Giv dit bud: Hvorfor revner facaden på Bohrs Tårn?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Giv dit bud: Hvorfor revner facaden på Bohrs Tårn?

Illustration: Henrik Heide

Det er endnu uklart, hvorfor facaden på det bare tre år gamle højhus Bohrs Tårn i Carlsberg Byen slår revner.

Hovedfokus for de ansvarlige aktører omkring det 100 meter høje tårn er i øjeblikket at få sikret området omkring bygningen, efter at en akutundersøgelse har vist, at der er fare for nedfaldende plader og fragmenter, og at revnerne ikke blot er af kosmetisk karakter.

Læs også: Test af defekte plader på Bohrs Tårn: Revner i flere facadelag

Når det er gjort, er næste skridt at få klarlagt årsag og omfang af skaderne.

Ingeniøren har ikke kunnet få udleveret akutundersøgelsen, der blev lavet for at vurdere risikoen for nedfald, og det er sparsomt med konkrete oplysninger. Det gælder for eksempel størrelsen på revnerne, og hvilke dele af bygningen de er konstateret på. Så derfor beder vi læserne om hjælp: Er der nogen iblandt, der kender til denne byggeteknik, eller har et bud på, hvad der kan være gået galt?

Her er fakta

Her er, hvad vi ved: Facaden består af præfabrikerede letfacadeelementer, som yderst er beklædt med 0,8 mm tykke bronze-anodiserede trapezplader i aluminium.

Per Bendix, formand for ejerforeningen i Bohrs Tårn, har over for Ingeniøren oplyst, at der skulle være konstateret revner i alle lagene i letfacadeelementet bag alutrapezpladen.

I en artikel på Byggeplads.dk står der, at facadeelementet er opbygget som en ‘sandwich af Cembrits vindspærreplade Extreme Windstopper (fibercement, red.), fulgt af isolering, vind– og dampspærre og endnu et lag Cembrit’.

Til Politiken har Per Bendix desuden fortalt, at der mangler stumper på nogle af pladerne, men at man ikke har fundet nedfaldne stykker.

Der skulle også være enkelte revner i det yderste lag alutrapezplader, men ifølge Per Bendix er det formentlig ikke her, hovedproblemet ligger.

De videre undersøgelser

Billeder fra opførelsen, herunder montering af facadeelementer på betonkonstruktionen, kan ses i en præsentation.

Ejerforeningen samarbejder med bygherren Carlsberg Byen P/S, som havde ansvaret for opførelsen, og NCC, entreprenøren på projektet, om de videre undersøgelser.

Til Politiken har Carlsberg Byens direktør Jens Nyhus fortalt, at fokus i første omgang er på at få spærret af og dernæst klarlagt årsagen.

»Om det er sket i byggefasen eller hvornår, kan ingen sige noget om. Det kan lige så vel være sket på den fabrik, hvor nogle af kassetterne er lavet.«

Bud på en løsning?

Hvis du har arbejdet med denne byggeteknik eller ud fra de sparsomme oplysninger kan give et bud på, hvilke problemer der har ramt højhuset, så benyt kommentarsporet under artiklen. Så arbejder vi videre med sagen på redaktionen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et sikkert dumt spørgsmål fra en uden sagkundskab: Kan det være et problem at montagen og dermed belastningen af det bærende er sket nedefra og op ? Det synes ikke at fremgå om revnerne er mere udbredt i bunden.

  • 0
  • 2

Det er helt uden for mit fagområde, men jeg husker fra mine fag i matterialelære, at man anodiserer aluminium for at undgå galvanisk korrosion. Hvis ikke anodiseringen af overfladen er tæt, f.eks. hvis den har fået skrammer under montering, vil der med tiden opstå korrosion i de områder hvor utæthederne er. Så et lægmands bud: Utæt anodisering som fører til galvanisk korrosion i aluminium.

  • 0
  • 2

Pladen må antages at udvide sig i varmen og krympe i kulden afh. af valgte materialer og pladernes størrelse kan det være årsagen - det burde man dog have haft med i tankerne da man designede pladerne. Da det kun er "enkelte plader" som er revnet i metallet, hvilket jeg tolker som at der er mange som er revnet i det underliggende materiale, så er mit bud at metallets bevægelser (termiske og fysiske fra vind) i sidste ende ødelægger det underliggende materiale.

Det er selvf. kun et gæt da jeg ikke aner noget om bygninger eller de plader som er brugt.

  • 6
  • 0

Det er useriøst at gætte på hvad årsagen til problemet er når der ikke engang præsenteres f.eks foto af revnedannelsen og detaljer omkring pladernes montage så det kan vurderes hvilke kræfter der er i spil. Evt info om fabrikantens anvisninger.

Hvis det kun er en selskabslag hvor man for sjov skal gætte og svaret afsløres i næste nummer så stay tunet så fint nok. Men så lad den komme om op “bagsiden”

  • 23
  • 2

Hej Jesper Vi er vant til at have indsigtsfulde læsere, der som hovedregel gerne vil være med til at løse problemer og skabe løsninger. Det stoler vi på også gør sig gældende i dette tilfælde. Det ville være endnu bedre med billeddokumentation af skaderne - men det har ikke været muligt at få demn udleveret. Men blandt læserne er der rigtigt mange tilknyttet byggeteknik. Og hvis der blandt dem er blot en, der har set problemet før, kommer vi et stort skridt frem mod en afdækning. Og hvis diskussionen under artiklen kan inspirere folkene bag Bohrs Tårn til at afprøve forskellige muligheder - så har vi hjulpet dem på vej og haft en interessant faglig diskussion. mvh Henrik Heide Redaktionschef

  • 14
  • 3

Kan det mon skyldes, at pladerne har suget fugt og vil derfor gerne udvide sig; - men de er skruet fast, så der opstår spændinger og pladen revner?

  • 1
  • 2

Problemstillingen med de defekte facader på Bohrtårnet svarer lidt til de nedfaldne facadefliser på 6 - 7 af højhusene på Bellahøj i 80'erne.

Forudsætningen for en udbedring af skaderne er, at skadesårsagen er veldefineret.

Forudsætningen for at finde og forstå årsagen er, at skadesomfanget er veldefineret.

Når skaderne kan være skjult bag facadepladerne, skal man udvikle/finde den rette metode til at finde de skjulte fejl.

Ved skaderne på Bellahøj udviklede vi en akustisk metode til at fastlægge omfanget og karakteren af de indre revner i den udvendige isolerende fliser af 150 mm letbeton med en påstøbt 20 mm betonflise (brugt som ydre forskalling ved støbning af den indvendige betonvæg).

En statistisk udvælgelse af prøvelinier mod de forskellige verdenshjørner (samt selvfølgelig en korrelering af målemetoden mod udvalgte destruktive prøver) viste et helt klart systematisk skadesbillede, der bl.a. kunne henføres til solpåvirkning af facaderne, dvs facadeorientering og højde over terræn.

Udbedringen kunne derfor reduceres til de udsatte områder og skadesomkostningerne derved reuceres med en faktor 10 - 50.

I dag er der meget fine akustiske metoder til at finde denne slags indvendige skjulte revner. Ved en korrekt statistisk korrelering mellem målemetodens klangbillede/måleresultat og destruktive prøver er det forholdsvis enkelt at gennemløbe den ovenover beskrevne proces.

Det er derfor også i dette tlfælde sandsynligt eller måske muligt, at denne proces vil kunne give en mulighed for en sikker diagnosticering af årsagerne (det være sig termiske, fugtmæssige eller enkle konstruktive mangler mm) og dermed måske muliggøre en reduktion af udbedringsprocessen med en faktor 10 - 100.

  • 13
  • 2

Termisk var også min første tanke. Her har man en sandwish af metal og cement. Metallet yderst vil hurtigt skifte temperatur med sol/ikke-sol. Mens de indre lag vil have en meget mere konstant temperatur. Jeg kan sagtens forstille mig at lagene bliver flået i stykker på denne måde.

  • 4
  • 1

I den omfattende totalentreprise fra NCC Construction Danmark var ***Kai Andersen A/S ***en central aktør med ansvar for den samlede facadeløsning på basis af et særligt projekteret facadeelement med en perforeret, bronze-anodiseret aluminiumsplade, der er bukket i trapezformet profil. Bag beklædningen er opbygningen en sandwich af Cembrit Extreme® Windstopper, fulgt af isolering, vind– og dampspærre og endnu et lag Cembrit.

(Byggeplads.dk)

Det fremgår ikke af denne eller plus artiklen om man har spurgt firmaet bag løsningen?

  • 1
  • 1

Når de kunstneriske ambitioner går forud for fagligt godt BYGGERI går det galt. Naturligvis. Det er der ikke noget nyt i. Niels Bohrs Tårn burde aldrig været bygget som anden end en lille model til udstilling på Louisianna. Den sprængte alle økonomiske rammer, og nu smuldrer den. Og ikke langt derfra på Jagtvej opfører Københavns Universitet en gentagelse.

  • 2
  • 7

Det er ofte brugt ved renoveringer, og efter den uheldige historie med de MgO-vindspærreplader der samlede fugt, så blev fibercementplader brugt som erstatning. Også med bronze-anodiserede trapezplader i aluminium skruet uden på.

Det er ihverfald hvad der skete her hvor jeg arbejder. Fibercement plader er vind- og vandafvisende. Og kan tåle ret meget belastning.

Mon ikke der kun er tale om nogle enkelte plader der har løsnet sig? Fejlen kan være sket ved montagen af trapezpladerne. Hvis man ikke rammer rigtigt igennem fibercemetpladen og ind i konstruktionen med alle skruer, så vil vindlasten på sådan en høj bygning kunne slide trapezpladen løs, og dermed også beskadige Fibercement pladen. Men som Henrik Heide skriver, så er det jo lidt fjollet med et spørgsmål uden at kende omfanget, end sige karakteren af problemet.

  • 6
  • 0

Jeg har arbejdet med almindelige bærende betonsandwichelementer, opbygget af bærende indvendig væg i armeret beton, mellemliggende isolering og en normalt 7 cm udvendig forplade (“klimaskærm”) i vejrfast beton. Forpladen er normalt hængt op i den bærende bagplade vha. rustfrie ophæng og murbindere der går gennem isoleringen. Forpladen og ophæng er normalt kun dimensioneret til egenvægten af forpladen, idet forpladen bør hænge frit for temperaturændringer. Det hænder at der vælges at montere metalplader eller lignende på forpladen. Forpladen, ophæng og fastgørelsespunkterne fra trapezpladerne eller lign. skal så Dimensioneres om den ekstra last er mulig og om forpladen ikke ødelægges når den perforeres af huller og fastgørelse af feks. betonskruer eller ekspansionsankre. Ofte er det muligt, da forpladen normalt består af armeret beton styrke 25 og fordi lasten ikke er stor. Som jeg læser artiklen er der dog her tale om en forplade af fiberbeton?... hvilket er noget der ligner eternit? Et bud på et fokusområde for en evt. undersøgelse er derfor om trapezpladerne er fastgjort i fibercementplader eller på andet materiale. At man kigger på vejledningen for den type fastgørelse der er brugt til de bronze-anodiserede alu-trapezplader og om materialet der fastgøres i, afstandskravene til rand og tykkelse af materialet stemmer overens med fastgørelsernes vejledning. Kan det være derfor der er revner i sandwichelementet?... Bare en idé ... uden dog at vide noget om de konkrete mangler.

  • 4
  • 0

Ja det stillede spørgsmål er nok det man kalder "et spørgsmål til én milliark kr." ! :-) Et svar til spørgsmålet kan umuligt være andet end kun alt mulige usaglige gætterier her, for de sparsomme fakta og oplysninger er slet slet ikke nok til over hovedet at komme et bud på et nogen lunde rigtig svar. årsagen kan skylde ti tusinde forskellige forhold som kræver dybtgående kendskab til disse! Bare for at nævne noget

1) er montagearbejdet udført korrekt? 2) er materialesammensætningen ud fra materialeegenskaber valgt korrekt? 3) er lastberegningerne udført korrekt? 4) hvordan er og har jordbundsforholdene vært under bygningen? 5) hvordan er grundvandsforholdene , og har der vært grundvandssænkninger i forbindelse med byggeriet? 6) er der permanente/ midlertidige grundvandssænkninger i nær området? 7) er der ydre påvirkninger i nær området (tog trafik, spunsning, tunnelering osv... osv..) der kan give rystelser /forskydninger i undergrunden? 8) ...? 9) ...? . . 10.000) ...?

så der er tusindvis af forhold der kan spille ind, og derfor kræver mange flere oplysninger.

Mit fag område er lidt konstruktion men i høj grad vand. Derfor vil min "gætteri vinkel" jo være jordbunds forhold og grundvandsforholdene som jeg ved kan i mange tilfælde være årsag til sætningsskader og revner i bygninger osv..

  • 2
  • 0

Endnu et gæt blandet tusind andre! :-)

En sandwich af Cembrits vindspærreplade Extreme Windstopper (fibercement, red.), fulgt af isolering, vind– og dampspærre og endnu et lag Cembrit’.

Jeg kender ikke disse elementer men tænker på om disse facade elementer med Ektreme Windstopper og dampstærre og aluplade med store varm/kulde-ståling osv.. er de overhovedet ventileret for evt. kondensdannelser og efterfølgende evt. frostsprængninger inde i elementet? Altså ventilation af selve sandwich elementet!?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten