Gigantisk mur af træer skal få Sahara til at blomstre

Illustration: Wikipedia

Forestil dig det klassiske satellitbillede af Afrika. Med den tykke sandfarvede streg – Sahara – tværet ud over det meste af toppen. Og forestil dig så en iøjnefaldende grøn streg på 8.000 kilometer fra Senegal i vest til Djibouti i øst.

Sådan forestiller FN og Den Afrikanske Union sig fremtiden for den såkaldte Sahel-region i Afrika, der skal blomstre under initiativet Great Green Wall (GGW).

Ideen kan spores helt tilbage til 1952, hvor den engelske miljøaktivist Richard Baker under en ekspedition til Sahara foreslog en frontlinje mod ørkenen med en bredde på 50 kilometer. Siden blomstrede ideen under møder i Afrika og FN, og efter 2005 tog det endelig fart og endte med GGW som et overordnet planlægningsredskab for træplantning i områderne omkring Sahara.

I dag har GGW ikke alene støtte fra alle lande i området – Burkina Faso, Chad, Djibouti, Eritrea, Etiopien, Mali, Mauretanien, Niger, Senegal og Sudan – men også gennem EU, der er den største bidragyder med 11 mio. kr., og FN, der bidrager med 2,2 mio. kr. gennem FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) og 2,7 mio. kr. gennem United Nations Convention to Combat Desertification (UNCCD). Interna­tionale organisationer har også lovet tre milliarder dollars til projektet og det globale miljøsamarbejde, GEF (Global Environment Facility), støtter projektet med 100 mio. dollars.

Et håndgribeligt mål

GGW har med sin konkrete idé om en 15 kilometer bred og 8.000 kilometer lang grøn bræmme et håndgribeligt mål, men de seneste år er det konkrete mål langsomt blevet udvandet af et hav af interesser, der også skal males på den store grønne væg. FN og Den Afrikanske Union vil også løse sociale og økonomiske problemer med muren, og ofte bliver den nævnt som en mur mod ikke kun ørkenen, men også mod terror. I dag er 43 procent af Afrika nemlig ikke dyrkbart, og 325 millioner mennesker bor i tørkeplagede områder og bliver stadig mere desperate.

Hvordan det så går konkret med ‘byggeriet’ af muren, er dog svært at få svar på. FN’s egne hjemmesider om initiativerne består mest af målsætninger, og det er svært at få indblik i konkrete resultater. De danske og udenlandske forskere, Inge­niøren har talt med, har heller ikke hørt meget til resultaterne af GGW, men enkelte har dog viden fra flere træplantningsprojekter i områderne.

Projekter er i gang blandt andet i Chad, Niger og Senegal. Et særligt fokus er at få flere træer til området.

»Træer har en helt anden betydning for afrikansk landbrug end for dansk landbrug. I Afrika er træerne en del af landbruget, hvor man samler nødder ind til cremer og bruger det til brænde og foder til dyr,« siger Jens-Peter Barnekow Lillesø, seniorforsker på Københavns Universitets Sektion for Skov, Natur og Biomasse.

‘En stor ingeniørdrøm’

I Kenya er danske forskere også involveret i forsøg med at udbrede kvælstoffikserende træer, hvor jordbakterier kan give træet næring fra luftens kvælstof. I samme projekt prøver man at plante træer med dybere rødder.

Projektet foregår gennem Verdens Center for Agerskovbrug (ICRAF), der er en del af det verdensomspændende konsortium CGIAR, der samler forskningsinstitutioner verden over inden for jordbrug. ICRAF samarbejder også med det store hollandske projekt DGIS, der har investeret 50 mio. dollars i træplantning i lande som Mali, Burkina Faso, Kenya og Etiopien.

DGIS kæmper især for at genindføre nyttige og oprindelige træer, der er forsvundet fra områderne, og laver blandt andet frøindsamlinger i flere lande. Men Jens-Peter Barnekow Lillesø, der har fulgt projektet, savner bedre styring med det:

»Det fungerer ikke helt godt alle steder, fordi man mangler viden om, hvilke træer der vokser bedst hvor. En kortlægning og inddeling af områderne i zoner efter foretrukne afgrøder ville sikre, at der blev plantet klimatilpassede og nyttige træer,« siger han, der selv ønsker, at Københavns Universitet kan bidrage med netop den kortlægning.

Ligesom andre forskere og Den Afrikanske Union ser han samarbejde med og inddragelse af lokalbefolkningen som den største udfordring for GGW.

»Ofte er det meget svært at overskue ejerforholdene. Nogle har retten til træerne, mens andre har afgrøder, og andre igen har kvægene. Nogle steder må kvinderne kun samle brænde,« siger Jens-Peter Barnekow Lillesø.

Samme pointe har Quentin Gausset, der forsker på Geografi ved Københavns Universitet:

»GGW er en stor ingeniørdrøm, men de fleste problemer er sociale og politiske og kan ikke løses med teknologi. Det centrale spørgsmål handler om retten til træerne. Hvem ejer dem? Staten? Høvdingen? Immigranter? De indfødte? Og hvem må så plante dem, og hvem må fælde dem? Ofte må migranter ikke plante træer, fordi de ikke ejer jord. De indfødte kan plante træer, men får ikke lov til at fælde dem, og det begrænser træernes værdi for dem,« siger Quentin Gausset.

Forsker om GGW: »Årh«

En anden kritiker af GGW er Andrew Warren fra University College London (UCL). Da Ingeniøren ringer, er det en frustreret mand, vi får i røret. Andrew Warren har over 30 års erfaring med ørkendannelse og erosion i Afrika og sidder netop og skriver på et afsnit til en bog om GGW. Ingeniøren når kun lige at nævne ordet, før han udbryder:

»Årh ... Det er simpelthen nonsens. Amerikanerne ville bygge en stor grøn mur i midtvesten efter hungersnøden i 1930’erne, men efter to år blev de grinet ud, fordi det slog fejl. Russerne havde samme planer, som aldrig blev til noget. Kineserne har forsøgt det, og nu gælder det så Afrika. Men det er meningsløst og kommer aldrig til at lykkes,« lyder det fra Andrew Warren, der forsøger at undskylde sin trætte tone.

Andrew Warren er kun lige begyndt at danne sig et overblik, men flere steder ser han, at projekter under GGW er lukket ned, blandt andet i Sudan, hvor et engelsk træplantningsprojekt er blevet til ørken igen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg mener at have læst at man kan få mere regn ved at plante skov, tricket var at starte udbygningen fra et sted der allerede havde regn, men kan desværre ikke huske kilden.

  • 1
  • 0

...hugger træerne ned til brænde og byggematerialer. Hvis der var færre mennesker, ville træerne have en chance.

DANIDA har været i lande i Afrika medens de har tredoblet deres befolkningstal, uden at opponere mod det. hvis man for eksempel i Niger har bygget en brønd og lille vandværk i en landsby, er der pludselig kommet tusinde flere mennesker til. Så nedslides miljøet hele vejen rundt om brønden i mange km afstand. Bliver Verden bedre af det?

  • 3
  • 5

Omkring 1980 leverede Storno radioudstyr, der skulle opsættes i ørkenen, i forbindelse med et træplantningsprojekt, der skulle erobrer ørkenen tilbage. Jeg mener det var i Libyen. Radioerne skulle bruges hvis der udbrød brand i den kommende "skov". Er der nogen der ved om det blev gennemført og hvad resultatet blev.

  • 0
  • 0

Det jo kanon ærgeligt at de storstilede projekter som dette og f.eks. Desertec fejler, pga. af for forskellige interesser eller mangel på kapital.

Til dem som er interesseret i "afforestation in desert and semi-desert areas" så kan jeg anbefale Miti magasinet, hvoraf flere udgaver kan hentes her : http://www.betterglobeforestry.com/index.p...

Derudover kan jeg også anbefale firmaet bag, de har plantet næsten en halv million træer. Investorer ejer træerne, men de lokale får lov at tage deres kvæg ind og græsse, det er en win win for alle. Sæføli er der meget langt fra 0,5 mio træer til et bælte der er 15 km bredt, og 8000 langt. Det virker som et helt vanvittigt projekt hvis pengene skal komme fra uvillige statskasser og NGO', der skal globale markedskræfter til før sådanne projekter bliver realistiske, desværre...

  • 0
  • 0

Fra Aral-søen og Det kaspiske Hav er det erfaringen, at omliggende områder kan finde på at udnytte vandet, inden det er kommet frem til de naturlige søer - med total afvanding til følge (Det Kaspiske Hav er ikke helt tømt endnu). I Sahara er der resterne af Tchad-søen, som engang var verdens største. Er udtørringen ikke alene et resultat af anvendelse af vandet, inden det når frem til søen? Kunne man ikke udnytte vores miljørigtige evner til at lade vindkraft (eller anden grøn energi) pumpe vand fra Mideelhavet eller Atlanterhavet ind til Tchad-søen - og så lade et par solanlæg om at afsalte vandet inden udledning i søen? En sådan løsning er vel noget af det nærmeste, man kan komme en genopretning af natur, som mennesker har drevet rovdrift på?

  • 3
  • 0

Ja, jeg forestiller mig ikke, at det er for amatører! Men der er jo mange, der ret højrøstede påstår, at de skam er grønne og miljøinteresserede. Hvorfor gør de ikke noget? ;-) Ghadaffi søgte jo at lede vand ind i ørkenen gennem store rør, beskyttet indvendigt mod korrosion - ved en okrateringsproces, som ikke måtte benyttes andre steder i verden p.gr.a. eksplosionsfare og giftighed - men han var ret ligeglad. (Jeg ved faktisk ikke, om ledningen er blevet færdiggjort.)

  • 0
  • 0

Vil bare lige pointere, at alle billeder på Wikipedia stammer fra WikiCommons. Det er noget andet end wikipedia. Og de fleste billeder fra WikiCommons, har navngivne udgivere som ofte kræves nævnt, hvis man bruger billederne i forskellige sammenhænge. Det bør alle journalister vide.

Hvis man vil vide hvordan man gør og hvem der har udgivet et givent billede, ja så klik simplethen på billedet og klik dig frem til detaljerne på WikiCommons. Det er meget meget enkelt.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten