Gigantiske airbags kan holde New Yorks subway tør

22. november 2012 kl. 16:117
Gigantiske airbags kan holde New Yorks subway tør
Illustration: Department of Homeland Security.
Amerikanske forskere har udviklet en oppustelig tunnelprop, der kan beskytte storbyernes underjordiske transportsystemer mod oversvømmelser.
Artiklen er ældre end 30 dage

Orkanen Sandy oversvømmede flere tunneler og stationer under New York og lukkede undergrundsbanerne, da vind og vand ramte byen 30. oktober.

Tre uger efter er transportsystemet stadig ikke fuldt reetableret. Derfor kigger flere byer nu på måder at sikre tunnelsystemer mod oversvømmelser. En af de løsninger, som lige nu får stor opmærksomhed er en oppustelig 'tunnelprop', udviklet på West Virginia University (WVU).

»I begyndelsen kaldte jeg det en stor airbag,« fortæller Professor Ever Barbero fra WVU til hjemmesiden Enr.com.

Det inderste af proppens tre lag er lavet af polyurethan og urethan. Laget kan fyldes med vand eller luft, for at justere trykket i det næste lag, der består af Vectran. Yderlaget er vævet af Vectran. Det skal beskytte proppen mod punkteringer. (Foto: Department of Homeland Security) Illustration: Department of Homeland Security.

Artiklen fortsætter efter annoncen

'Airbaggen' er en knap 10 meter lang, 907 kg tung pølseformet blære med en diameter på 4,9 meter.

Det inderste af proppens tre lag er lavet af polyurethan og urethan. Laget kan fyldes med vand eller luft, for at justere trykket i det næste lag, der består af Vectran. Yderlaget er vævet af Vectran. Det skal beskytte proppen mod punkteringer.

Opbygningen med flere lag skal sikre, at selvom et lag bliver punkteret, holder det inderste kammer stadig tryk nok til, at proppen kan sidde i klemme, som den skal.

Proppen skal installeres i et kammer eller en container i tunnelens side, og når proppen blæses eller fyldes op, skal den folde sig ud og slutte så tæt om alle de forskellige konstruktioner og konturer i tunnelen, at der ikke trænger mere vand ind, end der kan pumpes ud igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projektet er betalt af Department of Homeland Security (DHS), som er interesseret i at beskytte transportsystemer mod såvel naturkatastrofer som terrorister.

I Storbritannien er man i gang med at installere selvlukkende oversvømmelsesporte omkring 80 stationer. Systemet er udviklet af Arcadis og kaldes Benelux Flood Defence, og det er også installeret på National Library i New York. Men DHS mener, at det er for dyrt, fortæller John Fortune fra DHS til Enr.com.

»Vi ville have en billigere strategi - der mere fleksibelt kunne bringes i stilling - og som kan tilpasses til de enkelte tunneler.«

Prisen for prototypen er 2,3 millioner kroner, men Ever Barbero forventer at stykprisen falder, hvis produktionen kommer rigtigt i gang.

Dokumentation

Læs artiklen hos ENR
Se video fra tidligere forsøg
Pressemeddelelse fra Department of Homeland Security
Pressemeddelelse fra West Virginia University

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
29. oktober 2013 kl. 16:47

Den suger ikke!

2
23. november 2012 kl. 11:14

der sidder med tanken om, at det dér ligner en enorm tampon?

2
23. november 2012 kl. 10:12

Så, rolig nu.

Både vej- og togtunneller har jo altid nødudgange med regelmæssige mellemrum, så sandsynligheden for at blive indespærret er vist ret lille.

Der er også nødtelefoner, så mon ikke det går. Under alle omstændigheder er det vel bedre at blive spærret inde i en kortere periode end at drukne.

2
23. november 2012 kl. 10:04

Håber dælme ikke der er trafikanter i undergrundsbanen, for så er vand da det mindste problem.

2
23. november 2012 kl. 09:15

Man må håbe sidste trafikant har forladt røret inden de begynder at puste i ballongerne

2
23. november 2012 kl. 09:15

Man må håbe sidste trafikant har forladt røret inden de begynder at puste i ballongerne

2
23. november 2012 kl. 09:00

Dette er egentligt en interessant idé. Hvis den nu også var brandsikker eller i hvert fald hæmmer en brand, kunne den måske også bruges, på en eller anden måde dér? Måske i en mobil udgave?