Gigantisk kloaktunnel til 40 milliarder kr. skal redde Themsen fra spildevand

Illustration: Thames Water

Kloakingeniører brokker sig nogle gange over, at hverken politikere eller borgere vil poste penge i de underjordiske arbejder, fordi det hele er usynligt. Det problem har de ikke i London, hvor en ny kæmpekloak debatteres heftigt.

Londons over 150 år gamle kloaksystem løber nemlig over omkring 60 gange om året og sender op til 55 millioner ton urenset spildevand ud i Themsen. Problemet har været kendt i flere årtier, men nu skal politikerne til at tage den endelige beslutning om, hvad de vil gøre ved det.

Læs også: Kampen om kloakkerne stopper aldrig

Efter at flere kommissioner og rapporter havde undersøgt forskellige muligheder for at stoppe overløbene, bad den daværende regering i 2007 det privatejede vand- og spildevandsselskab Thames Water om at kortlægge, hvordan en lang tunnel under Themsen kunne opfange overløbene og transportere spildevandet til behandlingsanlæg i det østlige London.

Efter flere koleraudbrud og en stinkende varm sommer bevilgede det britiske parlament i 1858 pengene til at kloakere London. Ingeniøren Joseph Bazalgette fik til opgave at afskære kloakudløbene til Themsen og lede spildevandet længere ned ad floden. Siden er systemet blevet udbygget, men befolkningen og vandforbruget er vokset endnu mere, så i dag ledes op til 55 mio. ton spildevand urenset ud i Themsen. Illustration: Thames Water

Efter flere høringsrunder og optimeringer er Thames Waters forslag i dag en 25 km lang tunnel med en diameter på 7,2 meter - det er omtrent en halv gang bredere end de københavnske metrotunneler. Tunnelen skal sammen med en anden nyanlagt kloak, kaldet Lee Tunnel, dels forsinke spildevandet, dels transportere det til et udvidet rensningsanlæg i det østlige London.

Tunnelen skal bores af tre boremaskiner i en dybde på 35 til 65 meter - et godt stykke under den britiske hovedstads øvrige underjordiske infrastruktur som floder, London Underground og det øvrige kloaksystem.

Når den er færdig, vil der ifølge beregningerne kun ske overløb ganske få dage om året - svarende til et overløb på 2,4 mio. ton spildevand om året.

Trods alle fordelene ved tunnelen er der imidlertid ikke udelt begejstring for kloakken, som kaldes Thames Tideway Tunnel - eller The Super Sewer i folkemunde.

Således har de lokale bystyrer i de forskellige bydele, hvor de 24 byggepladser skal anlægges, klaget over tunnelen og foreslået mindre indgribende alternativer. Desuden har både miljøfolk og spildevandsingeniører plæderet for andre løsninger som at separere spildevand og regnvand, udbygge anvendelsen af permeable belægninger og kræve nedsivning fra nybyggeri.

Desuden er mange af Thames Waters kunder utilfredse med, at deres regninger vil stige med omkring 750 kr. om året for at finansiere anlægget og vedligeholdelsen af den nye tunnel.

Ifølge estimater fra de forskellige rapporter vil en separering af kloaksystemet imidlertid koste 470-560 mia. kr., fordi så store dele af byen skal graves op, og tidshorisonten og effektiviteten af de øvrige løsningsforslag er også langt ringere end at bore en ny gigantkloak.

Den 25 km lange kloak skal lede spildevand fra Acton i vest til Abbey Mills og Beckton Sewage Treatment Works i øst - hvis ellers myndighederne giver tilladelse til det knap 40 mia. kr. dyre projekt. Illustration: Thames Water

Det er nu op til de britiske planlægningsmyndigheder, om de vil godkende Thames Waters projekt- og finansieringsforslag. Bliver tilladelsen givet her til efteråret, vil boremaskinerne gå i gang i 2016, og seks år senere vil tunnelen efter planen være klar. Om Cloacina vil.

Indhold mangler