Gigaspejle sparer Brøndby Stadion for 150.000 kr. om året

Der er måske nok langt mellem sejrene for Brøndby IF i denne sæson, men på andre fronter spejler klubben på den københavnske vestegn sig i succes.

Klubben har i det seneste år haft et samarbejde med virksomheden Second Sun om et bæredygtigt solreflektor-system, der spejler sollys ned på banen året rundt for at gavne væksten i græsset og mindske behovet for kunstig belysning.

Efter et par prototyper har man nu opsat et fungerende koncept med ni spejle på samlet 100 kvadratmeter under taget på Brøndby Stadions nordlige tribune. Spejlene kan reflektere sollys ned på den sydlige del af banen.

Løsningen kan opskaleres yderligere med flere spejle, men selv i den nuværende form er der betragteligt med kWh at spare.

»Ser vi på de ni spejle, vi har sat op på Brøndby Stadion, og hvad de leverer af sollys i løbet af et år, så skulle det have kostet 100.000 kWh ved brug af kunstlys. Elprisen stiger og falder jo virkelig meget i øjeblikket, men hvis vi tager sådan et gennemsnit af elprisen, så vil de 100.000 kWh svare til omkring 150.000 kroner sparet om året i en case a la den, vi har i Brøndby,« siger Nicolai Moustgaard, CEO i Second Sun.

93 procent reflekteres videre

Udviklingen af konceptet har været i gang siden 2017, da Nicolai Moustgaard kom på idéen under et cafébesøg.

»Jeg sad udenfor ved en solbeskinnet café med fuldt hus, men på den anden side af vejen lå en anden café i skyggen, som ikke var særlig velbesøgt.«

Her opstod tanken om, hvorvidt man kunne opsætte spejle på byens tage, som kunne reflektere sollys ned på caféen, så de kunne få flere kunder i biksen. Business casen var der dog ikke rigtigt på caféområdet, men han gik videre med tanken om at omdirigere sollys, hvor brugen af kunstlys større. Fodboldstadioner sprang i øjnene.

»I første omgang undersøgte vi, hvor meget strøm de her kunstlys bruger, og herefter er vi gået i krig med at udvikle en holdbar løsning med reflekteret sollys. De første prototyper endte med decideret at sætte fut i en græsplæne, så vi vidste om ikke andet, at der var noget energi at arbejde med,« siger han.

»Det spejl, vi har udviklet os frem til i dag, har vi således brugt meget lang tid på, i forhold til at opnå den rette refleksion, der gerne skal sende fotoner afsted i den rigtige bølgelængde ned på græsset. Vi har udviklet spejle, der optager så lidt energi som muligt, så vi får sendt 93 procent af sollysets energi videre fra spejlet og ned på græsset, hvor vi kan få gang i den her fotosyntese.«

Foruden selve refleksionen har man også skullet udvikle et koncept, der kan modstå vind og vejr, og som kan hejses op under taget, når der skal spilles fodbold på stadionet. Desuden skal spejlene kunne styres i den retning, man ønsker at reflektere sollyset.

»Vi har udviklet et system, som kan styre spejlet på x og y-aksen. Ved hjælp af software, vi har udviklet, kan vi indstille spejlene, således at systemet tager højde for, hvor Solen er på himlen, og hvor på banen vi gerne vil ramme. Der sidder altså noget software i spejlet, som hele tiden tager højde for de her ting.«

Software indikerer potentiale

Den software, der er udviklet, kan ligeledes give de forskellige klubber, der måtte ønske at gøre Brøndby IF kunsten efter, en indikation af, hvor stort et besparelsespotentiale, der er ved at installere konceptet.

Softwaren tager, ifølge Nicolai Moustgaard, udgangspunkt i et givet stadions GPS-koordinater samt de lokale vejrforhold hen over et år, ligesom den tager højde for det enkelte stadions fysiske udformning og orientering mellem nord og syd.

»Med denne software kan vi regne os frem til, hvor meget sollys vi med vores system kan tilføje de her skyggeområder på banen. Dermed kan vi sige, hvor meget sollys – udregnet i DLI (Daily Light Integral red.) – vi kan levere med systemet. Og dermed kan vi også sige, hvor meget det lys, som vi kan levere, ville koste i kroner og CO2, hvis det skulle leveres af kunstlys,« forklarer Nicolai Moustgaard.

Softwarens præcision er ifølge Nicolai Moustgaard blevet tjekket op mod målinger ude i virkeligheden:

»Vi har efterprøvet vores software. Ét er, hvad vi putter ind i koden, men noget andet er, hvordan det ser ud i praksis. Her kan man få nogle specielle lysmålere, som måler den faktiske mængde fotoner fra sollyset. Og de tal, vi får derfra, matcher de data, som vi får fra vores egen software, mere eller mindre én til én.«

Bedst business case på Costa del Sol

Konceptets besparelsespotentiale i forhold til kunstbelysning afhænger selvsagt meget af, hvor i verden solreflektor-systemet sættes op. Der er alt andet lige mere at hente i det sydlige Spanien end i det nordlige England.

Under mere sydlige himmelstrøg kan der således leveres op mod ti gange så store besparelser i kWh som ved den nuværende løsning i Brøndby.

»Hvis vi udfolder et større solreflektor-system på et større sydeuropæisk stadion, så vil vi kunne levere sollys svarende til mellem 500.000 og 1.000.000 kWh fra kunstlys-moduler,« siger Nicolai Moustgaard, der tilføjer:

»Et fuldskala-koncept på et stort europæisk stadion vil kunne give årlige besparelser på mellem 600.000 og 1.200.000 kroner. Og ser vi på sparet CO2, handler det jo igen om geografisk placering, og om hvor man får sin strøm fra; er det kulkraftværk eller vindenergi? Her vil man kunne opnå en besparelse i omegnen af 150-300 ton CO2. Men det er jo noget, der ændrer sig i hele tiden, og vi har også CO2-kvoter, der vil have en indvirkning på casen.«

Og hvad så med selve prisen?

»Her er der igen nogle afhængigheder i prisen på spejlene i forhold til selve installationen. Ligeledes vil der være det i ROI’en (Return on investment, red.) – eksempelvis i forhold til prisen på kWh for det enkelte stadion, eksisterende setup af kunstlys samt lokale vejrforhold. Med alt det sagt, så har de business cases, vi har regnet på for forskellige størrelse stadioner og forskellig geografiske placeringer vist en forventet ROI på tre til fem år. Og da vores system er modulært, gælder det både for mindre og større installationer,« forklarer Nicolai Moustgaard.

Progressive klubber kigger med

Ifølge Nicolai Moustgaard er der allerede interesse for konceptet fra større klubber i England, Tyskland og Spanien. Han nævner ikke konkrete klubnavne, men fælles for de interesserede er, at de er progressive på klimaområdet.

»At gå op i bæredygtighed er ret nyt i fodboldverden, men flere klubber er ved at komme efter det, i takt med at der kommer pres fra fans såvel som investorer,« siger han.