Gigantisk isflage ved Antarktis har revet sig løs
Det uundgåelige er sket. En stor revne i en kæmpegletsjer kaldet ’Larsen C’, der flyder på havet og hænger sammen med iskanten af det vestlige Antarktis, er brudt hele vejen igennem. Og nu har en kæmpe isflage (175 km lang og 5800 km2 stor) revet sig løs.
Det viser nye satellitbilleder fra i morges, skriver forskerne fra det antarktiske forskningsprojekt Project Midas, der holder til på Swansea University i Wales. De har overvåget revnen i gletsjeren i fem år, og den 7. juli hang isflagen kun fast med en trevl på fem kilometer.
Og nu er løsrivelsen så definitivt sket - mellem den 10. og den 12. juli har gletsjeren kælvet. Og dermed glider et af de største isbjerge (over en billion tons), som man har målt til dato, ud i havet.
Læs også: Bare 13 km igen: Kæmpegletsjer i Antarktis er tæt på at rive sig løs
De seneste måneder er revnen vokset med kolossal fart. Mellem den 25. maj og 31. maj voksede revnen med rekordhastighed på 17 km, selv om det nærmede sig vinter på den sydlige halvkugle.
Eftersom det er en del af den naturlige proces, at isbjerge kælver – brækker af og flyder til havs, kan forskerne ikke sige, at sprækken skyldes varmere klima. Men det have fremskyndet bruddet.
Gletsjer virker som stopklods
Selve sammenbruddet kommer ikke til at betyde, at vandstanden stiger i verdenshavene, eftersom isflagen i forvejen ligger i havet.
Problemet med gletsjer Larsen C er derimod, at den virker som en stopklods for gletsjere på land. Og når det store stykke af gletsjeren forsvinder, forventer man, at resten af Larsen C også vil brække af – bryde sammen, fordi gletsjeren bliver ustabil.
Man har set det samme ske tilbage i 2002 med gletsjeren Larsen B.
Og når det sker, vil der ikke være noget, der holder gletsjerne på land tilbage fra at flyde ud i havet. og det er bekymrende på et sårbart kontinentet, der er påvirket af den globale opvarmning med højere temperaturer og afsmeltning.
»Estimaterne varierer, men stigningspotentialet for havniveauet i denne region er kun få cm, og effekten vil sandsynligvis ikke kunne mærkes før efter årtier, fortalte professor Adrian Luckman fra Midas til Ingeniøren i juni i en tidligere artikel.
Afsmeltning afhænger af rejseruten
Forskerne ved ikke, hvor længe det vil tage isbjerget at smelte. Det afhænger af, hvor det flyder hen, men de har en tendens til at flyde med havstrømmene.
Normalt bliver isbjergene nede ved Antarktis, og i givet fald kommer det til at flyde rundt i årtier. Mens hvis det stikker af mod varmere hav og samtidig bryder op i flere isbjerge, vil det smelte hurtigere. F.eks. drev Larsen B først nord på langs kysten, og så nordøst ind i det sydlige Atlanterhav.
Sommetider ser man også, at ishylder bliver genetableret; stabiliseret med is fra gletsjerne på land. Og det er også en mulighed, hvis ikke den restende ishylde er blevet for skrøbelig.
