Astronomerne kan sagtens finde ud af meget mere om den nye, jordlignende planet, Kepler-22b, end de ved nu. Det er kun et spørgsmål om, hvor mange penge vi vil bruge på at opnå den viden. Det siger astronom Christoffer Karoff fra Aarhus Universitet.

»Vi har en lang ønskeseddel til det observationsudstyr, vi drømmer om at have på satellitter. Vi ved udmærket, hvad vi har brug for. For eksempel 60 satellitter i kredsløb med dyrt grej, det er en ønskedrøm. Men jeg er ikke sikker på, at vi når det i min levetid,« siger han.

Planeten Kepler-22b er i øjeblikket det store samtaleemne på astronomkonferencen First Kepler Science Conference, som bliver afviklet hos Nasa i USA. Den danske professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fra grundforskningscentret Stellar Astrophysics Center er til stede på konferencen.

Interessen samler sig om denne planet, fordi det er den exoplanet (altså en planet i et fremmed solsystem), som indtil videre har størst mulighed for at kunne rumme liv, der ligner Jordens.

Dens diameter er 2,4 gange Jordens, dens år er 290 jorddage langt, og dens overfladetemperatur er cirka 22 grader celsius.

»Den er lidt tættere på sin sol end vi, men til gengæld skinner dens sol ikke helt så kraftigt som vores,« siger Christoffer Karoff.

Fjerne stjerners lys vibrerer

Hvordan er det muligt at finde ud af så mange egenskaber ved en planet, som ikke kan ses direkte, fordi den er 600 lysår væk?

»Vi kigger på bittesmå lysvariationer i lyset fra dens stjerne. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi bruger satellitobservatoriet Kepler, som cirkler uden for vores atmosfære. Vi ser en lille formørkelse i stjernelyset for hver 290 dage, og deraf kan vi slutte, at planeten har en omløbstid på 290 dage,« siger Christoffer Karoff.

Det næste er stjernens størrelse og størrelsesforholdet mellem planet og stjerne - det afgøres af, hvor meget lyset formørkes. Og det er præcis den ekspertise, som Aarhus Universitets forskere bidrager med til de resultater, der bliver offentliggjort på astrokonferencen i disse dage.

»Vi bruger astro-seismologi, som vi længe har udviklet i forbindelse med studier af vores egen sol. Det vil sige studier af konvektionsstrømme i stjernens gasser. Sådanne luftstrømme får lyset til at svinge ganske lidt, nogle få parts per million, og det kræver rigtig præcise instrumenter som dem, der er på Kepler,« siger han.

De små svingninger kan fortælle, hvor stor stjernen er, hvor meget den vejer, hvor kraftigt den lyser og i visse tilfælde også, hvor gammel den er. Lysstyrken beregnes efter nogle matematiske modeller som funktion af størrelse og vægt. Og med alle disse tal kan man også beregne, hvor langt den ligger fra sin stjerne, og hvor meget lys den modtager fra stjernen.

Atmosfæren skal nærstuderes

»Hvis vi nu forestiller os, at den har en atmosfære som vores (det ved vi ikke endnu), hvad ville temperaturen så være på overfladen? Og det bliver altså cirka 22 grader. Det er foreløbig kun et skøn, for vi har endnu ikke set planetens atmosfære,« siger Christoffer Karoff.

Og hvis Kepler-22b har en atmosfære, så har den mulighed for at fastholde en atmosfære, som er lidt tykkere end Jordens. Fordi Kepler-22b er lidt tungere end Jorden.

»Men atmosfæren vil i hvert fald ikke være så tyk som på Venus. Det er vi ret sikre på,« siger han.

Sikkerhed får astronomerne imidlertid først, når de har fået tid til at studere nogle lysspektre. Det bliver det næste.

»Vi ved fra Jordens atmosfære, at den er gennemsigtig i synligt lys, men ikke ret gennemsigtig i infrarødt lys. Så når vi kigger på Kepler-22b's genskin i henholdsvis synligt og infrarødt lys, så skal lysdifferencen være forårsaget af en atmosfære,« siger Aarhus-astronomen.

Er solsystemer overhovedet stabile?

En anden ting, der skal udforskes, er planetens alder. De fleste forskere er enige om, at planeter dannes i løbet af de første 100 millioner år efter en stjernes fødsel, så når stjernens alder er beregnet, følger planetsystemet med omtrent samme alder.

»Det bliver interessant at finde ud af, om planetsystemet er for eksempel to milliarder år eller ti milliarder år gammel, for det kunne give os noget viden om, hvordan sådan nogle planetsystemer udvikler sig over tid. Det var noget, man for 10-15 år siden troede, man havde helt styr på. Men med opdagelsen af exo-planeterne har det vist sig at være forkert. Vi ved ikke ret meget om det alligevel,« erkender Christoffer Karoff.

En sådan viden vil ellers kunne give en indikation af, hvordan forholdene var her på Jorden, dengang livet opstod. Det har nemlig vist sig, at planetsystemer er langt mere dynamiske i deres udvikling, end man troede før. Planeterne påvirker hinanden og skaber ustabilitet. Det kan få planeter til at bevæge sig ud og ind i deres bane. I yderste konsekvens kan det få en planet til helt at forlade sit solsystem.

Der er altså masser at tage fat på for astronomerne. Der er cirka 2.000 potentielle exo-planeter. Kun de 26 (tallet ændrer sig løbende, mens konferencen står på) er foreløbigt bekræftede planeter.

Tilbage til Christoffer Karoffs drømmescenarie: 60 astronomiske målesatellitter i formation rundt om Jorden med det dyreste og bedste udstyr.

»Så kunne vi fortælle, om der er liv på Kepler-22b. Der skulle selvfølgelig en del arbejde til. Men så kunne vi for eksempel finde de rigtige forhold mellem methan, ilt, CO2 osv. på planeten, og det ville være afslørende for, om der findes liv,« siger han.

Dokumentation

Artikel i Science
Kepler konferencens hjemmeside
Stellar Astrophysics Centers hjemmeside
Keplers hjemmeside

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Eller bare ude på at få flere penge?

Vi ser en lille formørkelse i stjernelyset for hver 290 dage, og deraf kan vi slutte, at planeten har en omløbstid på 290 dage,« siger Christoffer Karoff.

Eller der er 2 planeter med forskellig masse men samme omløbstid.

er der ifølge Aarhus-astronomer næsten ikke grænser for, hvad man kan få at vide om den, hvis man kaster en stor pose penge efter projektet.

Og hvad kan vi bruge det til. Man kaster da ikke penge efter noget, der ikke giver et praktisk output.

Sådanne luftstrømme får lyset til at svinge ganske lidt, [b]nogle få parts per million[/b], og det kræver rigtig præcise instrumenter som dem, der er på Kepler,« siger han.

Øh, hva'.

Så når vi kikker på Kepler-22b's genskin i henholdsvis synligt og infrarødt lys, så skal lysdifferencen være forårsaget af en atmosfære,« siger Aarhus-astronomen.

Eller også består planeten, hvis den altså har en fast overflade, af noget lysabsorberende materiale.

  • 0
  • 1

600 lysår er ligegodt et så langt væk at vi aldrig kommer dertil endsige vil kunne kommunikere med planeten. Er det egentlig ikke ret ligegyldigt udover det fantastiske at jorden måske ikke er den eneste planet med såkaldt "intelligent" liv?

  • 0
  • 1

??? Man skal vist være ingeniør for at kunne skrive sådan noget.

Det er det man kalder et paradigmeskift. Alting er forandret, men alligevel er alting forandret - men bare det at "begivenheden" er sket gør forskellen. Som det f.eks skete da Galileo så Jupiters måner.

At opdage en ny verden vil da rokke ved noget, ikke?

  • 0
  • 0

[quote]Vi ser en lille formørkelse i stjernelyset for hver 290 dage, og deraf kan vi slutte, at planeten har en omløbstid på 290 dage,« siger Christoffer Karoff.

Eller der er 2 planeter med forskellig masse men samme omløbstid.[/quote]

Hvordan pokker slutter du det? Altså samme bane, men i hver sin ende? Og hvorfor forskellig masse? Man må da gå ud fra at de har målt flere gange og fået det samme lysfald.

[quote]er der ifølge Aarhus-astronomer næsten ikke grænser for, hvad man kan få at vide om den, hvis man kaster en stor pose penge efter projektet.

Og hvad kan vi bruge det til. Man kaster da ikke penge efter noget, der ikke giver et praktisk output.[/quote]

Rumkapløbet, månelandingerne. Var de blevet foreslået i dag, var de sikkert ikke blevet godtaget. Men du glemmer at når vi snakker grundforskning, så ved man ofte ikke hvad man får ud af det. Det er ufatteligt hvor mange skeptikere der findes når det gennem historien gang på gang har vist sig at vi ikke opfandt glødepæren ved at videreudvikle på stearinlyset.

  • 0
  • 0

600 lysår er ligegodt et så langt væk at vi aldrig kommer dertil endsige vil kunne kommunikere med planeten. Er det egentlig ikke ret ligegyldigt udover det fantastiske at jorden måske ikke er den eneste planet med såkaldt "intelligent" liv?

I fremtiden skal vi kolonisere planeter!!!

Forestiller vi os at vores energi konsumption stiger i henhold til karshadev skalaen, så får vi brug for i fremtiden at flytte andre steder hen i universet.

Ganske vidst ikke i min eller din tid, men om måske 10.000-100.000 år.

  • 0
  • 0

Med 60 satellitter vil de kunne finde ud af om der er liv på en planet 600 lysår væk? Så undrer det mig at de ikke for længe siden har afgjort om der er/var liv på Mars, som kun er nogle lysminutter væk.

  • 0
  • 0

De små svingninger kan fortælle, hvor stor stjernen er, hvor meget den vejer, hvor kraftigt den lyser og i visse tilfælde også, hvor gammel den er. Lysstyrken beregnes efter nogle matematiske modeller som funktion af størrelse og vægt. Og med alle disse tal kan man også beregne, hvor langt den ligger fra sin stjerne, og hvor meget lys den modtager fra stjernen.

Der menes vist "planeten" i første linje ...

  • 0
  • 0

Der menes vist "planeten" i første linje ...

Nej, den er skam god nok. De små svingninger i stjernelyset kan fortælle hvor stor stjernen er. Observationerne af "dyk" i lyset når planeten passerer foran stjernen giver kun det relative forhold mellem planet og stjerneradius. Men med svingningerne kan den absolutte stjerne-radius udregnes og således kan man finde planetens faktiske radius. Men i sidste linie du citerer skal "den" bestemt forstås som planeten.

  • 0
  • 0

Af artiklen fremgår: Der er cirka 2.000 potentielle exo-planeter. Kun de 26 (tallet ændrer sig løbende, mens konferencen står på) er foreløbigt bekræftede planeter.

Det er, baseret på andre kilder, meget forkert. Exo-planeterne klassificeres efter størrelse og efter placering i forhold til stjernen ("green Zone").

Det letteste sted at læse mere, og sandsynligvis helt ajour information, er selvfølgelig Wikipedia.org (ikke .dk). Søg på "extrasoler planets", men følg også nogle af de viste links.

Iøvrigt er der en god beskrivelse af Kepler-22b (som artiklen handler om).

P.S.: Iøvrigt kan man have mange meninger om liv eller ikke-liv på andre planeter. Det er anbefalelsesværdigt at forstå "Drake Equation" - ikke mindst i lyset af opdagelserne siden 2009. Det giver som minimum en referenceramme - som man kan elske eller hade.

Jeg synes selv det er fornuftigt at forvente liv "derude" - sandsynligheden synes at være større end at vinde i onsdags-lotto.

  • 0
  • 0

Af artiklen fremgår: Der er cirka 2.000 potentielle exo-planeter. Kun de 26 (tallet ændrer sig løbende, mens konferencen står på) er foreløbigt bekræftede planeter.

Ja, det er fundet mange flere exoplaneter, det er rigtigt. De tal der er tale om her, er planet (kandidater) fundet udelukkende af Kepler satelliten, men det er ikke nemt at vide hvis ikke man har info andetsteds fra. ;-)

  • 0
  • 0

Ifølge Einstein vil det tage 1200 år at sige hallo, og modtage et svar.

Heldigvis er det kun sådan, hvis vi fortsætter med at bruge Einsteins relativitetsteorier på denne planet.

Elektromagnetisme bevæger sig med lysets hastighed. Det kan vi ikke komme udenom.

Kvantemekaniske effekter foregår øjeblikkeligt.

Dvs at vi kan kommunikere i realtime med hele universet, når vi får kontrol over kvantefysik, og vi er godt på vej.

Fysikerne siger at vi ikke kan overføre informationer øjeblikkeligt, men det er da en udfordring at løse det problem.

Der er et problem der er større.

Hvordan kommer vi udenom Einstein?

Jeg har et bud på

http://crestroyertheory.com/the-theory/

Men jeg advarer, det er ren crackpot for mange.

  • 0
  • 0

Er der ikke noget om,at nogle partikler i CERN har overskredet lysets hastighed,måske ved at skabe en supersonisk forvrængning af rumtiden. I så fald er warp 7 ikke en umulighed.

cand.scient,phD studerende thorkild bentsen,Aarhus

  • 0
  • 0

Det var neutrinoer og det er ikke verificeret endnu.

Jeg tror ikke at det bliver det, for hvis det viser sig at neutrinoer faktisk er hurtigere end lys, så siger Einsteins relativitetsteori, at det er fordi lyset smutter igennem andre dimensioner.

Vi skal igennem Einstein, og den manglende Higgs er første skridt på vejen.

  • 0
  • 0

Hvorfor er lys hurtigst i et perfekt vacuum?

Hvis man skyder en geværkugle ind i en gas, så ser jeg udmærket at geværkuglen kolliderer med mange atomer, og derfor får mindsket hastigheden.

Men en lysstråle burde enten gå mellem alle atomer (og dermed bevare sin "vacuum-hastighed") eller absorberet af et atom (og dermed stoppe fuldstændigt).

Der er godt nok noget med, at lysstrålen anslår en elektron i atomet, som skifter bane, og efterfølgende emitterer en tilsvarende lysstråle når elektronen falder på plads igen.

Det rejser så to andre spørgsmål: -Lysstrålen går stadigvæk igennem gassen. Hvordan "ved" det enkelte atom i hvilken retning det skal udsende lyset efterfølgende? -Man skulle tro at man ville observere at en delmængde af lyset ankom med "vacuum-hastighed", idet der burde være en eller anden sandsynlighed for at noget af lyset slet ingen atomer rammer.

  • 0
  • 0

Hvordan pokker slutter du det? Altså samme bane, men i hver sin ende? Og hvorfor forskellig masse? Man må da gå ud fra at de har målt flere gange og fået det samme lysfald.

Hvis de lå i den samme bane og altså havde samme masse, ville de før eller siden blive påvirket til at mødes af omgivelserne. Hvis de har forskellig masse, kan de bevæge sig uafhængigt af hinanden i parallelle baner med forskellig afstand til deres sol med samme omløbstid.

  • 0
  • 0

På et tidspunkt så jeg en udsendelse på National Geographic om dinosaurer. Man havde fundet nogle skeletrester, og ud fra dem kunne man drage kunklutioner om kræets vægt, størrelse, spisevaner, hudfarve (!), levetidslængde, og for at det ikke skal være løgn, sociale strukturer i "dinosamfundet".

Kort sagt, ud fra et par få knoglerester fortalte man et eventyr som kunne strækkes over en times tid. Fordelen ved den slags eventyr er jo, at de hverken kan bevises eller modbevises. Ethvert gæt kan være lige så godt som ethvert andet gæt.

Det forekommer mig, at al snak om exoplaneter falder i samme kategori.

Uanset hvordan man vender og drejer det, vi kommer formodentlig aldrig ud af vores eget solsystem. Men det gør heller ikke så meget i første omgang, hvis vi skal "emigrere" fra Jorden, er jeg sikker på at Mars er et mindst lige så godt bud på et nyt domicil. Bevares, der skal terraformes lidt, men sikkert ikke så meget som på planeter i andre solsystemer.

Men lad os nu lige sende et par mennesker til Mars først, så vi kan få lavet en troværdig analyse af boligmarkedet der oppe !

  • 0
  • 0

Også lidt min kæphest, at afstandene simpelthen er for store - der er omkring 20 lysminutter til Mars, og dem har vi ikke kunnet overvinde i perioden siden juli 1969 - populært sagt skete udviklingen i transport (over landjorden) i årene fra 1903 til 1969 og så gik den (stort set) i stå - verdens mest brugte langdistancefly er stadig 747'er og vi er ikke kommet (bemandet) længere væk end det sølle stenkast (sammenlignet med blot interplanetare rejser) der er til månen. Og begynder vi at tale om interstellare for ikke at nævne intergalaktiske rejser, er der langt igen.

Snakker vi ikke om en 2 års mission for at nå Mars retur - hvis samme hastighed skal bruges på en tur til Keppler 22-b vil den tage 30 millioner år (med forbeholf for regnefejl) hvilket jo er en del i forhold til menneskehedens historie ;o)

MEN: Derfor er det da stadig interessant at blive klogere på, "whats out there" - al sandsynlighed taler vel for, at vi ikke kan være de eneste, men at få viden bliver nok svært med nutidens fysiske love ?

  • 0
  • 0

Enig Flemming....evner for talsammenhænge, kan være den største fantasidræber og du har ret i at ved første øjekast på de sidste 40 år kan man komme til at tro, at der ikke sket så meget nyt.

Holder man på det, er det klart at behovet for tid i intergalatiske rejser overstiger langt menneskets bevidste histore og sandsynligt også den virkelige historie. Man kan derfor have sine tvivl om det er værd at beskæftige sig med de ting.....og så alligevel.

For i min levetid, er rejser blevet meget kortere tidsmæssigt og prismæssigt og den teknologiske udvikling har været omvæltende.....selv B 747 af idag er anderledes en den første og i mellemtiden har to supersoniskefly været luften og har forladt markedet igen. Concorden og Tupolev 144 efter fatale crasch...underligt nok det samme sted ..Paris for begge fly.

Men den elektroniske udvikling har ikke stået stille i den samme periode og de apparater vi har fået adgang til, er jo ved at vende op og ned på alles hverdag overalt. Postvæsen, produktion, tidsmåling,navigation, telefoni,fotografi,kommunikation, vidensdeling konstruktion, måling, arkivering og sprogcentralisering.

Det kan jo være at menneskets fremtid er forbi og noget andet tager over, der kan nå derud hvor vor skrøbelighed og levetid ikke magter det.

I

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke alle de der indlæg om distancer og kommunikation - som mest minder om Holberg's "Jeppe på bjerget": stenen som ikke kunne eller måske kunne: ergo est .....morlille ....

Jeg finder det grundvidenskabeligt facinerende at lede efter "muligheder for liv (som vi kender det)" og dernæst også efter "liv derude". Det ligger dybt i min videnskabelige forståelse - nemlig behovet for erkendelse.

Tidligere i astronomien / astrofysikken har der været "store opdagelser" - der er en hel perlerække karakteriseret ved kendte navne som enhver kan læse om andet steds. De seneste år har, på trods af alle forudsigelser om det modsatte, muliggjort en observationsteknisk forfinelse af observationsteknikker som nu kan kortlægge tusindevis af exoplaneter på få år (Kepler teleskobet). Hvad kan det ikke blive til ?

Analogier er gode, så sammenlign med optiske mikroskobet, som blev opfundet i 1590 og som vel kulminerer i 1934 med farvekontrastmikroskobet. Med delvis overlap opfindes elektronmikroskobet og scanning-tunnelmikroskobet i 1981. Tænk hvilke erkendelser inden for biologi og fysik disse opfindelser har kastet af sig ?

Videnskabelig erkendelse starter med nyskerrighed - exoplaneter er klart genstand for min nyskerrighed. Så skal vi ikke glemme indvendingerne og dumsmarte argumenter (frit opfundet) ala Holberg ?

  • 0
  • 0

Efter min ringe mening genereres "støjen" af de (populær)videnskabsfolk som ustandseligt råber op om så den ene og så den anden planet, som [b]kunne[/b] være beboelig.

Som min historie med filmen om dinosaurene forhåbentlig illustrerer, mener jeg at man også her drager meget vidtrækkende konklusioner på et yderst spinkelt grundlag.

Alle os der er lidt oppe i årene, har allerede flere gange oplevet at man har måttet justere kraftigt på estimater af f.x. universets alder og dermed størrelse, om universet udvider sig eller trækker sig sammen, eller om det nu bare er som det er.

Hvad nu hvis vi virkeligt besluttede os for at brænde x miliarder (hvor x er et stort tal) af på at sætte de ønskede satelitter i kredsløb, og vi så finder ud af at vi havde sat et komma forkert et sted, så temperaturen på planeten ikke er 20 grader C, men 200 grader ? Surt show.

Men selvfølgelig, i betragtning af at det alligevel ville tage 120 år før vi fik svar på en henvendelse (hvis kommafejlen ikke er i vores afstandsestimater) så kan det jo være lidt ligemeget.

Jeg synes det kunne være langt mere interessant at kigge indad mod den atom- og kvanteverden som notorisk er lige foran vores næse, end at kigge udad mod nogle stjerner som vi alligevel aldrig når.

Og i en verden med tiltagende sultproblemer er det ærlig talt en fornærmelse mod verdens fattige at brænde sådanne beløb af på noget, som med statsgaranti ikke fører til noget.

Interessant ? Bestemt, ellers gad vi vel slet ikke debatere det. Nyttigt ? No Fxxxxxx Way !

  • 0
  • 0

Uden den forskning vi har fortaget i den vestlige verden i forrige århundrede, havde jordens befolkning ikke have haft den størrelse den har idag.......der havde været lige så mange fattige og langt flere ville være døde af alt muligt andet end sult, så man kan kun være enig forskning er noget (forbudt ord) og bør kun finde sted som udvikling efter ordre fra magthaverne om at kun dette område er det tilladt at interessere sig for.

Sarcasme er tilstede

  • 0
  • 0

@ Bjarne

Meget enig, men langt størstedelen af den forskning rettede sig netop også efter det nære: En forståelse af vores "økosystem" og hvordan vi spiller sammen med det. Her er lægevidenskaben et glimrende eksempel. Og forskning i først dampmaskiner (som gav os den industrielle revolution) og alt det der fulgte efter.

Jeg synes da egentlig også at vores små svipture til månen kan have haft deres berettigelse.

Men jeg synes ikke at du kan stille det så sort/hvidt op: [b]Enten[/b] er [b]al[/b] forskning noget skidt, eller også er [b]al[/b] forskning det evigt saliggørende.

Jeg synes således absolut ikke at [b]al[/b] forskning er noget (forbudt ord), men alle de "nye" "videnskaber" som alle begynder med "exo" er efter min mening spild af kræfter, og kun værd at smide penge efter hvis alternativet er at pengene bliver brugt til noget der er værre.

  • 0
  • 0

Det kan man jo mene om hvad man vil. Men hele idéen med grundforskning er vel at man ikke på forhånd ved hvad det kan anvendes til. I den forstand er exo-"insæt passende ord" vel ikke voldsomt forskellig fra andre former for grundforskning.

Grundforskning bliver (forhåbentlig) drevet af en nysgerrighed efter at forstå hvordan verden er skruet sammen. Noget af den viden viser det sig så senere at man kan anvende til noget, og noget vedbliver at være hvad det var fra starten, nemlig viden. Og ikke mere end det. Men det ved man jo ikke på forhånd.

Hvis ikke jeg husker helt forkert var eksempelvis laseren en løsning på et problem der ikke fandtes da den blev opfundet. Det viste sig så senere at den havde en hel del anvendelsesmuligheder, men den slags ved man jo ikke på forhånd. Og det er jo ikke fordi astronomien ikke bidrager til verden omkring os. De direkte resultater er jo primært "bare" ny viden, men tror ikke man skal undervurdere astronomiens indflydelse på udvikling af nye materialer/detektorer/legeringer der så senere viser sig at være anvendelige i helt andre sammenhænge end oprindeligt tænkt.

  • 0
  • 0

@ Neils

53 % af en årgang idag kommer i gymnasiet og har efter endt uddannelse med middelkarakterer kun mulighed for at blive bøfsteger i en McDonalds eller buschauffør.......er det ikke en dyr måde for samfundet at spilde de unges tid på, hvis man ikke kan beskæftige dem med noget fortsat nytteløst som at finde exoplaneter?

  • 0
  • 0

[quote]er det ikke en dyr måde for samfundet at spilde de unges tid på, h

En generel bredere horisont i befolkningen er væsenlig for demokratiet og bidrager til en større international afmystificering. [/quote]

Fint argument og accepteret... men hvad har det med en planet i 600 lysårs afstand at gøre, jeg tilslutter mig fuldstændig til Niels Terps meget fornuftige indstilling til tingene !

  • 0
  • 0

Hvorfor er lys hurtigst i et perfekt vacuum?

Lysets hastighed bestemmes af materialets elektriske egenskaber, lige som en lydbølges udbredelse bestemmes af materialets mekaniske egenskaber (der er ikke tale om absorption og reemission).

Hvor en lydbølge er en vekselvirkning imellem lufttryk og lufthastighed, er en lysbølge en vekselvirkning imellem elektrisk og magnetfelt.

Specifikt bestemmes lyshastigheden af materialets elektriske permittivitet (e) og magnetiske permeabilitet (u), og lyshastigheden er faktisk simpelthen c = 1 / kvadratroden( e * u ).

Det er i dag ret simpelt at måle lyshastigheden helt præcist, og dermed også hvor meget den er forskellig i forskellige materialer. Afvigelsen fra lyshastigheden i vaccum kaldes materialets refraktionskoefficient (n), og benyttes meget ved beregning af optiske egenskaber.

  • 0
  • 0

Med 60 satellitter vil de kunne finde ud af om der er liv på en planet 600 lysår væk? Så undrer det mig at de ikke for længe siden har afgjort om der er/var liv på Mars, som kun er nogle lysminutter væk.

Med 60 sattelitter vil man kunne se om der er store mængder liv, dvs. at man vil kunne fastslå om planeten har en biosphære som f.eks. Jorden.

Hvis Mars havde været dækket af skove, havde vi vist det for mindst 60 år siden, længe inden vi sendte prober derop. Det ville ikke tage mange minutters observation, med nuværende teleskoper, at fastslå den kemiske sammensætning af Mars atmosfære, og udfra det kunne sige at der var photosyntese.

I praksis er Mars mere død end Sahara - og så skal man altså lidt tættere på for at kunne fastslå om der evt. er et par encellede organismer der har overlevet eller ej. Og hvorvidt der kan findes fossiler fra tidligere liv, er der vist ingen der vil påstå kan observeres fra satellit.

  • 0
  • 0

... Det forekommer mig, at al snak om exoplaneter falder i samme kategori [eventyr, der ikke kan (mod)bevises]. ...

Jeg vil mene, at det er fordi du ikke har brugt så meget tid, på at se på forskningen på området? De nævner at der er 2.000 kandidater, og 26+ bekræftede planeter (blot fra Kepplers data). Totalt set kender vi 725 BEKRÆFTEDE exoplaneter i dag (11. jan 2011), og det vokser vel med et par stykker om ugen.

Og "bekræftede" betyder at der er flere forskellige observationsmetoder, der påviser den samme planet, med samme kredsløbsparametre.

Det imponerende i det felt er jo, at man på 10 år er gået fra at "det kan nok ikke lade sig gøre, at detektere exoplaneter i dag", til at man nu har 5-6 helt forskellige metoder, der hver især er i stand til at detektere exoplaneter, og fastslå en række parametre for dem.

De bekræftede exoplaneter er med andre ord ikke noget vi tror - det er noget vi er meget meget sikre på. En del exoplaneternes masser og kredsløbsparametre kan beregnes ganske præcist (det gælder selvfølgelig især for "hot jupiters"), omend det næppe gælder for de planeter pressen synes er mest spændende - dem der ligner Jorden. Det er jo dem som teknikken først lige er ved at være godt nok til at kunne detektere, og som vi derfor ikke har fundet mange af endnu.

Du vil bemærke, at forskerne IKKE siger at de kender exoplaneternes faktiske temperatur - det de kender er exoplaneternes samlede solindstråling per areal. Med kendt indstråling, mangler man stadig både albedo og emittivitet for hhv. langbølget stråling og den pågældende stjernes spektrum. Det kender man så vidt jeg ved endnu ikke for nogen exoplanet. Det eneste man derfor kan sige er, at hvis exoplaneten har en atmosfære og overflade som jordens, så vil dens temperatur være f.eks. 22 grader. Og det er typisk meget præcist kendt, men er naturligvis en arbitrær fordsætning.

For i virkeligheden kan planeten jo have en ekstrem drivhuseffekt og en middeltemperatur på 70 grader. Eller den kan være dækket af is, og derfor have en enorm albedo, der giver en middeltemperatur på -20 grader. Dét ved vi ikke endnu. Ligesom vi ikke kender sammensætningen af dens atmosfære - og dermed om der er udbredt photosyntese tilstede, som på jorden.

Men vi ved hvordan det kunne måles. En af mulighederne er et stort rum interferometer, der direkte ville kunne opløse exoplaneten optisk, seperat fra dens stjene. Dvs. et teleskopsystem bestående af flere teleskoper i kredsløb, der tilsammen ville få en opløsning der var stor nok til direkte at se exoplaneten (uden at blive blændet af dens stjerne). Men det er jo ikke en billig ting. Omvendt ville den tilføje endnu en metode til at verificere exoplaneter, og især en metode der var så simpel at forstå, at den ville appelere til mange. Og så er den altså heller ikke sværere at implementere - vi gør det jo i stor stil med radioteleskoper i dag, på jordoverfladen. Så jeg vil blive dybt forbløffet, hvis vi ikke har et sådant system om 100 år - uanset hvad vi så vil bruge det til.

Hvad nu hvis vi virkeligt besluttede os for at brænde x miliarder (hvor x er et stort tal) af på at sætte de ønskede satelitter i kredsløb, og vi så finder ud af at vi havde sat et komma forkert et sted...

Tja hvad så? Så drejer man satelliterne mod den næste på listen af den 100.000'er af exoplaneter et sådant system ville kunne finde og karakterisere... Vi taler jo ikke om at have sendt et rumskib af sted, med 1000 emmigranter, der bliver slemt skuffet når de kommer frem efter tusinde år - vi taler om nogle timers observationstid, der gav et andet resultat en forventet. Og et helt univers af nye observationer der venter på at blive gjort.

Typisk kommer de store aha-oplevelser vel netop, når man observerer noget andet end hvad man havde forventet. Ellers kunne man jo sidde i stolen med klapørene og tænke sig til alting, mens man flettede navleuld.

  • 0
  • 0

Richard Tøpholms indlæg 11/1 kl.2349 hører vist hjemme i en anden tråd.

MEN, ved læsning på Wikipedia kan "man" se, at formlen i vacuum er anderledes. Det fremgår nemlig, at lyshastigheden i vacuum i SI-systemet er fastsat (ikke målt) og at andre enheder derfor afledes (e.g. meter).

Så lyshastigheden i vacuum beregnes ikke af formlen. Kun lyshastigheden i andre stoffer beregnes af formlen - beregnet på grundlag af materiale- egenskaber beskrevet ved e og u (i mangel af græske bogstaver som ellers benyttes).

  • 0
  • 0

...på Wikipedia kan "man" se, at formlen i vacuum er anderledes. Det fremgår nemlig, at lyshastigheden i vacuum i SI-systemet er fastsat (ikke målt) og at andre enheder derfor afledes...

Formlen er den samme! Hvilke enheder der er vedtaget eksakt, er en lidt akademisk skelnen, der kun er væsentlig i metrologisk forskning, når man prøver at fastlægge naturkonstanterne mere præcist. I "almindelig" brug af formlen, forsøger man jo ikke at fastlægge en konstant, men f.eks. at beregne en afstand til en stjerne, eller tidsforsinkelsen fra en GPS satellit. Så BRUGER man jo formlen, og det er ligegyldigt hvilke enheder der er eksakte.

Hvis du havde set indlægget jeg svarede på, så var spørgsmålet egentlig HVORFOR lys i andre stoffer end vacuum, har en lavere hastighed. Og svaret er, at det er fordi de elektromagnetiske egenskaber for stoffet er anderledes end for vacuum, og det bestemmer bølgeudbredelsen. Altså ikke det foreslåede fænomen med absorption og reemmision (der kan forekomme men ikke har noget med lyshastighed at gøre).

  • 0
  • 0

Jeg kan både læse og skrive.

Sædvanligvis vil en størrelse på venstre side af et lighedstegn blive beregnet af udtrykket på højre side. Den formel du angiver opfylder ikke denne sædvane for vacuum fordi i SI systemet, som jeg skriver, lysets hastighed (c) er fastsat som en absolut numerisk naturkonstant (m/s) OG tilsvarende for magnetiske permeabilitet (u) i enheden (Vs)/(Am). Den elektriske permittivitet (e) er således en beregnet konstant (F/m eller A2·s4·kg−1·m−3). Jeg er ikke metrologi-ekspert, men jeg ved do så meget om målesystemer, at de fastlægger, dogmatisk, nogle enheders absolutte værdi, og kan deraf aflede de andre enheder. Derfor referencen til SI-enheder - og ikke fordi der kan ganges op / ned.

Formlen, som citeret, er anvendelig for andre (isotrope) stoffer. Interesserede kan sikkert finde talværdierne og dermed beregne lysets hastighed i e.g. bestemte glasser eller vand. Dette leder naturligt videre til refraktionsindex, som er gymnasiestof.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten