Gips, ler, papir og træ skal gøre mekanisk ventilation overflødig

I dag indvies huset uden fugtige hjørner og svamp i krogene: Det Åndbare Hus. Egen Vinding og Datter har bygget Det Åndbare Hus i samarbejde med DTU og Teknologisk Institut, hvor en konstruktion af åndbare materialer skal erstatte mekanisk ventilation. Håbet er at sænke kravene til mekanisk ventilation.

’Egen Vinding og Datter håber, at projektet vil levere den nødvendige dokumentation til at kunne bidrage til at bane vejen for en ændring af Bygningsreglementet,' står der i en pressemeddelelse fra Realdania.

Bygningsreglementet kræver, at luften i huse skal udskiftes tolv gange i døgnet som forudsætning for, at man har godt indeklima. Men krav til tætheden og energiforbrug i nyere huse gør, at der skal installeres en mekanisk ventilation for at nå det mål. Hvis ikke fugtig luft kan trækkes ud, skaber det fugtproblemer som for eksempel skimmelsvamp.

»Hvis man bygger rigtigt, er fugten ikke et problem,« siger Lars Jørgensen direktør i Egen Vinding og Datter.

Han tror på, at Det Åndbare Hus kan leve op til kravene om godt indeklima uden mekanisk ventilation. Hvis det er tilfældet, kan det betyde at kravene til mekanisk ventilation sænkes.

’Hvis kravet til mekanisk ventilation kan reduceres ved at bygge åndbare konstruktioner, vil man kunne spare både el, materialer og penge og samtidig få en bedre kvalitet og et bedre indeklima,’ fortæller Egen Vinding og Datter i pressemeddelelsen fra Realdania.

Bedre indeklima med elefantgræs, ler og gips

Materialerne skal både kunne optage, afgive og transportere fugt, så den kan bevæge sig hele vejen gennem huset uden at ophobes. Det bedre indeklima opstår også, fordi materialerne i huset afgasser så lidt som muligt. Taget er af elefantgræs, facaden er bygget af gips, ler og asketræ med en isolering af papir og hør. Gulvet er af ler, som ligger på opskummet glas. Carsten Johansen, faglig leder for Indeklima og Bygningsundersøgelser på Teknologisk Institut, har fulgt projektet og er spændt på, om materialerne kan nedsætte behovet for mekanisk ventilation:

»Den største fugtudfordring er fugten, som kommer inde fra beboerne. Vi har ikke stor erfaring med kombinationen af disse materialer, og hvordan de i kombination vil reagere på fugtpåvirkning.«

Om huset kan transportere fugten, skal vise sig over en toårig måleperiode. Fugten bliver målt med loggere, der elektronisk registrerer temperatur og fugtighed præcis det sted, de er placeret. Derfor er loggerne også placeret strategisk i tværsnittet af tagkonstruktion og ydervæggene. I det første test-år er huset ubeboet, og i stedet afgiver en kunstig fugtkilde placeret i huset den samme mængde fugt som en familie.

»Der er ingen beboere i huset under det første test-år. Så der kan vi frit måle, registrere og eventuelt ændre på fugtbelastningen. For eksempel kan vi uden at genere folk gå ind og åbne konstruktioner, hvis vi vil,« forklarer Carsten Johansen og tilføjer:

»Jeg er meget spændt. Materialesammensætning har med stor sandsynlighed de rette egenskaber, men det er spændende om de så også virker sådan.«

Søger familier til at bo i Det Åndbare Hus

Det første test-år, hvor huset er ubeboet, skaber en basisreference for huset. Det næste test-år skal en familie flytte ind, og her måler man så på, hvordan huset reagerer på almindeligt brug.

Det er faktisk muligt at flytte ind i Det Åndbare Hus, der ligger på Haslevej 81 i Ringsted. Egen Vinding og Datter skriver på deres Facebook-side, at de søger familier med allergi til at bo i huset, fordi de tror, at deres hus kan bedre visse allergier og gerne vil teste det. Det andet test-år skal dermed teste husets allergivenlighed, og teste hvordan huset reagerer på fugt fra en familie.

Egen Vinding og Datter har bygget lignende huse siden år 2000, men har ikke dokumenteret, at deres huse kan afgive fugt, uden at beboerne skal lufte ud gennem vinduer og døre.