Gigantisk plastik-ø i Stillehavet skal kortlægges
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gigantisk plastik-ø i Stillehavet skal kortlægges

Cirkulære havstrømmene i Stillehavet betyder, at affald - først og fremmest plastik - samles sammen i gigantiske, flydende øer. Nu vil forskere fra USA se nærmere på fænomenet og har indledt en ekspedition til den vestlige plastik-ø ud for USA's vestkyst.

»Det er en gyre, en cirkulerende havstrøm, der suger affaldet ind mod midten, så det ikke kan komme væk igen,« siger seniorforsker ved DMI Torben Schmith til ekstrabladet.dk.

Nyhedstjenesten angiver, at plastik-øen vejer op til 15 millioner tons og har en dybde på mellem 30 og 60 meter, men netop omfanget af den gigantiske plastik-ø er usikker, og det er for at skabe klarhed over dette, at ekspeditionen nu finder sted.

Plastik-øen blev opdaget af oceanografen Charles Moore i 1997, da han forsøgte at skyde genvej på sin tur hjem fra en kapsejlads mellem Los Angeles og Hawaii.

Normalt undgår sejlere området på grund af svag vind og ekstreme højtryk, men Charles Moore befandt sig pludselig i en flydende affaldsdynge, som i nogle områder lignede øer man kunne gå på. I en hel uge var han konstant omgivet af affaldsmængderne.

Tidligere har amerikanske myndigheder forsøgt at gøre kål på affaldet, men har siden droppet projektet.

Emner : Affald
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

ja det ville være lækkert hvis google earth havde billeder af det. Findes der ikke ordentlige billeder (også gerne ikke-sattelit) af sådan en affalds-ø?

  • 0
  • 0

Det er fast grund som mange går og tror. Der er dog store dynger af affald der samler sig sammen men ikke noget "fastland".

Se f.eks. denne serie om nogle der tager med ham ud for at besøge affaldsområdet, ½-pop video -- ½-videnskab
http://www.vbs.tv/video.php?id=1485308505

De er især de helt små plastik korn og og mikro-partikler der udgør suppen.

  • 0
  • 0

Jeg tror det var i en anden artikel her på ing at der blev refereret til en teori om at tungmetaller binder sig til små partikler der frigives fra affaldet, for at ende i fiskemaver med sundhedsrisiko til følge.

Så op skal det vel på et tidspunkt...

  • 0
  • 0

tungmetaller binder sig til små partikler der frigives fra affaldet, for at ende i fiskemaver med sundhedsrisiko til følge.

Så op skal det vel på et tidspunkt...

Tja! Vi spiser jo fiskene!

  • 0
  • 0

Jeg synes ikke lige de film og billeder jeg kan finde bekræfter beskrivelsen:

...at plastik-øen vejer op til 15 millioner tons og har en dybde på mellem 30 og 60 meter,[...] som i nogle områder lignede øer man kunne gå på

...eller for den sags skyld suppe!

Man ser Charles Moore indsamle prøver v.h.a. et fintmasket vod, men han oplyser ikke hvor meget vand han trækker i gennem voddet for hver prøve.

Og så ser man i denne film:
http://www.vbs.tv/video.php?id=1485308505
en Dr. Frederic Von Saal, der udtaler; "Der bliver hvert år fremstillet 7 milliarder pund polycarbonat, og det HELE bliver bare smidt ud i naturen!".

Sig mig, har han aldrig set affaldsbehandling og forbrænding?

Nogle af disse amerikanere har det da vist med at "fremhæve forståelsen"!

Og Charles Moore indleder filmen med at sige "Alle reportere laver om på den historie, ligesom alle videnskabsmænd laver om på det de observerer!".

  • Var der nogen der sagde konspirationsteori?
  • 0
  • 0

Mener at have set både i Ingeniøren og andre magasiner at man kan gøre plastic til olie. Kan man ikke sende et skib ind i området og lade det suge og filtrere plastic og gøre den til olie på skibet? Skibet kan bruge olie til egen energiforsyning og overskud blive lastet over på et tankskib.
Langt ude i Stillehavet? Jo, men hvis der altid er vindstille i området skulle det vel nok kunne lade sig gøre.
mvh
Jørgen

  • 0
  • 0