Den gik heller ikke tredje gang: Oliejagt i Arktis er ikke et brud på norsk grundlov

10 licenser som blev uddelt i Barentshavet var årsagen til retssagen, som nu er endeligt afsluttet af Højesteret. Illustration: Ole Jørgen Bratland - Statoil

Det var ikke grundlovsstridigt, da Norge for fem år siden udbød nye olielicenser i Barentshavet, slår Højesteret fast.

Sagen, som var anlagt af Greenpeace og den norske NGO Natur og Ungdom, var blevet udråbt som århundredets retssag. Og ifølge organisationerne skulle den ikke kun afgøre, om budrunden, som endte med uddelingen af 10 licenser, var ulovlig, men også begrænse oliejagten langt mod nord fremover.

Miljøorganisationerne mente at Norge krænker sin grundlov og menneskerettighederne, når det åbner for muligheden for olieudvinding i de sårbare områder. Især fordi landet er gået med i Paris-aftalen, hvor parterne forpligter sig til at bekæmpe den globale opvarmning.

Læs også: Norsk klimakamp går til Højesteret

Grundlovens paragraf 112 slår blandt andet fast, at alle har ret til et miljø, der er sundt for helbredet. Men efter nederlag på nederlag i lavere instanser, slog også et stort flertal på 11 ud af 15 dommere i den norske højesteret tidligere i dag fast, at betingelserne for et grundlovbrud ikke var til stede.

Det havde forudsat, at det norske parlament groft havde tilsidesat miljøhensynet, og det mener den norske højesteret ikke er sket, skriver flere internationale medier.

Oliefond er foret med 11.000 milliarder kroner

Højesteret lagde blandt andet til grund for sin afgørelse, at det mange gange er slået fast i parlamentet, at Norge ikke vil afbryde sin oliejagt - dermed var udbudsrunden i tråd med de folkevalgtes politik.

Den norske regering har under retshandlingerne henvist til et højt sikkerhedsniveau ved olieudvindingen.

Samtidig mente retten ikke, at der kunne drages en direkte forbindelse mellem nordmændenes helbred og miljø og olieudvinding i Arktis, idet størstedelen af udledningen sker i andre områder, og ikke er Norges ansvar.

Afgørelsen ledte til skuffelse og vrede fra Greenpeace og norske Natur og Ungdom, som overvejer at anke til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Norge er Vesteuropas største olie og naturgasproducent med en daglig produktion på fire millioner olie-ækvivalenter.

Læs også: Nordsøens pumper stopper om 30 år: Så skal der CO2 i undergrunden

På baggrund af udvindingen, som startede i Nordsøen, men har strukket sig længere op i Arktis, har landet opbygget en formue i sin oliefond på ved udgangen af 2019 mere end 11.000 milliarder kroner.

Til sammenligning har den danske stat fået knap 600 milliarder kroner ud af oliefelterne på Nordsøen siden aktiviteterne begyndte i 1972. Sidste år var indtægterne knap 6 milliarder kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... det havde da været helt vildt, hvis “alle har ret til et miljø, der er sundt for helbredet“ var uforligneligt med olieudvinding i arktis.

Så skulle en del andre ting, der er mere usunde/miljøskadelige for nordmændene, da ihvertfald også falde på den konto. Jeg kommer umiddelbart til at tænke på al ufiltreret dielselos og diverse tungmetaller, som giver flammefarver i fyrværkeri.

Gad vide, hvad de fire højesteretsdommere, der er uenige i dommen har tænkt/røget?

  • 13
  • 11

Utroligt at retssagen har fået lov til at køre i alle instanser, og ikke er blevet blankt afvist. Det har aldrig været intentionen med en grundlovsbestemmelse om "ret til et miljø, der er sundt for helbredet" skulle omfatte olieefterforskning i et fjernt ishav. Det overraskende er ikke at sagen blev afvist ved højesteret, men at hele fire dommere stemte imod. Det er grotesk.

Nu skal den måske videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), som er berygtet for en såkaldt dynamisk (læs: stærkt politiserende) fortolkning af en konventionstekst, der er upræcis og elastisk. Det er med henvisning til domme fra EMD at garvede kriminelle udlændinge som f.eks. Levakovic ikke kan udvises. Savran-dommen (2017) og Paposhvili-dommen (2014) hvor en kriminel tyrker og georgier ikke kan udvises, fordi de har krav på meget dyr lægebehandling, er bomber under vores sundhedssystem.

Men det principielle er, om vi vil overlade det til en snæver elite af jurister at træffe politiske beslutninger.

Vores samfund kan ikke fungere uden olie. Jeg foretrækker så klart at købe olien fra Norge, et demokratisk og ikke-krigerisk land, som vi har et stort værdifællesskab med. Hellere det, end at støtte mildest talt tvivlsomme regimer, ved at købe deres olie.

  • 21
  • 13

... men jeg nægter at tro på at store olieselskaber ikke er villige til at give "gaver" hvis det kan skaffe licenser nemmere og hurtigere.

Kald mig bare naiv, men jeg tror ikke på, at norske højesteretsdommere er til salg i stor stil.

Norge ligger fx. i top syv på transparency.org’s liste over verdens mindst korrupte lande: https://www.transparency.org/en/news/troub...

Og der er trods alt tale om hele 15 dommere. Ét bråddent kar kunne man evt. forestille sig kunne bestikkes eller afpresses, men jeg har svært ved at se, at man skulle kunne købe sig til et flertal ud af femten.

  • 8
  • 3
  • og imedens Norge stadig polstrer videre på oliefonden istedet for at lade pengene gå til Saudi-Arabien o.a. så har den danske regering scoret verdens største selvmål ved at forbyde den mulige olieudvinding på dansk sokkel.

Man savner ord for dumheden. Tyskerne har en mundheld "die dummen daenen" og aldrig har det passet bedre. Verdens olieforbrug er jo komplet ligeglad med hvor olien kommer fra, og når vi skal have minimeret det fossile forbrug sker det ved at finde nye teknikker til erstatning af oli og kul. Ikke ved at gøre Danmark fattigere.

  • 9
  • 10

Vores samfund kan ikke fungere uden olie. Jeg foretrækker så klart at købe olien fra Norge, et demokratisk og ikke-krigerisk land, som vi har et stort værdifællesskab med. Hellere det, end at støtte mildest talt tvivlsomme regimer, ved at købe deres olie.

Som jeg ser det er det en ualmindelig frugtesløs og langsommelig vej at mindske fossil afbrænding ved at skamme dem ud som fremskaffer varen. Det kan være, at nogle selskaber begrænser deres aktivitet, men det kan kun medføre at produktet bliver dyrere, så det igen kan svare sig at hente det op. Det er først når alternativerne bliver mere attraktive, at der sker et skifte.

Det kan undre, at disse organisationer ikke går efter dem der bruger produkterne. Måske fordi det indebærer demselv.

  • 7
  • 8

Jeg er helt enig. Men mon ikke den beslutning om at droppe olieudvining i den danske Nordsø bliver ændret på et tidspunkt, når nogle mere økonomisk ansvarlige politikere bliver valgt ind i folketinget? Den norske oliefond er væsentlig for Norge inkl. de protesterende miljøfolk, fordi nordmænds pensioner betales af den. Det er nordmændenes pensionsfond. Så det kan overhovedet ikke komme på tale at holde op med at sælge olie og gas til omverdenen. De danske politikere burde lære af de norske. Ikke mindst nu, hvor der kommer en pandemi regning, som skal betales.

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten