En af de mest spektakulære opkøb af teknologivirksomheder de senere år er faldet på gulvet med et brag. Amerikanske Nvidia, som er mest kendt for sine grafikkort, køber alligevel ikke Arm, der er mest kendt for design af chip-arkitekturer, især til mobil-processorer.
Arm er baseret i Cambridge, men er ejet af japanske Softbank, mens 25 procent er ejet af en saudisk investeringsfond.
Handlen blev oprindeligt annonceret i september 2020 til en værdi af svimlende 40 milliarder dollars, hvilket svarer til omkring 250 milliarder danske kroner. Men Arm og Nvidia oplyser nu i en fælles meddelelse, at salget er droppet på grund af »betydelige regulatoriske udfordringer.«
Både de amerikanske og britiske konkurrencemyndigheder har ad flere omgange midlertidigt blokeret for salget af konkurrence- og sikkerhedshensyn. Og udsigten til flere langstrakte undersøgelser får nu Nvidia og Arm til opgive ægteskabet.
I stedet planlægger Softbank nu at børsnotere Arm i løbet af første kvartal 2023. I samme omgang er Arms topchef Simon Segars fratrådt.
Læs også: Europa afhængig af USA og Asien: Nu skal vi finde den dyre vej mod teknologisk suverænitet
Opkøbet har været kontroversielt, fordi der i praksis er Arm-teknologi i alle smartphones, og meget andet mobilt elektronik.
Arm, der har hovedkvarter i Cambridge i England, designer og udvikler instruktionssæt til processorer og er i dag altdominerende inden for mobile processorer. Da behovet for mere energieffektive chips opstod med introduktionen af smartphones, stod Arm klar, og siden har de hældt alle konkurrenter ned ad brættet.
Arm producerer ikke egne chips, men sælger i stedet licenser til deres design.
En af forklaringerne på Arms store succes har været virksomhedens neutrale position. Arm udvikler og designer instruktionssæt til processorer, men producerer ikke selv chips – og konkurrerer derfor ikke med sine kunder.
Bekymringen hos mange af de teknologivirksomheder, der i dag benytter Arm-design er, at Nvidia kommer til at diktere den teknologiske udvikling af Arm i retning af datacenter-håndtering af tunge AI-modeller, mens de mobile processorer risikerer at blive skubbet teknologisk i baggrunden. Den frygt stammer blandt andet fra det CPU-roadmap for datacentre, som Nvidia har præsenteret. Det er bygget op omkring Arm-baserede CPU’er, som er designet til datacentre, der skal håndtere nye machine learning-algoritmer der arbejder med 10^12 parameter-modeller.
Målsætningen er at øge antallet af GPU’er som en enkelt CPU kan håndtere, og dermed øge CPU-adgangen til GPU-hukommelse. Det gør CPU’en i stand til at behandle GPU-hukommelse som sin egen.
Udmeldingen om det droppede salg kommer samme dag som EU-Kommissionen præsenterer sin store og længe ventede Chips Act, der skal sikre Europa forsyningssikkerhed inden for chip- og halvlederteknologi. Men netop fordi Arm ikke selv har produktionsfaciliteter, er salget ikke koblet til den nuværende chipkrise.
I december blokerede de amerikanske konkurrencemyndigheder Federal Trade Commission af konkurrencehensyn.
»Den foreslåede vertikale handel vil give en af verdens største chipvirksomheder kontrol over computerteknologi- og designs, som konkurrerende virksomheder er afhængige af for at kunne udvikle deres egne konkurrerende chips,« skrev FTC i december.
Den udmelding kom i kølvandet på, at den britiske britiske minister for sport, digitalisering og kultur, konservative Oliver Dowden, meddelte, at salget skulle undersøges yderligere, da regeringen er bekymret for den nationale sikkerhed.
»Efter grundige overvejelser af den foreslåede overtagelse af Arm har jeg i dag udstedt en interventions-advarsel på grund af national sikkerhed. Vi vil gerne støtte den blomstrende britiske tech-industri og hilser udenlandske investeringer velkomne, men det er passende, at vi grundigt undersøger, hvordan den nationale sikkerhed påvirkes med sådan en handel,« begrunder Oliver Dowden udsættelsen af handlen.
Det kan virke modsætningsfyldt, at Storbritannien ønsker at forhindre, at en japansk-saudisk-ejet virksomhed bliver overdraget til amerikanske ejere, al den stund at Storbritannien er nære allierede med USA og ikke Japan og Saudi Arabien.
Det fejlslagne opkøb peger på et større skifte i tilgangen til teknologi som politisk tema efter årtier uden indgreb.
For bare få år siden var det utænkeligt at forestille sig politiske indgreb begrundet med sikkerhed i forbindelse med salg af en japansk-ejet virksomhed til USA med bare få tusinde arbejdspladser involveret.
