Gipsplade med indbygget højttaler

Firmaet Knaufdanogips lancerer en "usynlig" højttaler, Soundboard, til brug i kantiner, konferencerum, museer, restauranter og lignende.

Højttaleren er indbygget i en gipsplade, som kort og godt monteres mellem de øvrige gipsplader i vægge eller lofter.

Gipspladen er udviklet i firmaets tyske afdeling, og den danske afdeling kan ikke svare på spørgsmål om højttalerens opbygning inde gipsen. Af firmaets brochure fremgår ikke, hvor mange svingspoler er der, om der bruges permamagneter eller faste spoler, eller hvad membranen er opbygget af.

Kort kan der dog oplyses fra brochuren, at pladens størrelse er 600x500 mm, pladen er 12,5 mm tyk, og indbygningsdybden er 30 mm.

Lyden spredes 180 grader, både lodret og vandret, og frekvensområdet dækker 100- 18.000 Hz. Impedansen er 4 Ohm.

Ifølge Knaufdanogips' danske afdeling er der et højttalerstik på bagsiden, så der skal føres ledninger rundt ligesom ved de fleste andre højttalere.

Dokumentation

Knaufdanogips brochure om Soundboard

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er formodentligt NXT højttaler der er brugt - det er ikke en nyere opdagelse. Har for år tilbage set en prototype af samme slags hos Peerless. NXT har spredning på 180 grader og benytter ikke svingspoler osv som en traditionel højttaler.

  • 0
  • 0

En NXT højttaler er stadig en traditionel elektroakustisk teknologi med svingspoler, magneter, mm. Eneste forskel er at membranen er erstattet af en plade. Det der får den til at spille er massen af motoren (magnetsystemet) kan sætte pladen i bevægelse, og den metode er set andre steder end i NXT's teknologi. Dvs at motoren skal kunne bevæge sig frit i forhold til gipspladen, så hvis den stadig er 13mm tyk, så har de haft hjernerne i blød, da en så tyng motor ikke er let at lave, hvis den stadig skal være kraftig. Gips er så også en del tungere end de lofts plader vi normalt kigger på, så de undgår ikke en kraftig/tung motor, eller flere af slagsen.

Der er andre teknologier der er interessante i sådanne sammenhænge, tag et kig på Panphonichs fra Finland: http://www.panphonics.com. De har paneler hvor de kan styre lyden meget præcist, til brug i f.eks supermarkeder eller lufthavne, hvor du får råd og vejledning når du går hen til en hylle og du kan ikke høre det når du går væk igen.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg kan se står der ikke noget om at det er en gipsplade kun "Knauf Soundboard® har samme overflade, som en almindelig gipsplade". Jeg kan heller ikke rigtigt se hvilken mening det skulle give at ryste gipsplader i stykker for at skabe lyd.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten