Gigantisk dige skaber splid i synkende Jakarta
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gigantisk dige skaber splid i synkende Jakarta

Foto: NCICD

Indonesiens hovedstad, Jakarta, har et kæmpe problem. Under fødderne på byens 10 millioner indbyggere synker jorden årligt 7,5 centimeter. Byen ligger i dag 4 meter lavere end for 30 år siden. Det betyder, at næsten halvdelen af byen i dag ligger under havniveauet i Jakarta-bugten, som stiger omkring en halv centimeter årligt på grund af global opvarmning.

For hver centimeter byen synker, øges risikoen for oversvømmelser. Kraftige regnskyl har tidligere forårsaget massive ødelæggelser, for eksempel i 2007, hvor 30 til 70 procent af byen var under vand, og 80 mennesker mistede livet.

Læs også: Klimaforandringer truer asiatiske storbyer

Efter oversvømmelserne i 2007 bad den Indonesiske regering Holland om hjælp til at bekæmpe oversvømmelser. De to lande, der er knyttet sammen af Hollands tidligere koloniherredømme over Nederlandsk Østindien, har siden 2001 haft et samarbejde på området, og Holland har selv store erfaringer med kystsikring og landvinding. Den hollandske regering tilbød indoneserne planen og designet til et gigantisk digeprojekt kaldet NCIDC, som kan ende med at koste op til 250 milliarder dollars.

Projektet er dog blevet kritiseret fra nær og fjern. Lokale fiskere har allerede mistet indtjening på grund af landvinding, lokale ngo'er er bekymret for miljøkonsekvenserne og hollandske ngo’er kritiserer planen for ikke at tackle det bagvedliggende problem: at Jakarta synker.

Den store Garuda

Første fase, kendt som Fase A, af digeprojektet er igangsat, og går ud på at udbygge og forstærke byens nuværende digesystem. Den forventes færdiggjort i 2018, og skal kunne beskytte byen mod oversvømmelse frem til 2030. Herefter er planen at lave et 15 kilometer langt dige i den vestlige del af bugten.Til sidst forventes et østligt dige færdig i 2040. Landvinding til kunstige øer er påbegyndt, og salget af byggegrunde herpå skal bidrage til finansieringen af projektet.

Læs også: Nordhavn er snart fyldt: Her skal København vokse fremover

Oprindeligt skulle den vestlige digekonstruktion indeholde en kunstig ø-konstruktion formet som hinduguden Garuda; fuglen, der også pryder Indonesiens våbenskjold. Det blev dog droppet på grund af blandt andet politisk modstand, og nu afventer nye planer godkendelse af den Indonesiske regering.

Både eksperter og NGO’er mener dog, at de dyre konstruktioner ude i havet, som udgør fase B og C, vil skade miljøet, lokalbefolkningen og slet ikke behøver at være nødvendige. I en rapport fra april kritiserede de tre hollandske ngo’er Both ENDS, SOMO og TNI planen. De skrev blandt andet:

»Den hollandske regeringen ser ud til at forsøge at fremme den hollandske vandsektors interesser. Interesser, der ikke nødvendigvis stemmer overens med Jakartas indbyggeres. Den private profit, som dette projekt vil generere, kan ende med at skade byen socialt, økonomisk og miljømæssigt.«

For stor udvinding af grundvandet

Forskere fra Bandungs teknologiinstitut i Indonesien vurderede i 2015, at tæring på byens grundvandsmagasiner er skyld i omkring 50 procent af byens landsænkning, og ifølge de hollandske ngo’er er grundvandsudvindingen det helt centrale problem.

De hollandske entreprenører bag digeprojektet er ikke uenige. De skrev selv i de oprindelige NCIDC-planer:

»Landsænkningen skyldes i høj grad grundvandsudvinding, der må stoppes og erstattes med vandledningsforsyning.«

Sådan en løsning vil endda kunne spare enorme digeinvesteringer, skriver de. Hvorfor får projektet så alligevel forrang for forbedringer af vandinfrastrukturen? Det skyldes en vurdering af, at landsænkningen ikke kan stoppes tids nok til at redde Jakarta fra fremtidige oversvømmelser; en vurdering, som ikke deles af alle.

Ulovlige grundvandspumper

Indonesiske forskere vurderer, at Jakarta i 2015 havde et behov på næsten én milliard kubikmeter vand. Den eksisterende vandinfrastruktur er kun i stand til at forsyne omkring en tredjedel af det, hvorimod resten udvindes fra det lettilgængelige grundvand. Ifølge WHO er to tredjedele af Indonesiens bybefolkning afhængige af grundvand, der fremskaffes med både lovlige og ulovlige grundvandspumper.

De indonesiske politikere lover dog store forbedringer til deres befolkning. Regeringen har en ambition om at sørge for rindende vand til alle landets indbyggere inden 2019.

Hvis det lykkes at revolutionere den indonesiske vandinfrastruktur, så vil den igangværende udbygning af byens nuværende dige yde tilstrækkelig beskyttelse, mener blandt andet den hollandske hydrolog Janjaap Brinkman.

Han har udtalt, at de store digeprojekter ikke bliver nødvendige, hvis grundvandsudvindingen stoppes inden for fire år, og at indførelsen af et fuldt dækkende vandledningssystem både vil være den letteste og mest omkostningseffektive løsning.

Han bakkes op af indonesiske forskere, der har beregnet, at Jakartas landsænkning vil stoppe i 2025, hvis regeringen lykkes med deres ambition. De bygger deres beregninger på erfaringer fra Tokyo og Bangkok, der tidligere har stået over for lignende problemer.

Læs også: Beijing synker op mod 11 cm om året

Det bliver dog ikke nemt for den indonesiske regering at sørge for rindende vand til alle. To private virksomheder har rettighederne til Jakartas vandforsyning samt ansvaret for yderligere investeringer. De har en aftale om at dække hele byen inden 2022, hvilket ifølge den hollandske rapport er for sent til at stoppe landsænkningen i tide.

Jakartas nyvalgte guvernør, den tidligere kultur- og undervisningsminister Anies Baswedan, meldte sig som modstander af digeprojektet under valgkampen i starten af året, men ifølge Reuters har han ikke udtalt sig om sagen siden. Han overtager posten i næste måned.