Gigantisk klimarapport giver kun marginalt udbytte

Der er ingen grund til at forvente, at den nye IPCC-rapport om de fysiske processer, der skal godkendes på et møde i Stockholm i næste uge,vil være væsentligt forskellig fra udgaven fra 2007 – eller for den sags skyld fra rapporten fra 2001.

Det oplyser forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen fra DMI, der er hovedforfatter på et kapitel i den kommende kæmperapport på flere tusinde sider om de fysiske processer bag klimaforandringerne.

Kan man tage det som udtryk for, at det marginale udbytte af rapporten er ringe?

»Det kan man sådan set godt,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Den store rapport danner grundlag for et kortere Summary for Policymakers, der skal tjene som input til verdenssamfundets beslutningstagere. Det er dette Summary for Policymakers, der skal godkendes på et møde i dagene 23.-26. september.

9.200 artikler og 54.677 kommentarer

209 hovedforfattere og 50 review-redaktører fra 39 lande har gennemgået flere end 9.200 videnskabelige artikler og to millioner gigabyte af data fra klimamodeller for at komme frem til den endelige rapport. I processen har forfatterne endvidere skulle tage stilling til 54.677 indsendte kommentarer.

Når rapporten i al væsentlighed indeholder de samme budskaber som de tidligere udgaver, sætter Jens Hesselbjerg Christensen spørgsmålstegn ved, om det er fornuftigt at fortsætte arbejdet i IPCC efter samme ressourcekrævende principper i fremtiden.

IPCC-rapporten har været lækket flere steder rundt omkring i verden, selv om rapporten er udsendt med en påtrykt bemærkning 'Do not cite or quote.

Som en af rapportens hovedforfattere respekterer Jens Hesselbjerg Christensen forbuddet, men han ser ikke noget odiøst i de mange lækager.

»Jo mindre mistænkeliggørelse, des bedre har processen været,« siger han.

Tre områder med ny viden

Jens Hesselbjerg Christensen vil dog godt pege på tre områder, hvor man kan forvente at finde interessante opdateringer.

Det gælder en forklaring på pausen af temperaturstigning, der er set i atmosfæren i de seneste 10-15 år. Pausen skyldes primært, at havet i denne periode har opsamlet en større del af energien end tidligere, så temperaturen er steget i dybhavet. Ifølge den danske IPCC-forfatter er det et område, hvor videnskaben har gjort store fremskridt siden 2007.

Der mangler dog stadig viden om havets betydning for klimaet.

»Det koster kassen at måle temperaturer i dybhavet,« konstaterer Jens Hesselbjerg Christensen.

Et andet område, hvor rapporten vil bringe nyt, er omkring klimafølsomhed, dvs., hvor stor temperaturstigning man kan forvente ved en fordobling af CO2-indholdet i atmosfæren.

Forskerne er dog ikke blevet klogere på dette område, snarere mere forvirrede. Den nye IPCC-rapport vil vise, at der er større usikkerhed om klimafølsomheden end tidligere.

Endelig vil IPCC-rapporten bringe flere detaljerer om ændringer i havniveauet, som både kan gå op og ned, da landjorden flere steder i verden hæver sig.

Uforandret hovedkonklusion

I bund og grund vil hovedkonklusionen dog uændret være, at den globale temperatur de seneste 50 år kun kan forklares, hvis man medtager koncentrationsstigninger af CO2 i atmosfæren, og at der også i fremtiden vil være en global opvarmning, som er menneskeskabt.

Hvilke konsekvenser, man skal drage af den viden, giver rapporten ingen kommentarer til.

»For den skal nok være policy-relevant, men den skal ikke være policy-foreskrivende,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skyer og partikelforurening kan blokere både solindstråling og varmestråling fra jorden. Om dagen kan skyer sænke temperaturen, og om natten kan de tilbagekaste varmestråling fra jorden, så her ikke bliver lige så koldt som hvis her er skyfrit. Særlige kombinationer af vanddamp og partikler i atmosfæren kan virke enten til opvarmning eller afkøling, alt efter vind og tidspunkt på døgnet. Men jo mindre solindstrålingen til jordoverfladen er, jo koldere må det blive på længere sigt, da langt det meste af jordvarmen skabes af solindstrålingen. Mht. drivhusgasser, er koncentrationen i atmosfæren ikke den altafgørende faktor. Albedoen fra jordoverfladen er heller ikke den altafgørende faktor, da der også indgår fordampningsvarme, kontaktoverførsel til atmosfæren og konvektion. Men albedo i bredbåndsspektret, målt fra rummet, må selvfølgelig være mål for, hvor meget varme, der frigives til rummet. Vanddamp og andre drivhusgasser blokerer især de meget langbølgede stråler, dvs. fjern-infrarød stråling = varmestråling, fra jorden. På vegetationsløst terræn optages ca. halvdelen af solstrålingen som varme i jorden, og frigives som varmestråling hele døgnet. Hvor der er høj, tæt skov, kommer der kun meget lidt solenergi til jorden. Træerne leder ikke varme særlig godt, og optager ikke lige så meget varme som jord, sten, klipper, veje, hustage. Derfor bruges træ i saunaer, badebroer og køkkenredskaber. Meget solenergi, ca. 25%, frigives som nær-infrarød stråling fra det, vi ser som et grønt blad. Skove med flere etager af grønne blade, kan måske frigive mere solenergi til rummet, end vi umiddelbart kan se og måle. Nær-infrarøde stråler kan nemt trænge igennem atmosfæren. Træer kaster meget stråling i skrå vinkler, og kaster mange skygger, så det ser mørkt ud over en skov. Noget af lyset bruges til fotosyntese, og meget af det kastes en anden vej, end der hvor albedoen måles. Planter kan også frigive meget af den varme, der absorberes i overfladen, til atmosfæren via fordampning, kontaktoverførsel til luft og konvektion. Dvs. hurtigere frigivelse af varme til rummet. Høje træer må altså kunne virke som køleribber i landskabet. Om sommeren kan man her i Danmark ofte se store skyformationer over skovene, som må komme af luft, der er fyldt med vanddamp, og som tvinges til vejrs af skovene. Endvidere kan skovene øge skydannelsen via fordampning, og ved at udskille kemiske stoffer, der danner aerosoler. Skove optager en meget stor masse af kulstof, der frigives igen, hvis skoven brænder. Det er som regel kulregnskabet, der bruges som argument for at bevare skovene og plante mere skov. Men det kan være at skovene også påvirker klimaet i høj grad via fordampning, ændring af albedo i bredbåndsspektret, kontaktoverførsel og konvektion. Så måske er det fjernelse af skov over store områder, som det er sket verden over, der betyder mest mht til GW. Når der er pause i globalopvarmningen kan det måske være en midlertidig forøgelse i skovarealet nogle steder i verden, som det har været hævdet i klimadebatten. I hvert fald mener jeg, at det et område der bør forskes meget mere i.

  • 3
  • 1

Nu har de i mere end 20 år forsket og gjort ved i klimaet, og de er stadig lige usikre. Selv midlet over hele Jorden og flere år er usikkerheden enorm og ikke blevet mindre, for ikke at snakke om regionale forhold, hvor kaffegrums sikkert ville være lige så godt. De er jo på linje med nationaløkonomer i deres forudsigelsers værdi, hvor nationaløkonomerne dog til en vis grad kan undskylde sig med at mennesker er stærkt involveret. Vi ved sikkert meget mere om klima og vejr nu, men åbenbart er kaoset større end tænkt, og umuligt at komme udenom.

  • 4
  • 8

Grunden til at den næste IPCC rapport vil give et så pauvert udbytte er at den seneste rapport ramte rigtig meget plet, rent videnskabeligt.

Selvfølgelig kan vi blive klogere, selvføligelig kan vi flytte en decimal hist og her, men at vores CO2-forurening forandrer klimaet, er nu et af de absolust mest gennemforskede videnskabelige resultater.

At der er folk der har svært eller ligefrem umuligt ved at acceptere dette er ikke forbavsende, sådan har det altid været og sådan vil det altid være: En åben og nysgerrig hjerne er ikke alle forundt, slet ikke oppe i årene.

  • 6
  • 4

Re: "»Det koster kassen at måle temperaturer i dybhavet,« konstaterer Jens Hesselbjerg Christensen."

Kunne en ide være at udbyde data indsamling åbent, så kunne de forskellige landes forsvar (u-både m.m.) levere data med en ca. position og dato ;-)

  • 1
  • 0

Tja... det var også derfor jeg havde et " ;-)" med, ..... men måske kunne nogen ældre og ikke super moderne "u-både mm" løse opgaven.... hvorved "fjenden" evt. kun fik ubrugelig viden og verdenssamfundet fik den ønskede viden ???

  • 1
  • 0

Grunden til at den næste IPCC rapport vil give et så pauvert udbytte er at den seneste rapport ramte rigtig meget plet, rent videnskabeligt.

Ramte rigtig meget plet?, en lidt mærkelig betegnelse man ikke hører i den lokale skytteforening, her tales der om 10'er eller kryds 10'ere, i skyttesproget vil man kalde det et groft overskud som hovedsagelig afstedkommer ved et "tænkt aftræk"*

..for betragter man gennemsnittet af klima modellernes forudsigelser i forhold til den observerede temperatur gik skuddene langt over volden på trods af den af myndighederne godkendte sikkerheds vinkel

Skytter kikker også lejlighedsvis på skiven for at se om deres forventninger stemmer overens med virkeligheden, det kan jeg helt klart anbefale

73 climate models vs observations: http://www.drroyspencer.com/wp-content/upl...

*) "tænkt aftræk" er et bevist aftræk, at forcerer en skudafgivelse aka rykke skuddet af, ofte forårsager det et højt skud pga. af skyttens forventning om/frygt for rekyle, red.

  • 2
  • 3

En åben og nysgerrig hjerne er ikke alle forundt, slet ikke oppe i årene.

Det er da et temmeligt respektløst og flabet svar!

Selv hvis man ikke andre steder har lært, at man skal gå efter bolden og ikke efter manden, kan man vel i det mindste overholde debatreglerne her på ing.dk

... * Indlæg skal holdes i en sober tone og på et fagligt niveau - og derigennem bidrage til en saglig og konstruktiv debat. ... * Vi tolererer ikke personangreb. ...

Og når man ovenikøbet blogger her, burde man da i særlig grad bestræbe sig på at følge reglerne og være et godt eksempel.

  • 1
  • 3

Grunden til at den næste IPCC rapport vil give et så pauvert udbytte er at den seneste rapport ramte rigtig meget plet, rent videnskabeligt.

Dejligt med lidt humor i debatten. Man kan vel ikke sige at klimamodellerne ramte rigtigt selv om de gerne skulle bygge på solid videnskabeligt grundlag?

Man kan vel helle ikke sige, at Himalayas nedsmeltning en videnskabelig succes?
Men det er da opmuntrende at se, at de nu tager PDO-og NAO-effekterne alvorligt, om ikke andet så at bortforklare de manglende temperaturer.

Det mest væsentlige i rapporten skal vi ikke glemmer - nemlig at få nedsat CO2-udslippet. men det går sikkert som det plejer - en masse skrig og skrål og liden uld - som manden sagde da han klippede sin so. En masse snak om at nedsætte CO2-udslippet medens man øger forbruget af den fossile energi.

  • 1
  • 2

Grunden til at den næste IPCC rapport vil give et så pauvert udbytte er at den seneste rapport ramte rigtig meget plet, rent videnskabeligt.

Det er muligt, jeg tager fejl, men jeg mener, den vigtigste årsag er en anden, som kun antydes i debatten. Der står, at der er gennemgået flere end 9.200 videnskabelige artikler og to millioner gigabyte af data fra klimamodeller for at komme frem til den endelige rapport. Mange disse artikler og data indgik også i de foregående rapporter fra IPCC. Hvis det næsten er de samme artikler, der bliver gennemgået hver gang, vil det være mere underligt, om resultaterne bliver markant anderledes den 5. gang end den 1. gang. Faktisk er det ikke givet, nye forskningsresultater tillægges større vægt end gamle forskningsresultater, især hvis man forestiller sig, at 20 nyere artikler støtter en anden tese end 4.000 ældre artikler. I så fald er det vist mere nærliggende at konkludere, at de ældre artikler med 99% sikkerhed har ret. Så vidt jeg ved, er det sådan, IPCC arbejder.

  • 2
  • 1

Tilføjelse: Det vil ikke overraske mig, om de fleste videnskabelige artikler, som blev gennemgået af IPCC, slet ikke forholdt sig til, om klimaforandringerne er menneskeskabte, og den høje grad af sandsynlighed for, de er menneskeskabte, alene er baseret på de artikler, som forholder sig til det spørgsmål. Det var i hvert fald tilfældet i 2009, så vidt jeg ved.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten