Gigantisk jernvæg skal inddæmme Fukushima
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gigantisk jernvæg skal inddæmme Fukushima

Japanerne kæmper stadig med at beskytte omgivelserne mod skaderne fra katastrofen på Fukushima-kraftværket, der blev ødelagt af en tsunami den 11. marts i år.

Blandt andet er der ifølge operatøren Tepco omkring 100.000 kubikmeter højaktivt vand i reaktorbygninger, kældre og andre steder på kraftværket. Det vand er i risiko for at sive ud, og derfor vil Tepco nu bygge en 800 meter lang jernvæg på havsiden af værket.

Tepco har pumpet enorme mængder vand ind i reaktorbygningerne under katastrofen for at forhindre overophedning af brændslet i reaktor 1-4. Vandet medvirkede til at holde katastrofen nogenlunde under kontrol, men samtidig har det skabt en ny og ganske store potentiel radioaktiv spredningskilde.

Læs også: Se hvordan Fukushimas jernmur skal bygges

For som følge af tsunamien pumper japanerne stadig 3,6 kubikmeter vand ind i reaktor 2 hver eneste time, men mængden er faldende, hedder det i en pressemeddelelse fra Tepco.

Også reaktor 1 og 3 får stadig vand for at køle reaktoren og brændslet ned. Reaktor 1 modtager 3,5 kubikmeter i timen gennem reaktorens normale fødesystem. I reaktor 3 pumpes i øjeblikket 6 kubikmeter vand ind i timen gennem fødesystemet af rørledninger samt tre kubikmeter i timen gennem et sprinklersystem over reaktorkernen.

De fire bassiner med brugt brændsel recirkulerer nu kølevandet i de normale kølesystemer.

Tepco oplyser, at man forventer at begynde konstruktionen af jernvæggen ved udgangen af dette år, og selve byggeriet vil tage op til to år.

Imens begynder de evakuerede japanere at overveje, om de skal returnere til det katastroferamte område. Langt de fleste er dog skeptiske, viser en ny meningsmåling fra tv-stationen NHK.

Kun hvert fjerde (26 pct.) svarede, at de følte et stærkt ønske om at vende tilbage. Næsten halvdelen (43 pct.) svarede, at de ikke vil vende tilbage til Fukushima-præfekturet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men mængderne af radioaktivt vand stiger altså løbende.

Nej, de falder!
http://www.tepco.co.jp/en/press/corp-com/r...

Hele sagen er at jo hårdere de køler, jo mere vand skal der behandles. Så det er kompromis de skal håndtere. Den seneste tids begivenheder er dog meget positive. Filtreringskapaciteten er steget fordi der kommet et nyt og mere stabilt filtersystem der supplerer det eksisterende, også er kølebehovet på reaktor3 faldet meget efter nogle justeringer af vandtilførelsen.

Reaktor3 var den med det største vandbehov, nu er den mængde reduceret meget, og reaktoren er nu under 100 grader. Ligesom reaktor1.
http://www.world-nuclear-news.org/RS_Fukus...

Jernmuren der skal sikre det grundvand der løber mod havet er altså ikke en akut sikring, men en del af den langsigtede plan. Selvom radioaktiviteten ved udløbet og ude i havet er stærkt faldende og til tider slet ikke målbart.

  • 0
  • 0
  • hvem sagde, at kernekraftværker er sikre? Selv de kraftigste jernvægge vil aldrig kunne holde styr på de meget store mængder radioaktivt vand og affald. En vis mængde vil sive til det omliggende landskab over tid - det er uomtvisteligt.
  • 0
  • 0
  • hvem sagde, at kernekraftværker er sikre?

de er sikre til deres designniveau. I Fukushimas tilfælde mere sikkert end vandkraft. Ingen er døde af stråling fra havariet på Fukushima, modsat forholder det sig for de mennesker der blev skyllet væk fra brudte dæmninger.

Kernekraft kan effektivt sikres, det kan så meget andet ikke. Det er derfor Japan står med så mange døde efter jordskælv, tsunamier og storme.

Den største fare ved kernekraft er at de aktiverer et fejlfokus som dit Holger Ø. Kræfterne skulle være rettet på de virkelige farer i stedet.

  • 0
  • 0

3-6 kubikmeter i timen lyder af meget lidt.

Den er god nok. Du kan følge med på TEPCOs hjemmeside. De opdaterer meget ofte.
Seneste: http://www.tepco.co.jp/en/press/corp-com/r...

Det er derfor det kan undre at Ingeniøren ikke magter at videregive information. Sidst der blev skrevet om emnet, var bassinerne ved at flyde over. Det gjorde de så ikke.

Nu mener Ingeniøren så at der akkumuleres radioaktivt vand. Det gør der så heller ikke. Det filtreres jo.

  • 0
  • 0

Som Lars Andersen ganske korrekt har gjort mig opmærksom på, forventer Tepco faldende mængder radioaktivt vand. Det var jeg ikke opmærksom på tidligere.

Jeg har derfor fjernet den sætning, der gav anledning til misforståelsen.

Beklager fejlen.

/Erik Holm

  • 0
  • 0

Tak for rettelserne.

Så er det slået fast. [b]Mængderne falder.[/b]

Og det bliver de ved med jvf. seneste melding.
http://www.tepco.co.jp/en/press/corp-com/r...

De radioaktive vandmængder falder.
Radioaktiviten i vandet falder.
Saltindholdet i vandet falder.

Og temperaturen i Reaktor2 er også på vej ned, TEPCO er lige begyndt at sprøjte vand direkte på brændslet ligesom i Reaktor3. Med de store mængder afrenset vand der kan bruges til at sikre en stabil køling, så er cold shutdown muligt indenfor meget kort tid.
http://www.tepco.co.jp/en/press/corp-com/r...

  • 0
  • 0