Gigantisk metanbøvs fra Arktis er en bombe under verdensøkonomien

Optøning af Arktis kan resultere i, at den metangas, der er bundet i permafrosten, bliver frigivet på en gang, og det vil være en bombe under verdensøkonomien. Det mener en gruppe forskere bestående af økonomer og polarforskere, som har regnet sig frem til, at prisen for optøningen kan blive 60 billioner dollars svarende til 340 billioner danske kroner. Altså 340.000 milliarder kroner.

Forskere har tidligere været opmærksomme på de store metanforekomster i det arktiske område, men nu er der altså kommet tal på, hvad et stort metanudslip kan betyde i kroner og øre.

Det nye forskningsarbejde er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature.

Regningen til verdenssamfundet kan komme i forbindelse med optøningen af den arktiske permafrost under det Østsibiriske Hav. Permafrostens optøning kan nemlig resultere i frigivelsen af kolossale mængder metangas, som ligger bundet i permafrosten.

»Dette massive metanboost vil få kæmpe konsekvenser for de globale økonomier og samfund. En stor del af disse udgifter vil blive båret af udviklingslande i form af ekstremt vejr, oversvømmelser og påvirkning af sundhed og landbrugsproduktion,« siger professor Peter Wadhams, en af medforfatterne til forskningsrapporten, til den britiske avis The Guardian.

Ifølge avisen påpeger forskerne, at selv en langsom udsivning af langt mindre mængder af metangas kan udløse katastrofale klimaforandringer og store økonomiske tab.

Læs også: Forskerhold: Metanudslippet fra Arktis stiger markant

Forskerne har regnet sig frem til, at 80 pct. af ekstraudgifterne som følge af den arktiske optøning vil finde sted i de fattigere økonomier i Afrika, Asien og Sydamerika.

»Oversvømmelse af lavtliggende områder, ekstrem varme, tørke og storme bliver alt sammen forstærket af den ekstra metanudsivning,« skriver forskerne i rapporten ifølge The Guardian.

NewScientist, der også omtaler forskernes arbejde, skriver, at frigivelsen af en stor mængde metan vil fremrykke global opvarming med op til 35 år.

Regeringer og industrien forventer, at den udbredte opvarmning af den arktiske region gennem de seneste 20 år vil blive et økonomisk boom, som vil gøre det muligt at udnytte nye gas- og oliefelter. Samt give hurtigere skibstrafik mellem Europa og Asien.

I 2012 dækkede isen ved det Arktiske Hav 3,5 mio. kvadratkilometer i september, hvilket er 40 pct. mindre end i 1970'erne. Og da isen også mister sin tykkelse, forventer nogle forskere ifølge The Guardian, at det Arktiske Hav (også kaldet det Nordlige Ishav) vil være frit for is om sommeren i 2020.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis landbrugspotentialet i ulandene er på vej nedad pga klimaet, hvor smart er så en befolkningstilvækst på 2%?

  • 6
  • 6

Hvis man tog de kyniske briller på kunne man næsten tro at denne metanbøvs er Moder Jords egen måde at regulere denne befolkningstilvækst

  • 11
  • 5

Først var det '(Catastrophic) Anthropogenic Global Warming', dernæst 'Climate Change' og senere 'Climate Disruptions'. Efterhånden som stagnationen i opvarmningen bliver mere og mere langvarig - og udviklingen mht. 'vildsomt vejr' (orkaner, skybrud, tornadoer...) ikke lever op til dommedagsprofetierne, må der flux søsættes nye katastrofescenarier - ovenfor er så det seneste i rækken skitseret! :)

What do the odds of a catastrophe have to be for insurance to be a wise investment? Apparently extremely low for a father or mother buying life insurance. For example, the probability of dying at age 35 is 0.1 percent. The odds of both parents dying are exponentially smaller. Yet, against these probabilities, parents routinely spend thousands of dollars on this insurance.

Why, then, haven’t we made aggressive investments in climate protection, when the odds of a catastrophe and the number of lives at stake appear to be far larger?...

Kilde:

http://switchboard.nrdc.org/blogs/ljohnson...

  • 13
  • 16

Det her er da vist en "Sommeragurk".

Hele debatten om global opvarmning pga CO2 er ved at "fuse ud" i det rene ingenting, og så er det jo heldigt, at man kan begynde forfra ved at hive "metan op af hatten" som ny skurk med præcis de samme skrækscenarier som i CO2 debatten.

  • 11
  • 18

"Efterhånden som stagnationen i opvarmningen bliver mere og mere langvarig - og udviklingen mht. 'vildsomt vejr' (orkaner, skybrud, tornadoer...) ikke lever op til dommedagsprofetierne" Det er der rigtig mange mennesker der vil være uenig med dig i. Alle dem der daglig lider under det ekstreme vejr f.eks. Og så dem der ved noget om tingene.

Men ja, der har været ekstreme dommedagsprofetier der ikke er blevet opfyldt. Lad os håbe dette er en af dem.

Imidlertid er der INTET der tyder på at denne profeti ikke bliver opfyldt. Desværre. Belær mig gerne om det modsatte.

  • 7
  • 11

En amerikansk billion dollars, 1 000 000 000 000, kaldes på amerikansk "a trillion”.

“The release of methane from thawing permafrost beneath the East Siberian Sea, off northern Russia, alone comes with an average global price tag of $60 trillion in the absence of mitigating action - ---“

http://www.nature.com/nature/journal/v499/...

Det svarer til 60 billioner amerikanske dollars, som kan veksles til 348 billioner danske kroner, hvis kursen er 5,8.

  • 4
  • 0

Det er der rigtig mange mennesker der vil være uenig med dig i. Alle dem der daglig lider under det ekstreme vejr f.eks. Og så dem der ved noget om tingene

- sidstnævnte kategori omfatter så åbenbart ikke IPCC!(?):

Allegations of a "surge" in "extreme" weather events has been quashed by a surprising source - the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC).

"There is medium evidence and high agreement that long-term trends in normalized losses have not been attributed to natural or anthropogenic climate change," writes the IPCC in its new Special Report on Extremes (SREX) published today.

"The statement about the absence of trends in impacts attributable to natural or anthropogenic climate change holds for tropical and extratropical storms and tornados," the authors conclude, adding for good measure that "absence of an attributable climate change signal in losses also holds for flood losses"...

Kilde:

http://www.theregister.co.uk/2012/03/29/ip...

  • 5
  • 5

Nixen, det det har jeg ikke problemer med - det er en dansk billion dollars der er en amerikansk trillion. ;-)

M

  • 1
  • 0

er vel ved at udløbe, så nu skal sugerøret ned i diverse fonde og EU-kasser.

Den globale opvarmning holder pt. en pause. Det burde glæde enhver - også ”klimaforskerne”. I stedet virker de skuffede, og udsender stadigt mere skingre signaler.

Selv vil ”forskerne” vel hævde, at artiklen er udtryk for videnskab på et højt niveau. Realister vil hævde, at konklusionerne skyldes overdreven brug af Monte Carlo metoder.

Kun en skam at det er CH4 og ikke N2O, der er i permafrosten.

  • 7
  • 8

Men for at omregningen skal give mening, må man vel vide hvem der skal bruge tallet (politikere, journalister etc.) og gøre det læsevenligt for dem:

Så de 60 trillions US$ er:

16.262 Storebæltsbroer 21.750.000.000 gange prisen på spidsen af en jetjager! 174.000.000 gange prisen på en gennemsnitlig villa i Danmark 15.130 gange prisen på efterlønnen pr år! 8.285.714 gange prisen på årlig drift af en mellemstor folkeskole!

Basta!

  • 3
  • 1

Det er efterhånden blevet religiøst og minder om Jehovas Vidners forudsigelser. Men det skal nok give en masse forskningspenge. Jeg er så gammel at jeg kan huske alle de mange bøger og artikler med dommedagsprofetier, der udkom i 1970'erne, og som er blev gjort til skamme. Vort største problem er befolkningseksplosionen, og som i naturens verden vil der være en grænse for populationernes størrelse, som vil blive begrænset af mangel på plads, føde, ressourcer og formeringsmuligheder samt øget sygelighed. Sygelighedens stigning har været i gang længe. Lad os gøre noget ved den frem for spekulere om alle mulige fremtidige urealistiske model-skræk-scenarier. Og estimere økonomiske konsekvenser på baggrund af sådanne scenarier er uansvarligt og kan give anledning til fatale fejlprioriteringer.

  • 5
  • 8

Spidsen af jetjageren. Aller forrest sidder der en lille maskinskrue og holder hele molevitten sammen. Den koster vel en lille tyver i det lokale byggemarked, men koster sjovt nok 100 dollars når den bliver leveret til det amerikanske luftvåben

  • 0
  • 1

Vort største problem er befolkningseksplosionen, og som i naturens verden vil der være en grænse for populationernes størrelse

Den grænse vil endda i slutningen af dette århundrede bevæge sig nedad, fordi ressourcer som fosfat, kobber og olie reduceres, og fordi vi påvirker økosystemet negativt, ift klima og rovdrift på fiskebestande.

  • 4
  • 0

Re: Dommedagsprofetier Vort største problem er befolkningseksplosionen, og som i naturens verden vil der være en grænse for populationernes størrelse Den grænse vil endda i slutningen af dette århundrede bevæge sig nedad, fordi ressourcer som fosfat, kobber og olie reduceres, og fordi vi påvirker økosystemet negativt, ift klima og rovdrift på fiskebestande.

Ingen tvivl om, at der vil ske en tilpasning - men global hungersnød, krig for mad, væmmelige sygdommer er meget langt fra en udtømmende liste over mulige uhyrligheder.

Det er en fejl at tilbyde børn mad og medicin, hvis forældrene ikke samtidig afstår/afskæres fra at få flere børn. Men vi når nok 'at stille træskoene' før det bliver virkeligt slemt.

Lars :)

PS! Det er meget svært for et samfund at leve med ret store fald i befolkningen, fordi det sker først blandt de arbejdsduelige og sidst bland de gamle.

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten