Gimsing holder styr på broerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gimsing holder styr på broerne

Spørg Gimsing. Sådan har det lydt i årtier, når nogen ville vide noget om broer og konstruktioner.

Hvad enten det gjaldt en bro over Storebælt eller Øresund - eller en forklaring på, hvordan World Trade Centers to tårne styrtede sammen.

Den nu 70-årige civilingeniør Niels J. Gimsing kan ofte på stående fod give et både klart og uddybende svar.

Nu stopper han som professor ved Danmarks Tekniske Universitet, men uden at forlade læreanstalten, hvor han regner med at udnytte en plads i et emerituskontor et par dage om ugen.

De øvrige dage vil han måske være i hjemmekontoret på familiens gård i Langstrup.

Her passer han bl.a. sit job i det rådgivende ingeniørfirma Gimsing & Madsen, som han var medstifter af i 1967.

Sommer i aflåst rum

Meget tænkeligt kan Gimsing også være i udlandet. Som nu i sommer, da han hver uge skal være et par dage i Rom som medlem af den syvmands kommission, der skal vurdere de to entreprenørforslag, der er i finalen om en bro over Messina-strædet.

Kommissionen skal som en enhed tage stilling til de administrative, juridiske og tekniske forhold mm, hvorfor alle medlemmerne skal sætte sig ind i samtlige indleverede dokumenter.

Blot det mindst omfangsrige projekt fylder seks skabsstore kasser, og intet dokument må kopieres eller fjernes fra et aflåst lokale, hvor medlemmer derfor vil tilbringe megen tid, før deres afgørelse skal falde i slutningen af august.

Inden for de seneste to uger har Gimsing både været to gange i Rom og et par dage i Bangkok, hvor Gimsing & Madsen er rådgiver for Thailands regering vedrørende verdens længste bro, der bliver 47 km lang.

Mellem rejserne er der lige blevet tid til, at familien kunne fejre ham på 70-årsdagen den 22. juni, og en stor venneskare et par dage senere kunne hylde ham ved en havefest i Mosegaarden.

Job og ferie med broer

Rejselivet har altid tiltalt Niels J. Gimsing, bl.a. fordi det har givet ham mulighed for at se på broer overalt i verden.

Mange steder har han været teknisk rådgiver, så han har fulgt projekterne fra planlægning og projektering over byggeplads til færdigt arbejde og eventuelle senere reparationer.

Talrige steder har han været foredragsholder på internationale konferencer, og mange steder har han været på ferie med sin kone Lisbet og deres to nu voksne børn - der tålmodigt har måttet vente på, at Niels kunne finde en parkeringsplads og få fotograferet en bro fra den rette vinkel.

Alt sammen har det givet ham erfaringer, som han har udnyttet i nye projekter og i undervisningen af vordende bygningsingeniører.

Gimsings forelæsninger i stålkonstruktioner har været populære, ikke mindst efter bygningen af Storebælts- og Øresundsbroen, som fik mange unge til at drømme om at blive brobyggere.

Sidste år var antallet af studerende, der fulgte kurset i brobygning, steget til nær ved 80.

Det er så mange, at hovedparten af dem næppe kommer til at bygge broer, erkender professoren, som samtidig fastslår, at fordi broer er rendyrkede konstruktioner, kan forståelsen for dem udnyttes inden for nær sagt alt byggeri.

Faren ved computere

Netop forståelse for konstruktioner er et nøgleord for Gimsing.

Han advarer derfor de unge mod alene at forlade sig på computerberegninger, og anbefaler dem at supplere med helt simple beregninger med en lommeregner.

Så de se kan se, at dimensionerne på søjler osv. ser rimelige ud.

  • Problemet med computerne er, at de kan bruges til at beregne utroligt komplicerede konstruktioner, men at blot et enkelt galt input, f.eks. brugen af en forkert enhed, kan give et helt forkert resultat, som oven i købet kommer ud med en masse decimaler. Det skal ingeniøren kunne afsløre. Og det er blevet sværere i takt med, at vi har fået »unaturligt« stærke materialer som f.eks. højstyrkestål og armeret beton, der gør det muligt at skabe meget raffinerede konstruktioner, som førhen ville falde sammen, forklarer Niels J. Gimsing.

Teknik og æstetik

Selv kan han ikke se en bro uden at tænke på, om konstruktionen ser fornuftig ud, og formen svarer til funktionen.

Som da han for nylig var på ferie med kone og børnebørn i Australien og nød en kop udendørskaffe i Melbourne. Blikket faldt på en lille buebro med en enkel søjleunderstøtning på midten.

Et hurtigt overslag viste, at der nok var gået dobbelt så meget stål til konstruktionen, som hvis buen var erstattet af to lige stag.

Buen havde dermed fordyret broen med måske 50 procent.

  • Men resultatet er ganske elegant, og broen er så lille, at løsningen sagtens kan forsvares, siger Niels J. Gimsing og fortsætter:

  • Hvis der derimod er tale om en stor bro, må de tekniske krav veje tungere end de æstetiske. Derfor er det afgørende, at arkitekter og ingeniører samarbejder fra første færd, hvis der skal opnås et optimalt og elegant resultat. Men mange arkitekter klager over, at det er svært at få ingeniørerne med. Måske fordi de indledende sonderinger er tidkrævende, og ingeniørerne tit skal afgive tilbud på rådgivning og derfor har et meget stramt budget.

Både hængebroen over Storebælt og skråstagsbroen over Øresund er eksempler på fint og tidligt samarbejde mellem arkitekter og ingeniører.

Broerne vakte da også så stor international opmærksomhed, at de gav danske brobyggere adgangsbillet til at deltage i konkurrencer om nye store broer rundt om i verden.

Især Cowi og Rambøll har fået gode opgaver i udlandet.

Håber på Femerbro

Hvis Danmark skal bevare sit ry inden for brobygning, vil en snarlig Femerbro være et kærkomment projekt, fastslår Niels Gimsing.

Han anser det for sandsynligt, at der vil blive tale om en serie skråstagsbroer med fire pyloner og tre gennemsejlingsfag - som det blev foreslået ved de indledende undersøgelser i slutningen af 1990'erne.

I de seneste år er skråstagsbroer nemlig blevet dominerende til store spænd.

I modsætning til hængebroer kræver skråstagsbroer ingen ankerblokke, som kan være meget dyre at placere på dybt vand.

Og mens man tidligere kun anså skråstagsbroer for en mulighed op til spænd på ca. 600 meter, så kan man nu bygge dem med spænd over én kilometer.

Den første med et sådant spænd bliver Stonecutters Bridge, som bygges i Hong Kong med deltagelse af både det danske arkitektfirma Dissing & Weitling og det danske rådgiverfirma Cowi.

Hvis Danmark og Tyskland bliver enige om at tage fat på en Femerbro, anser Niels J. Gimsing det for realistisk, at den kan stå færdig i 2015. Om han selv får en finger med i spillet vides ikke.

  • Men det kan da være, at der kan blive brug for en »hønisse« i f.eks. et reviewboard, siger han beskedent, men tydeligvis også med lyst til at præge fremtidens brobyggeri.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten