Leder: Minksagen viser, at Danmark skal producere fødevarer på en ny måde

Illustration: MI Grafik

En retfærdig harme er rullet ind over Danmark i kølvandet på det skandaløse grundlovsbrud ved straks-nedlukning af mink­erhvervet i Danmark. Men når man skraber den åbenlyse skandale væk, kaster hele historien lys på et landbrug, som alt for længe har udviklet sig mod stadigt mere masseproduktion med adskillige kritiske følger i stedet for at bevæge sig op i værdikæden med udnyttelse af moderne teknologier, som et land som Danmark burde være i stand til.

Udfordringerne ved svineproduktionen omfatter antibiotikaresistent husdyr-MRSA, som på ti år har spredt sig til stort set alle landets svinebesætninger. Bakterierne fra staldene er hvert år årsag til blodforgiftninger og i enkelte tilfælde også dødsfald blandt mennesker. En tydelig sundhedstrussel, der følger med en svinebestand på 13 mio. svin. Den aktuelle sag om det enorme virusreservoir, som 17 mio. mink udgjorde med højrisiko for mutantudvikling af coronavirus, tydeliggør, at sundhedsrisikoen ved masseproduktion af husdyr ikke er uvæsentlig.

Kritiske konsekvenser har det også, når afføring fra svin spredes på markerne, fordamper ammoniak til luften og udleder store mængder kvælstof til vandmiljøet. I et 30-årigt perspektiv er Danmarks kvælstofudledning, hvoraf langt det meste kommer fra landbruget, faldet, men de seneste ti år er den faldende kurve vendt til en stigning, efter alt at dømme som følge af stadigt større svineproduktion.

Desuden er der klimabelastningen fra landbruget, som udgør godt en femtedel af den samlede danske udledning af klimagasser. Der er intet i vejen med masseproduktion i Danmark, hvis den kan foregå bæredygtigt og sikkert. Historien viser bare, at det ikke kommer til at ske, når det handler om masseproduktion af kød. Røster vil indvende, at vi ikke må risikere at skubbe produktionen til lande, hvor klimabelastningen er større. Men der er årelang konsensus om, at Danmark både skal være miljø- og klimaforegangsland og leve af højteknologiske arbejdspladser – uanset om det gælder landbrug eller industri. Og faktisk er dansk landbrugsproduktion ifølge miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen slet ikke blandt de mest klimavenlige i EU.

Alene de forhold kalder på en åben debat om, hvorvidt fremtidens landbrug i Danmark skal bevæge sig væk fra masseproduktion og op i værdikæden. Men også økonomien taler for at udvikle dansk landbrug væk fra en mere end 120 år gammel tradition med at eksportere bacon og smør til lave udsalgspriser. Der er meget langt fra en supermarkedspris i Storbritannien på 55-60 kr. pr. kg dansk bacon til en spansk sortfodsskinke til 1.500 kr. pr. kg eller det ellers højt besungne danske Lurpak-smør til samme kilopris, hvor fransk luksussmør med Fleur de Sel sælges 50 pct. dyrere.

Det er bestemt ikke første gang, at en branche i Danmark må igennem en større transformation for at matche global konkurrence. Den danske tekstilindustri toppede i midten af 1970’erne med 60.000 i ansatte, men høje lønninger pressede arbejdspladserne til især Asien. Tilbage er specialiserede job i design, markedsføring og salg, som bærer både høje lønninger og en eksport på over 30 mia. kr.

Årsagen til, at dansk landbrug har overlevet trods en relativt lav udvikling i værdikæden, er en syvdobling af produktiviteten siden 1966. Med langt færre ansatte til en relativt høj time­løn. Men langt ind i Landbrug og Fødevarer lyder erkendelsen også, at høj konkur­rence­evne ikke er nok – det halter med innovationen, hvorfor organisationen selv kalder på udvikling mod mere forædlede fødevarer, mere planteforædling, højere fødevaresikkerhed og mere forarbejdning.

Det er oplagt, at forbrugerne er villige til at betale mere for fødevarer med en tydeligere historie, en større smagsoplevelse, lokal tilknytning, brug af historiske bearbejdningsmetoder eller fødevarer, som stammer fra en produktion, der er i trit med dagens forbrugerkrav til sikkerhed, klima, miljø og dyrevelfærd.

Heldigvis findes der en underskov af innovative danske fødevareselskaber ­inden for f.eks. fremstilling af øl og konfekture. Det er glædeligt, når dansk plantebaseret hakkekød gør sit indtog i Storbritannien. Og når gamle giganter som Arla viser nye takter med Unika-serien, og Carlsberg forfiner de gyldne dråber i Jakobsen-serien. Men vi skal længere ud over markstepperne end med karamelliseret hvidskimmelost, sydesalt og urtesnaps, som fortsat kun bidrager med ganske få procent af en samlet landbrugseksport på 170 mia. kr. Det er nødvendigt, at der skabes et partnerskab om at booste danske luksusprodukter på verdensmarkedet. Fødevareproducenterne skal være bedre til at udnytte mulighederne, der følger af verdens begejstring for det nye nordiske køkken, som restaurationsbranchen i det mindste frem til corona har svævet på.

At skubbe danske fødevarer op i værdikæden kræver teknologi. Til at sikre produktions-, hygiejne- og ingrediensudvikling samt avanceret smagsbedømmelse og til udvikling af bæredygtige emballager, der både honorerer sundhedskrav og et iøjnefaldende design. Her bør Danmark have en styrkeposition.

Tilskud til at bygge nye stalde eller udvide de gamle, så de kan øge omfanget af svineproduktionen, fastholder dygtige landmænd i et masseproduktions-spor. Lad os hellere reservere støtten til at fremme landbrug og fødevarevirksomheder, som arbejder mod kvalitet frem for kvantitet og som har fokus på at sætte danske madvarer på verdenskortet. /hm

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kan ikke være landbrugsbedriften på bondgården der skaber de 20% drivhusgasudledning alene - det må vel være landbruget som erhverv med følgeerhverv, så som mejeridrift, slagterier, pølsefabrikker osv som til sammen giver den udledning. Hvad ville alternativet være? At vi hjemmeslagter i baggårdene og laver ost og spegepølser ved køkkenbordet. Ville det mindske klimagasudledningen?

  • 17
  • 22

Jeg er sådan set enig i meget af det, der står i lederen. En blindt lineær fortsættelse ad den vej, dansk landbrug går, er nok problematisk, og lederen udpeger nogle mulige andre retninger. Spændende læsning og gode tanker.

Men der er ét perspektiv, som jeg savner:

Det er oplagt, at forbrugerne er villige til at betale mere for fødevarer [...]

[og]

Der er meget langt fra en supermarkedspris i Storbritannien på 55-60 kr. pr. kg dansk bacon til en spansk sortfodsskinke til 1.500 kr. pr. kg

Fødevareproduktion handler også om at sætte mad på bordet. Og det er, fra et vellønnet ingeniørperspektiv, måske nemt at glemme, at kontanthjælpsmodtagere og folkepensionister altså også skal spise. Og så bliver den spanske sortfodsskinke måske et lidt teoretisk perspektiv.

/Bo

  • 42
  • 4

Den effektive danske produktion sikrer et meget lavt klima aftryk per kg kød. Det er også værd at huske. Skulle den billige masseproduktion laves andet sted, ville det ske med større klimaaftryk.

Dansk landbrug er gode til at producere det som der faktisk er købere til, på en fornuftig måde. Derudover er det lettere at løfte dyrevelfærd og kvalitet tæt på.

  • 22
  • 19

Næringsindholdet i meget af det mad der produceres i moderne, storskala landbrug er faldet i forhold til tidligere, og man skal spise langt mere i dag end man skulle for 50 år siden for at få den samme næring. Det skyldes både typen af fødevarer der produceres og i høj grad kvaliteten af dem. Man kan godt producere mere selvom man producerer mindre. Og hvis man samtidig omlægger noget af den foderproduktion vi har (på ca 70% af vores landbrugsareal) til fødevareproduktion så kan vi i realiteten øge både kvaliteten og kvantiteten af produktionen. Jeg mener at der er betydelige potentialer for at reducere/vende de negative effekter af fødevareproduktion og samtidig øge kvaliteten af den mad der produceres. Men det er hverken nemt eller ligetil, og det kræver en kæmpe opstillingsvillighed (!) både kulturelt og strukturelt. Landbruget kan ikke gøre det alene. Der skal både push- og pull-effekter til at nære omstillingen. Både forbrugere, politikere, konsulenter osv. må involveres så flere kan begynde at trække i samme retning.

Landbruget er en kæmpe motor, og den skal køre i den rigtige retning. Så får vi store positive effekter på både klima, miljø og sundhed. Det er almindeligt at antage at landbruget står for ca 20% af det danske klimaaftryk, men det skyldes at udpining af jorden og det relaterede tab af kulstof som CO2 er flyttet over i LULUCF eller AFOLU "sektoren". Det er misvisende og begrænser landbrugets incitament til at lagre kulstof i jorden hvilket har nogen enorme potentialer for at reducere nettoemissioner i Danmark. Reelt står landbruget for ca 1/3 af de danske drivhusgasudledninger.

/Tobias

  • 15
  • 8

Det er værd at huske at danske produkter allerede betragtes som luksus produkter i store dele af verden. Dertil at der faktisk sker mange tiltag i DK og vi på mange måder er dukse internationalt, så at skubbe produktion væk fra DK vil bare betyde at der sker en større klima belastning andre steder i verden.

Nogle af de tiltag der er lavet i DK er tiltag som LG5 (https://svineproduktion.dk/publikationer/k...): Grundlæggende sænkning af dødeligheden blandt nye grise Gult kort (https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/gult...) Som sikre at vi længe har haft det laveste antibiotikaforbrug pr. kg. svinekød i Europa https://landbrugsavisen.dk/svin/ny-rapport...

Så jo der er helt klart plads til forbedringer og at lave et endnu bedre produkt, men det produkt vi allerede har er langt over hvad resten af verden kan producere, til trods for at det stadig kan konkurrerer på prisen.

  • 20
  • 8

nyt veganer forum eller hvad

Ca. 1/3 af jorden samlede landareal udnyttes i dag til landbrug. Og af den 1/3 anvendes 2/3 (dvs. godt og vel 20% af jordens landareal) til produktion af foder til dyr. Og det på et tidspunkt hvor en stor del af jodens befolkning er fattige, og derfor ikke har en kødforbrug der kommer i nærheden af det vi har i den vestlige verden. I takt med at de fattige løftes ud af fattigdom, må man forvente at deres kødforbrug vil begynde at stige (som man fx har set i Kina) i takt med at deres levestandard nærmer sig vores. Så med mindre vi kalkulerer med at fastholde de fattige i permanent fattigdom, så kan enhver på bagsiden af en kuvert hurtigt regne ud at det simpelthen ikke er fysisk muligt for resten af planeten at begynde at spise kød i samme omfang som vi gør. Det er der ganske enkelt ikke jord nok til - selv hvis vi ryder hvert eneste tilbageværende naturområde på planeten. Så det har ikke et klap med "veganer" at gøre - det er simpel logik at vi må gøre noget. Enten skal vi finde en helt anden og meget mere effektiv måde at producere kød på, fx "laboratorie dyrket" kød (https://ing.dk/artikel/2050-bliver-din-boe...), eller også så skal vi simpelthen reducere vores kødforbrug væsentligt.

  • 23
  • 9

Godt eksempel? Lederen fremhæver transformationen i tekstilbranchen som et glorværdigt eksempel på at skabe højere lønninger. Her glemmes det at, én, efter datidens arbejds- og miljø-standarder, produktion blev udflaget til slavelignende systuer i Bangladesh og farverier hvor arbejder går ubeskyttede (shorts!) rundt i kar og vædske ledes direkte i floder etc. Det samme vil ske hvis dansk landbrug udflages eller nedlukkes.

  • 27
  • 5

Det kunne være interessant at få nogle lidt mere konkrete tal på klimabelastningen ved produktion i forskellige lande. Når jeg følger linket i artiklen kan jeg læse:

"Samlet set kan Danmark ikke bryste sig af at have en særligt klimavenlig landbrugsproduktion i EU-sammenhæng. Hvis vi opgør det i gennemsnit og kigger på, hvor mange penge der tjenes per ton udledt CO2, så er dansk landbrug mindre CO2-effektivt end landbruget i resten af EU. Kun lidt mindre – men mindre," siger Lars Gårn Hansen"

Undskyld mig, men hvad er det for et Djøf regnestykke? Efter den logik så bliver landbruget mere klimabelastende når de tjener mindre. Dvs at omkostninger til f.eks grønne afgifter, investeringer i ny teknologi osv osv giver en højere klimabelastning. Det er jo tosset.

  • 24
  • 6

Er at han kan regne Henrik Mølsted!

Så istedet for at fyre al den socialdemokratiske mavefornemmelse af hvor vi skal bevæge os hen med hensyn til fødevarer, så kom hellere med en ærdruelig forklaring på discoutmarkernes opblomstring

Deres tilstedeværelse tyder da bestemt på, at høje priser ikke har en stor indkøbspræferance hos deres kunder.

Jeg ved godt, at de siger at de kun køber økologisk, når man spøger dem, men lur mig om alle varerne nu også er det. Især hvis man tror at det er sundere, er en del villige til at betale en højere pris........ligesom historien om grøn strøm.

  • 18
  • 22

Bondens planteproduktion ophober CO2 - som planterne jo er bygget op af. Den bliver til CO2 igen efter høsten og bindes i næste års planteproduktion, så bondens produktion er CO2-neutral. Billedet væltes dog lidt af, at den moderne bonde bruger traktor og kunstgødning - men det kan næppe ikke blive til 20% af dansk klimagasudledning.

  • 10
  • 19

@Bjarne B. Landbrugets klimabelasting udgøres i høj grad af drivhusgasserne methan og lattergas som kommer fra biologiske processer i jorden og dyrene. Det er helt uafhængigt af kulstof/CO2 massebalancerne i planteproduktionen.

  • 13
  • 3

Metan stiger med ca 0,008 om året til nu omkring 1,872 ppm. Den er godt nok 31 gange kraftigere i klimagasvirkning end CO2, så i virkningen bliver det til det samme som 0,25 ppm CO2, der siger med ca 2,5 ppm om året, så ca 10%. men vanddamp, H2O med typisk 20.000 ppm står for næsten al klimagasvirkningen på Jorden - for at sætte det i perspektiv. Metanfrygten er vildt overdrevet og desuden nedbrydes metan

  • 7
  • 15

Så nævner vi ikke at den største stigning i methan-udslip kommer fra de arktiske egne samt tab ved udvinding af olie og gas. Antallet af høveder er i Danmark, faktisk lavere i dag end for 50-60 år siden. Så hvad er værst: fossil methan eller methan fra kulstof-kredsløbet?

For megen fokus på landbruget er at bortlede opmærksomheden fra hvad der virkeligt er problemet.

  • 8
  • 16

@ Claus Madsen

Dit indlæg til Bjarne :

""@Bjarne B. Landbrugets klimabelasting udgøres i høj grad af drivhusgasserne methan og lattergas som kommer fra biologiske processer i jorden og dyrene. Det er helt uafhængigt af kulstof/CO2 massebalancerne i planteproduktionen.""

Det var dog godt nok en nyhed at kobøvser skulle være værre end CO2 udslippet fra mejerier,slagterier, gartnerier , mælkebiler, slagteriets køleinstallationer og ja John Deere traktorer . Kan du dokumentere dette med et sølle link?

Det plejer ellers at være påstanden om bønderne overudledning af nitrater, man bruger at genere dem med.

Køerne bøvser methan. det gør moser og enge også samt træ i skovene som rådner også....ikke at forglemme naturgasudslip.

  • 8
  • 13

Engang handlede 70% af vores omsætning bundet op på at skaffe brød på bordet. I dag beklager vi os over at 20% Danmarks klimagasser kommer fra landbruget.

Det er da mere tankevækkende, at 80% af vores udledninger ikke stammer fra aktiviteter, det giver os brød på bordet.

Men klart nok, det laver ikke om på, at landbruget også har nogle CO2 forbligtelser.

  • 11
  • 2

Bjarke, måske nyt for dig. Det det ved jeg ikke. Fødevareindustriens udledninger mener jeg nu bliver faktureret under industri. Det ville da i hvert fald være mærkeligt andet. Omkring landbrugets (i egentlig forstand) udlederninger: https://dca.au.dk/fileadmin/DJF/Kontakt/Be...

Bjarne, ja netop. Så når vi taler om hvilken andel landbruget udgør af Danmarks udledinger kan du ikke bruge det tal til noget.

Søren Stig, bestemt en relevant pointe. Defor kan man jo godt interessere sig for om der skulle være noget som kan gøres bedre.

  • 8
  • 0

Baggrundsinfo til debatten om drivhusgasudledning fra landbruget: Her ligger seneste opgørelse fra AU om de danske indenrigsemissioner: https://dce2.au.dk/pub/SR372.pdf

Af rapporten s. 370 fremgår det at det vurderes at

  • "enteric fermentation,manure managementand field burning" forårsager CH4-udledninger svarende til knap 6 mio ton CO2-eq/år (2018).
  • "manure management,agricultural soilsand field burning" forårsager N2O-udledninger svarende til knap 5 mio ton CO2-eq/år (2018).
  • "liming, urea use and use of other carbon-containing fertilisers" forårsager CO2-emissioner svarende til knap 0.25 mio ton CO2/år (2018).

Derudover mener jeg at man bør have fokus på at vores jordbrugspraksis fører til mineralisering af organisk bundet kulstof i jorden. Af rapporten s. 437 fremgår det, at det i denne forbindelse vurderes at der er et netto tab fra areal i omdrift på knap 4.6 mio ton CO2/år samt knap 1.5 mio ton CO2/år fra flerårige græsarealer. Både tabet fra arealet i omdrift samt dele af tabet fra græsarealerne bunder i dyrkningspraksis og bør tilskrives landbruget. Ellers har hverken branchen eller den enkelte landmand incitament til at omstille praksis til mere regenerative metoder.

Alt i alt 16-17 mio ton CO2-eq/år. Og det inkluderer ikke energiforbrug og landbrugsrelaterede industrier.

/T

  • 15
  • 0

Når nu man egentlig er tilhænger af pointerne, så er det godt nok en hård omgang at læse sig igennem denne her leder. Så meget snopperi. Og så begrænset indsigt i produktionen af fødevare (måske måske med undtagelse af franske rødvine). F.eks. har lederskribenten åbenbart ikke har opdaget, at Danmark er et landbrugsland på grund af velegnede og robuste jorde... produktivitet eller ej.

Skulle ingeniøren måske ikke bare holde lidt igen med at foreslå ændringer i andres brancher.

Mon lederskribenten selv ville have meget til overs for en artikkel om manglende innovation blandt ingeniører i fagmagasinet Svin.

  • 16
  • 11

Det er da også for galt, at de fodrer deres dyr

Nej - det er ikke for galt. Det er til gengæld for mange dyr. På verdensplan anvender vi ca. dobbelt så stort et areal til at producere dyrefoder, som vi gør til mennesker.

Hvis vi alle blev vegetarer - ikke fordi jeg siger vi skal det, men blot for at illustrere potentialet - så ville vi på det halve af det nuværende landbrugsareal kunne brødføde det samme antal mennesker. Så vi taler her om en potentiel reduktion af landbrugsarealet på op til 15-20% af jordens samlede landareal.

Set i lyset af hvor presset vores natur er i dag, så ville det gøre en kæmpe forskel, hvis blot en del af dette potentiale kunne realiseres og udlægges til natur. Så blot en kødfri dag eller to om ugen, eller alternativt at man generelt spiste lidt mindre kød og lidt flere grønsager og frugt ville være et stort skridt i den rigtige retning. Man behøver ikke være veganer for at gøre en forskel - og så er det på toppen af det hele oven i købet sundt.

  • 12
  • 4

Så er vi et landbrugsland fordi vore jorde er egnede til dette.

Industrilande har andre forhold end vi.

Norge foreksempel er meget bjergrigt, men til forskel fra os giver deres vandløb dem adgang til en billig strøm, men også ringe forhold for landbrug.Men trods det så anvender de al den jord hvor det er muligt at drive landbrug med statsstøtte. Man køber agurker i skiver siges det. Omvendt vort flade lave land giver deres bjergskråninger gode forhold for skovdrift.

  • 8
  • 8

De tre punkter du fremhæver er 'det at dyrke landbrug' uanset metode (muskelkraft eller traktor) og svarer til vel 2/3 af CO2-ækvivalenterne. Så nævner du 'mineralisering' hvilket jeg tolker som omdannelse af organisk materiale til CO2 ved fysisk bearbejdning af jorden. Så er vi oppe i nærheden af 15 megaton CO2-ækvivalent.

Hvad er løsningen så for en nedsætning? At braklægge fx halvdelen af det danske landbrugsareal for at nedsætte klimagasudledningen? Hvad skulle formålet være med det? At andre lande skal overtage produktionen? Hvad har du i tankerne, når du nævner mere regenerative metoder?

PS I din rapport regnes klimagasvirkning efter udledning pr vægtenhed, men ophobning i atmosfæren regnes i antal molekyler ppm/ppb! De tal jeg går ud fra i forholdet mellem klimagassers effektivitet, er pr tilført molekyle og de er 1 for CO2, 31 for CH4 og 282 for N2O (Wijngaarden & Happer 2020)

  • 3
  • 11

Alternativet er at bruge moderne intensive landbrugsmetoder til at fremstille dyrefoderet i stedet for hvad der ses at dyrene går på kæmpestore arealer, som sagtens kunne indskrænkes.

  • 2
  • 12

Enig Søren Stig.... det er ren Østerbrojargon.

Du siger noget Bjarke. Der er nok et andet fokus i Østerbro-segmentet.

Min familie har i al fald aldrig glemt, da vi købte leverpostej i Irma (en butikskæde som ikke findes i Jylland). Irma havde blot én udgave leverpostej, fedtfattig, fiberberiget, glutenfri, glykosefri og hvad ved jeg. Og 30 kr. for 200 g! Smagsoplevelsen var sådan, at børnene helt undtagelsesvis fik lov at smide deres leverpostejsmadder direkte i skraldespanden.

Lad mig få brugsens den lune.

  • 11
  • 3

Bjarne, mht mineralisering så er en klimavinkel på det, men der er jo også den vinkel at det langsomt men sikkert forringer jordstrukturen og dermed forudsætningerne for at drive landbrug med højt udbytte. Det med andre ord en problematik der skal løses.

Det er rigtigt at man vende udviklingen ved at lægge jord brak eller tage den helt ud af omdrift. Jeg vil da også mene at man med fordel kan gøre det sidste nogle steder. Lave naturgenopretning i gamle moser mv. som måske i virkeligheden heller ikke er særlig rentable at dyrke.

Dette løser selvfølgelig ikke problemet for den jord der fortsat skal dyrkes og der er da heldigvis også andre tangenter at spille på. Pløjefri dyrkning, højere input organisk materiale og andre driftsmæssige tiltag. Det er også et område hvor der i disse år foregår en del forskning.

  • 7
  • 0

Hovedsagligt personer fra landbrugshaderpartiet og deres venner som kalder sig demokratiske, men hvor medlemmerne ikke bruger tid på, at bruge to minutter på at tænke sig en smule om, før end de bryder grundloven, og vil have os andre til acceptere at det er en fejl. Man kan frygte hvem deres næste "fejl" går ud over. Tomatgartnerne, hønsenefarmere , svinefarmerne ?

Har vi hørt noget til Dan Jørgensen siden han blev minster. Før valget påstod han som Arkimedes "Giv mig et sted at stå på og Danmark bliver grønt på ingen tid". Arkimedes viste hvad han talte om!

Så derfor anvender de tommelfingermetoden i den tro at deres moppning virker, frem for at gøre det med ord, som dette forum er sat i verden til, for at debattere.

Deres tommelfingre reagerer på mit navn, ikke på hvad jeg skriver, er min konklusion😊

Jeg har også kommenteret det ind imellem, men er kommet til den erkendelse, at deres fremfærd er godkendt og accepteret af redaktionen, der dog har ymtet noget om, at engang i fremtiden, skal ske ændringer på dette punkt. Men jeg erkender også, at det er et fagforenings forum, med de bindinger til politk det giver idag. Tidligere var Ingeniøren en ret konsevativ institution for både arbejdsgivere og menige ingeniører.

Jeg er så vandt til turen, at er der mindre end 6 nedadvendte, så er mit indlæg iorden😉

  • 10
  • 15

Jeg undres, hvordan kan man vende tommelfingeren ned til ovenstående?

Måske skyldes det at de fleste danskere ikke har prøvet en rigtig leverpostej fra slagteren, eller selv prøvet at lave en leverpostej af friske råvarer. De fleste byboere, med næsen i sky, betaler dyrt for noget der ikke smager af noget blot for at prale med at leve af "feel good"-produkter. De samme kan heller ikke sylte rødbeder, men finder sig i butikkens "luksus" beder uden smag.

  • 9
  • 8

"Dyrkningsmetoden er alt afgørende. Siden Anden Verdenskrig er humusindholdet reduceret med mere end 80 procent pga. ændringer i dyrkningsformen, hvor især ophøret af sædskifte og dyr på græs har haft kritisk betydning. Pløjes jorden samtidig for dybt og vendes for intensivt, iltes humusindholdet gradvist væk. Ved iltningen binder humusens kulstof sig med ilt og bliver til CO2 i atmosfæren, og humustabet er dermed en effekt, der skal regnes med i CO2-regnskabet. Utroligt nok, er der på en given enhed skov bundet op til seks gange så meget kulstof i muldlaget under træerne, som der er i træernes samlede masse. Det lader sig gøre, da humusindholdet i en gammel skovbund ofte ligger på omkring 14 procent. Med både muldlag og træmasse indeholder én hektar skov samlet set 5250 ton omregnet til CO2. Tallet illustrerer, hvor meget kulstof man dermed har tabt fra jorden ved en humusreducerende dyrkningsform, når humusindholdet i dag antages at ligge på omkring 1 procent i det meste af Danmarks 35.000km2 dyrkede areal.

Omvendt illustererer det også, hvor meget kulstof man kan lagre ved at øge humusindholdet. En kubikmeter jord vejer ca. 2,5 ton. Humus indeholder 57 procent carbon (kulstof). Hæver vi derfor humusindholdet over 35.000 km2 med blot 1 procent, altså 25 kg per kubikmeter jord, viser en simpel beregning, at der i jorden bindes 500 millioner ton kulstof, svarende til 1,8 milliard ton CO2. Danmarks udledning er ca. 65 mio ton CO2 per år. Hæver man humusindholdet på vores landbrugsjord med 1 procent, har man altså fjernet 27 års CO2-udslip fra atmosfæren, med en mere dyrkningsbar jord til følge. Forholdene eller antagelserne bag tallet kan flyttes lidt, men tallet viser sit tydelige potentiale og fortæller samtidig, at klimadebatten nødvendigvis må iberegne tabet eller forøgelsen af humus i dyrkningsjorden."

Citat fra: https://www.ktc.dk/artikel/humus-er-jorden...

Og inden der går for meget vegetar i diskutionen bør man lige opdatere sig på Allan Savory

  • 11
  • 0

Korrekt Karsten Henneberg.

Men der forskel på slåfejl som Søren Lunds slåfejl og så desiderede stavefejl som "diskutionen" #41 .

Søren kan sagtens klare og blive drillet lidt frem for en negativ tommel.

Det samme fortrækker jeg også, når jeg først ser en "Stveafjel" efter jeg ikke kan rette, mere frem for de bevidstløse hængende tommelfingre. Jeg må så nøjes med, at sige øv til mig selv.😢

  • 3
  • 10

Faldt lige over en alternativ opgørelse.

I kornet i en god intensivtdyrket hvedemark på én hektar ligger oplagret 39,5 ton CO2, som efter høst (8,5 ton kerne) og ved halmafbrænding i et kraftvarmeværk genudledes og så genoptages i næste års hvedemark Til at få det kredsløb til at køre rundt år efter år udledes der 22,75 ton CO2-ækvivalent om året. (motorenergiforbrug, gødning, hjælpestoffer, N2O afdampning, kalkning). Det kan siges at være nettoudledningen. Dansk landbrug udleder ca 17 millioner ton CO2-ækvivalent om året svarende til 747.200 hektar intensivt dyrket hvedemark Men der er 2.600.000 hektar landbrugsjord i Danmark. dvs 6,5 ton CO2-ækvivalent udledes fra hver hektar i gennemsnit. Kan det siges at være meget, når en intensivt dyrket hektar står for udledning af 22,75 ton?

https://baeredygtigtlandbrug.dk/2018/10/en...

  • 6
  • 8

Hovedsagligt personer fra landbrugshaderpartiet og deres venner som kalder sig demokratiske, men hvor medlemmerne ikke bruger tid på, at bruge to minutter på at tænke sig en smule om, før end de bryder grundloven, og vil have os andre til acceptere at det er en fejl. Man kan frygte hvem deres næste "fejl" går ud over. Tomatgartnerne, hønsenefarmere , svinefarmerne ?

Nånå. Det er mit parti du taler om. Jeg er medlem. Jeg har høns i haven, og slagter dem selv når de er klar. Jeg har en stor fryser der gerne tager imod en halv gris. Og så læser jeg hvad du skriver, og så sætter jeg tomlen efter det. I denne tråd har du fået op et par gange.

Det er nu heller ikke meget Østerbro-jargon partiforeningerne, skulle jeg hilse og sige.

  • 10
  • 1

De fleste byboere, med næsen i sky, betaler dyrt for noget der ikke smager af noget blot for at prale med at leve af "feel good"-produkter. De samme kan heller ikke sylte rødbeder, men finder sig i butikkens "luksus" beder uden smag.

Det er et bemærkelsesværdigt forretningskoncept hvor enhver leverandør af nok så velmente forslag til forbedringer betegnes som landbrugs hader og kunderne omtales med inderlig foragt. For en udenforstående lyder det ikke særligt bæredygtigt.

  • 10
  • 6

@Erik Bresler Som sædvanligt giver dine bemærkninger ingen mening. Menes der at der ikke er kvalitet i råvarerne? Eller var bemærkningerne møntet på en anden?

  • 5
  • 4

Det er et bemærkelsesværdigt forretningskoncept hvor enhver leverandør af nok så velmente forslag til forbedringer betegnes som landbrugs hader og kunderne omtales med inderlig foragt. For en udenforstående lyder det ikke særligt bæredygtigt.

Hvis vi nu lige drejer blikket tilbage på lederen, så er der da ikke andet end foragt for det jævne måltid og det danske landbrug.

Udfra afsnittet om tekstilindustrien må man forstå på lederskribenten, at fortsættelsen af dansk landbrugserhverv ikke nødvendigvis er nogen god ide.

Var det ikke netop den indstilling der betød, at minkerhvervet blev nedlagt? Diverse styrelser regnede jo tydeligvis nedlæggelsen af minkavl som en mulig løsning.

På vestegnen laver man en task-force, for selv fra Østerbro (eller hvor det nu er) kan man godt se, at man ikke kan nedlægge vestegnen. Men man kan åbenbart ikke se der fra, at landbruget også er en del af Danmark.

Det er nærmest ironisk, at det danske svar på fransk rødvin, var det første landbrugserhverv til at blive nedlagt.

  • 13
  • 3

Det skal bemærkes at der er tale om ren planteavlsbrug med, må man formode, indsats af kunstgødning. Planteavlsbrug er ikke fremhævet i DCE eller AU rapporter, hvor der er mest fokus på husdyrgødning og med antagelse af gammeldags staldsystemer.

Fra ren planteavlsbrug er der mindst udledning af alt. Der optages ligesom drivhusgrønsager CO2 ved fotosyntese.

Husdyrbrug har også udviklet sig, mere end der antages i rapporterne. Så måske er data ikke ført à jour? Udbringningen af husdyrgødning er også undergået en stor udvikling, ligesom behandling af gyllen. Så hvad ved vi reelt om hvordan det ser ud nu?

Men der er lavet et stort nummer af at sætte tal i en model med mange forenklinger og antagelser. At foretage detajlerede målinger, vil koste alt for megen tid og være uantagelig for generelle politiske reguleringer. Sæt nu indsatser kunne reduceres til et minimum?

  • 5
  • 5

Det samme foretrækker jeg også Ole.

At blive mindet om mine slåfejl, er jo nemesis når nogen bemærker dem , når jeg har været ude med riven, men det kun en fejl og ikke et grundlovsbrud .

Men anyway tak for slaget

  • 5
  • 8

Men jeg har selv fået børn sent, uden problemer med at få dem og kan genkende mig selv i børnene og børnebørnene. Men jeg bliver let træt idag når jeg skal følge med dem . De har en enorm energi, når vi skal på pokemonjagt.

Jeg har derimod en niece der har taget skade af ønsket om at få børn(vægtforøgelse) men har istedet adopteret to sødeog meget kønne tamilske piger hvor den ældste blev student i sommer.

Men man har også set uheldige adoptionssager

  • 4
  • 3

Det er lidt af et sidespor, men det er også værd at huske at befolkningstilvæksten globalt set ikke drives af kunstig befrugtning i Danmark eller andre I-lande. Vores folketal er meget stabilt hvis vi renser det for ind- og udvandring.

  • 9
  • 2

Fødevarestyrelsen har aflivet katte på mindst en coronaramt minkfarm i Holstebro Kommune. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Først minken, så kattene gad vist om det bare er en fejl af de sædvanlige?

  • 3
  • 7

Jeg oplever det bekymrende, at se hvordan racisme sniger sig ind i disse spalter.

IMHO er det meget trist.

  • 10
  • 4

Jeg oplever det bekymrende, at se hvordan racisme sniger sig ind i disse spalter.

Jeg er mere bekymret for at en af mine kære skal blive kulturberiget i nattelivet eller blive kørt ihjel på cykel, når vedkommende krydser vejen for grønt lys.

  • 7
  • 9

Fødevarestyrelsen har aflivet katte på mindst en coronaramt minkfarm i Holstebro Kommune. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Det er der flere der skriver om. https://www.maskinbladet.dk/politik-erhver...

underligt at den vej ikke er undersøgt, for kattes strejfemønstre kunne forklare udbredelsen. Men har man ikke fanget mus, rotter og katte hvor besætningerne skulle undersøges?

https://landbrugsavisen.dk/forskere-mink-o...

https://landbrugsavisen.dk/avis/dyr-spille...

Mon vi bliver klogere?

  • 0
  • 3

Først minken, så kattene gad vist om det bare er en fejl af de sædvanlige?

Med lidt god vilje kunne det være en stavefjel:-)

                                    ---------- 0 ----------

Men har man ikke fanget mus, rotter og katte hvor besætningerne skulle undersøges?

Selvfølgeligt. Vi kan roligt tage for givet at de fleste avlere har gjort alt hvad der står i deres magt for at sikre deres besætning bedst muligt. Mange avlere risikerer tillige at miste deres hjem hvis de fejler. Det alene garanterer for største sikkerhed og forsigtighed.

Men det burde da være undersøgt. Katte holder ofte til hos dem der fodrer dem, men vandrer ofte flere km. Katte kan sagtens holde til flere steder.

Er der en god grund til fortsat at mistænke avlerne for at svigte deres ansvar?

  • 1
  • 4

Jens, hvis man sænker befolkningstallet via fødselsraten har det store, negative, konsekvenser. Man får et samfund med uforholdsmæssigt mange ældre at drage omsorg for, for lille arbejdsudbud osv. Se på Japan. Man kan tage fat fra den anden ende, men det anses almindeligvis for uetisk.

Vores levestandard er ikke begrænset af en overbefolkningssituation og vi kan til overflod brødføde vores nuværende befolkning, så jeg kan ikke se hvorfor vi skulle vælge den vej.

  • 2
  • 3

Vi kan da sagtens brødføde vor befolkning, Men vi lever af at eksportere fødevarer. Det lærte je i skolen. Hvad lærer man nu ????

  • 3
  • 10

underligt at den vej ikke er undersøgt, for kattes strejfemønstre kunne forklare udbredelsen. Men har man ikke fanget mus, rotter og katte hvor besætningerne skulle undersøges?

Det må vel være rimeligt at antage, at hovedparten af minkfarmene lever op til reglerne i "Bekendtgørelse om husning af mink og hegning af minkfarme", så katte (heller) ikke frit kan slippe ind og ud af farmene?

§ 4. Enhver pelsdyrfarm eller ethvert anlæg, der er omfattet af § 1, skal være omgivet af et hegn, der opfylder kravene i bilag 1, med mindre bestemmelserne i § 5 er opfyldt.

§ 5. Farme eller anlæg med bure monteret i lukkede haller skal opfylde følgende krav: 1) Hallernes vægge skal være intakte og opfylde kravene i § 3, stk. 2. 2) Væggene skal være ført mindst 20 cm. ned i jorden. (Etc. Etc.)

§ 6. Porte, døre og låger skal lukke tæt og skal holdes forsvarligt lukket. Døre og låger for gående trafik skal være forsynet med en automatisk lukkeanordning.

§ 7. Enhver åbning til dræn, kloakrør, nødudgange o. lign. indenfor hegnet eller i hallerne skal holdes sikkert aflukket, så minkene ikke har adgang hertil.

§ 8. På farme og i anlæg skal der konstant være opstillet fælder.

DK-VET har i hvert fald på den baggrund anslået en lav sandsynlighed for smitte via katte og diverse andre dyr:

Baseret på de nuværende oplysninger er det ikke muligt med sikkerhed at vurdere risikoen forbundet med spredning af SARS-CoV-2 mellem danske minkfarm via mårhunde, måger, katte og hunde. Baseret på den eksisterende hegning af danske minkfarme, samt eksperimentelle studier, der viser forskellige arters evne til at smitte med SARS-CoV-2 og forekomsten af arterne i Hjørring og Frederikshavn, vurderes det at være usandsynligt (1-10%) at SARS-CoV-2 er spredt mellem danske minkfarme med ræv, mårhund kat, mink, ilder og mår, ekstremt usandsynligt (0,001-0,1%) at smitten er spredt mellem danske minkfarme med måger, og meget usandsynligt (0,1-1%), at hunde har overført SARS-CoV-2 mellem danske minkfarme.” Der er på grundlag af den epidemiologiske udredning ikke baggrund for at ændre denne tidligere vurdering.

  • 6
  • 0

Hans Jørgen, alene Egyptens befolkning vokser med næsten 2 mio om året. Om vi så helt forsvandt ville det end ikke give et bump på den globale befolkningskurve. Det vi måske kan bidrage med er at vise nogle veje fremad. Grøn innovation, frie og ordnede samfundforhold osv. Det kræver at vi er et stærkt og levende land. Ikke et der er under afvikling.

  • 5
  • 1

Nu er kontakten mellem mennesket og katte jo velkendt, så hovedtramsporten af virus med mennesker er mest sandsynlig. Katte kan stadig værre en del af en flertrins-smittevej.

Hvis adgangen til minkfarmen har været primært mennesker, der arbejder der. Så det er vel der man har fejlet. SSI's spørgeskema om ansatte, der aldrig blev sendt ud, kunne give et praj. Lovgivning der først nu giver arbehdsgiver ret til at kræve og se en corona-test, viser vel at man skulle bruge 8 mdr. trods epidemilov.

Desuden: Er der fanget mus, rotter, brud mm. ved minkfarme for at udelukke disse? De står ikke på listen. Biller, fluer og myg står heller ikke på listen.

Så hvad har man brugt juli-september på?

  • 4
  • 1

Det virker ikke helt som om lederskribenten har indset, hvad det betyder, at Danmark eksporterer mad til et internationalt fødevaremarked, hvor priserne er bestemt af udbud og efterspørgsel.

Nemlig at når man “skubber danske fødevarer op i værdikæden”, så bliver andre fødevarer end de danske også dyrere til skade for folk i andre lande, der er reelt fattige. Jo lavere udbuddet er af en basisfødevare som fx. smør, jo højere globale priser.

Og selvom der ikke er nogen, der dør af sult i Danmark, så er det desværre ikke sådan andre steder i verden. De fleste her til lands kan ganske rigtigt sagtens tåle at bruge en større del af vores indkomst på fødevarer, og så til gengæld udskyde købet af den nyeste iPhone eller Playstation et par måneder, men andre steder lever folk på sultegrænsen, og for dem er fødevarepriserne et livsvigtigt spørgsmål.

Så hvor prisværdigt det end lyder at slå et slag for dyrevelfærd i Danmark, så er den globale “menneskevelfærd” vel vigtigere?

Herfra bliver det et nej til nærsynet produktion af luksusfødevarer, og ja til god og billig mad til glæde for alle.

  • 7
  • 4

@Jan Det er ikke undersøgt om vilde dyr kan bringe smitten rundt. Jeg ved ikke, om det er udenfor jagtsæson eller hvad årsagen er, men de veterinærer myndigheder har vist ikke haft adgang til nedlagte dyr. Der blev udgivet en ellers fin rapport fra veterinærinstituttet under SSI i starten af oktober, hvor man har prøvet at finde smittevejene for minkbesætningerne.

  • 4
  • 0

Se fx. tabel 6.12 på side 112 i Indvandrere i Danmark 2018 fra Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/Get... ).

Af den fremgår, at fx. efterkommere af libanesisk oprindelse (inkl. statsløse palæstinensere) har kriminalitetsindeks ~3-4 gange større end gennemsnitsbefolkningen afh. af hvordan man korrigerer for socioøkonomisk status o.a., mens tyske efterkommere i den anden ende af skalaen har et kriminalitetsindeks omkring 80% af gennemsnittet.

Det er sikkert ikke politisk korrekt at påpege så markante forskelle mlm. befolkningsgrupper, men integrationsproblemer går ikke væk af, at man lukker øjnene for dem.

  • 5
  • 4

Jens, hvis man sænker befolkningstallet via fødselsraten har det store, negative, konsekvenser.

Nej. Nævn en, der ikke bygger på misforståelser.

Man får et samfund med uforholdsmæssigt mange ældre at drage omsorg for, for lille arbejdsudbud osv.

Det reelle problem er faktisk at skaffe beskæftigelse til alle. Derfor er en stadigt stigende del af arbejdsstyrken beskæftiget i meningsløse job, hvoraf mange er direkte skadelige for samfundet og økonomien. Tænk på reklamebranchen, størstedelen af finanssektoren, livscoaches, stylingeksperter etc. Tænk hvis bare alle influencerne på sociale medier røg over i ældreplejen. Det er en politisk beslutning at sætte de rammer, der afgører hvilke erhverv der er økonomi i at beskæftige sig med.

Vores levestandard er ikke begrænset af en overbefolkningssituation og vi kan til overflod brødføde vores nuværende befolkning,

De afgørende er ikke om vi kan brødføde os selv, men hvor meget plads vi overlader til uberørt natur. I Danmark har vi reelt i gen natur tilbage, ikke engang i havet.

  • 8
  • 5

Den lyder fint med et nej til nærsynet produktion af luksusfødevarer, her er kød, smør og ost luksusfødevarer...

Hvis man er veganer måske, men resten af os betragter faktisk smør og ost som basisfødevarer. Hovedparten af danskerne spiser også kød de fleste af ugens dage, så det kan man vel ikke betragte som luksus heller.

Endvidere er det også indlysende at stoppe med produktion af pels som om noget er en luksusvare.

Hvorfor er det indlysende? Mink fodres jo i vid udstrækning med affald fra fiskeindustri og slagterier, der er uegnet til menneskeføde. Summa summarum bliver slagteriaffald upcyklet til pels.

  • 4
  • 6

 Jo lavere udbuddet er af en basisfødevare som fx. smør, jo højere globale priser.

Kan den påstand tåle en "Detektor" test. Taget for pålydende er det ren og skær U-landshjælp når EU subventionere dansk smør. Er det ikke for godt til at være sandt.

Herfra bliver det et nej til nærsynet produktion af luksusfødevarer, og ja til god og billig mad til glæde for alle.

Med andre ord, en opbremsning af den vitterlig landsdækkende produktion af flæsk, fløde, smør og bøf er ønskværdig. Hvad er årsagen til de tilsyneladende modstridende udsagn.

  • 5
  • 4

Hej Morten Hertz

Hvis man er veganer måske, men resten af os betragter faktisk smør og ost som basisfødevarer. Hovedparten af danskerne spiser også kød de fleste af ugens dage, så det kan man vel ikke betragte som luksus heller.

Skal jeg forstå det således, at din symptati for de sultende masser stopper ved din lyst til kød og ost?

Hvorfor er det indlysende? Mink fodres jo i vid udstrækning med affald fra fiskeindustri og slagterier, der er uegnet til menneskeføde. Summa summarum bliver slagteriaffald upcyklet til pels.

Vi kan prøve at lade dem , der laver 3 stjernet spegepølse og chickennuggets, få fingre i minkens mad, mon ikke de kan upcycle det til mad til de sultende masser?

  • 6
  • 5

Kan den påstand tåle en "Detektor" test.

Du virker ikke til at have købt sammenhængen mellem udbud, efterspørgsel og pris?

Med andre ord, en opbremsning af den vitterlig landsdækkende produktion af flæsk, fløde, smør og bøf er ønskværdig. Hvad er årsagen til de tilsyneladende modstridende udsagn.

De er kun modstridende, hvis man som du betragter de nævnte animalske fødevarer som luksus. Og det gør de fleste ikke. Noget næsten alle spiser flere gange om ugen, kan jo ikke kaldes luksus.

  • 5
  • 1

Skal jeg forstå det således, at din symptati for de sultende masser stopper ved din lyst til kød og ost?

Jeg synes, det ville være fint, hvis flere og ikke færre havde råd til kød og ost. Skal dit udsagn forstås sådan, at du synes, det er moralsk forkasteligt at spise animalske produkter?

Vi kan prøve at lade dem , der laver 3 stjernet spegepølse og chickennuggets, få fingre i minkens mad, mon ikke de kan upcycle det til mad til de sultende masser?

“Eat recycled food. It is good for the environment, and good enough for you”, som reklamen lyder i Judge Dredd-dystopien fra 1995?

  • 2
  • 2

Hej Morten Hertz

Skal jeg forstå det således, at din symptati for de sultende masser stopper ved din lyst til kød og ost?

Jeg synes, det ville være fint, hvis flere og ikke færre havde råd til kød og ost. Skal dit udsagn forstås sådan, at du synes, det er moralsk forkasteligt at spise animalske produkter?

For det første; det var et spørgsmål, ikke et udsagn.

For det andet; det er dig der fremfører bekymring for de sultende masser som en del af en argumentation for et landbrugsmæssig "status quo". Derfor er det interessant at høre hvor dybt din bekymring stikker. Umiddelbart lyder det ikke til at den stikker ret dybt og din argumentation virker søgt.

“Eat recycled food. It is good for the environment, and good enough for you”, som reklamen lyder i Judge Dredd-dystopien fra 1995?

Som du selv skriver, så er der mennesker, som ikke har muligheden for at være kræsne mht deres føde.

  • 4
  • 4

... din argumentation virker søgt.

... fordi ?

Som du selv skriver, så er der mennesker, som ikke har muligheden for at være kræsne mht deres føde.

Så skal det jo nok hjælpe at producere mad i mindre mængder og til højere pris. Er det helt alvorligt din mening, at vi skal lave og spise mere sortfodsskinke, og resten af verden så kan spise slagteriaffald, fordi de ikke kan tillade sig at være kræsne? Ville det ikke være bedre med produktion af god OG billig mad?

  • 4
  • 2

Hej Morten Hertz

... din argumentation virker søgt.

... fordi ?

Du fremfører en bekymring for de sultende masser som en del af en argumentation for et landbrugsmæssig "status quo". Men hvis man spørger ind til din bekymring, så stikker den den ikke dybt. Du fremfører en bekymring for en stigning af verdensmarkedsprisen på f.eks smør hvis dansk landbrug omlægger produktionen. Til gengæld forholder du ikke til verdensmarkedsprisen på korn, som dansk landbrug køber til foderbrug.

Er det helt alvorligt din mening, at vi skal lave og spise mere sortfodsskinke, og resten af verden så kan spise slagteriaffald, fordi de ikke kan tillade sig at være kræsne?

Nej.

Jeg forslår man skal droppe at producere kød. Det får du det til, at jeg skulle mene at vi skal lave og spise mere sortfodsskinke. Kan du forklare den logiske kæde, der får dig frem til det?

Ville det ikke være bedre med produktion af god OG billig mad?

Bestemt; man kunne jo f.eks oveveje at droppe den energi- og madspild det er, at sende fødevarer genem et dyrs tarmsystem.

  • 9
  • 3

Man kunne måske overveje at reducere medicin fabrikkerne antal og sundhedsvæserne, så vi ligesom resten af jordens levende væsenere fik en dødelighed der lignede deres. Så ville balancen sikkert komme af sig selv.

  • 1
  • 10

Men hvis man spørger ind til din bekymring, så stikker den den ikke dybt.

Så validiteten af mine argumenter afhænger af min personlige bekymrings dybde, og kan ikke værdisættes alene uden forbindelsen til min person? Er der ikke en mand/bold analogi om lige netop dét?

Til gengæld forholder du ikke til verdensmarkedsprisen på korn, som dansk landbrug køber til foderbrug.

Nej, det gør jeg ikke, bl.a. fordi Danmark er de fleste år faktisk er nettoeksportør af korn: https://landbrugsavisen.dk/avis/t%C3%B8rke... Vores kornproduktion i DK er altså større end det, vi og køddyrene spiser, og øger altså udbuddet af korn.

Jeg forslår man skal droppe at producere kød.

Ja, det er du og veganerpartiet begge velkomne til at mene. Men de fleste mennesker kan godt lide kød og andre animalske produkter, så medmindre du og dine ligesindede får diktatorisk magt, så vil produktionen af animalske fødevarer fortsætte her til lands. Og derfor er det relevante her, HVORDAN og ikke OM, vi producerer kød.

Kan du forklare den logiske kæde, der får dig frem til det?

Gerne. Du skriver, som argument for nedlægningen af minkproduktion, at minkfoder måske i stedet kan laves til noget a la kyllingenuggets, der kan brødføde de sultende masser. Og du svarede ikke på, hvad du mente om kødspisning (før #97). Derfor antog jeg, at du ligesom lederskribenten ville _om_lægge produktionen, men jeg forstår nu, at du vil _ned_lægge den. Jeg undskylder mange gange for ikke at have forstået, hvor radikalt du vil gå til værks. Og hvor er det godt, du er kommet ud af busken.

  • 4
  • 7

Dette var måske indtil videre den mest ignorante, højrøvede og verdensfjerne leder fra det der kalder sig teknologiens mediehus! Der er stort set alting galt med den leder!

Man glemmer fuldstændigt at globaliseringen skærper konkurrencen, mange virksomheder er bukket under og kun dem der har magtet at omstille sig gennem specialisering og stordrift har en chance for at overleve på verdensmarkedets svingende vilkår. Dette har man hidtil formået i dele af dansk landbrug med bl. a. svineavl og indtil fornylig også minkavl, mens store dele af vor industri ikke klarede det og er forsvundet.

Desværre rammes landbruget nu af at efterkommerne efter de som ikke klarede det i industrien og smålandbruget nu sidder og troner bag deres skriveborde og kloger sig på verden. Så mens landbruget dygtigt har omstillet sig så har samfundet trukket tæppet væk, bare tænk på fagligheden i landbrugsministeriet, landbohøjskolen, virusforskningen mv, det hele er væk, eller spredt for alle vinde!

Så mens vi fantaserer om videnssamfund så har vi prisgivet dem der driver virksomhed baseret på reel viden til fordel for fjolser der fra diverse ministerier og styrelser styrer ting de ikke fatter noget af, men som har fået en magt så de kan smadre et stort eksporterhverv på en uge så viden og erfaring opsamlet gennem årtier er smidt væk. Hele samfundet vil i de kommende år skulle betale prisen for at vi har ladet drømmere fantasere om "tilbage til naturen" med ord som "kvalitet frem for kvantitet" når milliarderne vi kunne have tjent på kvalitet OG kvantitet udebliver!

At nogen i dette forum også kan bifalde det der er sket viser for mig blot hvor meget vore højere uddannelser er gået bag af dansen gennem de sidste 50 år!

Her har jeg kun taget lidt af våset under behandling, men jeg gruer efterhånden for ingeniørers almindelige omdømme, hvis for mange læser udgydelserne fra "teknologiens medishus" og de tilhørende debatter!

  • 10
  • 11

Hej Morten Hertz

Men hvis man spørger ind til din bekymring, så stikker den den ikke dybt.

Så validiteten af mine argumenter afhænger af min personlige bekymrings dybde, og kan ikke værdisættes alene uden forbindelsen til min person? Er der ikke en mand/bold analogi om lige netop dét?

Nej det er det ikke. At gå efter manden er f.eks at man tillægger andre egenskaber i stedet for at forholde sig til argumentet. F.eks når du omtaler mig som veganer og forsøger at sætte mig i bås med veganerpartiet.

Din bekymringsargument gælder jvf dig kun ifb argumentation for et landbrugsmæssig "status quo". Men den gælder jvf dig ikke når vi snakker kød- eller mink-produktion. Det er en inkonsistent argumentation.

Til gengæld forholder du ikke til verdensmarkedsprisen på korn, som dansk landbrug køber til foderbrug.

Nej, det gør jeg ikke, bl.a. fordi Danmark er de fleste år faktisk er nettoeksportør af korn: https://landbrugsavisen.dk/avis/t%C3%B8rke... Vores kornproduktion i DK er altså større end det, vi og køddyrene spiser, og øger altså udbuddet af korn.

Uanset om Danmark de fleste år faktisk er nettoeksportør af korn, så forsvinder korn fyldt i dansk dyr fra verdensmarkedet og vil dermed drive prisen - og sulten - op.

Gerne. Du skriver, som argument for nedlægningen af minkproduktion, at minkfoder måske i stedet kan laves til noget a la kyllingenuggets, der kan brødføde de sultende masser. Og du svarede ikke på, hvad du mente om kødspisning (før #97). Derfor antog jeg, at du ligesom lederskribenten ville _om_lægge produktionen, men jeg forstår nu, at du vil _ned_lægge den. Jeg undskylder mange gange for ikke at have forstået, hvor radikalt du vil gå til værks. Og hvor er det godt, du er kommet ud af busken.

For det første; så har jeg ikke udtalt mig om kødspisning i #97

For det andet; kan du forklare den logiske kæde, der får dig frem til, at jeg vil nedlægge dansk landbrugsproduktion?

For det tredie; så har jeg udtalt mig om kødproduktion i #84. Det forklarer jo hvorfor du kommer frem til de fejlslutninger, du kommer med. Du enten ikke læser eller ikke forstår hvad folk skriver.

  • 5
  • 1

Man kunne måske overveje at reducere medicin fabrikkerne antal og sundhedsvæserne, så vi ligesom resten af jordens levende væsenere fik en dødelighed der lignede deres. Så ville balancen sikkert komme af sig selv.

Der må du nok foregå os andre med et godt eksempel, når det gælder dig og dine.

Jeg foretrækker derimod at have fx. penicillin til rådighed, når mine børn får skarlagensfeber, da dødeligheden ellers er 15-20%.

  • 4
  • 0

Jeg giver helst ikke "tommelfingre" men jeg har givet dig en fortjent up.

Det er et flot præcist indlæg Arne👍

  • 2
  • 9

Du svarer ikke rigtigt på, hvorfor mine argumenters værdi afhænger af min bekymrings dybde?

Er det måske ikke korrekt, at skubbes "danske fødevarer op i værdikæden", så bliver fødevarer dyrere på verdensmarkedet til skade for verdens fattige, uafhængigt af hvor bekymret jeg er som person?

F.eks når du omtaler mig som veganer og forsøger at sætte mig i bås med veganerpartiet.

Jeg konstaterer bare, at du ligesom ligesom Veganerpartiet mener at al kød-, mælke- og pels-produktion i Danmark skal stoppes. Er der noget odiøst i at påpege hvilket parti, der vil bringe dine meninger på tinge? Det er jo trods alt et vigtigt punkt på deres partiprogram, og de er mig bekendt det eneste parti, der mener sådan.

Jeg skriver derimod ikke, at du er veganer. Hvor skulle jeg dog kunne vide det fra?

Din bekymringsargument gælder jvf dig kun ifb argumentation for et landbrugsmæssig "status quo".

Jeg har ikke skrevet noget om "status quo"?

Men den gælder jvf dig ikke når vi snakker kød- eller mink-produktion.

Selvom det ville være mere kalorieeffektivt at leve vegetarisk, så er mennesket udstyret med hjørnetænder, og de fleste både i Danmark og resten af verden vil gerne spise animalske produkter, hvis de har muligheden for det. Og med et flertal af kødspisere, mælkedrikkere og ægkonsumenter har det ikke gang på jord ad demokratisk vej at få gennemført et stop for animalsk produktion.

Derfor handler det ikke er ikke OM, der skal produceres animalske produkter, men HVORDAN. Du er velkommen til at drømme søde vegetariske drømme, men jeg prøver at holde mig til noget realistisk.

#97: Jeg forslår man skal droppe at producere kød.

&

For det første; så har jeg ikke udtalt mig om kødspisning i #97

Er det ikke svært at spise kød, uden at producere det først? Og hvorfor skulle man producere det, hvis det ikke var for, at det skulle spises? Spisning og produktionen af kød hænger altså uløseligt sammen.

For det andet; kan du forklare den logiske kæde, der får dig frem til, at jeg vil nedlægge dansk landbrugsproduktion?

Jeg har ikke skrevet "landbrugsproduktion"? Jeg har skrevet "produktion", fordi du gerne vil nedlægge kød-produktion.

Du enten ikke læser eller ikke forstår hvad folk skriver.

"Landbrugsproduktion" ?!? Så det er vi heldigvis to om.

  • 2
  • 5

Hvor har Niels Peter skrevet at mælkeproduktion skal stoppes?

Indlæg #84, hvor han skriver

...smør og ost luksusfødevarer som det er indlysende at stoppe med. ...

Men du har da ret i, at det er muligt, at det kun er den videre forarbejdning af mælken til smør og ost, han mener? Og at mælkeproduktionen så bare skal nedskæres, eller vi alle skal drikke mere mælk? Mon piskeflødeproduktionen så også skal stoppes? Ellers kunne folk jo blive fristet til lave smør selv derhjemme?

  • 2
  • 8

Desværre rammes landbruget nu af at efterkommerne efter de som ikke klarede det i industrien og smålandbruget nu sidder og troner bag deres skriveborde og kloger sig på verden.

Det bliver i al fald ikke bedre af at lave skyttegravskrig.

Det uhyggelige er, at Ingeniøren kan lægge plads til en leder, der ikke bare er ultra bedrevidende overfor et andet erhverv, men direkte skriver, at det andet erhvert kan undværes. Dem der laver vores mad. Det er uhyggeligt, for det må betyde at der er cirkler, hvor det er fint at mene og tænke sådan.

Men det hjælper ikke at skyde tilbage med samme form for uvidenhed på dem, der nu sidder bag skrivebordene. De fleste af dem ved faktisk godt, hvad de laver. De fleste af dem gør en indsats for at få ting til at fungere.

Et niveau af gensidig respekt for hinandens arbejde er nødvendig, og måske især der, hvor man ikke har forstået meningen med et erhverv, langt fra ens eget. Den respekt er fuldstændig væk i denne uges leder.

  • 11
  • 2

Jeg voksede op på bøhlandet i en tid da omkring halvdelen af befolkningen boede der.

Regeringens handling i minksagen ville på daværende tidspunkt have været utænkelig. Der var simpelthen for mange stemmer på landet.

Nu hvor der formodentlig er under 10% der er beskæftige i landbruget og associerede erhverv tages der ingen hensyn til erhvervet. Vi er måske endog kommet dertil at et flertal af vælgerne end ikke ved hvor deres ernæring kommer fra og som følge deraf kan overtales til at støtte absurde tiltag der skader erhvervet.

  • 9
  • 7

At du ikke angiver dit indlægs nummer #65, så man kan se hvad Ebbe ikke svarer på. For dine kortfattede oratoriske indlæg giver ingen anvisninger. Og dit krav om et svar 46 indlæg efter dit, er søgt.

Om det er racisme der er indsneget sig her, er en underlig synsvinkel, når Ebbe understreger, at man er trætte af, at en lidt for stor en del af en religions medlemmer, som er kommet hertil, der ikke vil Danmark på nogen måde.

Deres opførsel minder meget om din egen, der ustanseligt skyder fra din venstreorienterede skyttegrav mod folk der ikke har din"rette" opfattelse og deler dine synsvinkler.

Ebbe "kommenterede" dit indlæg, for hvad var spørgsmålet konkret ?

  • 8
  • 7

Det vi bør diskutere er nok mere om vi tillader landbruget tjene penge og tjene på eksport. At tale om luksusvarer er forfejlet. At nøjes med selvforsyning er tåbeligt.

Vi er medlem af EU og Danmark er en eksportnation. Andre brancher skal da heller ikke begrænses til indenlandsk salg?

Ingeniøren bør med deres leder overveje, om de ikke taler for protektionisme. For uddannes ingeniører kun til Dansk ansættelse i Danske firmaer med udelukkende Dansk salg og service?

Underligt at overskriften på artiklen er ændret fra "Giv nu Dansk kød ny status" til en overskrift der i dèn grad viser foragt for selvstændighedskulturen landbruget er blevet til.

Københavnere bør lige kigge på Frihedsstøtten en ekstra gang.

  • 5
  • 8

Ja, landbruget bør da omlægges i mere bæredygtig retning. Med CO2-afgifter direkte lagt i 1. led ville det da gå væsentligt nemmere? Driftsomkostninger: Plantedyrkning billig, bøfdyrkning meget dyrere. Skov-/naturjord med vildt-bøffer og vilde spiselige planter til festlig brug & skovture allerbilligst.

Som det er nu, bliver det et spørgsmål om den enkelte borgers personlige smag, politiske idealisme og tilbøjelighed til spægelse, som debattråden så tydeligt viser.

  • 12
  • 1

Det er protektionisme når EU bruger 375 mia til landbrugsbistand. Det er skamløs protektionisme når EU beslutter at bruge 20 mia på at sende reklamer for kød mod den del af ungdommen som har begrænset deres kødforbrug.

Vi mangler en liste over hvilke former for protektion der er tilladt at debattere.

@Erik. Jeg tror ikke du finder mange fortalere for landbrugsbistand her i Danmark. Ikke engang i vores eget landbrug.

Hvis vi fjerner landbrugsbistanden og lægger CO2 afgifter på (som Lone her foreslår), stopper dyrkning af lavbundsjorde og i det hele taget holder landbruget i snor i forhold til brug af gødning, pesticider og minimum dyrevelfærd mm., har vi så ikke blandet os nok i landbruget? Mon så ikke resten er op til landbruget og forbrugerne.

  • 9
  • 1

i lighed med mange andre i tråden er jeg ikke helt tilfreds med Ing's forslag til LØSNING på landbrugets genvordigheder. Massiv satsning på haute couture-delikatesser er noget "Østerbro-agtig" (sikkert vildt uretfærdig mod stribevis af indfødte samme sted). Men altså: velbeslåede med oceaner af tid i retrokøkkendet og lønramme til at købe i de lokale delikatessebutikker.

Vi harvel især behov for bud på 100% miljø- og klimavenlige basis-fødevarer, også i DK(?). Hvis disse skal være så velsmagende, at folk gider at spise dem (også gnavne landmænd fra det yderste Jylland), skal der måske noget udvikling til. Og dér kan delikatesse-segmentet være dem, der driver værket. Hvordan får man en hestebønne-bøf til at smage og føles som sortfods-gris?

  • 9
  • 0

Og dér kan delikatesse-segmentet være dem, der driver værket.

Det må stadig være landmanden der driver værket. Thise er vel et godt eksempel på dette. Men delikatesse-segmentet må komme lidt ind i kampen og komme ud på landet hvor deres råvare kommer til verden. En rødvinstur til Frankrig kunne vel i disse coronatider byttes ud med en bøftur til Mols Bjerge. (seriøst de beste bøffer jeg nogen sinde har smagt.)

  • 3
  • 2

Det må stadig være landmanden der driver værket. Thise er vel et godt eksempel på dette.

ja, som de primære producenter. Men delikatte-foket (den avancerede forbruger) har fået rigtig megen plads i medierne, og har dermed fået mange flere 'almindelige' mennesker til at eksperimentere meget mere. Smitter af også på dagligvare-butikkerne (omend de sidste er lidt langsomme i optrækket). For de, der er for unge til at huske det danske efterkrigstids-køkken: udvalget var lille, det meste smagte af ret lidt, og det spiste man til gengæld hver dag året rundt. Der er sket meget, også af gode ting, derefter.

  • 7
  • 0

ja, som de primære producenter.

Landbruget som helhed leverer hele paletten og eksporterer meget. Med Schengen har vi alle EU's forbrugere og de forbrugere i verden der efterspørger produkterne.

Her skal vi minde os om at der for landbrugets vedkommende ikke er tale om fossil CO2. Det at begrænse fødevareproduktionen i Danmark er et isolationistisk tankespind.

Produktionen vil overtages af udlandet og økonomien vil forværres i Danmark. Varene bliver importeret og konkurerrer på prisen. Vi opnår bare at prisen vil stige og CO2 forbrug til transport af import til Danmark stiger. Kontrollen med miljø, dyrevelfærd og fødevarekvalitet vil vi miste. Det er konsekvensen af isolationisme(protektionisme) i en åben økonomi.

  • 5
  • 4

Jeg tror ikke du finder mange fortalere for landbrugsbistand her i Danmark. Ikke engang i vores eget landbrug.

Hvis det kræver bistand for at kunne producere sunde giftfri fødevare i DK er jeg tilhænger af landbrugsbistand. Vi er rigtig mange forbrugere der ønske at begrænse brugen af medicin og syntetiske sprøjtemidler og rest-kemi i det færdige produkt uanset højere pris. Det er ikke nødvendigt at tage mit ord for at det er tilfældet, det fremgår klart af følgende link: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/det... "salget af økologiske fødevarer er steget med ni pct. i de danske dagligvarebutikker i 2019 og udgør nu 12 pct. af det samlede salg".

Englands ny post brexit landbrugsplan er i overskrifterne tæt på mange forbrugeres drøm.

https://www.bbc.com/news/uk-politics-55102891

Farmers will get grants for

Protecting 'heritage' farm buildings and stone walls,     Expanding hedges,     Capturing carbon in soils and cutting pesticides,     Natural flood management including restoring river bends,     Landscape recovery, restoring peatland and planting new woods,     Reducing antibiotics,     Improving animal health and welfare.

  • 3
  • 2

Det økonomiske går også igen i tråden, altså produktivitet for pengene vs kvalitet og miljø. Delikatesse-producenterne er måske udfordret mht. produktiviteten(?). Hvis ja, forbliver de en niche, altså max10-20% fx.

For en årrække siden forlød det, at de sydeuropæiske landbrug var særdeles ineffektive, sammenlignet med nordeuropa. Deraf kunne man måske udlede, at de turistvenlige delikatesse-markeder og pittoreske skråninger med gamle vinstokke og gedehyrder opretholdtes alene af massive EU-tilskud.

Danske landmænd fik også pæne tilskud, men producerede væsentligt mere derfor? Så når vi længere mod nord gik rundt med en klemme for næsen i den årlige gyllestank, så langt efter fiskene i vandløbene og levede at indtørret Danpo-kylling, så gemte der sig udover en generelt vanvittig miljøpolitik også en uretfærdig N- vs S-europa politik bag? Retled mig endelig, hvis dette er forkert forstået.

Hvis det er rigtigt, er dette så stadigt gældende? i 2016 fik de sydeuropæiske lande Frankrig, Spanien, Italien og Grækenland ca. 43% af EU-støtten. Leverer de også 43% af fødevarerne? https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/hvor-me...

Altså hvor mange euro er der bundet i halen af en iberisk sortfodsgris vs. en lyserød dansk?

  • 8
  • 1

Farmers will get grants

Lad os nu lige se.

Sandheden er nok nærmere at englænderne vågner op til en brutal virkelighed, hvor der på ingen måde er penge til at subsidiere nogen som helst - og sjovt nok bruger du betegnelsen England, for det er dem der kommer til at stå noget så alene, for skotterne gider ikke London mere, så det er kun et spørgsmål om tid, så er de skredet.

Tilbage står England (og stakkels Wales) og kan drømme om det imperium der engang var, men som nu med hastighed er på vej til at ende som et afviklingsland.

  • 5
  • 2

Tilbage står England (og stakkels Wales) og kan drømme om det imperium der engang var, men som nu med hastighed er på vej til at ende som et afviklingsland.

Der er også en anden mulighed med et charmerende klima og tilbageførte landdistrikter med bygninger, enge, hække, stendiger og farme som vor mor lavede dem:-) Frilandsmuseet i Lyngby og Den gamle by i Århus gange 100 er potentielt en magnet for turister fra nær og fjern.

  • 1
  • 3

Hvis det kræver bistand for at kunne producere sunde giftfri fødevare i DK er jeg tilhænger af landbrugsbistand. Vi er rigtig mange forbrugere der ønske at begrænse brugen af medicin og syntetiske sprøjtemidler og rest-kemi i det færdige produkt uanset højere pris.

@Erik. Det er jo mest af alt en oplistning krav og forventninger, som langt flertallet deler. Det må være forudsætninger for fødevareproduktionen. Princippet om at forureneren betaler må gælde. Om regningen så skal lande hos forbrugeren eller betales med landbrugsbistand, det må være politik.

Yderligere krav til økologi, biodynamik, grise med krølle på halen osv. må derimod være et forbrugerønske, og dermed betales af forbrugeren. Nu handler det først og fremmest om ens egen madoplevelse - i smagen og i historien osv. Jeg har forstået, at det er bevist med hjerneskanninger, at mad simpelthen smager bedre, hvis hele oplevelsen omkring måltidet kan løftes. Men hvor godt det end er, kan madoplevelser ikke være målet med landbrugsbistand.

Jeg ved ikke om vi er uenige i dette. Hvor er din linje?

  • 4
  • 0

Yderligere krav til økologi, biodynamik, grise med krølle på halen osv. må derimod være et forbrugerønske, og dermed betales af forbrugeren.

Det er visse konventionelle "vidensbaserede" moderne landbrugs våde drøm, det kommer ikke til at ske. I mange år har det været sådan at hvis der ligger to nogenlunde ens vare i køledisken til nogenlunde samme pris, den ene konventionel og den anden økologisk, så er hovedparten af forbrugere ikke i tvivl, de vælger den økologiske. Det er til trods for en langvarig  smæde- og misinformations kampagne drevet af konventionelt landbrug med BL i spidsen. Mener at huske den økologiske omsætning ved sidste opgørelse var steget 11 %  til 17 mia. Med en så stor omsætning og hastig stigning vil jeg ønske held og lykke til de politikere der tør skrue ned for bistanden til økologisk fødevare produktion.

Jeg bliver pludselig i tvivl, hvis det ikke er forbrugerne der betaler både skuldersår og med eller uden hale, hvem er der ellers der kan?

  • 8
  • 7

Søren Stig Abildgaard:

Men det hjælper ikke at skyde tilbage med samme form for uvidenhed på dem, der nu sidder bag skrivebordene. De fleste af dem ved faktisk godt, hvad de laver. De fleste af dem gør en indsats for at få ting til at fungere.

Generelt ville jeg gerne leve op til "when they go low, we go high" men lige i det her tilfælde syntes jeg ikke at situationen var til at pakke tingene unødigt ind :-)

Jeg ville gerne give dig ret, men filmen knækkede altså for mig da de døde mink genopstod fra deres grave! Derfor ordvalget, og mon ikke årsagen er at man har et ledelseslag af generalister ovenover fagfolkene som rækker helt op i regeringen, så vi ser så groteske eksempler som her på at fagligheden er tilsidesat!

At sagen så bærer præg af at katastrofen var skabt af verdensfjerne politikere for at please deres lige så verdensfjerne vælgere, blot med corona som en bekvem anledning, gør i mine øjne blot det hele endnu mere rædselsfuldt. Tydeligt illustreret af en statsminister der poserer i rumdragt sammen med en landmand!

  • 11
  • 1

Så mens landbruget dygtigt har omstillet sig så har samfundet trukket tæppet væk, bare tænk på fagligheden i landbrugsministeriet, landbohøjskolen, virusforskningen mv, det hele er væk, eller spredt for alle vinde!

interessant at lederen påpeger MRSA, som aldrig havde nået den udbredelse, hvis myndighederne ikke havde totalt svigtet deres opgave.

Det var tilsyneladende samme strategi man lagde for med minkene, hvor myndighederne også lukkede øjnene og håbede på at problemet forsvandt af sig selv. Om man havde kunnet inddæmme Corona vides ikke, men MRSA havde man nemt kunnet kvæle i starten, hvis ellers myndighederne havde fået fingeren ud.

Men myndighederne har jo heldigvis masser af hjælp fra ignoranter, som uden noget belæg er klar til at skyde hele skylden på landmændene.

  • 7
  • 3

Altså planteproduktionen giver ikke CO2 udslip tværtimod. 1 ha hvede opsuger 40 tons CO2. Så hvorfor er det lige a tlandbruget belaster så meget? De naturelskende vil have områder uden drift det giver 220% mere belastning fordi man lader træet rådne, det er da en skidt vej at gå, hvis det er CO2 målet der har højest prioritet. (Det er derfor de 17 verdens mål ernoget vrøvl der er så mange konflikter at det vil vi ikke nå frem til samtidig.)

  • 7
  • 7

Der er masser af økologi i mit køleskab, men jeg mener virkelig ikke, at det skal betales med hospitalssenge.

Det må skyldes en misforståelse! Der er ikke bare skyggen af en forbindelse mellem økologi og hospitalssenge.

Det er historisk betinget når der overspises af animalske fødevare. Landbruget industrialiseredes for få generationer siden med så stor succes at det der før kaldtes festmad og hørte højtiderne til, nu er så ulogisk billigt at det er blevet hverdagskost i følgeskab med bypass operationer, tarmkræft, gigt, åreforkalkning, barnløshed o.s.v.

Er selv tilhænger af frihed til at sammensætte sin egen kost, der hvor tvivlen kommer ind er hvor der producere fødevare der, delvis grundet lempelige miljøkrav delvis grundet statslig bistand, bliver så billige at udsalgsprisen frister til et  overforbrug der ender med store sundhedsudgifter.

Det burde være tilladt at oplyse om den problemstilling uden alle fortabe sig i uproduktiv følelsesporno.

  • 5
  • 5

Det er historisk betinget når der overspises af animalske fødevare. Landbruget industrialiseredes for få generationer siden med så stor succes at det der før kaldtes festmad og hørte højtiderne til, nu er så ulogisk billigt at det er blevet hverdagskost i følgeskab med bypass operationer, tarmkræft, gigt, åreforkalkning, barnløshed o.s.v.

Det var jo et standpunkt:-) Og jeg er enig i, at vi er havnet i en helt "ulogisk" situation. Blot vil jeg tilføje, at adgangen til fossil energi nok er den mest afgørende forskel. I dag skal vi ikke bruge 1/4 af kornet til trækdyr mens gødning produceres kunstigt i rigelige mængder osv.

Uanset om vi får mere ligevægtige kødvaner, så tror jeg ikke på, at vi kommer til at kunne reducere i landbruget. Tvært imod får vi brug for alle "naturlige" tilgængelige ressourcer. Forsyningssikkerhed må være centralt, og omstillingen væk fra fossil bliver en kæmpe opgave.

  • 7
  • 1

Regneeksemplet forudsætter alt omsat, eks. nedmuldning. Væsentligt er dog at al den fine CO2 blev optaget fra luften. Frigivelsen er forskudt i takt med omsætning af kerne, halm og afgrøderester. Der er ikke tale om høst af fossil carbon.

  • 2
  • 1

Blot vil jeg tilføje, at adgangen til fossil energi nok er den mest afgørende forskel.

Det er rigtigt, i eksportens hellige navn bruges der i vor tid megen fossil energi på at sejle produkter rund på verdenshavene, det gælder også landbrugsprodukter.

mens gødning produceres kunstigt i rigelige mængder osv.

Syntetisk gødning og syntetiske sprøjtemidler, og hvis det lykkes at introducere GMO ender betegnelsen for det færdige produkt med at være syntetisk mad. Er det værd at stræbe efter?

Uanset om vi får mere ligevægtige kødvaner, så tror jeg ikke på, at vi kommer til at kunne reducere i landbruget.

Det er ikke på min dagsorden at reducere landbrugets produktion. Men det stadig mere fremtrædende begreb: Forureneren betaler, mangler at blive synlig på deklaration og prissætning af detailvarer herunder ikke mindst landbrugsvare.

Der er et efterslæb fra den tid hvor indenrigs fødevareproduktion var bydende nødvendig for ikke at komme til at sulte. Dengang var der et gran af sund fornuft i at sige; al tvivl skal komme landbruget til gode. I dag er det en vittighed. Samtidig med at der langsomt er åbnet for eksport af  danske fødevare er import af fødevare, i konkurrence med landets egen produktion, blevet stadig lettere og større.

Det betegner ikke en høj dansk kvalitet selv om det med rette kan hævdes at niveauet af sprøjtegiftrester er højere i udenlandske fødevare, lige så lidt som det fritager en voldelig ægtefælle for ansvar ved at sige: "De andre der slår deres ægtefælle gør det meget oftere end jeg". 

  • 3
  • 8

Du svarer ikke rigtigt på, hvorfor mine argumenters værdi afhænger af min bekymrings dybde?

Jo; din bekymringsargument gælder jvf dig kun ifb argumentation for et landbrugsmæssig "status quo". Men den gælder jvf dig ikke når vi snakker kød- eller mink-produktion. Det er en inkonsistent argumentation.

Jeg konstaterer bare, at du ligesom ligesom Veganerpartiet mener at al kød-, mælke- og pels-produktion i Danmark skal stoppes. Er der noget odiøst i at påpege hvilket parti, der vil bringe dine meninger på tinge?

Det er det måske ikke. Du fremfører du jo bekymring for de sultne masser; ligesom enhedslisten. Det er vel ikke noget odiøst i at påpege hvilket parti, der vil bringe dine meninger på tinge?

Selvom det ville være mere kalorieeffektivt at leve vegetarisk, så er mennesket udstyret med hjørnetænder,

Det gamle naturargument.

Tillad mig at foreslå et forsøg; placer et stykke frugt, et stykke grønsag og et stykke kød på hver sin tallerken.

For hvert stykke, tag det i munden og tyg i 15 sekunder, spyt det ud og vurder sønderdelingen. Overvej hvilken fødevare det menneskelig tandsæt er bedst til.

Jeg har ikke skrevet "landbrugsproduktion"? Jeg har skrevet "produktion", fordi du gerne vil nedlægge kød-produktion.

Klart; er der andre ord jeg selv skal lægge til?

  • 2
  • 8
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten