Gigantisk tidevandskraftværk i England rykker nærmere

Det er interessant at et tidevandsprojekt nu forekommmer så realistisk, at man begynder at overveje hensynet til fuglene etc.

Men er det ikke muligt i dette blad at bruge metersystemet, dvs. angive effekt, årsproduktion, arealer etc. i megawatt, gigawattimer og kvadratmeter i stedet for de moderne journalisters måleenheder såsom antal atomkraftværker, mio. tons kul og fodboldbaner. Atomkraftværker kan vel bygges i forskellige størrelser, kul kan forbrændes mere eller mindre effektivt og selv om fodboldbaner vist nok er standardiserede, så er det ikke allevegne man kan finde omregningstallet til kvadratmeter, fx ikke i min CD-ROM udgave af Gyldendal.

Når man sejler ned ad en flod, sejler man ud mod havet.

Tidevandsforskellen på op til 15,4 meter i Severn er den næststørste i verden. Det skyldes, at floden indsnævres til en smal kanal, hvor der bliver skabt en to meter høj tidevandsbølge, der er så vedholdende, at surfere flokkes om den. En enkelt surfer har præsteret at stå oprejst på 12 kilometer ned ad den 354 kilometer lange flod.<<

Udover at flodens længde i forbindelse med tidevand og de 12 kilometer er komplet ligegyldig, så må en tidevandsbølge som forstærkes af en naturlig "Wavedragon" vel skylle fra havet og op i floden. Surferen må havde stået oprejst 12 km op ad floden.

Jeg kunne godt tænke mig at få defineret en eventuel forskel på en død fugl og en fugl med et ødelagt liv. Jeg er nu ikke bekymret for vores fjerede venner, i sidste ende bliver vandstrømningen gennem turbiner / porte den samme. Turbinerne vil naturligvis bremse vandstrømmen, men når vandstanden i havet har nået sit max, må man åbne portene så man har noget vand i reservoiret til at drive turbinerne når der er ebbe.

Mvh. Jørgen

Fakta om Tidevandsanlæg: Dæmningens længde: 16,1 kilometer Kapacitet: 8,64 gigawatt Årligt output: 17 TW/h Procent dækning af Storbritanniens elforbrug: 4,4 procent Omtrentlige omkostninger: 128 milliarder kroner.

Hvis man nu stoler på årsproduktionen, bliver værkets gennemsnitlige ydelse ca 1940 MW (det er vel ca 1,75 x Asnæsværket) og Storbrittanniens totale elforbrug ca 44,1 MW. 66 milliarder kr. pr. installeret GW giver vel ikke den billigste grønne strøm!!

"Årligt output: 17 TW/h" Enheden for energi kan være TW*h Og så beregner man enkelt, at anlægningen producerer sin fulde effekt i 2000 h. Det er en tilgængelighed, som ligger mellem vindkraftens ~3000 h og solcellers ~1000 h.

Forstår jeg ret behøver man vel 100% anden kraft 4 gange i døgnet?

Mvh Tyge

... Men er det ikke muligt i dette blad at bruge metersystemet, dvs. angive effekt, årsproduktion, arealer etc. i megawatt, gigawattimer og kvadratmeter i stedet for de moderne journalisters måleenheder såsom antal atomkraftværker, mio. tons kul og fodboldbaner. ....

Hvilken velsignelse det vill være, hvis dette kunne lykkes! Det er rent ud sagt p....-irriterende, at værdien af journalistisk stof gang på gang bliver udvandet eller direkte forvrænget, fordi journalisten ikke kan eller vil finde rundt i de fysiske begreber og den relevante terminologi. For nogle år siden talte jeg med en i øvrigt kvik ung mand, som min kone var spejderleder for. Han stod overfor at skulle vælge linie i gymnasiet, og fastholdt uden slinger, at matematik og naturvidenskabelige fag ville være fuldstændigt spild af tid, for han skulle nemlig være journalist! At han også udviste stærke politiske ambitioner gør jo ikke tragedien mindre; der savnes også af og til lidt mere forståelse for, hvordan vores verden er skruet sammen.....