I dag indvies huset uden fugtige hjørner og svamp i krogene: Det Åndbare Hus. Egen Vinding og Datter har bygget Det Åndbare Hus i samarbejde med DTU og Teknologisk Institut, hvor en konstruktion af åndbare materialer skal erstatte mekanisk ventilation. Håbet er at sænke kravene til mekanisk ventilation.
’Egen Vinding og Datter håber, at projektet vil levere den nødvendige dokumentation til at kunne bidrage til at bane vejen for en ændring af Bygningsreglementet,' står der i en pressemeddelelse fra Realdania.
Bygningsreglementet kræver, at luften i huse skal udskiftes tolv gange i døgnet som forudsætning for, at man har godt indeklima. Men krav til tætheden og energiforbrug i nyere huse gør, at der skal installeres en mekanisk ventilation for at nå det mål. Hvis ikke fugtig luft kan trækkes ud, skaber det fugtproblemer som for eksempel skimmelsvamp.
»Hvis man bygger rigtigt, er fugten ikke et problem,« siger Lars Jørgensen direktør i Egen Vinding og Datter.
Han tror på, at Det Åndbare Hus kan leve op til kravene om godt indeklima uden mekanisk ventilation. Hvis det er tilfældet, kan det betyde at kravene til mekanisk ventilation sænkes.
’Hvis kravet til mekanisk ventilation kan reduceres ved at bygge åndbare konstruktioner, vil man kunne spare både el, materialer og penge og samtidig få en bedre kvalitet og et bedre indeklima,’ fortæller Egen Vinding og Datter i pressemeddelelsen fra Realdania.
Materialerne skal både kunne optage, afgive og transportere fugt, så den kan bevæge sig hele vejen gennem huset uden at ophobes. Det bedre indeklima opstår også, fordi materialerne i huset afgasser så lidt som muligt. Taget er af elefantgræs, facaden er bygget af gips, ler og asketræ med en isolering af papir og hør. Gulvet er af ler, som ligger på opskummet glas. Carsten Johansen, faglig leder for Indeklima og Bygningsundersøgelser på Teknologisk Institut, har fulgt projektet og er spændt på, om materialerne kan nedsætte behovet for mekanisk ventilation:
»Den største fugtudfordring er fugten, som kommer inde fra beboerne. Vi har ikke stor erfaring med kombinationen af disse materialer, og hvordan de i kombination vil reagere på fugtpåvirkning.«
Om huset kan transportere fugten, skal vise sig over en toårig måleperiode. Fugten bliver målt med loggere, der elektronisk registrerer temperatur og fugtighed præcis det sted, de er placeret. Derfor er loggerne også placeret strategisk i tværsnittet af tagkonstruktion og ydervæggene. I det første test-år er huset ubeboet, og i stedet afgiver en kunstig fugtkilde placeret i huset den samme mængde fugt som en familie.
»Der er ingen beboere i huset under det første test-år. Så der kan vi frit måle, registrere og eventuelt ændre på fugtbelastningen. For eksempel kan vi uden at genere folk gå ind og åbne konstruktioner, hvis vi vil,« forklarer Carsten Johansen og tilføjer:
»Jeg er meget spændt. Materialesammensætning har med stor sandsynlighed de rette egenskaber, men det er spændende om de så også virker sådan.«
Det første test-år, hvor huset er ubeboet, skaber en basisreference for huset. Det næste test-år skal en familie flytte ind, og her måler man så på, hvordan huset reagerer på almindeligt brug.
Det er faktisk muligt at flytte ind i Det Åndbare Hus, der ligger på Haslevej 81 i Ringsted. Egen Vinding og Datter skriver på deres Facebook-side, at de søger familier med allergi til at bo i huset, fordi de tror, at deres hus kan bedre visse allergier og gerne vil teste det. Det andet test-år skal dermed teste husets allergivenlighed, og teste hvordan huset reagerer på fugt fra en familie.
Egen Vinding og Datter har bygget lignende huse siden år 2000, men har ikke dokumenteret, at deres huse kan afgive fugt, uden at beboerne skal lufte ud gennem vinduer og døre.
Af Den Danske Ordbog
"Ånde": luft som et menneske eller et dyr puster ud under sin vejrtrækning ofte med vægt på lugten fra den udåndede luft
Tænker at der "næppe" er tale om et hus der ånder, men at huset et bygget med diffusionsåbne materialer.
I artiklen skrives: "Bygningsreglementet kræver, at luften i huse skal udskiftes tolv gange i døgnet, som forudsætning for, at man har godt indeklima"
Nej - det står der ikke i Bygningsreglementet. I Bygningsreglementet står der at der skal være en udelufttilførsel (i beboelsesbygninger) på mindst 0,3 l/sm2. I "almindelig" størrelse boliger med "almindelig" rumhøjde vil det normalt være det sammen som mindst en halv gange i timen. Bemærk dog brugen af ordet "mindst".
I artiklen står ydermere: "Men krav til tætheden og energiforbrug i nyere huse gør, at der skal installeres en mekanisk ventilation for at nå det mål"
Øh - nej. Der står ingen steder at der skal installeres mekanisk ventilation - udover at der er krav til mekanisk aftræk fra toilet/bad/køkken. Hvis man kan få energirammen til at balancere med naturlig ventilation, dvs. med ventilationsåbninger i facade mv. der sikrer tilstrækkelige luftmængder, og så supplere med andre energimæssige tiltag så er man velkommen til det.
Når dette er sagt, så er fugt jo ikke nødvendigvis det største forureningsproblem i indeluften - i flæng kan nævnes radon og afdunstninger (luft) fra mennesker og materialer (tæpper, borde, stole etc.).
Stadigt - spændende med udvikling. Lad os endelig se/høre hvad der kommer ud af målinger etc.
Det er jo ikke fordi der ikke er ventilation, den er bare naturlig via de høje "skorstene".
Så hvor meget huset ånder står vel lidt hen i det uvisse. Det ville være fornuftigt at måle luftstrømmen i disse skorstene, så man kan skille husets ånding fra ventilationens ånding.
Er der simple metoder til at måle luftskiftet. Et rum eller en bolig ?
Indeklima: mint Netatmo målersystem kan måle CO2 i indeluften.
Det er ganske interessant at følge OG at forsøge holdt under en komfort-grænse på 1.000 ppm.
Udluftning eller ophold i rummet ses helt tydeligt.
Så hvorfor er det et problem i skoleklasseværelser ?
Hvor stort vil elforbruget være til den konkurrerende tvungne ventilation og hvor stor en del af dette elforbrug kan indgå i husets varmebalance?
Hvilken enhed vil man måle luftfugtighed i - RH?
Jeg kunne godt tænke mig at slippe for "normal" mekanisk ventilation - med alle de rør der skal trækkes rundt i huset og der skal være plads til, plads til anlægget osv. En anden metode, der kan være interessant er Lunos: http://www.lavenergisystemer.no/balansert-... Det er et ret interessant system, men det er lidt dyrt synes jeg. Prisen skal noget ned, for at idéen kan konkurrere med prisen på et almindeligt ventilationsanlæg. Men ellers er idéen sådan set meget god. Egen Vinding og Datter's løsning er sådan set også interessant. Problemet er bare at man skal bruge så specielle materialer.
’Hvis kravet til mekanisk ventilation kan reduceres ved at bygge åndbare konstruktioner, vil man kunne spare både el, materialer og penge og samtidig få en bedre kvalitet og et bedre indeklima,’ fortæller Egen Vinding og Datter i pressemeddelsen fra Realdania."
Helt fint at undgå mekanisk ventilation, men da der er ventilation via disse skorstene, siger det ikke så meget om åndbarheden uden en nøje analyse af den reelle ventilation disse skorstene giver.
Der skal vel også måles luftfugtighed og temperatur udenfor, så man kan beregne gradienten.
Jeg havde foretrukket en lukket kasse af en passende størrelse, bygget af de samme materialer og opstillet i et klimakammer. Så kan man måle kombinationer af temperatur og luftfugtighed og beregne en model.
Huset vil i testperioden operere i forskellige modi. Der måles i hele testforløbet på både fugt i rum og konstruktion og afgasninger fra materialer, da vi mener at fugt og afgasning er centrale for at skabe et godt hhv. dårligt indeklima. Der vil blive målt på bl.a. formaldehyd, benzen, phenol m.m. Der vil ligeledes blive målt på udendørs vejrdata.
Se Sundhedsstyrelsens udgivelse om kemiske stoffer i forbrugerprodukter:
http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/11ADB2...
Først deles perioden, hvor huset er ubeboet, op i to perioder, hvor der foretages ensartede målinger. I den ene periode vil husets ventilationsvinduer, ventilationsskorstene o.a. åbninger være lukket helt til, således at vi vil kunne fokusere undersøgelserne på konstruktionens diffusionspotentiale og bufferpotentiale.
Den første periode vil bl.a. fungere som referenceramme for anden periode, hvor der foretages de samme målinger som første periode, med beboere, hvor vi vil undersøge ændrede påvirkninger ved afgasning fra testfamiliens møbler, tøj, elektronik osv., ligesom et mere "virkeligt" fugtscenarie.
Ventilationen i huset foretages af en kombination af to ting: Egen Vinding & Datters ventilationsvinduer, hvor to energiruder i en koblet vinduesramme skaber et hulrum, hvor den friske indtagsluft forvarmes af solen, inden den indblæses (vinter) eller hvor den friske indtagslufts opvarmning virker som en termisk pumpe til at nedkøle huset i overophedningsperioder (hed sommer). Derudover vores ventilationsskorsten, hvor termisk og vindinduceret drivtryk skabt af højde- og trykforskel vil trække "beskidt" luft ud fra køkken og bad og tilføre frisk luft og ligeledes skabe luftskifte i opholdsrummene (de beskidte rum er adskilte og igen adskilte fra opholdsrummenes ventilation).
Hele testperiode og alle resultater - sammen med mere information om huset og dets bestanddele - kan findes på http://detaandbarehus.dk/.
Vi ser frem til flere spørgsmål og mere debat - og en mere reelt bæredygtig udvikling i byggeriet!
/ Mads Kissow
Ansat i Egen Vinding & Datter
Ventilationsraten bestemmes iht EN ISO 12569:2013 Bygningers og materialers termiske ydeevne - Bestemmelse af luftskifte i bygninger - Sporgasmetode
Problemet med skoleklasseværelser og andre forsamlingslokaler er ofte, at der produceres mere CO2 end der bortventileres. Det kan man rette op på, men det koster penge. Løsningsforslag finder man i
http://pcb-guiden.dk/file/460142/ventilati...
@Jan: Du har en CO2 måler der logger (din Netatmo), godt nok hverken særlig nøjagtig, kalibreret eller certificeret, men du har en. CO2 er en billig og nem sporgas (dog ikke helt ufarligt).
CO2 fås i mindre mængder hos isenkrammeren (til sodavand), hos ølforsyningen eller hos din svejsepusher. Du kan også tømme en gammel CO2 ildslukker (her ved man dog aldrig hvor meget der er tilbage :-( ).
Send alle beborne ud af boligen. Luft godt ud - helt ned til baggrundniveau, ca 400 ppm. Luk boligen til "det normale". Spred sporgassen til godt og vel 1500 ppm, forlad boligen og mål henfaldet. Jo mindre "normal" ventilation og jo mindre infiltration, jo længere vil det vare. Regn med et par timer.
Lidt algebra og du har "den normale" ventilationsraten.
Du måler under "normale" forhold. Du skal altså selv vurdere om du måler ventilationsraten med åbne eller lukkede ventilationsåbninger i vinduer, med eller uden mekanisk ventilation mv. Husk at registrere udeklima og især vindforhold - naturlig ventilation og infiltration forekommer som vinden blæser.
til parcelhuse er ventilationsanlæg med stillestående regeneratorer og alternerende luftstrøm ikke den værste løsning.
Hvad producenter ofter fortier:
- Der er mange små ventilatorer, der skal serviceres (filterskifte mv.) . Det gør ingenøren i huset selv = 0 problem.
- Styring styring styring styring - de mange små enheder der skal snakke sammen, evt. trådløst, men husk det skal virke altid og pålideligt. Der må ikke være nogen wlan, DECT, babyfon, RF fjernbetjening, og andet grej der interferer og ikke nogen stålbetonvægge der skærmer.
- trykdifference. Hvor stor er trykforskellen mellem luv og læ ved huset og kan de små aksialventilatorer overvinde den? Det er nok et mindre problem ved et 1planshus i en tæt skov, men på forste sal højde med udsigt over vesterhavet vil jeg anmelde tvivl.
- larm: i boliger er vi meget støjfølsomme. Hvor meget støj kommer der igennem dem og hvor meget støjer de selv?
Ventilationsanlæg skal have EUs energy efficiency label fra næste år. Dog ikke anlæg med statisk regenerator og alternerede luftstrøm, dem har EU "glemt".
Viden skal der til.
Har læst og regnet selv.
8 af de der Lunos regenerative ventilatorer eller hvad de nu er, bruger 24 w tilsammen ved fuld hammer.
Det vil sige 0.576 kWh per døgn a 19 øre dvs 11 øre i døgnet ved venskabelig forbindelse til Norge.
Heraf kommer ca 0.5 kWh husets opvarmning tilgode.
Uden at se bygge-regnskabs-sammenligning fra Egen Vinding kan man godt tro af ,at det her projekt er en af de normale afprøvning af Statskassens naivitet/rummelighed.
Er det så godt eller skidt? Hvad kan det sammenlignes med i forhold til at almindeligt ventilationsanlæg som f.eks. Villavent Save VTR 300??
Det ser smart ud og rimelig effektivt. Ved 20 grader mellem ude og inde får jeg det til noget med 400W genvinding ud af 500W. Jeg kan ikke rigtig se om kondens/is kan være et problem om vinteren, og hvordan det løses. Et andet spørgsmål er hvordan ventilatoren laves til at kunne vende retning.
Jeg har i en ældre villa set et helt passivt system. På toilettet var noget af muren lavet med spalter ud til det fri. Turbulensen i luften udenfor kan så skifte luftstrømmen i spalterne.
Rotorerne skifter bare retning (drejer den anden vej) hver 70 sekunder (eller hvor meget det nu var) - såvidt jeg lige forstod det. Dem til baderum (Lunos Go?), må jeg indrømme jeg ikke helt forstår. Jeg tror der sidder 2 sæt ventilatorer i - men det er mere princippet jeg ikke forstår. Jeg er jo vant til at man udelukkende suger ud fra køkken og bad, mens tilluft kommer ind gennem luftspalter forneden ved de indvendige døre, åbne køkkenløsninger osv. Men det princip de viser for f.eks. bad er et helt lukket system, med luft ind og luft ud. Dvs. i sådanne tilfælde må der ikke være luftspalter ved bunden af døren (tror jeg). ??
"Problemet er bare at man skal bruge så specielle materialer."
Det er vel netop der hele humlen ligger. At anvende materialer som er gode, eller i det mindste neutrale overfor mennesker, og som kan fremskaffes ved enten genbrug eller simpel dyrkning samt minimal forarbejdelse, i forhold til nuværende kendte og anvendte materialer, som folier, bitumen, porebeton, cement, stål osv., som er ufatteligt resourcekrævende at fremstille, lader hånt om naturen ved udvinding, er svære at håndtere ved forsvarlig bortskaffelse, og i øvrigt for en dels tilfælde også har uheldige egenskaber overfor mennesker i forbindelse med afgasning osv.
Et af problemet er at de "alternative" materialer er dyrere end de "traditionelle" materialer. Som f.eks. Claytec's ler mursten, lerpuds o.lign., Steico's træfiber produkter. F.eks. træfiber isolering er dyrere end stenuld og isolerer dårligere end de bedste isoleringer der fås (dvs. dem med de laveste lambda værdier). Men jeg ved faktisk ikke hvad træfiber isolering koster idag - men det er på en måde heller ikke så relevant, hvis lambda værdien er så dårlig at man dårligt nok kan bruge det i et byggeri idag, hvor ydervæggen f.eks. ønskes med en U-værdi på 0,10 W/m2K - uden at væggen bliver meget tyk. Det er den slags problemer, der gør at det ikke er (så) attraktivt at anvende disse materialer. Jeg tror jeg skal prøve at få tilbud på træfiber isolering til mit næste projekt, til tag elementerne - et eller andet sted skal man jo starte og det er jo folk som er i industrien - som mig - der faktisk kan begynde at ændre retning. Og tag elementerne er et udmærket sted at starte, da de jo er bygget af træ. :-)
Det er klart der skal mere udvikling og et prisdyk til., men efterspørgslen skal jo være der, før det sker. Holdningsændring i branchen må være første skridt.