Gigantisk vandregning på vej: Hver husstand skal betale 210.000 kr. til nye kloakker

Selvom vandpriserne er steget meget det seneste årti, er det dråber i forhold til den gigantiske regning, der er på vej til alle danske husstande i de kommende årtier.

Det viser en opgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som netop er afsluttet, skriver Jyllands-Posten. Udbygning og renoveringen af vand og spildevandsnettet i Danmark vil nemlig give en stor ekstraregning.

»Vores opgørelse viser genanskaffelsesværdier i vand- og spildevandsselskaberne på tæt ved 550 milliarder kroner,« siger kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carsten Schmidt til Jyllands Posten.

Helt præcist lyder ekstraregningen på 546 milliarder kroner. Fordelt på 2,6 mio. husstande svarer det til 210.000 kr. de kommende årtier. Det enorme beløb skal gå til renovering og udskiftning af vandrør og kloakledninger, til nye vandværker og til vedligeholdelse af bygninger, pumper og ventiler.

Men opgørelsen viser også, at der allerede er en stor procentdel af vandregningen, der går til vedligeholdelse. Tallene fra 2011 viser, at 53 procent af den gennemsnitlige spildevandspris og 23 procent af vandprisen går til renovering og forbedringer. I kroner og øre udgør det omkring 3.000 kroner af en årlig regning på 7.000 kroner for en gennemsnitlig husstand.

I Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva) er man enig med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i, at priserne vil stige. For de stigende regnmængder kræver en udbygning af kloaknettet.

»Når man sammenholder vedligeholdelsesudgifterne og udsigten til en udbygning af ledningsnettet, har jeg svært ved at forestille mig, at vi får faldende priser,« siger direktør i Danva Carl-Emil Larsen til Jyllands-Posten.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen budgetterer med en levetid på rørledningerne på 75 år, og eftersom størstedelen af vandrør og kloakker blev lagt i jorden i perioden 1960-1990, vil de store ekstraregninger særligt begynde at dukke op i 2030-2040.
Vand er allerede blevet 44 procent dyrere siden 2000, og i samme tid er prisen for at udlede en kubikmeter spildevand steget med 78 procent.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Gad vide om de har modregnet diverse grønne tiltag som formindsker udgifter til f.eks. kloakering med i det enorme beløb?

  • 0
  • 0

De tyndtbefolkede landbrugsområder skal også kloakeres, selvom et lukket pileanlæg afgjort vil være den billigste og miljømæssigt bedre løsning. Hvis nogle naboer desuden går sammen om et pileanlæg kommer anlægsprisen ned på en brøkdel af de 50-80.000 kr det koster. Men kommunerne er jo ikke pligtige til at anvise billigere alternativer.

  • 0
  • 0

[quote]vil de store ekstraregninger særligt begynde at dukke op i 2030-2040[quote]

Man skulle tro, man kunne begrænse ekstraregningerne i 2030-40 betragteligt hvis man gik i gang allerede nu med (endnu mere) fornødent vedligehold og reinvestering. Men det er nok utopi at få politikere til at prioritere sådan. Der er sikkert ikke mange stemmer i at bruge penge på noget så usynligt som underjordiske rørledninger.

  • 0
  • 0

Pileanlæg er selvfølgelig en model, den havde jeg ikke lige tænkt på :-) Jeg var mere inde i byerne, hvor især grønne tage, åbne regnvandsafledninger m.fl. er tiltag som på en relativ omkostningseffektiv måde kan begrænse kloakeringsomkostningerne. Men om pileanlæg, grønne tage m.m. er med i beregningerne kunne jeg godt tænke mig at vide, jeg frygter de ikke er.

  • 0
  • 0

Man skulle tro, man kunne begrænse ekstraregningerne i 2030-40 betragteligt hvis man gik i gang allerede nu [...]

Det kan du glemme alt om, det ville jo betyde at ældrebyrden, der har sjoftlet de nødvendige investeringer i den slags infrastruktur ville komme til at hænge på en rimelig del af regningen.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Det er tåbeligt at lede regnvand fra parcelhustage i kloakken. Ved at lede vandet ud i regnvandsbede kan man både belaste kloaksystemet mindre og få en bedre biodiversitet i haven.

  • 0
  • 0

Jeg mangler kun en meget lille del, før alt regnvandet fra min grund bliver ledt i jorden i faskiner i haven. Indtil videre har det kun kostet mig begrænsede penge. Det går galt fordi, folk etablerer flisearealer hvor der før var græs o.s.v. KUN regnvandet fra gaden, bør ledes i kloakken. Jeg tvivler på at de eventuelle kraftigere regnskyl har skylden. Tættere bebyggelse, og flere boliger til kloaknettet har nok skylden. Hvorfor bruge en masse penge på dobbelt kloaknet. Vedligeholdelse af det eksisterende og ekstra betaling for udledt regnvand til kloakken må vel kunne gøre det, og få de fleste til at lave faskiner i deres egen have.

  • 0
  • 0

Alternativt ledes regnvandet til lokale "vådområder" hvor træer kan fjerne vandet ved fordampning. Som det tidligere blev praktiseret. Men en mose er mere værd som byggegrund, trods sætningsfare.

  • 0
  • 0

Et af problemerne er manglende vedligehold - og at man par projekteret forkert. Man har blot koblet hele bydele på det bestående kloaknet der så er belevt for småt. Utætte kloakker forurener undergunden med al sden kemi, der skylles ud gennem køkkenvaske og toiletter etc. Det skal da blive dyrt. Byernes forhold kan ikke overføres til landet, hvor der modsat er sket en tilbagegang i antal indbyggere, og at man her i højere grad genbruger affald.

Som minimum må man forudsætte, at renoveringen sker i takt med at man udbygger den meget roste plan for udfasning af fossil energi, for der er ingen fornuft i at man skal øge forbruget af fossile energi til dette formål. Jeg er enig med Inga i, at det er toppen af tåbelighed at man leder regnvand i de i forvejen overbelastede kloakledninger. En bieffekt af denne tåbelighed er, talløse kældre er menere eller mindre totalskadede p.g.a. oversvømmelser. Ud på jorden med regnvandet.

  • 0
  • 0

....grønne facader, grønne tage, faskiner hvor det er muligt (ikke på lerjord f.eks.), vandgennemtrængelige belægninger. Der er mange eksisterende løsninger som vil kunne kraftigt reducere den mængde regnvand som udledes fra bygninger og grunde. Spildevand skal selvfølgelig til rensning og vejvand måske også, selvom der også der arbejdes på løsninger der kan rense det lokalt og afledes lokalt.

  • 0
  • 0

Du har ret vi skulle have sparet på uddannelsen af bagkloge brokkehoveder der altid skal finde årsagerne til samfundets fejl hos dem som har betalt for den.

De samme skriver at der er opgaver i hjemmet der er udskudt fordi det var lidt for koldt at lave deres eget nedløbsrør og fordi det var sjovere at genere "arvefjenden", fremfor at sørge for at ens eget hus leverede vandet der hvor det var meningen at det skulle hen.

Vi gamle der skriver her, har tid til at være her fordi opgaverne er lavet:o)

Det værste ved den slags brokkehoveder er, at deres historiske horisont er så kort, at de tror at landet på noget tidspunkt har haft en højere standard end nu. Problemet for dem er, at de er begavede nok til at se, at de vil blive en smule arbejdsramte i fremtiden.

Jeg ønsker alle brokkehoveder god fornøjelse, for vi der peger på de gode løsninger, ved hvor svært det er, at få de løse missiler der tror, at de har ret i alt, til at arbejde sammen......der måske nogen der har den fornemmelse at dette frygtelige der hedder arbejde vil blive fremtiden.

De er gode til at snakke...snakke....snakke.....og snakke sig udenom et enhvert ansvar . Det er samfundets, statsministerens det er........skyld. At de selv kunne gøre en indsats er aldrig faldet dem ind.

Start med at melde dig ind i kommunal bestyrelsen PHK og lær lidt politik :o)

  • 0
  • 0

Her hvor jeg bor er undergrunden fuldstændigt leret. Det er vidunderligt at støbe fundament i, hvilket jeg ad flere omgange har erfaret, men at etablere faskiner er noget skidt. Min lokale kloakmand som selv bor og arbejde i området afviste blankt ved forespørgsel om det kunne blive aktuelt med faskiner. I praksis ville det aldrig komme til at virke ordentligt og investeringen ville være alt for stor, måske derfor der er anlagt dobbeltkloak i kvarteret hehe.

Jeg tænker at det på landsplan kunne vise sig at være et temmeligt stort problem som i lerholdige tærræner kun finder praktisk løsning i anlæg af dobbeltkloak (læs: dyrt) eller gennemgravning af lerlaget for bedre nedsivning, hvilket igen kun vil være muligt nogle steder. Det bliver så dyrt for husejeren i stedet....

Jeg vil hellere have et nyt tag først.....

  • 0
  • 0

Husk at lægge grønt tag på det nye tag ;-) Så belastiger det da i det mindste ikke kloakken mere end nødvendigt (ca. 50-80% reduktion af den årlige nedbør).

  • 0
  • 0

Jeg har selv købt en 4000 liter regnvandstank i Tyskland til nedgravning. Den opsamler alt vores regnvand fra hus og værksted. Der er indbygget partikelfilter i den og vi bruger vandet til toiletskyld, havevanding og tøjvask. en afledt effekt af dette er at det har halveret vores sæbeforbrug. Vores vandforbrug er faldet med ca. 60% efter vi har taget den i brug.

  • 0
  • 0

Hvor stort skal et pileanlæg være for en familie på 4-5 stykker, og hvad koster sådanne et?

  • 0
  • 0

En del kommuner er i gang. kbh. Kommune betaler en del af tilslutningsbidraget tilbage, hvis man omlægger fra afledning til kloak til nedsivning. Problemet er bare, at den del man får tilbage IKKE dækker omkostningerne ved etableringen, og bor man i en LEJEbolig, så er det fandens svært at få udlejer til at betale, og lejerne er endnu svære at få til at bide på et sådant "filantropisk" projekt. Især fordi artiklens beløb, der referes til 210.000 kr., højst sandsynligt bliver spredt ligelidt ud over alle tilslutninger, og så skelner man ikke til om den ene eller den anden har gjort evt. tiltag.

Og selv om der blev anlagt en differentieret tilgang, så er det svært at overbevise nogen (ejere, lejere, udlejere), om at omkostningen, der betales nu, udjævner den pris der skal betales i 2030-2040.

Så ja, jeg giver Poul-Henning Kamp helt ret. Alle os, der har levet med et godt kloaknet (men med tiden faldende kvalitet), vi burde alle allerede nu være med til at lægge til siden, eller lad os i stedet komme i gang nu.

Mvh.

  • 0
  • 0

Ja også i Nordsjælland er der meget stiv lerjord. Men vi er jo ikke druknet af den årsag. Selvfølgelig kan regnvand sive ned i lerjorden, det tager bare lidt længere tid Med moderne faskiner som rummer omkring 90 % vand.. i modsætning til gamle stenfaskiner som kun rummer 10% vand så er ser sket store fremnskridt. Går bare ind på GOOGLE og skriv regnvandsfaskiner så vælter de frem med priser og det hele.

Jeg lavede for en snes år siden opsamling fra alle tage Ca. 200 M2 Det løb til Sommertanke på 2000 liter Jordtank (gammel olietank) på 2500 liter Det betød nedgang i vandforbrug fra 200 M3 til 40M3 altså 160 x 50 = ca. 8000 kr. pr.år så der er noget at hente.

Boe

  • 0
  • 0

Så vidt jeg har forstået er det afledning af vandet der er kostbart, men som bliver betalt over det leverede vands regning. Er det så ikke i virkeligheden et ret stort problem at folk får lavet regnvandsopsamlingsanlæg som de senere hælder i kloaken på kommunens regning? Og måske endda et endnu større problem, da man med det nærmest gratis vand ikke længere har noget incitament for at spare på det?

  • 0
  • 0

Og måske endda et endnu større problem, da man med det nærmest gratis vand ikke længere har noget incitament for at spare på det?

  • hvad skulle rationalet for at 'spare' på [b]regn[/b]vand være??
  • 0
  • 0

At det er dyrt at få renset hvis man via toilettet lukker det ud til kommunal rensning.

  • 0
  • 0

Statistikken viser netop, at om 10 til 20 år står vi over for et stort renoveringsbehov. Hvis vi udskifter alle rør 15 år før de er udtjente, smider vi meget store restværdier væk. Rettidig omhu betyder, at rør skal udskiftes lige før vedligeholdelsesudgifterne bliver for store (mange brud og sætninger). Men vi skal selvfølgelig forberede os på at udskifte en masse rør. Dvs. vi skal have forberedt husinstallationerne (faskiner og seperation) og have opsparet penge i kloakfonde, så forbrugerene ikke skal have kæmpe ekstraregninger i udskiftningsperioden.

  • 0
  • 0

At det er dyrt at få renset hvis man via toilettet lukker det ud til kommunal rensning

  • åh ja; men nu hører det vel til sjældenhederne, at man foretager toiletudskylning, medmindre der foreligger et konkret 'behov'(?) :)
  • 0
  • 0

Nedsivningsanlæg på lerjord kan etableres, men i praksis fjernes ca. 20 kubikmeter lerjord ud med med grus (ø 3-20mm). Der burde i vejledningen til siveanlæg stå at de ikke virker i lerjord.

Men vandet skal stadig fjernes, så det er billigere at grave ud til en lille sø med skrå bund, flankeret med en eller flere hængepil, rød-el, Sump-cypres o.lign.

  • 0
  • 0

De tyndtbefolkede landbrugsområder skal også kloakeres, selvom et lukket pileanlæg afgjort vil være den billigste og miljømæssigt bedre løsning.

Et pileanlæg er plads- og vedligeholdelseskrævende. Det er måske den billigste løsning for de privatpersoner der har plads, men for alle andre er det ikke.

Men kommunerne er jo ikke pligtige til at anvise billigere alternativer.

Kommunerne har vel en moralsk pligt til at vælge den løsning, der samlet set er billigst (for borgerne, for erhvervsdrivende i landområderne, for forsyningsselskaberne og deres medlemmer og - ikke at forglemme - for kommunen som administrativ myndighed) og miljømæssigt mest forsvarlig.

  • 0
  • 0

@Nikolaj, tak for svaret. Du har ret, i byerne er der ikke meget plads som her på landet. Naboerne og kommunen må så overbevises om at revurdere omkostningerne på basis af indtil flere lukkede pileanlæg sammenholdt med kloakering med pumpestationer under en å hen til renseanlæg 8 km borte.:-)

  • 0
  • 0

Det er ikke kun i byerne, at der findes små matrikler. Også på landet og i landsbyerne kan en del grundejere have være svært at afsætte 2-300 m² til et pileanlæg.

Men det handler også om, hvilke kasser, der skal betale for de forskellige løsninger. Og her kunne lovgivningen nok trænge til en revision.

  • 0
  • 0

Personligt så håber jeg at hver enkelt grundejer skal betale envandafledningsafgift pr. M2 tagflade. Det har man gjort i Tyskland i mange år. Boe Jørgensen

  • 0
  • 0

Her "på landet" syd for Odense, kloakeres for tiden.

Med nedgravning på markerne, og med styret boring fra vejen og ind, nedlægges plastslanger med diameter (pr øjemål) på 50-80mm,

Ved hver matrikel nedgraves så en brønd med en pumpe/"affaldskværn".

Økonomisk ganske overkommeligt.

Det var imponerende at se en mand gå over indkørsel, hestefold og gårdsplads med en "metaldetektor" og via radio styre borebissen op-ned-højre-venstre. :-)

  • 0
  • 0

Kan man vist altid blive? Nu var det lovkrav at samtlige huse på landet skulle have ny septictank og en løsning for spildevandet. Vi valgte så en dyr løsning: Minirens til 108.000 kr. (+ 17.000 kr til fældning af et flot stort træ- og så røg der også flere buske og træer bla en sjælden cypress, sådanne 50- 100 årige træer kommer ikke lige igen på en studs). Det er så helt spildt?

Vi ville da egentlig hellere have haft nye vinduer/nyt stuegulv, hvilket var en mere fornuftig energibesparende foranstaltning...

Vi fravalgte pileanlæg, da det ville kræve, at endnu flere træer skulle fældes, og det tager alligevel en del plads op. Nedsivning: Her er altså også god stiv ler under den ½ meter muld.

Meen vi sparer 300 kr/årligt i vandafledningsafgift. Minirensen koster 1500-2000 kr årligt i vedligehold. Pumpen skal også skiftes af & til.

Jeg undrer mig over, som ting bliver "usynlige" og ikke skal vedligeholdes/udbygges i tide, blot fordi, de er gravet ned?

Mvh Tine- nå ja INGEN ved, hvor mit spildevand løber hen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten